Jesus og Israels fortabte får

Mange danskere går rundt og tror, at de er frelst af Jesus, der vil skåne dem på dommens dag.

Her tager de desværre fejl. Jesus var nemlig, efter moderne målestok, en racist. Tag denne historie, hvor en kvinde beder ham om hjælp til sin syge datter. Jesus afviser hende og kalder hende en hund:

Den kana'anæiske Kvinde

Matthæus 15,21 Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon.
Matthæus 15,22 Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.»

Den hedenske kvinde
Den kana'anæiske kvinde peger på en lille hund.

Kvinden er kana'anæisk, og kana'anæerne havde begået to store dødssynder.
    ♦   Den ene var, at de allerede boede i Kana'ans land, dengang Gud gav landet til jøderne.
    ♦   Det anden var, at deres stamfar Kana'ans far havde set Noas tissemand. Og nej, det var ikke en vittighed; læs historien om Noa.
Bemærk, at datteren er besat af en dæmon. Måske ville man respektere Bibelen lidt mere, hvis den forklarede, at sygdomme skyldes ting som bakterier og virus.
Bemærk, også at kvinden råber til Jesus. Det er et gennemgående træk i Matthæusevangeliet, at Jesus ikke er på mission blandt ikke-jøder. De gange han alligevel møder ikke-jøder, er det altid dem, der trænger sig på.

Matthæus 15,23 Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.«

Jesus ignorerer hende. Kun fordi hans disciple er trætte af hendes råberi, reagerer han.

Matthæus 15,24 Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.«

Dér kom den: Jesus frelser kun jøder. Beklager meget, Hr. & Fru Jensen.

Matthæus 15,25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!«
Matthæus 15,26 Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.«

Jesus vil ikke tage "det daglige brød" fra "Israels børn" og give det til de "vantro hunde".
Jesus kalder hende faktisk en hund!

Matthæus 15,27 Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.»

Kvinden er nødt til at finde sig i at blive kaldt en hund og at gå med på "spøgen" — for sin datters skyld. Kvinden har allerede kastet sig ned, og nu er hun en af »de små hunde« under bordet, der får lidt smuler fra deres herres bord.

Jesus og den kana'anæiske kvinde/hund
Jesus og den kana'anæiske kvinde / hund.
Fra "The only sinless man".

Matthæus 15,28 Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Så endte historien lykkeligt. Datteren blev helbredt, og Jesus fik fred.
Men hvorfor skulle den stakkels kvinde ydmyges først?
Hvorfor behøvede Jesus at spille kostbar? Det kostede ham jo ikke nogen anstrengelser. Åbenbart kunne han helbrede datteren på afstand uden overhovedet at se hende, og så var hun rask »i samme øjeblik«.

Bemærk Jesus' ordvalg: »at tage børnenes brød og give det til de små hunde«. På de breddegrader, hvor Jesus kom fra, er det stadig populært at kalde "vantro" for hunde. Hunden er nemlig et urent dyr, ligesom grisene, og Guds ord er forbeholdt "de rene". Jesus advarede andetsteds mod at give "det hellige" til urene hunde og kaste sine perler for svin:

Matthæus 7,6 Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer.

Lidt senere skal vi se nogle flere "perler" fra manden, der påstod at være Universets Skaber. Historien om den hedenske kvinde gennemgås grundigere på denne side: Matthæus, den Mest Jødiske af de Fire Evangelister

Jødernes konge

St. Antonius
Kast ikke perler for svin - heller ikke for Antoniusgrise.

Jesus holdning var ikke overraskende. Jesus var kommet for at frelse jøderne, ja selve hans navn, Jesus, betød, at han skulle frelse "sit folk":

Matthæus 1,21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."

Den vantro hund kana'anæiske kvinde kaldte Jesus for »Herre, Davids søn«, og evangelierne fortæller netop fra starten af, at Jesus ikke var verdens konge, men jødernes konge.

Matthæus 2,2 og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 2,6 Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel."

