En sidste hilsen fra Jesus

Den berømte maler Hans Holbein den Yngre (1498-1543) har lavet et meget realistisk billede af Jesus i graven.

Der er mange andre billeder af Jesus, efter at han er taget ned af korset, men Holbein fremstiller her Jesus uden glorie — i al dødens grimhed. Jesus er forslået og mishandlet — forrådnelsen er så småt ved at indtræde.

Holbein, Den døde Kristus i graven

Her ligger Han så. Pint, plaget, forhånet og spyttet på — af de folk, Han kom for at frelse. Samtidig véd Han godt — thi Jesus er alvidende — hvordan religiøse tågehorn vil misbruge Hans navn til at skrabe magt og penge sammen i de næste mange tusinder år.

Jesus betalte prisen på korset, og kirken stryger profitten.

Er det tilfældigt, at Holbein lader Jesus give en sidste hilsen til salmehyklerne?

Holbein, Skaberhånden

Forklaringen

Holbein, fuck-finger
Valentin Curio's trykkermærke, designet af Hans Holbein

Hvorfor ligger Jesus og giver os fingeren? Flere år efter at have skrevet ovenstående snublede jeg over svaret, der mildest talt er forbløffende.

Basel's universitet har en række bøger liggende online. En del af disse er fra bogtrykkeren Valentin Curio, og når man kigger på hans trykkermærke, ser det underligt bekendt ud (billedet til højre).

Holbein, Curio's trykkermærke
Endnu et eksempel på Valentin Curio's trykkermærke.

Ifølge teksten på siden (se link forneden) er det Hans Holbein, der har lavet billedet for Curio: »Für die Titelseite seiner Straboausgabe hat sich Curio eine freie Abwandlung der Titeleinfassung Urs Grafs für Frobens Adagiadruck von 1515 mit antiken Autoren und einem Garten mit Quelle bei dem Metallschneider Jacob Faber und Hans Holbein bestellt«.

I virkeligheden er det slet ikke Guds finger. Tegningen forestiller et lærred, hvorpå der er malet to ekstremt tynde streger. En kunstner trækker derefter en endnu tyndere streg mellem de to. Dette illustrerer en historie, om hvordan maleren Parrhasios (i andre versioner af historien var det maleren Apelles) vandt en kappestrid over maleren Protogenes.

Og Holbein har ikke bare arbejdet med enkelte udgaver af trykkermærket — Holbein har designet Parrhasios-hånden for Curio. Fra Geschichte des Deutsche Buchhandels (se link forneden). »Für Johann Bebel in Basel zeichnete Holbein die sogenannte Palma Bebeliana, einen Palmbaum, auf dessen Zweigen eine Platte lastet; […]; - für Valentin Curio daselbst mehrmals die sogenannte Tafel des Parrhasios mit der, einen Pinsel führenden Hand; - für Matthias Bienenvater in Bern einen den Honigbaum besteigenden Bären,«

Holbein har altså ikke udstyret Jesus med en hvilkensomhelst fuck-finger. Jesus fremviser Holbein's gamle firmalogo.

Holbein, fingre
Skaberhånden

Eksternt link

Galleri

Yderligere information


Op til Artikler