Hvad Siger Bibelen om Jul?

Jesus i krybben Hvad har Jesus at gøre med Julen? Kirken har forlængst kapret Julen. Hvert eneste år får vi krybbespil, engle, salmer, jesusbørn og transmissioner fra midnatsmessen i Rom. I engelsktalende lande har man helt overgivet sig og kalder julen for Kristmesse.

Præsten, der 364 dage om året står mutters alene i sin tomme kirke, kan denne ene dag stå i en fyldt kirke og skælde folk ud, fordi de ikke gider at høre hans præk til daglig.

Og hvilket grundlag har de kristne så for at hævde, at deres bibelgud har fødselsdag 25. december? Mindre end ingenting: Den smule, der står i Bibelen om Jesus' fødselsdag, kunne tyde på, at Jesus var født på et helt andet tidspunkt.

Lukas 2,1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
Lukas 2,2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.
Lukas 2,3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.

Lukas præsenterer Jesus' stamtavle, hvor man kan se, at Josef var tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip- tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip- tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip- tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip- tip-tip-tip-tip- tip-tip-oldebarn af David, og derfor skulle han til Davids by for at blive talt. Hvis vi for et øjeblik tager denne røverhistorie alvorligt, må gå ud fra, at denne folketælling ikke skete om vinteren. Hvis romerne ville have, at alle indbyggere »i hele verden« skulle tage hen til deres respektive 39-gange-tip-oldefars by, kunne folketællingen ikke ske om vinteren, hvor veje og bjergpas kunne være ufremkommelige på grund af regn og sne.

Lukas 2,8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.

Hvis hyrderne ligger på marken, må det have været om foråret — for at holde øje med, om fårene læmmede. Resten af året kan hyrderne sagtens finde på smartere steder at sove, og man ligger i al fald ikke ude på marken om vinteren, hvor man har sat fårene i fold.

Og hvis nogen skulle have ladet sig forføre af israelske turistbrochurer og mener, at der er bagende solskin døgnet rundt i Israel, selv i december, så er det heldigt, at Bibelen véd bedre. Bibelen har nemlig en beretning om en anden valfart, der skete i den niende måned efter forårsjævndøgn - det vil sige i december eller januar: Josef og Maria

Ezra 10,9 I løbet af de tre dage samledes alle Judas og Benjamins mænd i Jerusalem; det var den niende måned, den tyvende dag i måneden. Hele folket satte sig på pladsen foran Guds hus, skælvende både på grund af sagen og på grund af regnen.
[.. .. ..] [. . .]
Ezra 10,13 Men her er mange mennesker, og det er regntid; vi kan ikke blive stående herude. Og det er ikke en eller to dages arbejde, for vi er mange, der har syndet på dette punkt.

Der er koldt i Israel om vinteren. Folk skælver af kulde, og det er regntid (Højsangen 2,11). Det er ikke en årstid, hvor hyrderne ligger på marken - eller hvor man sender hele befolkningen tværs gennem landet for at tælle dem.

Højsangen 2,11: For nu er regntiden ovre, regnen er hørt op, den er borte.

Alt tyder altså på, at Jesus' fødsel ikke har noget som helst at gøre med Julen.

Glem Bibelen. Hvad Siger Kirken?

Pave med nissehue
Pavenisse (nej, billedet er ikke manipuleret - den fine røde hue hedder en 'camauro')

Lad os kigge på de kristnes officielle propaganda, Catholic Encyclopedia, og slå op under "Christmas" (se link nederst på siden). Her kan vi se, at nogle af de tidlige kirkefædre har ment, at Jesus var født 20. maj, andre at han var født 19. eller 20. april, andre har foretrukket 28 marts, og så videre, og så videre - og så kommer tilståelsen: »Lupi has shown […] that there is no month in the year to which respectable authorities have not assigned Christ's birth«. Der er ikke den måned, der ikke på et eller tidspunkt er udnævnt af en eller anden teolog til at være Jesus' fødselsdag.

Katolsk kunst Hvorfor har man så valgt 25. december? Hvis man læser lidt videre i artiklen, står der »Natalis Invicti. The well-known solar feast, however, of Natalis Invicti, celebrated on 25 December, has a strong claim on the responsibility for our December date«. Natalis Invicti: Den 25. december er fødselsdag (Natalis) for solguden Sol Invictus, og den katolske kirke indrømmer, at denne gamle "hedenske" tradition sandsynligvis er skyld i, at vi tror Jesus er født 25. december.

Hvorfor deler Jesus fødselsdag med andre gamle "hedenske" himmelguder? Lad os se, hvad Catholic Encyclopedia skriver om hedenskab, "paganism" (se link nederst på siden):

»Paganism, in the broadest sense includes all religions other than the true one revealed by God,«.

