Jesus kaldes "Jesus Kristus" så ofte, at man næsten får indtrykket, han hedder Kristus. Dette er dog ikke korrekt - tilnavnet "Kristus" er en latinsk staveform af en græsk oversættelse ("Χριστός" eller "Christos") af "Messias", der kommer fra det hebraiske ord "משיח" eller "mashiyakh", der betyder "Den Salvede" (se her for en grundigere forklaring: kristus).
Dette er en hentydning til gamle love, om at præster (2 Mosebog 29,29, 2 Mosebog 29,29: Arons hellige klæder skal hans sønner bære efter ham, når de skal salves og indsættes. 3 Mosebog 4,3), 3 Mosebog 4,3: Hvis det er den salvede præst, der synder, så han påfører folket skyld, skal han på grund af den synd, han har begået, bringe Herren en lydefri tyrekalv som syndoffer. konger (1 Samuel 10,1) 1 Samuel 10,1: Da tog Samuel oliekrukken og hældte olien ud over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom." og profeter (Esajas 61,1) Esajas 61,1: Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, skal salves som et tegn på deres embede. Da Jesus jo skal være præst og konge og profet, er det altså vigtigt, at han er salvet. Derfor kunne man forvente, at salvingen skete under højtidelige former - og ledsaget af lige så mange mirakler, som hans fødsel, dåb og død. Men sådan er det ikke.
Lad os starte med Markusevangeliet, der er det ældste af de fire evangelier, og det som Matthæus og Lukas bygger på:
|
|
| Undgå søm; brug lim. |
Markus 14,1 Det var to dage før påske og de usyrede brøds fest. Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at finde ud af, hvordan de kunne gribe Jesus med list og slå ham ihjel.
[.. .. ..][. . .]
Markus 14,3 Da han var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved.
Markus 14,4 Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien?
Markus 14,5 Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende.
Markus 14,6 Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig.
Markus 14,7 De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid.
Markus 14,8 Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen.
Markus 14,9 Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.«
Det er altså en ukendt kvinde, der uden forklaring hælder olie i hovedet på Jesus - til alle andres store overraskelse. Jesus siger, at historien skal fortælles i hele verden, og »fortælles til minde om hende« - desværre glemmer Markus at fortælle, hvad kvinden hedder!
En anden mærkelig ting er, at Jesus siger »Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen« - han er altså ikke salvet som præst, profet eller konge.
Matthæus kopierer Markus' historie rimeligt nøjagtigt. Den eneste forskel er Markus' bemærkning om, at »nogle blev vrede«. I Matthæusevangliet får vi at vide, hvem dét var:
Matthæus 26,8 Da disciplene så det, blev de vrede og sagde: »Hvorfor ødsle sådan?
Det var altså nogle af Jesus anonyme disciple, der protesterede over, at Jesus blev salvet. Den siger noget om, hvor stor deres respekt for ham var.
Videre til Johannes:
|
| Jesus får vasket fødder. |
Johannes 12,1 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 12,3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie.
Johannes 12,4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da:
Johannes 12,5 »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?«
Johannes 12,6 Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den.
Johannes 12,7 Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves.
Historien foregår stadig i Betania, men nu er det ikke i Simon den Spedalskes hus, men hos Lazarus, Martha og Maria. Dvs. den kvinde, der salver Jesus, er ikke anonym, men én Jesus allerede kender og elsker (Johannes 11,5). Johannes 11,5: Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus.
Dette er ikke den eneste detalje, Johannes ryster ud af ærmet: Markus fortalte, at »nogle blev vrede«, Matthæus fortalte, at det var »disciplene«. Johannes kan derimod oplyse, at det kun var én (1) person, nemlig Judas Iskariot - Johannes kender ovenikøbet Judas' inderste tanker: »Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv«.
Ikke bare er Johannes tankelæser, men hvis man har lidt kritisk sans, kan man undre sig over, hvordan Johannes kan kende kvindens navn, eftersom Johannesevangeliet er det nyeste af de fire evangelier, og de tre ældste evangelier ikke kender kvindens navn.
Bemærk, at Johannes placerer handlingen seks dage før påsken, i modsætning til Markus og Matthæus, der skrev to dage. Den detalje er faktisk ret vigtig i betragtning af, hvor stor en del af evangelierne begivenhederne op til Jesus' korsfæstelse fylder, og i betragtning af, at de enkelte påskedage fejres den dag i dag.
Bemærk også, at i dette evangelium er det Jesus' fødder, der salves, ikke hovedet.
Kvinden, der salvede Jesus' fødder og tørrede dem med sit hår, optræder også i Lukas' variant af historien. Nu foregår den ikke i Betania, men hos en farisæer i en ukendt by:
|
| Rubens, Jesus får vasket fødder. |
Lukas 14,36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet.
Lukas 14,37 Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie,
Lukas 14,38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien.
Lukas 14,39 Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.«
Lukas 14,40 Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!«
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 14,46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie.
Lukas 14,47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.«
Lukas 14,48 Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.«
Her er der ingen disciple, der protesterer - kun værten selv, og han protesterer over kvindens tilstedeværelse - ikke over salvingen. Kvinden kommer anmasende lige efter måltidet, selvom vi lige har hørt af Johannes, at Maria salvede Jesus i sit eget hus.
Den største forskel er dog, at historien foregår tidligt i Jesus' karriere, Jesus lægger ikke noget specielt symbolsk i salvingen og kommer ikke med hentydninger til sin kommende død.
De tre historier kunne dårligt være mere forskellige - bortset fra at Lukas' farisæer rent tilfældigt også hedder Simon. Lad os opsummere:
| Markus & Matthæus | Lukas | Johannes | |
|---|---|---|---|
| Hvornår foregår det? | 2 dage før Jesus' død | Tidligt i Jesus' karriere | 6 dage før Jesus' død |
| Hvor foregår det? | Simon den Spedalskes hus i Betania | Farisæeren Simons hus, ukendt by | Lazarus og Marias hus i Betania |
| Hvem er kvinden? | Ukendt | En synderinde | Maria, Lazarus' søster |
| Hvad salves? | Jesus' hoved | Jesus' fødder | Jesus' fødder |
| Hvem protesterer? | Markus: "Nogle" Matthæus: Nogle disciple | Farisæeren Simon | Judas Iskariot |
| Hvorfor protesteres? | Spild af penge | Kvinden er uværdig | Judas var en tyv |
| Jesus' reaktion | Mit legeme er salvet til begravelsen | Dine synder er tilgivet | Gem salven til min begravelse |
Opsummering: Jesus kaldes Kristus, fordi han blev salvet. Salvingen blev foretaget af en anonym kvinde, der handlede på eget initiativ. Der var ingen af de tilstedeværende, der så noget symbolsk eller mirakuløst ved salvingen, og Jesus' disciple protesterede mod salvingen.
