Ukendte Steder i Det Nye Testamente

Jesus på rejse
Med Bibelen som rejsefører.

Man skal ikke tænke alt for meget over geografien, når man læser Det Nye Testamente.

Den ene grund er, at forfatterne var grækere, der ikke var stive i geografien i Det Hellige Land, og som derfor sendte Jesus ud på nogle mildt sagt besynderlige rejseruter (billedet til højre). De fik sågar Jesus til at sejle 40 kilometer gennem det tørre land.

Den anden grund er, at stednavnene ofte har en symbolsk betydning (på samme måde som Jesus' navn betyder Guds frelse), der er vigtigere end en evt. lighed med virkeligheden. Byer og bjerge er noget, der dukker op, når historien kræver det, og som bagefter forsvinder igen.(1)

Nogle gange forsvinder de for evigt. Andre gange mener kristne arkæologer og den israelske turistindustri at have udgravet dem (f.eks. er der fire kandidater til, hvor Kana har ligget).

Lad os tage et strejftog gennem denne magiske drømmeverden (uden romere), hvor byer og steder opstår for en kort stund.

Nazaret

Jesus i krybben
Var Jesus af Nazaret ikke født i Betlehem?

Nazaret er en af de byer, der ikke kendes udenfor evangelierne og Apostlenes Gerninger. Nazaret optræder næsten kun som en del af Jesus' titel, "Jesus fra Nazaret", men ofte ville en bedre oversættelse være "Jesus nazaræeren", hvad en "nazaræer" så siden er for noget.

Lukas er den eneste, der rent faktisk lader noget af handlingen foregå i Nazaret: En rasende folkemængde farer ud af synagogen og vil styrte Jesus ned fra »kanten af det bjerg, deres by var bygget på«. Desværre harmonerer Lukas' beskrivelse ekstremt dårligt med det nuværende Nazaret, hvor de arkæologiske fund viser, at byen var for lille til at have en folkemængde og for lille til at have en synagoge. Desuden ligger det nuværende Nazaret i en dal.

Læs meget mere om Nazaret.

Kapernaum

Lego: Jesus kalder sine disciple
Bibelen i Lego, Jesus kalder de første disciple i Kapernaum.

Kapernaum omtales ialt 16 gange i de fire evangelier. Det er her, Jesus finder de første disciple, det er her Peter, Andreas, Johannes, Jakob og Levi bor, og det er her, Jesus "er hjemme".

Umiddelbart virker byen autentisk, eftersom historikeren Josephus nævner Kapernaum to gange. De forskellige Bibelske kort markerer byen på nordvest-siden af Galilæas Sø, hvor stolte arkæologer har udgravet selveste Sankt Peters hus.

Idyllen krakelerer dog, hvis man kigger nærmere på de to gange, hvor Josephus skulle have nævnt Kapernaum. Der er tale om to forskellige stednavne, og ingen af dem er en by ved navn Kapernaum. Den ene gang handler det ganske vist om "Kafarnaum" tæt på Genesaret Sø, men der er ikke tale om en by. Kafarnaum er en kilde med Nil-fisk i:

3,10,8: Langs Gennesars Sø strækker sig et Landskab af samme Navn […]
[…]
Først har Landskabet jo nemlig en heldig Temperatur, og dernæst vandes det af en meget rigtflydende Kilde, som Beboerne kalde Kafarnaum. Der er nogle, som anse den for en Gren af Nilen, da den nemlig frembringer en Fiskeart, som ligner den i Søen ved Alexandreia levende Korakinos.

(Jødernes Krig mod Romerne. Oversat af Alexander Rasmussen, 1905)

Jamen, kan denne kilde så ikke have givet navn til en by? Ja, alt kan tænkes. Men de kristne og jøderne hævder, at de har fundet Bibelens Kapernaum ved det nuværende Kfar-Nachum, og på dette sted er der ingen kilder. Hvis vi sætter lighedstegn mellem Josephus' Kafarnaum og Bibelens Kapernaum, så beviser Josephus bare, at Kapernaum ikke er fundet endnu. Dermed ryger Peter's hus.

Josephus på græsk
Josephus på græsk: Kefarnôkon

Det er endnu værre, anden gang hvor Josephus' skulle have nævnt Kapernaum. Under krigen mod romerne bliver han kastet af hesten, og hans mænd bærer ham til en landsby. Sådan lyder det i William Whistons klassiske oversættelse: »for the horse […] fell into a quagmire, and threw me on the ground, and I was bruised on my wrist, and carried into a village named Cepharnome, or Capernaum« (Vita 72).

Her kan man som læser let tro, at Josephus angiver to navne for byen, hvoraf det ene er Capernaum. Men det er noget kristent fusk af værste skuffe. Josephus angiver kun ét navn, og dette navn behagede åbenbart ikke den kristne oversætter, der udfra fri fantasi tilføjede "or Capernaum".

Lego: Levi i toldboden
Levi/Matthæus i toldboden i Kapernaum

Hvis man kigger på den græske tekst i Loeb's udgave fra 1926 (billedet til venstre), står der "Kefarnôkon". Thackeray oversætter det til »a village called Cepharnocus« og skriver i en fodnote: »or "Capharnomon"; the name takes divergent forms in the mss. Capernaum is doubtless meant«.

Med andre ord findes der mange forfalskede udgaver af Josephus' manuskripter — »takes divergent forms« — men forskernes bedste bud er, at der oprindeligt har stået »Cepharnocus«. Oversætteren må være meget kristen i hovedet for bagefter at konkludere, at Cepharnocus "utvivlsomt" er det samme som Kapernaum.