Lukas 1,32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone;
Lukas 1,33 han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige."

Johannes 12,15 Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl.

Apost.G. 5,31 Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse.

Apost.G. 13,23 Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus.

Apost.G. 20,28 Det er altså grunden til, at jeg har bedt om at måtte træffe jer og tale til jer; for jeg bærer denne lænke på grund af Israels håb."

Tolv apostle

Jesus' verdensbillede
Jesus' verdensbillede. Fra "The only sinless man".

Som bekendt havde Jesus 12 apostle. Det var ikke noget tilfældigt tal - det var nemlig det samme som antallet af Israels stammer:

Matthæus 19,28 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.

Lukas 22,29 og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer,
Lukas 22,30 for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.

Det var altså Jesus' masterplan: Tolv apostle på tolv troner til at bestemme over Israels tolv stammer — én stamme og én trone per apostel. Og hvad så med resten af verden?

Gad vide, hvilken stamme Judas Iskariot skal dømme?

Udsendelsestalen

Den hedenske kvinde
Kristen tegneserie: Jesus og den kana'anæiske kvinde.

Da Jesus sendte sine 12 apostle ud, var det kun til »de fortabte får af Israels hus«. Det samme udtryk, Jesus brugte overfor den kanaanæiske kvinde.

Matthæus 10,5 Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer;
Matthæus 10,6 men gå derimod til de fortabte får af Israels hus.

Jesus forbød dem ligefrem at gå til hedningerne, hvilket kan lyde underligt med moderne ører — det er jo normalt hedningerne, man skal omvende! Hvis man læser den engelske oversættelse i stedet, bliver det mere klart: "Go not into the way of the Gentiles". Gentiles betyder "ikke-jøder"(1) (se evt Matthæus 10,5 i King James Bibel fra 1611).

Ordet, den græske forfatter bruger, er "ethnos" - det samme ord, som på moderne dansk hedder "etnisk". Ordet oversættes efter behag af Bibelselskabet til "hedninger", "ikke-jøder" og "folkeslag". Jesus diskriminerer altså etnisk og han forbyder sine apostle at gå til ikke-jøder.

Disciplene måtte åbenbart heller ikke gå til samaritanerne — og hvad er de så for nogle? Jo, meget kort var samaritanerne efterkommere af de jøder, der var blevet tilbage i det nordlige rige, mens jøderne i Judæa var tvunget i fangenskab, "by the Rivers of Babylon", i år 587 f.Kr. Da de racerene jøder vendte tilbage til Judæa halvfjerds år senere, foragtede de samaritanerne, der var blevet lidt "blandede" i mellemtiden.

Den hedenske kvinde
Øverst: To små hunde spiser af de smuler, som falder fra deres herres bord.

Samaritanerne var altså jøder, men på grund af deres blandede blod kunne Jesus ikke acceptere dem — selv efter 600 år. Jesus selv havde jo ikke mindre end to fine stamtavler.

Jesus fortsatte sin tale med disse ord:

Matthæus 10,23 Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer.

Jesus var nemlig overbevist, om at Jorden var lige ved at gå under, og der var altså kun tid til at frelse "Israels byer". Ikke-jøder og samaritanske halvjøder måtte sandelig frelse sig selv.

Selv efter sin død forbød Jesus disciplene at missionere i forskellige lande:

Apost. G. 16,6 De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien.
Apost. G. 16,7 Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke.

Flere Perler

Jesus havde forbudt sine disciple at give "hundene" det hellige og kaste perler for "svin". Men ellers havde Jesus mange "perler" at dele ud af. Specielt hos Matthæus, der er den mest jødiske af evangelisterne. Husk at "hedning", "ikke-jøde" og "folkeslag" er samme ord (se evt. ethnos, G1484, og ethnikos, G1482 i en konkordans).

Matthæus 5,47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også.

Nummer 1
Jøderne er stadig Guds nummer 1.

Ikke-jøderne gør ikke noget særligt. Tak Jesus.

