Den historiske Jesus

Det anfægter ikke guddommelige Væsener, at de har deres sande Liv, deres eneste Liv, i Menneskenes Sind.
(Georg Brandes, Sagnet om Jesus).

Kan en ateist tabe troen? Det er faktisk sket for mig.

Da jeg startede denne hjemmeside, gik jeg ureflekteret ud fra, at Jesus virkelig havde eksisteret engang. At man kunne skære de mest usandsynlige lag i fortællingerne fra og dermed komme ind til en historisk kerne. En fortælling om en klog mand, hvor historierne er blevet lidt "pyntede" gennem århundrederne. Sådan lidt á la Life of Brian.

Sider i denne sektion

Udenfor denne sektion

Den historiske Jesus
Den historiske Jesus.

Problemet er bare, at efterhånden som man piller de forskellige lag fra, bliver der intet tilbage. Andre steder på denne hjemmeside har vi set, hvorledes historierne om hans fødsel af en jomfru i Betlehem, hans stamtavle, hans dåb, hans tolv (sådan cirka) disciple, hans korsfæstelse og genopstandelse er så selvmodsigende og rodede, at vi straks kan se bort fra dem.

De biografiske data er meget vage: Hvornår blev han født? Den ene forfatter siger mellem år 37 -6 f.Kr, den anden siger år 6 e.kr. Hvornår levede Jesus? Hvad dag har Jesus fødselsdag? Hvad år døde han? Hvor gammel var han? Hvad hed hans mor? Døde han før eller under påsken? Bibelen er ekstremt sparsom med oplysninger om årstal, datoer og ugedage.

Værre bliver det, når vi kigger på de historiske kilder. Vi kunne fylde et bibliotek med de jødiske, græske og romerske historikere, der har beskrevet perioden, men ingen af dem nævner Jesus. Det er især påfaldende med Josephus og Justus, der begge blev født i første halvdel af første århundrede efter vor tidsregning. Josephus blev født af præsteslægt i Jerusalem; Justus blev født ved Genesaret Sø. Begge var jødiske historikere, begge skrev en krønike om jødernes historie fra Moses og frem til Agrippa, begge skrev om optakten til krigen mod romerne (66-70), og begge er fuldstændigt uvidende om, at Universets Hersker skulle have gået rundt i landet for få år siden.

Men ikke kun Jesus er ukendt af historikerne. Hans disciple er også ukendte. Ifølge Bibelen rejste apostlene Mellemøsten rundt og grundlagde kirker. Paulus skulle have tilbragte sine sidste år i Rom, hvor han »prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring« — og katolikkerne påstår, Peter var den første biskop i Rom — altsammen uden at en eneste samtidig historiker, forfatter eller digter har opdaget det.

Og ikke kun personerne er ukendte. Jesus skulle have levet i 30 år i Nazaret, en by der ifølge Bibelen var stor nok til at have en synagoge, men alligevel kendes byen ikke - hverken i Det Gamle Testamente, i Talmud eller af nogen historiker. Der findes ganske vist en Nazaret by i dag, men den er grundlagt senere. Jesus vandrer rundt blandt ikke-eksisterende byer i en eventyrverden.

Jesus som tømrer
Sjældent historisk foto af Universets Skaber i sit tømrerværksted.

Det eneste bevis for Jesus' eksistens kommer altså fra bøgerne i Det Nye Testamente. Desværre er disse historier (med undtagelse af enkelte af Paulus' breve) skrevet af anonyme mennesker, der modsiger sig selv og de andre forfattere. Desuden er bøgerne i Det Nye Testamente ikke just en troværdig kilde, da de er anonyme, uden kildeangivelse og kraftigt redigerede. Desuden er de netop skrevet med det udtrykkelige formål at udbrede en tro: »dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn« (Johannes 20,31).

