Ukendte Steder i NT, Betlehem

Jesus i krybben
Var Jesus af Nazaret ikke født i Betlehem?

Betlehem er anderledes end de andre navne her på siden, for byen omtales flere gange i Det Gamle Testamente og af Josephus. Det var jo fra denne by, David kom, og der er sågar en profeti om Betlehem.

Men på et tidspunkt må Betlehem have gået til grunde. Sidste gang den nævnes i Bibelen er 2 Krønikebog 11,5-6, hvor Davids sønnesøn, Rehabeam, forstærker en række byer. I resten af Det Gamle Testamente optræder Betlehem to gange i forbindelse med stammenavne, og en enkelt gang tages der ophold »i Gerut-Kimham i nærheden af Betlehem« (Jeremias 41,17). Det er alt.

2 Krønikebog 11,5: Rehabeam boede i Jerusalem og udbyggede nogle byer i Juda til fæstningsbyer.
2 Krønikebog 11,6: Sådan udbyggede han Betlehem, Etam, Tekoa,

Det samme gælder historikeren Josephus: Første halvdel af Jødernes Oldtid er en genfortælling af Det Gamle Testamente, og Josephus nævner derfor Betlehem en del gange. I bind 8 kommer han også til Rehabeam, der forstærkede byerne (Jødernes Oldtid 8,10,1), og derefter er det slut. Netop i de 12 bind, der handler om den nyere historie frem til få årtier efter Jesus' tid, og i de 7 bind af Jødernes Krig, der foregår omkring Jesus' tid, er der ingen omtale af Betlehem.

Jødernes Oldtid 8,10,1(246): Solomon's son Roboam, who as we have said was king of the two tribes, fortified the large towns of Bethlehem and Etame and Tekoe and Bethsur and Socho and Odollam and Eipan and Marisa and Ziph and Adoram and Lachish and Azekah and Saram and Elom and Hebron.

Man siger godt nok, at "fravær af beviser er ikke bevis for fravær", men her taler vi ikke om obskure landsbyer i det fjerne Galilæa. Betlehem ligger knap 9 kilometer fra Jerusalem, og har stor religiøs og national betydning i kraft af at være Davids by. Alligevel er der åbenbart ikke sket noget i mange hundrede år, der interesserede præstesønnen Josephus.

Flugten til Egypten
Barnemordet i Betlehem. I baggrunden stikker Universets Hersker af til Egypten. Hasta la vista, Baby.

Den israelske senior-arkæolog Aviram Oshri fra the Israeli Antiquities Authority har gennemgået Menorah-databasen for at se, hvad der var fundet i Betlehem. Han skrev:

'Menorah,' the vast database of the Israel Antiquities Authority (IAA), describes Bethlehem as an 'ancient site' with Iron Age material and the fourth-century Church of the Nativity and associated Byzantine and medieval buildings. But there is a complete absence of information for antiquities from the Herodian period — that is, from the time around the birth of Jesus.

(Aviram Oshri, "Where was Jesus Born?," Archaeology magazine, bind 58 Nummer 6, 2005)

Det vil sige, at i ca. tusind år fra slutningen af jernalderen omkring år 550 f.v.t.,(1) og indtil Kejser Konstantin og hans mor grundlagde Fødselskirken i det fjerde århundrede, har området ligget brak. Aviram Oshri påpeger også (se eksternt link til artikel i The Times), at der gik en akvædukt gennem området, og at man ikke anlagde den slags arbejder gennem bebyggede områder.

Aviram Oshri's holdning er derfor, at Jesus må være født i en anden by ved navn Betlehem, der ikke ligger i Judæa, men i Galilæa. Denne by var ifølge Oshri aktiv på Jesus' tid, og den nævnes en enkelt gang i Bibelen (Josva 19,15).

Josva 19,15: Kattat, Nahalal, Shimron, Jid'ala og Betlehem, i alt tolv byer med tilhørende landsbyer.
Josva 19,16: Det var zebulonitternes arvelod, slægt for slægt, med byer og tilhørende landsbyer.

Man skal heller ikke overse symbolikken i navnet. Vi har allerede set, hvordan de andre navne har en symbolsk betydning, der med oldkristne øjne var med til at styrke troværdigheden af historien. Som vi så på siden om Betania og Bethabara, mente Origenes, det var mest passende, at Johannes Døberen boede i "forberedelsens hus", mens Lazarus, Martha og Maria boede i "lydighedens hus".

Jesus kaldte ofte sit eget legeme for brød (Markus 14,22, Johannes 6,48), så hvor skulle han ellers være født, end lige netop i Betlehem, der betyder brødhuset?

Markus 14,22: Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: "Tag det; dette er mit legeme."
Johannes 6,48: Jeg er livets brød.
 
Guds hånd

Denne artikel er en del af serien om ukendte byer og steder i Det Nye Testamente.

Det forrige afsnit handlede om Betsajda og Korazin.

Det næste afsnit handler om Dalmanuta, Magadan og Magdala.

I denne Sektion:

Eksterne Links

Yderligere informationer


Fodnoter: (1)

Begrebet "Jernalder" dækker ikke den samme periode i forskellige dele af verden.

I Mellemøsten startede Jernalderen efter Bronzealderens kollaps ca. år 12.000 fvt. Den anses for at have sluttet år ca. 550 fvt. med det første persiske imperium.

Herhjemme i Skandinavien tog det længere tid. Jernalderen begyndte ca. år 500 fvt. og varede indtil vikingetiden ca. år 800.


Betsajda Dalmanuta Op til ukendte steder i Det Nye Testamente