som skulle sprede ordet videre. Det ville selvfølgelig havde været nemmere,
hvis den almægtige og alvidende Gud havde skabt trykpressen eller fjernsynet for 2.000 år siden,
men sådan fungerer religion ikke.
Jesus kom på Jorden for at sprede det glade
budskab,(1) men han har jo aldrig skrevet sine ord
ned eller dannet en kirke. I stedet samlede han en flok disciple,
som skulle sprede ordet videre. Det ville selvfølgelig havde været nemmere,
hvis den almægtige og alvidende Gud havde skabt trykpressen eller fjernsynet for 2.000 år siden,
men sådan fungerer religion ikke.
Jesus tolv apostle var altså selve hans hovedværk. Problemet er bare, at den hellige skrift beskriver apostlene som begærlige og ubegavede paphoveder:(2)
Hvis man skal tro Bibelen (og det skal man helst ikke), smed disciplene deres fiskenet fra sig og opgav deres familier, da de fulgte deres nye mester i håb om belønning fra Universets Skaber.
Der gik dog ikke længe, før de strakte deres tomme hænder ud mod deres herre og begyndte at kræve ind. Åbenbart var Peter en slags talsmand for dem:
|
| Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel. |
Matthæus 19,27 Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?«
Jesus skyndte sig så at love alle apostlene (også Judas Iskariot!), at de i det hinsides ville få troner, magt, evigt liv og alt hundreddobbelt igen:
Matthæus 19,28 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.
Matthæus 19,29 Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv.
Apostlene har formodentlig tænkt på de fiskenet og de familier, de har efterladt - og har ikke fundet løfterne om rigdomme i det næste liv tilstrækkeligt overbevisende. I Markusevangeliet og Lukasevangeliet dropper Jesus derfor snakken om troner og magt - og lover dem i stedet store belønninger allerede i dette liv:
Markus 10,29 Jesus sagde: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet,
Markus 10,30 som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.
|
| Den sidste nadver. Ægte bodega-humor. |
Lukas 18,29 Han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld,
Lukas 18,30 som ikke får det mangedobbelt igen i denne verden og evigt liv i den kommende verden.«
Det svar tilfredsstillede ikke disciplene længe. Jakob og Johannes kom hen og bad Jesus om, at de skulle være lidt "finere" end de andre disciple:
Markus 10,35 Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, hen til Jesus og sagde til ham: "Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os."
Markus 10,36 Han spurgte dem: "Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?"
Markus 10,37 De sagde til ham: "Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd."
De bad altså om, at de måtte sidde på hver sin side af Jesus. Eftersom Jesus sidder på Guds højre side, ville deres beskedne ønske medføre, at Gud skulle smides væk fra Sin plads. De andre disciple blev selvfølgelig død-jaloux, da de hørte om det:
Markus 10,41 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre.
Disciplene blev ved med at skændes om, hvem af dem der var den største iblandt dem:
Matthæus 18,1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?«
Markus 9,33 Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte om på vejen?«
Markus 9,34 Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største.
Selv ved den sidste nadver, hvor Jesus fortalte, at han skulle forrådes, var det vigtigere for disciplene at diskutere, hvem af dem der var størst:
Lukas 22,22 For Menneskesønnen går bort, som det er bestemt; dog ve det menneske, som han forrådes af.«
Lukas 22,23 Så begyndte de indbyrdes at diskutere, hvem af dem det kunne være, der ville gøre det.
Lukas 22,24 De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største.
Til sidst nærmede det sig enden. Jesus fortalte disciplene om sit forestående martyrium, og disciplene må have set deres lovede belønninger forsvinde som fata morganaer. Peter forsøgte straks at irettesætte Universets Skaber: Og så blev det for meget for Jesus, hvorefter han kaldte sin discipel for Satan:
Markus 8,32 Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham.
Markus 8,33 Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: »Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«
Satan Peter! I dag kalder han sig Sankt Peter!
|
| Salige er de fattige i ånden |
Jesus udvalgte sine disciple blandt "jævne og ulærde mænd", blandt nøgne fiskere og overtroiske bønder,
og det skal indrømmes, at
aldrig har nogen Sherlock Holmes haft en dummere Dr. Watson.
Lad mig straks gentage, at dette ikke er ondsindet ateistisk propaganda.
Mange kristne ser netop noget ekstra stort i, at Gud/Jesus benytter sig af skrøbelige mennesker til
at udrette sine store gerninger. Fx vidste Jesus "fra begyndelsen", at Judas ville forråde ham
(Johannes 6,64-71).