Kapernaum er åbenbart endnu en af disse bittesmå landsbyer, som ingen historikere nogensinde har opdaget. Men sådan er Kapernaum ikke beskrevet i de fire evangelier: Kapernaum er ikke en landsby, men en by (græsk: "polis") med en synagoge. Både Matthæus og Lukas har en episode kaldet "Officeren i Kapernaum". Det græske ord for denne romerske officer er "hekatontarchos" — en hundredefører. Byen må have haft en anseelig størrelse for at retfærdiggøre tilstedeværelsen af en romersk garnison med hundrede mænd. Byen havde også en toldbod, for det var der, Levi/Matthæus sad, da han blev kaldet af Jesus. Kapernaum var altså en vigtig handels- og havneby. Ifølge Bibelen.

Kapernaum er ikke nævnt udenfor de fire evangelier — heller ikke i resten af Bibelen. Og det er faktisk meget mistænkeligt: Ifølge evangelierne var Kapernaum den by, hvor disciplene boede, før de blev kaldede af Jesus, og den base, hvorfra de arbejdede. Alligevel optræder Kapernaum ikke en eneste gang i Apostlenes Gerninger. Man skulle ellers tro, apostlene ville vende tilbage til deres base, og at Peter ville besøge sin svigermor, som Jesus havde helbredt i Kapernaum.

Hvis byen ellers eksisterede.

Betfage

Bibelen i LEGO, Jesus og figentræet.
Jesus forlader "huset med de umodne figner" og opdager, at der ikke er modne figner på træet.

Man hører sommetider en forklaring om, at grunden til, at Nazaret og Kapernaum er ukendte i Det Gamle Testamente og andre steder, er, at de lå for langt væk fra hovedstaden. Men sandheden er, at det ikke bliver bedre af, at vi kommer nærmere hovedstaden. Den mest suspekte by af dem alle, Betfage, skulle ligge kun en kort spadseretur fra Jerusalem.

Byen er ukendt bortset fra Markus 11,1 og den tilsvarende historie i Matthæus og Lukas. Denne historie går ud på, at Jesus om morgenen forlader huset, og forbander et figentræ, fordi der ikke er modne figner på træet.

Og hvad betyder Betfage? Det betyder såmænd "huset med de umodne figner"!

Bethabara og To Gange Betania

Betania og Jerusalem
Kristent kort, der viser templet, Oliebjerget, Betfage og Betania.
Betfage er markeret ved det nuværende Beit Phage, og Betania er markeret der, hvor turistindustrien fremviser Lazarus' grav.

Betania optræder 12 gange i de fire evangelier. Første gang byen optræder i det ældste evangelium, nævnes den sammen med Betfage:

Markus 11,1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania ved Oliebjerget, sendte han to af sine disciple af sted

Betania og Betfage ligger ved Oliebjerget, og ifølge Johannes 11,18 ligger Betania femten stadier fra Jerusalem. En stadie er ifølge Bibelselskabet 192 meter, så Betania ligger altså 2.880 meter fra Jerusalem. I dag menes det, at Betania lå ved al-Eizariya, der er arabisk for "Lazarus' sted" (billedet til højre), for her fremviser turistbranchen stolt Lazarus' grav. Eftersom Jesus var kommet fra Jeriko på vej til Jerusalem ad den gamle romerske vej, giver teksten snarere indtrykket af, at Betania og Betfage lå nord for Oliebjerget (se kort længere nede).

Johannes 11,18: Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra,

Ifølge Markus og Matthæus boede Jesus en uges tid i Simon den Spedalske hus i Betania, hvor han blandt andet fik salvet sit hoved af en ukendt kvinde. Lukas er uenig: Jesus blev salvet langt tidligere (og det var ikke på hovedet, men på fødderne). Lukas fortæller ikke, hvor Jesus bor den sidste uge — han tager først til Betania, når han skal stige til himmels.

Johannes fortæller derimod, at Jesus' mest elskede venner bor i Betania: Martha, Maria og Lazarus. Det var hos dem, han boede, og ikke hos Simon den Spedalske, og det var ikke en ukendt kvinde, der salvede Jesus, men Maria, Lazarus' søster.

Vi har lige citeret Johannes 11,18 for, at Betania ligger 2.880 meter fra Jerusalem. Men Johannes fortæller også, at Johannes Døberen arbejdede i et andet Betania:

Jerusalem
Jeg ved ikke, hvor "autoriseret" dette kort er, men det fremgår, at vejen mod Jeriko går mod nordøst, mens man skal gå sydøst for at komme til Betania.
Denne placering strider mod Bibelen, der giver indtrykket af, at Jesus passerer Betania på vejen fra Jeriko.

Johannes 1,28 Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

Dette »Betania på den anden side af Jordan« er ukendt i resten af Bibelen, men det passer fint med Det Hemmelige Markusevangelium, der også foregår i Betania, inden Jesus kommer til Jeriko.

Det pudsige er bare, at i de gamle Bibler, stod der ikke Betania, men Bethabara:

Johannes 1,28 Dette skete i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte.
(Bibel fra 1897)

Portræt af Origenes
Origenes. Billede fra Wikipedia

De fiktive byer har det altså med at skifte navn (for detaljer se konkordans, eller tjek de 6.000 forfalskninger). En af de folk, der havde det svært med Betania nummer to, var kirkefaderen Origenes (ca. år 185-254):

We are aware of the reading which is found in almost all the copies, "These things were done in Bethany." This appears, moreover, to have been the reading at an earlier time; and in Heracleon we read "Bethany." We are convinced, however, that we should not read "Bethany," but "Bethabara."

We have visited the places to enquire as to the footsteps of Jesus and His disciples, and of the prophets. Now, Bethany, as the same evangelist tells us, was the town of Lazarus, and of Martha and Mary; it is fifteen stadia from Jerusalem, and the river Jordan is about a hundred and eighty stadia distant from it. Nor is there any other place of the same name in the neighbourhood of the Jordan, but they say that Bethabara is pointed out on the banks of the Jordan, and that John is said to have baptized there.

