Jesus' Dumme Disciple

Jesus kom på Jorden for at sprede det glade budskab,(1) men han har jo aldrig skrevet sine ord ned eller dannet en kirke. I stedet samlede han en flok disciple, Stop det vanvid som skulle sprede ordet videre. Det ville selvfølgelig havde været nemmere, hvis den almægtige og alvidende Gud havde skabt trykpressen eller fjernsynet for 2.000 år siden, men sådan fungerer religion ikke.

Jesus tolv apostle var altså selve hans hovedværk. Problemet er bare, at den hellige skrift beskriver apostlene som begærlige og ubegavede paphoveder.

Lad mig skynde mig at pointere, at det ikke er noget, jeg selv har fundet på, fordi jeg er en ond, nymodens ateist. Det er almindeligt kendt, at især Markus stiller disciplene i et meget negativt lys. For over 40 år siden skrev Weeden:

I conclude that Mark is assiduously involved in a vendetta against the disciples. He is intent on totally discrediting them. He paints them as obtuse, obdurate, recalcitrant men who at first are unperceptive of Jesus' messiahship, then oppose its style and character, and the finally totally reject it. As the coup de grace, Mark closes his Gospel without rehabilitating the disciples.

(Theodore J. Weeden, Mark - Traditions in Conflict, 1971, side 50-51)

Mens Kelber skriver i sin konklusion:

Above all, why this relentless drive to undermine the authority of the disciples, and especially of Peter and the Twelve? How can a Christian author write a story which disgraces the Twelve, the representatives of Jesus? What could possibly be the good news of a story which ends with the bad news concerning the Twelve?
[...]
Since Mark's story is essentially that of the conflict and break between Jesus and the Twelve, our initial question should pertain to the Twelve.

(Werner H. Kelber, Mark's story of Jesus, 1979, side 88)

Profiter og profeter

Hvis man skal tro Bibelen (og det skal man helst ikke), smed disciplene deres fiskenet fra sig og opgav deres familier, da de fulgte deres nye mester i håb om belønning fra Universets Skaber.

Der gik dog ikke længe, før de strakte deres tomme hænder ud mod deres herre og begyndte at kræve ind. Åbenbart var Peter en slags talsmand for dem:

Henrettelse ved stening
Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel.

Matthæus 19,27 Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?«

Jesus skyndte sig så at love alle apostlene (også Judas Iskariot!), at de i det hinsides ville få troner, magt, evigt liv og alt hundreddobbelt igen:

Matthæus 19,28 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.
Matthæus 19,29 Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv.

Apostlene har formodentlig tænkt på de fiskenet og de familier, de har efterladt - og har ikke fundet løfterne om rigdomme i det næste liv tilstrækkeligt overbevisende. I Markusevangeliet og Lukasevangeliet dropper Jesus derfor snakken om troner og magt - og lover dem i stedet store belønninger allerede i dette liv:

Markus 10,29 Jesus sagde: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet,
Markus 10,30 som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.

Den sidste nadver
Den sidste nadver. Ægte bodega-humor.

Lukas 18,29 Han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld,
Lukas 18,30 som ikke får det mangedobbelt igen i denne verden og evigt liv i den kommende verden.«

Det svar tilfredsstillede ikke disciplene længe. Jakob og Johannes kom hen og bad Jesus om, at de skulle være lidt "finere" end de andre disciple:

Markus 10,35 Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, hen til Jesus og sagde til ham: "Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os."
Markus 10,36 Han spurgte dem: "Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?"
Markus 10,37 De sagde til ham: "Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd."

De bad altså om, at de måtte sidde på hver sin side af Jesus. Eftersom Jesus sidder på Guds højre side, ville deres beskedne ønske medføre, at Gud skulle smides væk fra Sin plads. De andre disciple blev selvfølgelig død-jaloux, da de hørte om det:

Markus 10,41 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre.

Disciplene blev ved med at skændes om, hvem af dem der var den største iblandt dem:

Vig bort, Satan
Peter var advaret: "Vig bag mig, Satan! […] "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv" (Matthæus 16,23-24)
"Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene" (Matthæus 10,33).

Matthæus 18,1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?«

Markus 9,33 Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte om på vejen?«
Markus 9,34 Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største.