Som bekendt har vi kun afskrifters afskrift, men alligevel er det tydeligt, at ikke bare er alle de afskrifter, vi har i dag, skrevet på græsk, men de oprindelige bøger er skrevet af grækere, der var ukendte med jødisk levevis. Selv Paulus, det eneste øjenvidne vi har i Bibelen, citerer konstant fra græske udgaver af Det Gamle Testamente. Dermed afslører han, at han ikke er fyldt med Helligånden, og hvad værre er: At han lyver, når han påstår, han er skriftklog farisæer. Eksempel her.

Forfatterne gør heller ikke nogen hemmelighed ud af, at de har skrevet historierne længe efter, at tingene skulle være sket: »Derfor hedder den mark den dag i dag Blodager« (Matthæus 27,8) »Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag« (Matthæus 28,15). Forfatteren af Lukasevangeliet fortæller os, at historien om Jesus er »overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner«. Han er altså ikke noget øjenvidne selv.

Endnu værre er det, at vi i dag ved, at Matthæus og Lukas (og i mindre grad Johannes) har skrevet af efter Markus. Hvis Matthæus og Lukas er øjenvidner, hvofor har de så kopieret 95% af en anden mands bog? Og omvendt: Hvis Matthæus og Lukas ikke er øjenvidner, hvorfra har de så de ekstra oplysninger, som de ikke har fundet i Markus? Matthæus retter rutinemæssigt fejl i Markusevangeliet. Hvorfor gør han det, hvis han mener, at Markus er guddommeligt inspireret?

Det eneste "originale" evangelium er altså Markus, men forfatteren afslører, at han er ukendt med jødisk sprog og kultur. Evangeliet er mere en allegorisk reference til Det Gamle Testamente og en sort komedie end en historisk levnedsskildring, og forfatteren er tydeligvis inspireret af Paulus' epistler.

Så ender vi med Paulus' epistler — de af dem, der ikke er falske — men Paulus er et dårligt vidne, da han aldrig har mødt nogen historisk Jesus. Paulus skriver om en åndelig Jesus, som han har set i en åbenbaring, ude af kroppen i den tredje himmel (2 Korintherne 12,1-4).

2 Korintherne 12,1: Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren.
2 Korintherne 12,2: Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel.
2 Korintherne 12,3: Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det -
2 Korintherne 12,4: at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.

Værst af alt er, at Paulus ikke levner plads til en historisk Jesus. Det er Paulus, der har indstiftet nadveren, og nu agiterer han for en Kristus, der snart, meget snart, vil komme. Kristne vil gerne læse det som "komme igen", men det skriver Paulus ingen steder. I det hele taget er det imponerende, hvad Paulus ikke skriver: Ikke et ord om Maria, Josef, Betlehem, de vise mænd fra Østerland, Herodes barnemord, Jesus' dåb, Johannes Døberen, fristelserne i ørkenen, Bjergprædikenen, Fadervor, Galilæa, Nazaret, Kapernaum, Jesus' "forvandling", Judas Iskariot, Maria Magdalena, Getsemane, Golgata, Jesus' mirakler, Jesus' lignelser osv. osv.

Andre epistler afslører også, at mange kristne dengang ikke troede på Jesus som en fysisk, historisk person, der var "kommet i kød", og at korsfæstelsen ikke var sket her på jorden. Doketer, karpokratianere og andre gnostikere mente, at Jesus kun var et åndeligt væsen, og vi har stadig Bibelen som vidne på, at der allerede inden Bibelen blev skrevet, fandtes kristne retninger, der ikke troede på, at Jesus havde eksisteret i kød og blod: »For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. [. . .]« (2 Johannes 1,7, se også 1 Johannes 4,1-3).

2 Johannes 1,7: For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist.
1 Johannes 4,1: Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden.
1 Johannes 4,2: Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud;
1 Johannes 4,3: men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden.
Jesus eller Julemanden?
Har Julemanden levet?

Hvor kommer historierne om Jesus så fra? De kommer flere steder fra, som f.eks.:


Op til hovedsiden