The etymology of the name, too, corresponds with the baptism of him who made ready for the Lord a people prepared for Him; for it yields the meaning "House of preparation," while Bethany means "House of obedience." Where else was it fitting that he should baptize, who was sent as a messenger before the face of the Christ, to prepare His way before Him, but at the House of preparation? And what more fitting home for Mary, who chose the good part, which was not taken away from her, and for Martha, who was cumbered for the reception of Jesus, and for their brother, who is called the friend of the Saviour, than Bethany, the House of obedience?

(Origenes, kommentar til Johannes bind 6,24. Se eksternt link for neden)

Jeg har citeret et stort stykke af Origenes, for han fortæller meget mellem linierne. Først og fremmest foretrækker han varianten "Bethabara", og han fik åbenbart sin vilje, for sådan stod der i Bibler verden over, indtil den aleksandrinske tekst blev indført i slutningen af det 19. århundrede.

Eilas, Elisa og Jesus
Biblia Pauperum. I midten opvækker Jesus Lazarus. Dette sker i Betania, men historien optræder udelukkende i Johannesevangeliet.

For det andet får vi en masse at vide om den lokale geografi. Origenes boede i Cæsarea ca. 85 km. fra Jerusalem, og han fortæller, at "vi" har besøgt stederne. Vi får at vide, at der ikke findes andre Betania'er i omegnen af Jordan. Det vil sige, at »Betania på den anden side af Jordan« er en fiktion. Men formuleringen er afslørende: »they say that Bethabara is pointed out on the banks of the Jordan«. "De" siger, at Bethabara er udpeget. Udpeget af hvem? De lokale kristne? Og udpeget til hvem? Åbenbart ikke til Origenes selv. Der er ikke nogen antydning af, at det er lykkedes Origenes selv at finde Bethabara / Betania nummer 2.

tre æsler
Det var fra Betania, at Jesus red på tre æsler mod Jerusalem.

Men det samme gælder Betania nummer 1. Origenens siger bare, at ifølge evangelisten var det der, at Lazarus, Maria og Martha boede, og byen ligger 15 stadier fra Jerusalem: »Bethany, as the same evangelist tells us, was the town of Lazarus, and of Martha and Mary; it is fifteen stadia from Jerusalem«. Origenes har altså ikke andet at byde på end at citere Johannes 11,18. Intet tyder på, at han selv har fundet Betania.

For det tredje lyder Origenes' argumentation underlig med moderne ører. Han siger (rigtigt eller forkert), at Betania betyder "lydighedens hus", mens Bethabara betyder "forberedelsens hus". Af denne grund passer det Origenes bedst, at Johannes Døberen, der var en forløber for Jesus, boede i "forberedelsens hus", mens "lydighedens hus" var en passende bolig for Martha og Maria, der — i Lukasevangeliet — serverede for Jesus.

Dette er en rød tråd i Origenes' 10-binds kommentar til Johannesevangeliet: Hvis der er modsigelser, skal teksten læses symbolsk.

Skidt med om byerne er fiktive. Bare deres navne har den rette symbolske betydning. Det samme gælder Kapernaum. Origenes fortæller, at Kapernaum betyder "trøstens mark", og det var meget passende — mente Origenes — fordi Jesus efter brylluppet i Kana, gik sammen med sin mor og sine disciple for at trøste dem.(2)

Betsajda og Korazin

Jesus fodrer 5,000 mennesker med syv brød og to fisk
"Skynd jer og spis op. Så tager vi til Betsajda bagefter."

Betsajda er faktisk nævnt af Josephus, men kun en eneste gang. Vi får at vide, at Herodes Filip i år 30/31 udvidede landsbyen til en by (græsk: "polis"). Samtidigt blev navnet ændret til Julias til ære for Kejser Augustus' datter.(3) Det vil sige, at landsbyen Betsajda ikke længere eksisterede, da Josephus og evangelisterne skrev deres respektive værker. Når Josephus enkelte gange nævner byen, er det kun under navnet Julias.

I det ældste evangelium bespiser Jesus 5.000 mand i ørkenen, og straks efter sender han sine disciple ud på en sejltur:

Markus 6,45 Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, til Betsajda, mens han selv sendte skaren bort.

Allerede dér må man undre sig. Strengt taget kan Betsajda godt have eksisteret, hvis Jesus levede før år 30/31, men hvorfor siger Markus så ikke: "Betsajda, som i dag kaldes Julias"? Den alternative forklaring: At Markus ikke tænker på Betsajda Julias, men på en anden by med samme navn ved samme sø, lyder endnu mere usandsynlig.

Betsajda betyder "fiskerhuset", og dette navn er måske ikke så underligt i betragtning af, at den ligger ved Genesaret Sø. På den anden side har vi lige læst, hvordan Origenes lægger en symbolsk betydning i navne som Kapernaum, Betania og Bethabara. Symbolikken i Betfage, "huset med de umodne figner", er også til at tage og føle på. Måske ligger der også en symbolik i, at Jesus lige har lovet at gøre disciplene til menneskefiskere, og nu sender han dem på mission til "fiskerhuset".

Det besynderlige er, at når disciplene går fra borde (efter at have mødt Jesus ude på søen), er de alligevel ikke i Betsajda, men i Genesaret:

Markus 6,53 Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér.

Jesus på Galilæas Sø
Disciplene kommer kun halvvejs til Betsajda, før Jesus er nødt til at redde dem.

Markus er ikke altid lige nem at forstå: Har de dumme disciple svigtet ved at ramme en forkert by? Er Betsajda det samme som Genesaret? Og i så fald: Hvordan skulle Markus' romerske læsere vide det? Det skulle være tydeligt, at Markus bruger stednavne på en måde, der ikke har noget at gøre med geografi.