Matthæus 6,7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.
Matthæus 6,8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

Ikke-jøder lader munden løbe, så »Dem må I ikke ligne«. Tak Jesus.

Matthæus 6,31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?
Matthæus 6,32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.

Det som ikke-jøder søger efter, er ikke noget værd. Tak Jesus.

Matthæus 10,18 og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne.

Ikke-jøderne vil forfølge apostlene. Tak Jesus.

Matthæus 18,17 Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.
[.. .. ..] [...]
Matthæus 18,21 Da kom Peter til ham og spurgte: "Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?"
Matthæus 18,22 Jesus svarede ham: "Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

Hvis din bror har bedraget dig og ikke vil gøre skaden god igen, så betragt ham som en ikke-jøde. En hårdere straf kan han ikke få. Tak Jesus.

Heldigvis fortæller Jesus straks, at denne meget strenge straf kun kan idømmes jøder, hvis de har forsyndet sig 77 gange. Faktisk er de forskellige oversættelser i tvivl, om Jesus siger 77 eller 70 gange 7.

En jøde kan begå 490 forbrydelser, før han som straf bliver betragtet som en ikke-jøde. Tak Jesus.

Matthæus 20,19 og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå."

Ikke-jøder vil håne, piske og korsfæste Jesus. Tak igen Jesus. Kunne du ikke bare have sagt det "romerske imperium" istedet for?

Matthæus 24,9 Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn.

Denne gang oversætter Bibelselskabet ordet til "folkeslag", men det er stadig det samme ord, "ethnos". Alle ikke-jøder hader Jesus' disciple. Tak Jesus.

 

Kristne plejer at ignorere disse citater og i stedet fokusere på Matthæus 28,19, hvor Jesus bad apostlene gøre »alle folkeslagene til mine disciple« (som sagt er "folkeslag" og "hedninger" det samme ord på græsk). Bibelen modsiger igen sig selv, så hvad skal man tro på? Dette ene vers, Matthæus 28,19, eller de mange andre citater på denne side? Tja, lad os se på, hvilken ordre hans disciple adlød.

Jesus' disciple

Peter fik en underlig vision:

Peters vision
Peters vision med rene og urene dyr.

Apost. G. 10,11 og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden.
Apost. G. 10,12 I den var der alle slags af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle.
Apost. G. 10,13 Og en røst lød til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!«
Apost. G. 10,14 Men Peter svarede: »Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og urent
Apost. G. 10,15 Så lød røsten igen til ham, for anden gang: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.«

Peter forstår ikke visionen, men bliver kort efter inviteret hjem til ikke-jøden Cornelius, og forstår Peter: Den vanhellige og urene mad, som Gud nu erklærer for rent, er et symbol på de vanhellige og urene ikke-jøder, som Peter nu skal ud at besøge. Peter siger derfor til Cornelius, som kun en racist kan sige det:

Apost. G. 10,28 Han sagde til dem: »I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent.

Kan det siges mere klart: Peter har aldrig fået at vide af Jesus, at han skulle frelse ikke-jøder. Tværtimod er han opdraget til at undgå dem og til betragte ikke-jøderne som "vanhellige" og "urene". Det kræver en ekstraudsendelse i form af en guddommelig vision, før han opgiver sine racistiske vaner.

Da Peter vender tilbage til Jesus' andre disciple, bliver han irettesat:

Apost. G. 11,2 Og da Peter kom op til Jerusalem, gik jøderne i rette med ham
Apost. G. 11,3 og sagde: "Du har besøgt ikke-jøder og spist sammen med dem."