Selv ved den sidste nadver, hvor Jesus fortalte, at han skulle forrådes, var det vigtigere for disciplene at diskutere, hvem af dem der var størst:

Lukas 22,22 For Menneskesønnen går bort, som det er bestemt; dog ve det menneske, som han forrådes af.«
Lukas 22,23 Så begyndte de indbyrdes at diskutere, hvem af dem det kunne være, der ville gøre det.
Lukas 22,24 De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største.

Til sidst nærmede det sig enden. Jesus fortalte disciplene om sit forestående martyrium, og disciplene må have set deres lovede belønninger forsvinde som fatamorganaer. Peter forsøgte straks at irettesætte Universets Skaber: Og blev det for meget for Jesus, hvorefter han kaldte sin discipel for Satan:

Markus 8,32 Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham.
Markus 8,33 Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: »Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«

Satan Peter! I dag kalder han sig Sankt Peter!

Paphoveder

Salige er de fattige i ånden
Salige er de fattige i ånden

Jesus udvalgte sine disciple blandt "jævne og ulærde mænd", blandt nøgne fiskere og overtroiske bønder, og det skal indrømmes, at aldrig har nogen Sherlock Holmes haft en dummere Dr. Watson. Lad mig straks gentage, at dette ikke er ondsindet ateistisk propaganda. Mange kristne ser netop noget ekstra stort i, at Gud/Jesus benytter sig af skrøbelige mennesker til at udrette sine store gerninger. F.eks. vidste Jesus "fra begyndelsen", at Judas ville forråde ham (Johannes 6,64-71).

Johannes 6,64: Men der er nogle af jer, som ikke tror." For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham.

[. . .]

Johannes 6,70: Jesus svarede dem: "Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer en djævel?"
Johannes 6,71: Han talte om Judas, Simon Iskariots søn; for det var ham, der skulle forråde ham, og han var en af de tolv.

Disciplenes opgave var stort set bare at få Jesus til at se klog ud i sammenligning:

Den mest kontante af evangelisterne er Markus. Det er almindeligt kendt, at hvis man føler sig som Jesus' discipel, skal man helst ikke læse Markusevangeliet, for forfatteren lægger ikke fingrene imellem, når han udstiller de fummelfingrede disciple. Lukas og Matthæus glatter disse udfald ud, når de kopierer Markus, mens Johannes følger en separat tradition:

Markus 4,40 Så sagde han til dem: "Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?"
Markus 4,41 Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: "Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?"

Markus 6,48 Da han så, at de kæmpede med at komme frem, fordi de havde vinden imod, kommer han ved den fjerde nattevagt gående på søen ud til dem, og han ville gå forbi dem.(2)
Markus 6,49 Da de så ham gå på søen, troede de, at det var et spøgelse, og de skreg op;
Markus 6,52 De havde nemlig ikke fattet det med brødene, tværtimod var deres hjerte forhærdet.

Markus 8,17 Da Jesus blev klar over det, sagde han til dem: "Hvorfor taler I om, at det er, fordi I ikke har brød med? Kan I endnu ikke fatte eller forstå? Er jeres hjerte så forhærdet?
Markus 8,18 Kan I ikke se, skønt I har øjne? Kan I ikke høre, skønt I har ører? Husker I ikke,

Markus 10,13 Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem,
Markus 10,14 men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.

Markus 9,32 Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.

Markus 8,33 Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: "Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil."

Markus 14,50 Da lod de ham alle sammen i stikken og flygtede.

Johannes 13,28 Ingen af dem, der sad til bords, forstod, hvorfor han sagde det til ham.

Johannes 16,18 De sagde altså: "Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om."

Genopstandelse

Eilas, Elisa og Jesus
Biblia Pauperum, type og antityper. Elias og Elisa opvækker de døde. I midten opvækker Jesus Lazarus.

Et punkt, hvor dumheden virkelig skærer i øjnene, er omkring Jesus' genopstandelse.