Betsajda optræder en gang til, nemlig efter bespisningen af de 4.000. Det vil sige, at begge gange Betsajda optræder i Markusevangeliet er efter en af de to bespisninger i ørkenen.

Matthæus ændrer i Markus' tekst, så disse to episoder ikke længere har noget at gøre med Betsajda. I stedet laver han en tredje episode med Betsajda:

Matthæus 11,20 Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig:
Matthæus 11,21 "Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske.
Matthæus 11,22 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer.
Matthæus 11,23 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag.

Betsajda er her kommet i selskab med to andre byer, der skal styrtes i dødsriget. Kapernaum har vi allerede set på, og Korazin optræder kun dette ene sted (og i Lukas' kopi). Hvis man skal udstede dødstrusler, er det bedste at gøre det mod ikke-eksisterende byer, så man ikke fornærmer potentielle medlemmer af den nye sekt.

Lukas ændrer Betsajda's rolle. Lukas har kun ét bespisningmirakel i stedet for to, og han ændrer dette ene til at finde sted i Betsajda — i modsætning til Markus, der lod begge sine bespisningmirakler fortsætte med en tur til Betsajda.

Lukas 9,10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de Jesus om alt det, de havde gjort. Han tog dem så med og trak sig tilbage til en by ved navn Betsajda for at være alene.
[.. .. ..] [...]
Lukas 9,12 Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: "Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted."

Abstrakt Jesus af Anthony Falbo
Historien er svær at forstå.

Lukas starter bespisningsmiraklet med at lade de 5.000 sultne mænd stå inde i Betsajda. To vers senere roder Lukas sig ind i en selvmodsigelse: »Her er vi jo på et øde sted«. Lukas har allerede glemt, at han selv har flyttet mændene væk fra "det øde sted" og ind i Betsajda.

Lukas kalder også Betsajda for en by (græsk: "polis") til trods for Josephus' udtalelse om, at Betsajda skiftede navn til Julias, dengang Filip udvidede den fra landsby til en by. Dermed bliver kontrasten til "det øde sted" endnu pinligere. Især i betragtning af, at de kristne regner Lukas for en førsteklasses historiker.

For at redde Lukas' ære var de gamle Bibler forfalskede, så de 5.000 sultne mænd stod "et øde sted" udenfor Betsajda (se evt. de 6.000 forfalskninger):

Lukas 9,10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort; og han tog demtil sig og veg bort afsides til et øde Sted ved en Stad, som kaldtes Bethsaida.
(Bibel fra 1897)

Man kan se, hvordan evangelisterne frit ændrer historien, og det samme gælder det fjerde evangelium. Johannes nævner kun Betsajda to gange, og begge gange er det for at fortælle, at det er her, disciplen Filip kommer fra. Desuden får vi at vide, at Peter og Andreas også kommer fra denne by (græsk: "polis"):

Johannes 1,44 Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter.

Vi har ellers læst i de andre evangelier, at Peter og Andreas kom fra Kapernaum. Åbenbart er den ene ikke-eksisterende by ligeså god som den anden.

Betlehem

Jesus i krybben
Var Jesus af Nazaret ikke født i Betlehem?

Betlehem er anderledes end de andre navne her på siden, for byen omtales flere gange i Det Gamle Testamente og af Josephus. Det var jo fra denne by, David kom, og der er sågar en profeti om Betlehem.

Men på et tidspunkt må Betlehem have gået til grunde. Sidste gang den nævnes i Bibelen er 2 Krønikebog 11,5-6, hvor Davids sønnesøn, Rehabeam, forstærker en række byer. I resten af Det Gamle Testamente optræder Betlehem to gange i forbindelse med stammenavne, og en enkelt gang tages der ophold »i Gerut-Kimham i nærheden af Betlehem« (Jeremias 41,17). Det er alt.

2 Krønikebog 11,5: Rehabeam boede i Jerusalem og udbyggede nogle byer i Juda til fæstningsbyer.
2 Krønikebog 11,6: Sådan udbyggede han Betlehem, Etam, Tekoa,

Det samme gælder Josephus: Første halvdel af Jødernes Oldtid er en genfortælling af Det Gamle Testamente, og Josephus nævner derfor Betlehem en del gange. I bind 8 kommer han også til Rehabeam, der forstærkede byerne (Jødernes Oldtid 8,10,1), og derefter er det slut. Netop i de 12 bind, der handler om den nyere historie frem til få årtier efter Jesus' tid, og i de 7 bind af Jødernes Krig, der foregår omkring Jesus' tid, er der ingen omtale af Betlehem.

Jødernes Oldtid 8,10,1(246): Solomon's son Roboam, who as we have said was king of the two tribes, fortified the large towns of Bethlehem and Etame and Tekoe and Bethsur and Socho and Odollam and Eipan and Marisa and Ziph and Adoram and Lachish and Azekah and Saram and Elom and Hebron.

Man siger godt nok, at "fravær af beviser er ikke bevis for fravær", men her taler vi ikke om obskure landsbyer i det fjerne Galilæa. Betlehem ligger knap 9 kilometer fra Jerusalem, og har stor religiøs og national betydning i kraft af at være Davids by. Alligevel er der åbenbart ikke sket noget i mange hundrede år, der interesserede præstesønnen Josephus.

Flugten til Egypten
Barnemordet i Betlehem. I baggrunden stikker Universets Hersker af til Egypten. Hasta la vista, Baby.

Den israelske senior-arkæolog Aviram Oshri fra the Israeli Antiquities Authority har gennemgået Menorah-databasen for at se, hvad der var fundet i Betlehem. Han skrev:

'Menorah,' the vast database of the Israel Antiquities Authority (IAA), describes Bethlehem as an 'ancient site' with Iron Age material and the fourth-century Church of the Nativity and associated Byzantine and medieval buildings. But there is a complete absence of information for antiquities from the Herodian period — that is, from the time around the birth of Jesus.

