Ukendte Steder i NT, En Fantasiverden

Det mystiske ved Jesus-figuren er netop, at hans mission foregår i små ukendte byer, som ingen er sikre på, hvor lå henne. Omvendt er der mange byer fra virkelighedens verden, som Jesus aldrig besøgte. F.eks. ligger dagens Nazaret 6,5 kilometer fra Sepforis. Historikeren Josephus fortæller os, at Herodes Antipas gjorde Sepforis til Galilæas hovedstad.(1) Senere flyttede Herodes Antipas ganske vist Galilæas hovedstad til Tiberias (hvor Jesus heller aldrig har været), men det ændrede ikke ved, at så sent som ved krigen mod romerne år 66-70 var Sepforis stadig Galilæas største by.(2)

Jesus' verdensbillede
Hvis Jesus var verdens frelser, hvorfor kom han så ikke rundt til flere folk?

Den kristne (bort)forklaring er, at sådan ville Jesus helst have det. Istedet for at bruge en time på at gå fra Nazaret til storbyen Sepforis, ville han hellere bruge hele sin karriere på at vandre rundt blandt små ukendte landsbyer. I stedet for at besøge store byer, hvor han kunne frelse så mange folk som muligt inden Jordens undergang, foretrak han at gemme sig i små ukendte landsbyer, hvor ingen skrev de historiske vidnesbyrd ned.(3)

Men en ting er, hvad de kristne kan opfinde om Jesus' præferencer; en anden ting er befolkningen. Bibelen fortæller os, at Jesus blev fulgt af store folkeskarer »fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon« (Markus 3,8-10) og »hele Syrien, og de kom til ham med alle, […] Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan« (Matthæus 4,24-5,1). Folk havde rejst i dagevis fra fjerne steder som Syrien, Tyrus og Sidon. Hvorfor kom der ikke nogen fra hovedstaden Sepforis, der lå bare 1 times vandring derfra?

Markus 3,8: Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde.
Markus 3,9: Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham.
Markus 3,10: Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham.
Matthæus 4,24: Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem.
Matthæus 4,25: Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.
Matthæus 5,1: Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham.

Søde Jesus Alting kan naturligvis bortforklares: Jesus kunne ikke lide storbyer, og indbyggerne i Sepforis gad ikke gå en times tid for at høre på Jesus. Men hvis Jesus og Sepforis havde så meget imod hinanden, hvorfor er Sepforis så ikke med på Jesus' hadeliste over galilæiske byer, der havde afvist Jesus og nu skulle styrtes i Dødsriget?

Lad os bare høre den vrede Jesus en gang til:

Matthæus 11,20 Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig:
Matthæus 11,21 "Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske.
Matthæus 11,22 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer.
Matthæus 11,23 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag.

Vi får at vide, at »de fleste af hans mægtige gerninger var sket« i disse små, obskure, ikke-eksisterende landsbyer: Korazin, Betsajda og Kapernaum. Dette er i sig selv afslørende, men hvorfor skulle fiskerlandsbyen Kapernaum "ophøjes til himlen" (Matthæus 11,23)? Hvorfor bliver disse tre landsbyer sammenlignet med hedenske storbyer som Tyrus og Sidon? Hvorfor bliver de ikke sammenlignet med den lokale storby Sepforis? Og hvorfor skal Sepforis ikke styrtes i Dødsriget?

Og hvis Jesus er rasende, fordi de ikke gider at høre på ham i de små, ubetydelige, ikke-eksisterende landsbyer, hvorfor skifter han så ikke taktik og besøger storbyerne i stedet for?

Vi må erkende, at Jesus levede i en eventyrverden uden romere.

 
Guds hånd

Denne artikel var sidste del af serien om ukendte byer og steder i Det Nye Testamente.

Det forrige afsnit handlede om Golgata.

I denne Sektion:

Eksternt Link

Yderligere informationer


Fodnoter: (1) (2) (3)

Jødernes Oldtid 18,2.1: »Herod and Philip each took charge of their own tetrarchies and arranged matters there. Then Herod built a wall around Sepphoris for the security of all Galilee, and made it the capital of his area, and also built a wall around the city of Betharamphtha, and called it Julias, after the emperor's wife«.
Jødernes Krig 3,2,4: »Han anså det nemlig for en ikke ringe risiko, hvis Sepforis blev erobret i den forestående krig, eftersom den var den største by i Galilaia og ved sin gunstige beliggenhed en naturlig fæstning, som ville kunne overvåge hele folket«.

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

Et eksempel på en forsker, der kommer med netop denne undskyldning, er E. P. Sanders i bogen "The Historical Figure of Jesus" fra 1993:

It is a strong possibility that virtually all of Jesus' active ministry, except for the last two or three weeks, was carried out in Antipas' Galilee. Jesus was not an urbanite. The cities of Galilee - Sepphoris, Tiberias and Scythopolis (Hebrew, Beth-Shean) - do not figure in the accounts of his activities. He doubtless knew Sepphoris, which was only a few miles from Nazareth, but he nevertheless seems to have regarded his mission as being best directed to the Jews in the villages and small towns of Galilee. Nazareth was quite a small village. It was in the hill country, away from the Sea of Galilee, but Jesus taught principally in the villages and towns on the sea. (side 12)


Golgata Op til ukendte steder i Det Nye Testamente