Nu skal man huske, at genopstandelse var helt normalt i Bibelen. Befolkningen tog det for givet, at Jesus var den genopstandne Johannes Døberen eller Elias eller en helt fjerde af de gamle profeter (Markus 6,14-15). Disciplene havde selv set, hvordan Jesus genopvækkede Jairus' datter, den unge dreng og Lazarus, og de lærte hurtigt tricket selv og udførte rutinemæssigt genopvækkelser:

Markus 6,14: Kong Herodes hørte om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: "Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham."
Markus 6,15: Men andre sagde: "Det er Elias," og andre igen sagde: "Det er en profet ligesom en af de gamle profeter."

Matthæus 10,7 Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær!
Matthæus 10,8 Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.

Alle disse genopstandelser skete i fuld offentlighed: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op« (Matthæus 11,4-5). Desuden proklamerede Jesus, hvordan han selv havde tænkt sig at ville genopstå fra de døde langfredag:

Matthæus 12,39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn.
Matthæus 12,40 For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.

Selv den dummeste og ondeste farisæer var altså klar over, at Jesus ville genopstå. Men de tolv disciple var privilegerede og fik understreget budskabet helt privat — igen og igen, og kun for disciplene:

Jesus og Jonas
Biblia Pauperum, type og antitype. Jesus lægges i graven, og Jonas sluges af hvalfisken.

Matthæus 16,21 Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.

Matthæus 17,22 Mens de færdedes i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder,
Matthæus 17,23 og de skal slå ham ihjel, og han skal opstå på den tredje dag." Og de blev meget bedrøvede.

Matthæus 20,17 Da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem:
Matthæus 20,18 "Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge,
Matthæus 20,19 og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå."

Tre af disciplene havde sågar været med oppe på bjerget, da Jesus blev "forvandlet", hvor de så ham tale med den genopstandne Moses og Elias, mens Guds røst proklamerede: »Det er min elskede søn. Hør ham!« (Markus 9,2-8). Og det allerførste Jesus sagde, efter at Gud havde sagt »Hør ham!«, var, at de ikke måtte »fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde« (Markus 9,9).

Alligevel fattede disciplene ingenting. Alle fire evangelier er enige om, at på tredjedagen efter korsfæstelsen blev disciplene hjemme, mens kvinderne var ude at se til graven. Vi giver ordet til Lukas:

Lukas 24,1 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt.

Jesus og Jonas
Biblia Pauperum, type og antitype. Jesus opstår af graven, og Jonas udspys af hvalfisken.

Kvinderne var åbenbart lige så uvidende som de mandlige disciple. Til trods for at Jesus havde fortalt dem igen og igen, at han ville genopstå på tredjedagen, kom de for at salve hans lig med »vellugtende salver, som de havde tilberedt«.

I stedet mødte de to mænd i lysende klæder, der fortalte kvinderne, at »han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer«.

Lukas 24,6 Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa,
Lukas 24,7 og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag."
Lukas 24,8 Så huskede de hans ord.

Da kvinderne blev mindet om, hvad Jesus havde sagt, »så huskede de hans ord«. Derefter vendte de hjem og fortalte det til de tolv elleve apostle:

Lukas 24,9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre.
Lukas 24,10 Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene,
Lukas 24,11 men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne.
Lukas 24,12 Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket.

Kvinderne huskede hans ord, men det gjorde apostlene ikke. Selv da de hørte kvindernes vidnesbyrd, »lød det for dem som løs snak«. Peter løb oveni købet ud til graven og så, at kvinderne havde talt sandt, og graven var tom: »da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet«. Han går hjem igen — »forundret over, hvad der var sket« — men tiøren falder stadig ikke.

Lukas fortæller videre, om hvordan de første, der møder den genopstandne Jesus, er to ukendte disciple på vejen til Emmaus:

Jesus i Emmaus
Kristen tegneserie: Jesus møder to ukendte disciple på vejen til Emmaus.

Lukas 24,17 Han spurgte dem: "Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?" De standsede og så bedrøvede ud,
Lukas 24,18 og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: "Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?"
Lukas 24,19 "Hvad da?" spurgte han. De svarede: "Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket
Lukas 24,20 - hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham.
Lukas 24,21 Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete.

Bemærk ordet "men". De har ventet på, at der skulle gå tre dage, men de er skuffede, fordi de endnu ikke har hørt, at genopstandelsen skulle være sket. Disse ukendte disciple har fattet det, som apostlene ikke har fattet.