(Aviram Oshri, "Where was Jesus Born?," Archaeology magazine, bind 58 Nummer 6, 2005)

Det vil sige, at fra slutningen af jernalderen omkring år 550 f.v.t., og indtil Kejser Konstantin og hans mor grundlagde Fødselskirken i det fjerde århundrede, har området ligget brak. Aviram Oshri påpeger også (se eksternt link til artikel i The Times), at der gik en akvædukt gennem området, og at man ikke anlagde den slags arbejder gennem bebyggede områder.

Aviram Oshri's holdning er derfor, at Jesus må være født i en anden by ved navn Betlehem, der ikke ligger i Judæa, men i Galilæa. Denne by var ifølge Oshri aktiv på Jesus' tid, og den nævnes en enkelt gang i Bibelen (Josva 19,15).

Josva 19,15: Kattat, Nahalal, Shimron, Jid'ala og Betlehem, i alt tolv byer med tilhørende landsbyer.
Josva 19,16: Det var zebulonitternes arvelod, slægt for slægt, med byer og tilhørende landsbyer.

Man skal heller ikke overse symbolikken i navnet. Vi har allerede set, hvordan de andre navne har en symbolsk betydning, der med oldkristne øjne var med til at styrke troværdigheden af historien. Som vi så, mente Origenes, det var mest passende, at Johannes Døberen boede i "forberedelsens hus", mens Lazarus, Martha og Maria boede i "lydighedens hus".

Jesus kaldte ofte sit eget legeme for brød (Markus 14,22, Johannes 6,48), så hvor skulle han ellers være født, end lige netop i Betlehem, der betyder brødhuset?

Markus 14,22: Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: "Tag det; dette er mit legeme."
Johannes 6,48: Jeg er livets brød.

Dalmanuta, Magadan og Magdala

engel Markus, der har det mest luftige forhold til Israels geografi, lader Jesus sejle til »egnen ved Dalmanuta« (Markus 8,9-10).

Problemet er bare, at ingen nogensinde har hørt om Dalmanuta. Når Matthæus kopierer teksten, ændrer han derfor rejseruten til »egnen ved Magadan« (Matthæus 15,38-39).

Markus 8,9: Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort.
Markus 8,10: Straks efter gik han om bord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved Dalmanuta.
Matthæus 15,38: Der var omkring fire tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.
Matthæus 15,39: Og da han havde sendt skarerne bort, gik han om bord i båden og kom til egnen ved Magadan.

Problemet er bare, at der heller ikke er nogen by, der hedder Magadan. Derfor rettede de fromme kristne senere navnet til Magdala i teksterne. Sådan så det ud i de gamle Bibler indtil for hundrede år siden (tjek evt. konkordansen eller tjek de 6.000 forfalskninger):

Matthæus 15,39 Og der han havde ladet Folket fare, gik han i et Skib og kom til Magdalas Grændser.
(Bibel fra 1897)

Det gode var, at man så havde (op)fundet den by, Mary Magdalene kommer fra. Problemet var, at Mary Magdalenes by blot var en forfalskning af et andet ikke-eksisterende bynavn, Magadan, der skulle erstatte et tredje ukendt navn, Dalmanuta.

Gerasenere, gadarenere, gergesenere

Dekapolis
Gadara og Gerasa.

Jesus med kors Markus lader Jesus sejle over Genesaret Sø til »gerasenernes land«, hvor han jager en flok dæmoner ind i 2.000 svin, der straks styrter i søen og drukner (Markus 5,1-13). Gerasa fandtes ganske vist i virkeligheden (billedet til højre), men den lå 40 kilometer fra Genesaret Sø, så enten er "gerasenernes land" et fiktivt område, eller også har Jesus sejlet 40 kilometer gennem det tørre land.

Markus 5,1: Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land.

[. . .]
Markus 5,12: og dæmonerne bad ham: "Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem."
Markus 5,13: Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede.

Matthæus flytter historien til »gadarenernes land« (Matthæus 8,28-32). Det indebærer stadigvæk, at Jesus har sejlet 10 kilometer gennem ørkenen, og at grisene skulle løbe 10 kilometer tilbage og måtte forcere Yarmuk-floden, inden de besteg Golan-højderne og kastede sig ud i Genesaret Sø (se kort til højre), men Gadara er trods alt væsentligt tættere på søen end Gerasa.

Matthæus 8,28: Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej.

[. . .]
Matthæus 8,31: og dæmonerne bad ham: "Driver du os ud, så send os i den flok svin."
Matthæus 8,32: Han sagde: "Gå!" og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet.

Matthæus' arbejde var åbenbart ikke godt nok, for en sejltur på 10 kilometer gennem det tørre land lyder stadig som en skipperskrøne. Derfor har de kristne i mange hundrede år forfalsket den græske originaltekst, så svinehistorien skete i "gergesenernes land". Gergesa er lige så ukendt som de andre byer her på siden, så den kan lige så godt have ligget ved kanten af søen som alle mulige andre steder.

Her kan man se, hvordan de tre evangelier så ud i de gamle Bibler indtil for hundrede år siden (se evt. de 6.000 forfalskninger):

Markus 5,1 Og de kom paa hiin Side Søen til de Gadareners Egn.
(Bibel fra 1897)

Markus 5,1 Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Matthæus 8,28 Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte to Besatte ham, som kom ud fra Gravene og vare saare vilde, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.
(Bibel fra 1897)

St. Antonius
Hvad har Jesus imod grise?