Peter fortæller om sin guddommelige vision, og først da accepterer disciplene, at ikke-jøder kan frelses. Det betyder dog ikke, at disciplene pludselig begynder, at prædike for ikke-jøderne. Det fremgår allerede af de næste vers, at selvom disciplene må erkende, at der er nye ordrer, prædiker de selv stadig kun for jøder. Det er cyprioter og kyrenæere, der må stå for at tale til grækerne:

Apost. G. 11,17 Når nu Gud har givet dem den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus Kristus, hvordan skulle jeg så kunne hindre Gud i noget?"
Apost. G. 11,18 Da de hørte det, blev de rolige og priste Gud og sagde: " har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet."
Apost. G. 11,19 De, der var blevet spredt under den forfølgelse, der udbrød i anledning af Stefanus, rejste nu rundt helt til Fønikien og Cypern og Antiokia, men forkyndte kun ordet for jøder.
Apost. G. 11,20 Men blandt dem var der nogle cyprioter og kyrenæere, som kom til Antiokia og også talte til grækerne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus.

Peter hos Cornelius
Gustave Doré. Peter hos den urene hedning Cornelius. Det er den rene jøde til højre i billedet.

Til trods for at Peter nu skulle have fået guddommelig tilladelse til at omgås u-omskårne ikke-jøder, holdt han alligevel op igen, da han blev irettesat af nogle udsendinge fra Jesus' bror, Jakob. Paulus fortæller, hvordan han måtte skælde Peter (Kefas(2)) ud:

Galaterne 2,11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv.
Galaterne 2,12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne.
Galaterne 2,13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri.
Galaterne 2,14 Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder?
Galaterne 2,15 Vi er jøder af fødsel, ikke syndere af hedensk herkomst.

Paulus skriver ikke, at han vandt diskussionen med Peter (og Jakob), så det gjorde han næppe. Tværtimod fik Peter og »de andre jøder« Barnabas over på deres side (se evt. uenigheden i Antiokia). Hverken Peter, Jakob, Barnabas, Paulus eller "jøderne" har altså nogensinde hørt Jesus sige, at man skulle sprede evangeliet "til alle nationer".

I øvrigt er det St. Peter, der i dag står ved Paradisets port, så man må håbe, han har lagt sine racistiske fordomme fra sig.

Paulus

Hvorfor er kristendommen så nogensinde blevet udbredt udenfor det jødiske samfund? Det skyldes udelukkende én mand, Paulus, der fandt på at omvende ikke-jøder, og det fandt han først på, da jøderne ikke ville høre på ham:

lim
Undgå søm; brug lim.

Apost. G. 13,46 Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: "Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, vender vi os til hedningerne.

Apost. G. 18,6 Men de stillede sig afvisende og spottede. Da rystede Paulus støvet af sin kappe og sagde: "Jeres blod kommer over jeres eget hoved. Jeg er uden skyld. Fra nu af går jeg til hedningerne."

Apostlenes Gerninger slutter med at fortælle, at jøderne jævnligt mødtes hos Paulus i Rom. Efter et større skænderi, skældte Paulus jøderne ud og koncentrerede sig om hedningerne i stedet.

Apost. G. 28,23 Efter at have aftalt en dag med ham kom der endnu flere til ham på hans bopæl; og fra tidlig morgen og helt til aften forklarede og vidnede han for dem om Guds rige, og ud fra Moseloven og profeterne søgte han at overbevise dem om Jesus.
Apost. G. 28,24 Nogle blev overbevist af hans ord, men andre troede ikke.
Apost. G. 28,25 Under indbyrdes uenighed brød de op, og Paulus sagde det ene ord til dem: "Med rette har Helligånden ved profeten Esajas talt til jeres fædre
Apost. G. 28,26 og sagt: Gå hen til dette folk, og sig: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå.
Apost. G. 28,27 For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem.
Apost. G. 28,28 Derfor skal I vide, at denne frelse fra Gud er sendt til hedningerne; og de skal høre!"

Det var altså kun én enkelt apostel, der fandt på at omvende ikke-jøder, og han gjorde det kun fordi, han ikke kunne overbevise jøderne. Oven i købet var det en apostel, der aldrig havde mødt Jesus personligt.

Hånd af Harvey KurtzmanLæs evt. mere her om Paulus som hedningeapostel, og hvordan Paulus blev arresteret, fordi jøderne troede, at han bragte ikke-jøder ind i templet.