Johannes 6,64: Men der er nogle af jer, som ikke tror." For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham.
[. . .]
Johannes 6,70: Jesus svarede dem: "Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer en djævel?"
Johannes 6,71: Han talte om Judas, Simon Iskariots søn; for det var ham, der skulle forråde ham, og han var en af de tolv.
Disciplenes opgave var stort set bare at få Jesus til at se klog ud i sammenligning:
Disciplene forstod aldrig Jesus' parabler. Det var jo sådan set heller ikke meningen, at de skulle forstås, men det fik alligevel fredsfyrsten til slynge om sig med udtryk som »I lidettroende«, »Kan I endnu ikke fatte«, »Hvorfor fatter I ikke« og »Er også I stadig uforstandige?«.
I Markus 4,1 har Jesus en god nyhed til disciplene: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet«. Det fremgår ikke, hvad "Guds riges hemmelighed" går ud på, for senere i samme kapitel ved de stadig ikke, hvem Jesus er: »Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?« (4,41). I det meste af kapitel 6 er apostlene ude og præke omvendelse »Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig« (6,12). Det kunne være sjovt at vide, hvad de egentlig prækede, for det er først langt inde i kapitel 8, at Peter — som den eneste — regner ud, at Jesus er Kristus »Men I, hvem siger I, at jeg er?" Peter svarede: "Du er Kristus."« (8,29).
I Markusevangeliet kapitel 6 bespiser Jesus fem tusinde mænd med fem brød og to fisk. I kapitel 8 i samme evangelium skal Jesus til at gentage miraklet og bespise fire tusinde mænd med syv brød og nogle småfisk. Disciplene har åbenbart glemt hele historien fra kapitel 6 og udbryder: »Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?« (Markus 8,4), eller som der står i Markus 6,52: »De havde nemlig ikke fattet det med brødene, tværtimod var deres hjerte forhærdet«.
Umiddelbart efter at Jesus to gange har bespist menneskemænger i ørkenen, kommer disciplene i brødmangel for tredje gang: »De havde glemt at tage brød med, så de havde kun et enkelt brød med sig i båden«. Jesus er ligeglad og snakker videre — han kan jo til hver en tid trylle brød frem — men disciplene forstår ikke hans lignelser og tænker kun på brødmanglen: »Og de talte med hinanden om, at det var, fordi de ikke havde brød med«. Så bliver Jesus gal i skralden og udbryder: »Kan I endnu ikke fatte eller forstå? Er jeres hjerte så forhærdet? Kan I ikke se, skønt I har øjne? Kan I ikke høre, skønt I har ører?« (Markus 8,14-21).
I Matthæus 8:23-27 er Jesus ude og sejle med disciplene. Medens Jesus ligger og sover, kommer der et uvejr, og disciplene går i panik og råber »Herre, frels os! Vi går under!«. Åbenbart havde disciplene glemt, at de var fiskere, og at de var vant til at sejle!
|
| Mantegna: Peter, Johannes og Jakob holder vagt i Getsemane. |
Hvad er det danske fiskere siger? "Man er ikke i vanskeligheder, før skorstenen tager vand ind."
I Getsemane beder Jesus sine tre super-apostle om at holde vagt, mens han går afsides. Jesus indprenter dem, hvor vigtig situationen er: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« (Matt. 26,38).
Man skulle tro, tanken om at Jesus sveder blod (Lukas 22,44) Lukas 22,44: I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. og snakker med Gud og engle, skulle interessere disciplene, men tre gange kommer Jesus tilbage til sine "vagtfolk", og hver gang ligger de og snorksover (se billedet) (Matt. 26,36-46).
Sidste kapitel i Johannesevangeliet fortæller, at efter at Jesus var genopstået og himmelfaren, blev Peter og de andre disciple fiskere igen. Hvad har al Jesus' arbejde så nyttet?
Et punkt, hvor dumheden virkelig skærer i øjnene, er omkring Jesus' genopstandelse.
Nu skal man huske, at
genopstandelse var helt normalt i Bibelen.
Befolkningen tog det for givet, at Jesus var den genopstandne Johannes Døberen eller Elias eller en helt fjerde
af de gamle profeter
(Markus 6,14-15).
Markus 6,14: Kong Herodes hørte om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: "Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham."
Markus 6,15: Men andre sagde: "Det er Elias," og andre igen sagde: "Det er en profet ligesom en af de gamle profeter."