Matthæus 8,28 Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Lukas 8,26 Og de seilede frem til Gadarenernes Egn, hvilken er tvært overfor Galilæa.
[.. .. ..] [...]
Lukas 8,37 Og den hele Mængde af Gadarenernes Land bade ham, at han vilde gaae bort; thi de vare betagne med stor Frygt. Men han traadte i Skibet og vendte tilbage igjen.
(Bibel fra 1897)

Lukas 8,26 De sejlede nu ind til gerasenernes land, der ligger over for Galilæa.
[.. .. ..] [...]
Lukas 8,37 Og alle folk fra gerasenernes egn bad Jesus om at forsvinde, for de var grebet af stor frygt. Han gik så om bord i en båd for at vende tilbage,
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Gerasenere, gadarenere, gergesenere. Man må håbe, arkæologerne en dag finder de 2.000 svineskeletter ude i søen, så vi kan få at vide, hvor det skete henne.

Ænon ved Salem

I Johannesevangeliet er Johannes Døberen aktiv i en fiktiv by i et fiktivt land:

Codex Bezae
Codez Bezae: ΠAPAINWN / parainôn

Johannes 3,23 Også Johannes døbte, i Ænon ved Salem, for dér var der meget vand, og folk kom og blev døbt.

Og hvor kommer Ænon (græsk "ainôn") så fra? Navnet kan have sammenhæng med det gamle manuskript Codex Bezae. Dette manuskript er fra ca. år 400, og det har et indhold, der ofte afviger fra andre og nyere manuskripter (se evt. historien om den rasende Jesus).

En af de mange afvigelser er i Lukas 3,18. Verset siger, at Johannes Døberen formanede folket. Det græske ord er "parakalôn", men i Codex Bezae bruges et andet ord: "parainôn" (billedet til højre).

Abraham og Isak
Grunden til Melkisedeks popularitet er, at Abraham betalte tiende til ham. Melkisedek var altså større end Abraham, der var stamfar til alle præsterne.

Umiddelbart gør det ikke den store forskel, for de to ord betyder nogenlunde det samme, men i 1954 foreslog D. Paul Glaue, at forfatteren af Johannesevangeliet kunne have læst et manuskript i familie med Codex Bezae — altså et håndskrift, hvor der stod "parainôn" i Lukas 3,18.

De gamle græske manuskripter var udelukkende skrevet med store bogstaver, og der var ingen mellemrum (se billedet til højre). Så hvordan skulle man dele ordene? Hvis forfatteren har kendt lidt til hebraisk, kan han have gættet på, at "ainôn" kom fra hebraisk "'ayin" der (blandt andet) betyder kilde, og læst ordet som "par ainôn" — "ved siden af kilden Ænon".

Lukas 3,18: Også på mange andre måder formanede han, mens han forkyndte evangeliet for folket.
(Om Johannes Døberen)

Hvor kommer Salem så fra? Der er faktisk et "Salem" i Det Gamle Testamente. Her boede Melkisedek, Salems konge (1 Mosebog 14,18). Og hvordan kommer Melkisedek så ind i billedet? Det bliver selvfølgelig rent gætværk, men Melkisedek var åbenbart blevet populær på Jesus' tid.

I Brevet til Hebræerne dukker Melkisedek, Salems konge, op igen: »denne Melkisedek, Salems konge og præst for Gud den Højeste […] dernæst er han Salems konge, det vil sige Fredskonge« (Hebræerne 7,1-2), og det er lige før, Salems konge er større end Jesus. I al fald er det Melkisedek, der er model for Jesus, og ikke omvendt. Jesus er »præst for evigt på Melkisedeks vis« (Hebræerne 5,6) og »af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis« (Hebræerne 5,10). Jesus er blevet »ypperstepræst for evigt på Melkisedeks vis« (6,20), »præst på Melkisedeks vis« (7,11), »en anden slags præst, som ligner Melkisedek« (7,15) og »præst for evigt på Melkisedeks vis« (7,17).

1 Mosebog 14,18: Melkisedek, Salems konge, kom med brød og vin. Han var præst for Gud den Højeste.
Hebræerne 7,1: For denne Melkisedek, Salems konge og præst for Gud den Højeste - det var ham, som gik Abraham i møde, da han vendte tilbage efter sejren over kongerne, og velsignede ham,
Hebræerne 7,2: og som Abraham gav tiende af det alt sammen - han er for det første, når hans navn oversættes, Retfærdighedskonge, dernæst er han Salems konge, det vil sige Fredskonge;

Se evt. det eksterne link nederst på siden.

Getsemane

Ars Moriendi, Jesus i Getsemane
Jesus i Getsemane. Eller på Oliebjerget. Eller over på den anden side af Kedronbækken. Eller hvor eventyret nu skal forestille at foregå.

Getsemane optræder kun i Markus- og Matthæusevangeliet. I Lukasevangeliet foregår den samme historie på Oliebjerget.

Navnet Getsemane har tidligere været oversat til "Tegnenes Dal", "den Fede Dal" eller "Olivendalen", men disse oversættelser med "Dal" giver en modstrid med Lukas, der påstod, episoden skete på Oliebjerget. I dag foretrækker de kristne at oversætte Getsemane til "Olivenpressen", for en sådan olivenpresse kan jo sagtens tænkes at have ligget på Oliebjerget, og så får man borttryllet modstriden mellem Markus, Matthæus og Lukas.

Johannes kender ikke noget til Getsemane, eller til dal eller bjerg, men henlægger handlingen til »over på den anden side af Kedronbækken, hvor der var en have« (Johannes 18,1). Det er derfor, man i dag tænker på Getsemane som en have.

Beliggenheden er ukendt.(4) Den lokale turistindustri har udnævnt flere lokale haver til at være den helt ægte Getsemane, så turisterne ikke behøver at stå alt for længe i den samme kø.

Arimatæa

engel Da Jesus er død på korset, skal han begraves, men alle disciplene er stukket af. Hvordan løser forfatteren så dette logistiske problem? Ved at trække en ny og ukendt discipel frem som en kanin fra en høj hat.