Åbenbaringen

Havde Paulus så ret til at missionere blandt ikke-jøder? Lad os spole frem til den sidste bog i Bibelen, Johannes' Åbenbaring. Her får vi at vide, hvem der er udset til frelsen:

Enden er nær
Dommedag er nær.

Åbenb. 7,4 Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer,
Åbenb. 7,5 af Judas stamme tolv tusind beseglede, af Rubens stamme tolv tusind, af Gads stamme tolv tusind,
[.. .. ..] [. . .]

Her er Jesus' udvalgte: 144.000 jødiske mænd - 12,000 fra hver af de 12 jødiske stammer. Åbenbart også fra de ti tabte stammer.

Åbenb. 14,1 Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande.
[.. .. ..] [. . .]
Åbenb. 14,4 Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet,

De 144.000 jomfruelige, jødiske mænd er "førstegrøden" - så kan enhver gætte, hvem der er "andengrøden": Jødiske kvinder, jødiske børn, jødiske mænd, der ikke er jomfruelige, jødiske jomfruelige mænd udover de første 12,000 - og muligvis en enkelt hedning (ikke-jøde). Der er sandelig forskel på folk i Paradis.

Lad os se på indretning af det Nye Jerusalem:

Åbenb. 21,12 Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne:
Åbenb. 21,13 mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte.
Åbenb. 21,14 Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.

Indgangen til byen sker gennem 12 porte, og hver port har indskrevet navnet på en jødisk stamme. Hvilken stammes port skal vi danskere gå ind af?

Tolv grundsten for de tolv apostle - gad vide, hvilken grundsten der er Judas Iskariot's? Byen er omgivet af "en stor og høj mur". Gad vide, hvem muren skal holde ude?

Åbenb. 21,24 Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder.
Åbenb. 21,25 Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér.
Åbenb. 21,26 Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den.
Åbenb. 21,27 Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.

En hund efter Bibel-vers
Du kan godt spare dig ulejligheden, Fido.

Igen er "Folkeslagene" en oversættelse af "ethnos" — de samme "hedninger", som Jesus forbød sine disciple at besøge. Disse vantro ikke-jøder får lov til at vandre i lyset og, deres konger må gerne bringe deres herligheder og kostbarheder ind (21,26). Men så er det slut: »intet vanhelligt kommer derind«.

Der er jo ikke noget sjovt ved at bo i et lukket samfund med mure af guld og ædle stene, hvis ikke der var nogen udenfor til at være misundelige. Og hvem er det, der står udenfor?

Åbenb. 22,15 Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn.

Her er hundene igen. Og de nævnes i samme åndedrag som troldmænd, utugtige, mordere og afgudsdyrkerne. Gad vide, hvad forfatteren mener? Kan det være puddelhunde og gravhunde? Eller Pluto?

Eller skulle det mon være ikke-jøder — såsom den kana'anæiske kvinde og hendes datter?

Konklusion: Spild ikke tiden med at gå i kirke, din hund. Jesus har kun tænkt sig at frelse en meget begrænset etnisk gruppe.

 
Guds hånd Lad os så se på, hvem det er Jesus har udvalgt.

Et Kristent Modsvar

Eksternt Link

Yderligere information


Fodnote: (1) (2)

Gentile . . .: Ordet betyder ikke-jøde på engelsk, men grundbetydningen er også her folkeslag og klan, i og med at Gentile kommer af det græske ord "gens", der i genitiv hedder "gentis".

I de hebraiske tekster bruges "ha goyim", der betyder (ikke-jødiske) folkeslag.

Det er et åbent spørgsmål, om Peter er den samme som Kefas.

Men da der ikke kan siges noget 100% entydigt ud fra Paulus' tekster — og da det dybest set ikke gør nogen forskel — er udgangspunktet på nærværende hjemmeside den kristne fortolkning, nemlig at Peter er den samme som Kefas.


Op til sektion om Jesus