Disciplene havde selv set, hvordan Jesus genopvækkede Jairus' datter, den unge dreng og Lazarus,
og de lærte hurtigt tricket selv og udførte rutinemæssigt genopvækkelser:
|
| Biblia Pauperum, type og antityper. Elias og Elisa opvækker de døde. I midten opvækker Jesus Lazarus. |
Matthæus 10,7 Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær!
Matthæus 10,8 Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.
Alle disse genopstandelser skete i fuld offentlighed: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op« (Matthæus 11,4-5). Desuden proklamerede Jesus, hvordan han havde tænkt sig at ville genopstå fra de døde Langfredag:
Matthæus 12,39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn.
Matthæus 12,40 For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.
Selv den dummeste og ondeste farisæer var altså klar over, at Jesus ville genopstå. Men de tolv disciple var priviligerede og fik understreget budskabet helt privat — igen og igen, og kun for disciplene:
Matthæus 16,21 Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.
Matthæus 17,22 Mens de færdedes i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder,
Matthæus 17,23 og de skal slå ham ihjel, og han skal opstå på den tredje dag." Og de blev meget bedrøvede.
Matthæus 20,17 Da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem:
Matthæus 20,18 "Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge,
Matthæus 20,19 og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå."
Tre af disciplene havde sågar været med oppe på bjerget, da Jesus blev "forvandlet", hvor de så ham tale med Moses og Elias, mens Guds røst proklamerede: »Det er min elskede søn. Hør ham!« (Markus 9,2-8).
Alligevel fattede disciplene ingenting. Alle fire evangelier er enige om, at disciplene blev hjemme, mens kvinderne var ude at se til graven på tredjedagen. Vi giver ordet til Lukas, hvor to mænd i lysende klæder fortæller kvinderne, at »Han er ikke her, han er opstået«.
|
| Biblia Pauperum, type og antitype. Jesus opstår af graven, og Jonas udspys af hvalfisken. |
Lukas 24,6 Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa,
Lukas 24,7 og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag."
Lukas 24,8 Så huskede de hans ord.
Kvinderne bliver mindet om, hvad Jesus havde sagt, og »så huskede de hans ord«.
Derefter vender de hjem og fortæller det til de tolv elleve apostle:
Lukas 24,9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre.
Lukas 24,10 Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene,
Lukas 24,11 men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne.
Lukas 24,12 Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket.
Kvinderne huskede hans ord, men det gjorde apostlene ikke. Selv da de hørte kvindernes vidnesbyrd, »lød det for dem som løs snak«. Peter løb oveni købet ud til graven og så, at kvinderne havde talt sandt, og graven var tom: »da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet«. Men tiøren falder stadig ikke.
Lukas fortæller videre, hvordan de første, der møder den genopstandne Jesus, er to ukendte disciple i byen Emmaus:
Lukas 24,13 Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus;
Lukas 24,14 de talte med hinanden om alt det, som var sket.
Lukas 24,15 Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem.
Lukas 24,16 Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham.
Lukas 24,17 Han spurgte dem: "Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?" De standsede og så bedrøvede ud,
Lukas 24,18 og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: "Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?"
Lukas 24,19 "Hvad da?" spurgte han. De svarede: "Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket
Lukas 24,20 - hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham.
Lukas 24,21 Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete.
Bemærk ordet "men". De har ventet på, at der skulle gå tre dage, men de er skuffede, fordi de endnu ikke har hørt, at genopstandelsen skulle være sket. Disse ukendte disciple har fattet det, som apostlene ikke har fattet.
Disse to disciple tog hen til apostlene og fortalte, at de havde talt med Jesus, og først da begyndte den langsomt at sive ind på lystavlen: »Herren er virkelig opstået« (Lukas 24,34), men alligevel bliver apostlene bange, da de omsider ser Jesus: »De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så« (Lukas 24,37).
Først nu lukker Jesus op for deres sind: »Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne« (Lukas 24,45), og man undrer sig over, hvorfor Jesus har brugt flere år på forgæves at banke sund fornuft ind i hovederne på dem, i stedet for at "åbne deres sind" med det samme.
Apostlenes dumhed bliver sat i reliéf af, at selv deres fjender, farisæerne, for længst havde forstået Jesus' ord og derfor satte vagt ved graven:
Matthæus 27,62 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus
Matthæus 27,63 og sagde: "Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg.
Matthæus 27,64 Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første."