Ind kommer Josef fra den jødiske by Arimatæa:

Lukas 23,50 Og se, der var en mand ved navn Josef, medlem af Rådet og en god og retfærdig mand,
Lukas 23,51 som ikke havde samtykket i det, de andre havde besluttet og gjort; han var fra Arimatæa, en jødisk by, og han ventede Guds rige.

Byen Arimatæa er totalt ukendt udenfor de fire evangelier. Efter at Josef har udført sin funktion og begravet Jesus, forsvinder han ud af historien igen — lige så sporløst som den by, han skulle være kommet fra.

Emmaus

Jesus i Emmaus
Kristen tegneserie: Den genopstandne Jesus møder to disciple i Emmaus.

I en af Bibelens mest rodede historier møder Jesus to disciple, efter at han er genopstået. Dette møde sker i en landsby ved navn Emmaus »som ligger tres stadier fra Jerusalem«:

Lukas 24,13 Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus;

Codex Sinaiticus
Codex Sinaiticus, Lukas 24,13:
"EKATON EΞΗKONTA / ekaton exêkonta"

Der kan sagtens have eksisteret en by ved navn Emmaus, faktisk nævnes der en sådan by fire gange i 1 Makkabæerbog (f.eks. 1 Makkabæer 3,57). Der er bare ingen, der rigtigt ved, hvor denne Emmaus skulle ligge henne.

Josephus nævner en "Ammaus": »det var det saakaldte Ammaus, 30 Stadier fra Jerusalem« (Jødernes krig mod Romerne, Syvende Bog, afsnit 6,6), men denne Ammaus lå altså 30 stadier fra Jerusalem, mens Emmaus lå dobbelt så langt væk.

1 Makkabæer 3,57: Derpå brød hæren op og slog lejr syd for Emmaus,

En mere populær forklaring er, at identificere Emmaus med nutidens Nikopolis. Problemet er bare, at denne by ligger 176 stadier fra Jerusalem. Den slags petitesser har dog aldrig stoppet de sande kristne, og i mange af de ældste og mest pålidelige manuskripter er 60 (græsk: "exêkonta") rettet til 160 ("ekaton exêkonta"). Det gælder f.eks. det højt respekterede Codex Sinaiticus (billedet til venstre).

Konklusion: Det kan godt være, der engang har eksisteret en by ved Emmaus 60 stadier fra Jerusalem, men dens eksistens er så ukendt, at de allertidligste kristne var villige at forfalske den hellige tekst for at få Emmaus til at blive Nikopolis.

Golgata

Jesus og Simon af Kyrene
"Hvor vil I have det her kors hen?"

Golgata optræder kun i de fire evangelier. Der står ikke noget om beliggenheden, men det er selvfølgelig fristende at forestille sig Golgata som en bakke. De tre synoptiske evangelier fortæller intet om beliggenheden, men det nyeste evangelium fortæller, at Golgata »lå nær ved byen« (Johannes 19,20). Tilsvarende står der i Brevet til Hebræerne, at Jesus led »uden for byporten« og »"uden for lejren"« (Hebræerne 13,12-13). Bemærk, at »"uden for lejren"« står i gåseøjne, så det skal åbenbart ikke læses alt for bogstaveligt.

Johannes 19,20: Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk.
Hebræerne 13,12: Derfor var det også uden for byporten, Jesus led for at hellige folket med sit eget blod.
Hebræerne 13,13: Lad os da gå ud til ham "uden for lejren" og bære hans forhånelse;

Markus fortæller, at Golgata betyder "Hovedskalsted". Bemærk, at "hovedskal" står i ental. Det er derfor oplagt, at hele Jesus' vandring til Golgata skal ses som Markus' ironiske udgave af den romerske kejsers kroning:

Markus 15,22 De førte ham ud til stedet Golgata - det betyder Hovedskalsted.

De romerske triumftog endte altid ved Capitol. Som Markus' romerske læsere var klar over, havde Capitol sit navn, fordi man ifølge et sagn fandt et menneskeligt hoved (latin: "caput"), da man grundlagde Jupiters tempel. Dette hoved blev taget som tegn på, at denne høj i Rom skulle være hoved for hele verden.

Både Jesus' og kejserens triumftog ender altså ved en høj, hvis navn betyder hoved. Grunden til, at ingen aner, hvor Golgata skulle have ligget henne, er, at det aldrig har eksisteret - udover som en parodi på Capitol i Rom.

En Fantasiverden

Det mystiske ved Jesus-figuren er netop, at hans mission foregår i små ukendte byer, som ingen er sikre på, hvor lå henne. Omvendt er der mange byer fra virkelighedens verden, som Jesus aldrig besøgte. F.eks. ligger dagens Nazaret 6,5 kilometer fra Sepforis. Josephus fortæller os, at Herodes Antipas gjorde Sepforis til Galilæas hovedstad.(5) Senere flyttede Herodes Antipas ganske vist Galilæas hovedstad til Tiberias (hvor Jesus heller aldrig har været), men det ændrede ikke ved, at så sent som ved krigen mod romerne år 66-70 var Sepforis stadig Galilæas største by.(6)

Jesus' verdensbillede
Hvis Jesus var verdens frelser, hvorfor kom han så ikke rundt til flere folk?

Den kristne (bort)forklaring er, at sådan ville Jesus helst have det. Istedet for at bruge en time på at gå fra Nazaret til storbyen Sepforis, ville han hellere bruge hele sin karriere på at vandre rundt blandt små ukendte landsbyer. I stedet for at besøge store byer, hvor han kunne frelse så mange folk som muligt inden Jordens undergang, foretrak han at gemme sig i små ukendte landsbyer, hvor ingen skrev de historiske vidnesbyrd ned.(7)

Men en ting er, hvad de kristne kan opfinde om Jesus' præferencer; en anden ting er befolkningen. Bibelen fortæller os, at Jesus blev fulgt af store folkeskarer »fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon« (Markus 3,8-10) og »hele Syrien, og de kom til ham med alle, […] Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan« (Matthæus 4,24-5,1). Folk havde rejst i dagevis fra fjerne steder som Syrien, Tyrus og Sidon. Hvorfor kom der ikke nogen fra hovedstaden Sepforis, der lå bare 1 times vandring derfra?