Altså: Alle andre religioner er hedenske - den eneste forskel på Jesus og alle de andre himmelguder er, at Jesus er den eneste "sande" gud. Lad os springe lidt frem i artiklen:

Catholic Encyclopedia, Paganism

Hvad har Jesus at gøre med Julen? Christian ritual developed when, in the third century, the Church left the Catacombs. Many forms of self-expression must needs be identical, in varying times, places, cults, as long as human nature is the same. Water, oil, light, incense, singing, procession, prostration, decoration of altars, vestments of priests, are naturally at the service of universal religious instinct. Little enough, however, was directly borrowed by the Church -- nothing, without being "baptized", as was the Pantheon. In all these things, the spirit is the essential: the Church assimilates to herself what she takes, or, if she cannot adapt, she rejects it (cf. Augustine, Epp., xlvii, 3, in P. L., XXXIII, 185; "Contra Faust.", XX, xxiii, ibid., XLII, 387; Jerome, "Epp.", cix, ibid., XXII, 907). Even pagan feasts may be "baptized": certainly our processions of 25 April are the Robigalia; the Rogation days may replace the Ambarualia; the date of Christmas Day may be due to the same instinct which placed on 25 Dec., the Natalis invicti of the solar cult.

Pyha! Lad os dele den op i små bidder:

Mitra eller fisk
Fiskehoved. En hedensk tradition

»Christian ritual developed when, in the third century, the Church left the Catacombs.«

Kristne ritualer er først udviklet i det 3. århundrede - altså 200 efter Jesus' død. Disse ritualer kan derfor ikke have rødder i Jesus eller Bibelen.

»Many forms of self-expression must needs be identical, in varying times, places, cults, as long as human nature is the same. Water, oil, light, incense, singing, procession, prostration, decoration of altars, vestments of priests, are naturally at the service of universal religious instinct.«

Hvad har Jesus at gøre med Julen? Ritualerne er en form for "selvudtryk", der følger et "universelt religiøst instinkt". De samme ritualer har været brugt andre tider og steder af andre kulter.

Der står altså, at en ny kult, kristendommen, har kopieret eksisterende ritualer. Eller med andre ord: Det cirkus man opfører i kirkerne i dag med vand, sang, optog, klokkeklang, konfirmation, barnedåb, kirkeudstyr og præstedragter er tyvstjålet fra ældre religioner - religioner, der per definition er hedenske.

»Little enough, however, was directly borrowed by the Church -- nothing, without being "baptized", as was the Pantheon.«

Kirken har alligevel ikke stjålet ritualerne; Næh nej, kirken har skam "døbt" dem. Der står sågar, at kirken har stjålet døbt hele det hedenske panteon (d.v.s gudeverden). De gamle hedenske guder er blevet til kristne helgener.

Jesus eller Julemanden?
Jesus eller Julemanden?

»Even pagan feasts may be "baptized": certainly our processions of 25 April are the Robigalia; the Rogation days may replace the Ambarualia;«

Selv hedenske højtider har kirken stjålet døbt. Det Katolske Leksikon siger rent ud, at de katolske optog 25. april er en fortsættelse af optogene for den romerske frugtbarhedsgudinde, Robiga.

»the date of Christmas Day may be due to the same instinct which placed on 25 Dec., the Natalis invicti of the solar cult.«

Mønt med Konstantin den Store og Sol Invictus
Mønt med Kejser Konstantin den Store på forsiden og Solguden, Sol Invictus, på bagsiden. Se linket til Wikipedia forneden.

Dér kom forklaringen. Den gamle romerske solkult fejrede deres gud, Sol Invictus, på hans fødselsdag, den 25. december, og kirken har stjålet døbt solfesten og klistret deres bibelgud på den.

Sagen er, at det var den romerske kejser, Konstantin den Store, der udråbte kristendommen til officiel religion omkring år 325. Konstantin var ikke blevet mere kristen, end at han stadig fejrede sin gamle solguds fødselsdag 25. december. Så var det jo utroligt "heldigt", at den nye himmelgud havde fødselsdag samme dag som den gamle.

Solguden dør hvert eneste år på årets korteste dag(1) og genopstår på tredjedagen. Derfor har Jesus fødselsdag 25. december. Men nu hvor julen ligger fast, så lad os kigge på dagene omkring jul.

 
Guds hånd

Dette er 1. afsnit om kristne helligdage.

Det næste handler om dagene omkring jul.

Eksterne links

I Denne Sektion om Kristne Helligdage

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Årets korteste dag . . .: Den opmærksomme læser vil indvende, at solhverv snarere falder på den 21. eller 22. december.

Men kalenderen har forskubbet sig. Den oprindelige romerske kalender fra Romulus' og Numas tid havde placeret forårsjævndøgn den 25 marts, men kalenderen var meget kompliceret og gled længere og længere væk fra det astronomiske år. Da Julias Cæsar indførte den julianske kalender, indsatte han to ekstraordinære måneder for igen at få forårsjævndøgn til at falde 25 marts.

Den julianske kalender var heller ikke helt nøjagtig, så i 1582 indførte man den gregorianske kalender og sprang 10 dage over. Kirkens prioritet her var ikke, at føre kalenderen tilbage til hverken Romulus' eller Julius Cæsar's tid, men derimod til tidspunktet for det allerførste kirkekoncil, Nikæa 325.

Derfor er vores kalender stadig forskudt i forhold til den romerske.


Højre Op til Helligdage