Alle havde forstået budskabet: Kvinderne, de mindre disciple og selv Jesus' fjender. De eneste, der ikke forstod noget, var Jesus' special-udvalgte, special-uddannede apostle. Og der er ingen grund til at finde på dumme undskyldninger — Bibelen fortæller rent ud, at de ikke havde forstået noget:
Johannes 20:9Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde
Vi allerede set, hvordan Jakob og Johannes kom med en beskeden bøn til Jesus:
|
| Hvis Jakob og Johannes skulle have glemt det, så er pladsen ved siden af Jesus allerede optaget — af Gud! |
Markus 10,35 Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, hen til Jesus og sagde til ham: "Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os."
Markus 10,36 Han spurgte dem: "Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?"
Markus 10,37 De sagde til ham: "Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd."
Markus 10,38 Jesus sagde til dem: "I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?"
Markus 10,39 "Ja, det kan vi," svarede de. Jesus sagde til dem: "Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med;
Markus 10,40 men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som det er bestemt for."
De to brødre beder om at måtte få sæde ved Jesus' venstre og højre hånd. Jesus spørger dem, om de er villige til at »drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med«, hvilket tydeligvis er en metafor for den kommende korsfæstelse.
Jakob og Johannes erklærer sig straks villige til at ofre deres liv: »"Ja, det kan vi," svarede de«, men som bekendt svigtede de Jesus, da det kom til stykket. Da Jesus blev korsfæstet, var disciplene stukket af, og det var to andre, der fik den eftertragtede plads ved Jesus' højre og venstre side:
Markus 15,27 Sammen med ham korsfæstede de også to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side.
Der er sikkert dem, der ikke kan se den bidende ironi fra forfatterens side, og som tror, at Markus beskriver en historisk hændelse. Men hvor kommer de to røvere lige pludselig fra? Vi kender alle historien om, hvordan jøderne under megen råb og skrig og palaver valgte at frigive Barabbas og dødsdømme Jesus. Men de to røvere dukker bare op ved Jesus' højre og venstre side, uden at vi har hørt noget til dem før.
I de senere evangelier spiller de to røvere en rolle, de håner Jesus, og den ene lader sig omvende, men i det ældste evangelium, Markus gør de ikke andet end at hænge på Jesus' højre og venstre side, den plads, der skulle »gives til dem, som det er bestemt for«
Lad os se igen på den episode, hvor Peter forsøger at irettesætte Universets Skaber:
|
| Markus 8,34: Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. |
Markus 8,32 Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham.
Markus 8,33 Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: "Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil."
Markus 8,34 Så kaldte han skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.
[.. .. ..][. . .]
Markus 8,38 For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellige engle."
Det må siges at være en kraftig ed, at Jesus sådan kalder Peter for "Satan". Jesus erklærer, at Peter »vil ikke, hvad Gud vil«. Jesus skynder sig derfor at kalde skaren og disciplene sammen, og forklare, hvad det er han (og Gud) vil have: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.«.
Sådan gik det jo ikke: Peter fornægtede ikke sig selv, tværtimod fornægtede han Jesus tre gange; Og Peter tog aldrig sit eget kors og fulgte Jesus.
Som bekendt var Peters rigtige navn Simon, men da det kom til stykket, var det ikke Simon Peter, der bar Jesus' kors, men en anden Simon — Simon fra Kyrene:
Markus 15,21 Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus.
Peter fornægtede Jesus, og som Jesus siger i citatet foroven: »den, der skammer sig ved mig og mine ord […] skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed«. Det er nok derfor, Satan Peter (eller "Sankt Peter" som han kalder sig i dag) stadig står udenfor Perleporten.
Således var de mennesker, der skulle føre Jesus' livsværk videre, og således var de mennesker, der lægger navn til mange af epistlerne i Det Nye Testamente. Ville det ikke have været nemmere, hvis Gud havde skabt trykpressen og selv havde skrevet sine guldkorn ned?
(1) Ordet "evangelium" betyder "det glade budskab". Budskabet går ud på, at 99% af verdens befolkning vil blive tortureret i Helvede i al evighed.
(2) Ubegavede disciple....: Hvis nogen skulle blive stødt over min formulering, vil jeg påpege, at dette udtryk bruges af mange kristne, der mener, at disciplenes uduelighed gør Jesus' guddommelighed endnu større.
Prøv evt. at søge på Google efter "bumbling disciples", "blindness of the disciples" eller "obtuseness of the disciples" og se, hvor mange kristne sites der dukker op.
I øvrigt skyldes en del af fjendtligheden, at Markusevangeliet bygger på Paulus' epistle.