Jesus afslører så for disse to disciple, at han er genopstået. De to disciple tager hen til apostlene og fortæller det, og først da begyndte den langsomt at sive ind på lystavlen: »Herren er virkelig opstået« (Lukas 24,33-34), men alligevel bliver apostlene bange, da de omsider ser Jesus: »De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så« (Lukas 24,37).

Lukas 24,33: Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet,
Lukas 24,34: som sagde: "Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon."

Tilsidst bliver al den dumhed åbenbart for meget for Jesus, så han »åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne« (Lukas 24,45). Det eneste man undrer sig over er, hvorfor Jesus har brugt flere år på forgæves at banke sund fornuft ind i hovederne på dem, i stedet for bare at "åbne deres sind" med det samme.

Apostlenes dumhed bliver sat i reliéf af, at selv deres fjender, farisæerne, for længst havde forstået Jesus' ord og derfor satte vagt ved graven:

Matthæus 27,62 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus
Matthæus 27,63 og sagde: "Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg.
Matthæus 27,64 Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første."

Alle havde forstået budskabet: Kvinderne, de mindre disciple og selv Jesus' fjender. De eneste, der ikke forstod noget, var Jesus' special-udvalgte, special-uddannede apostle. Og der er ingen grund til at finde på dumme undskyldninger — Bibelen fortæller rent ud, at de ikke havde forstået noget:

Johannes 20,9Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde

Således var de mennesker, der skulle føre Jesus' livsværk videre, og således var de mennesker, der lægger navn til mange af epistlerne i Det Nye Testamente. Ville det ikke have været nemmere, hvis Gud havde skabt trykpressen og selv havde skrevet sine guldkorn ned?

Hånd af Harvey Kurtzman Læs mere om den dybt ironiske beskrivelse af Jakob og Johannes og Peter.

Det Sidste Ord

Kristi himmelfart
Jesus lader to engle komme med den sidste giftighed.

Til sidst ender historien med, at Jesus bliver hos disciplene i fyrre dage.

Apostl. G. 1,3 Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige.

Derefter stiger han til himmels. Disciplene står og "stirrer mod himlen", og pludselig bliver de afbrudt af to engle / mænd i hvide klæder, der håner disciplene og spørger, hvorfor de "står og ser op mod himlen".

Apostl. G. 1,9 Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne.
Apostl. G. 1,10 Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem.
Apostl. G. 1,11 De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen."

Englene har en oplysning til disciplene: De skal ikke "stå og se op mod himlen", for han skal nok komme igen »på samme måde, som I har set ham fare op til himlen«.

Man kan undre sig over, hvad disse engle laver her. Jesus havde ellers lige været hos disciplene i fyrre dage, hvor han »talte om Guds rige« (Apostl. G. 1,3). Her havde han altså haft rigelig lejlighed til at instruere sine disciple igen og igen. Men åbenbart har han vist i forvejen, at disciplene intet ville fatte, så han har aftalt med to engle, at de skal stå parat til at afbryde de stirrende disciple og gentage beskeden.

 
Guds hånd

Læs evt. den dybt ironiske beskrivelse af Jakob og Johannes og af Peter Simon.

Eksternt link

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2)

Ordet "evangelium" betyder "det glade budskab". Budskabet går ud på, at 99% af verdens befolkning vil blive tortureret i Helvede i al evighed.
og han ville gå forbi dem . . .: Bemærkningen er kryptisk, men ordene er entydige: Jesus sender disciplene i forvejen ud på Genesaret Sø. Han ser, de har problemer med vindretningen, men han lader dem knokle med sejlene hele natten, før han går på vandet derud om morgenen, »ved den fjerde nattevagt«. Oveni købet havde han tænkt sig at gå forbi dem og lade dem "sejle deres egen sø".

Man kan vælge at læse det symbolsk: Som endnu et eksempel på, at Jesus går forrest og forventer, at disciplene betingelsesløst følger efter — ligesom dengang, de blev kaldede og straks droppede arbejdet med fiskerbåde og fiskenet. Men i så fald er det en test, som disciplene ikke bestod, og vi kommer stadig ikke uden om, at det er negativt.

Både Lukas og Matthæus springer den kryptiske bemærkning over.


Op til sektion om Det Nye Testamente