Markus 3,8: Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde.
Markus 3,9: Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham.
Markus 3,10: Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham.
Matthæus 4,24: Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem.
Matthæus 4,25: Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.
Matthæus 5,1: Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham.

Søde Jesus Alting kan naturligvis bortforklares: Jesus kunne ikke lide storbyer, og indbyggerne i Sepforis gad ikke gå en times tid for at høre på Jesus. Men hvis Jesus og Sepforis havde så meget imod hinanden, hvorfor er Sepforis så ikke med på Jesus' hadeliste over galilæiske byer, der havde afvist Jesus og nu skulle styrtes i Dødsriget?

Lad os bare høre den vrede Jesus en gang til:

Matthæus 11,20 Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig:
Matthæus 11,21 "Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske.
Matthæus 11,22 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer.
Matthæus 11,23 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag.

Vi får at vide, at »de fleste af hans mægtige gerninger var sket« i disse små, obskure, ikke-eksisterende landsbyer: Korazin, Betsajda og Kapernaum. Dette er i sig selv afslørende, men hvorfor skulle fiskerlandsbyen Kapernaum "ophøjes til himlen" (Matthæus 11,23)? Hvorfor bliver disse tre landsbyer sammenlignet med hedenske storbyer som Tyrus og Sidon? Hvorfor bliver de ikke sammenlignet med den lokale storby Sepforis? Og hvorfor skal Sepforis ikke styrtes i Dødsriget?

Og hvis Jesus er rasende, fordi de ikke gider at høre på ham i de små, ubetydelige, ikke-eksisterende landsbyer, hvorfor skifter han så ikke taktik og besøger storbyerne i stedet for?

Vi må erkende, at Jesus levede i en eventyrverden.

Eksterne Links

Yderligere informationer


Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)

Det er ikke bare noget, jeg skriver, fordi jeg er en ond ateist. Eric Nineham skriver i sin bog om Markus, at skriftkloge, farisæere, huse og bjerge er scene-kulisser og baggrundsbilleder:

»It is idle to ask what the Pharisees were doing in the middle of a cornfield on a sabbath day. The process of oral tradition has formalized the stories, hence the considerable element of truth in the comment: "Scribes and Pharisees appear or disappear just as the compiler requires them. They are part of the stage-property and scenery, like 'the house' and 'the mountain.'«
(Dennis Eric Nineham, Saint Mark, 1977, side 107, fodnoten)

Origenes skriver: »after the business of the marriage at Cana of Galilee, went down with His mother and His brothers and His disciples to Capernaum, which means "field of consolation." For after the feasting and the wine it was fitting that the Saviour should come to the field of consolation with His mother and His disciples, to console those whom He was training for disciples and the soul which had conceived Him by the Holy Ghost, with the fruits which were to stand in that full field«.

(Origenes, Kommentar til Johannesevangeliet, bind 10,6)

Jødernes Oldtid 18,2,1: »When Philip also had built Paneas, a city at the fountains of Jordan, he named it Cesarea. He also advanced the village Bethsaida, situated at the lake of Gennesareth, unto the dignity of a city, both by the number of inhabitants it contained, and its other grandeur, and called it by the name of Julias, the same name with Caesar's daughter«.

Med hensyn til beliggenheden vil jeg citere "The Land and the Book" af Dr. Thomson fra 1859 (side 483-484): »When I first came to Jerusalem, and for many years afterward, this plot of ground was open to all whenever they chose to come and meditate beneath its very old olive trees. The Latins, however, have within the last few years succeeded in gaining sole possession, and have built a high wall around it […] The Greeks have invented another site a little to the north of it […] My own impression is that both are wrong. The position is too near the city, and so close to what must have always been the great thoroughfare eastward, that our Lord would scarcely have selected it for retirement on that dangerous and dismal night […] I am inclined to place the garden in the secluded vale several hundred yards to the north-east of the present Gethsemane.«

Bemærk at Dr. Thomson ureflekteret går ud fra, at Getsemane var en have, fordi han lader sig farve af beretningen i Johannesevangeliet.

Jødernes Oldtid 18,2.1: »Herod and Philip each took charge of their own tetrarchies and arranged matters there. Then Herod built a wall around Sepphoris for the security of all Galilee, and made it the capital of his area, and also built a wall around the city of Betharamphtha, and called it Julias, after the emperor's wife«.
Jødernes Krig 3,2,4: »Han anså det nemlig for en ikke ringe risiko, hvis Sepforis blev erobret i den forestående krig, eftersom den var den største by i Galilaia og ved sin gunstige beliggenhed en naturlig fæstning, som ville kunne overvåge hele folket«.

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

Et eksempel på en forsker, der kommer med netop denne undskyldning, er E. P. Sanders i bogen "The Historical Figure of Jesus" fra 1993:

It is a strong possibility that virtually all of Jesus' active ministry, except for the last two or three weeks, was carried out in Antipas' Galilee. Jesus was not an urbanite. The cities of Galilee - Sepphoris, Tiberias and Scythopolis (Hebrew, Beth-Shean) - do not figure in the accounts of his activities. He doubtless knew Sepphoris, which was only a few miles from Nazareth, but he nevertheless seems to have regarded his mission as being best directed to the Jews in the villages and small towns of Galilee. Nazareth was quite a small village. It was in the hill country, away from the Sea of Galilee, but Jesus taught principally in the villages and towns on the sea. (side 12)


Op til historiske omtaler af Jesus