Hvilken By Kom Jesus Fra?

Umiddelbart skulle man naturligvis tro, at Jesus kom fra Nazaret, deraf navnet: Jesus af Nazaret.

I reglen er dette tilnavn dog en dårlig oversættelse af Jesus Nazaræeren, hvad en "nazaræer" så siden er for noget. Faktisk nævnes byen Nazaret kun 12 gange i de 4 evangelier tilsammen, og ofte virker det som noget, der er sat ind senere. Se siden om Nazaret for detaljer.

Hvor kom Jesus så fra? Og hvor kom disciplene fra? Svaret er som sædvanligt, at det afhænger af, hvordan den enkelte forfatter vælger at ændre historien.

Markusevangeliet

Lego: Jesus kalder sine disciple
Bibelen i Lego, Jesus kalder de første disciple i Kapernaum.

Markusevangeliet er det ældste evangelium og det, som de andre evangelier bygger på. I dette evangelium optræder byen Nazaret overhovedet ikke (kun som titel i Markus 1,9: »Jesus fra Nazaret«). Derimod giver teksten det klare indtryk, at Jesus kom fra byen Kapernaum.

Jesus samler de første fire disciple: Simon Peter, Andreas, Jakob og Johannes ved Galilæas Sø (Markus 1,16-20). I næste vers »kom de til Kapernaum«, og Jesus gik »ind i synagogen og underviste« (Markus 1,21). Da de går ud af synagogen igen, kommer de »straks« til Peter Simons og Andreas' hus for at helbrede Peters svigermor. Det vil sige, at disciplene boede i Kapernaum.

Markus 1,21 Så kom de til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste.
[.. .. ..] [...]
Markus 1,29 Og straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas' hus sammen med Jakob og Johannes.

Senere er der en historie om Jesus, der helbreder en lammet mand på en båre. Dette sker i Kapernaum, hvor »han var hjemme«

Markus 2,1 Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme.

Derefter går Jesus langs Galilæas Sø: »Jesus gik atter ud langs søen« (Markus 2,13), hvor han finder endnu en discipel, Levi, »sidde ved toldboden«. Toldboden ligger ved vandet, hvilket peger på havnebyen Kapernaum og ikke på en ukendt Nazaret 25 kilometer fra vandet.

Bagefter fejrer Jesus den nye discipel i sit hus, som åbenbart ligger i Kapernaum ved toldboden. Bibelselskabet laver deres sædvanlige fusk, så læseren skal tro, at huset er Levi's.

Jesus og de syv små dværge
Hvor boede Jesus?

I kapitel 3 går Jesus »atter ind i synagogen« (3,1). Den eneste synagoge, vi har set indefra her i dette evangelium, er den i Kapernaum, så det må være den, der hentydes til med »atter«.

Selvom meget af handlingen foregår anonyme steder, er det påfaldende — netop i Markusevangeliet — hvor meget der foregår på og ved Galilæas Sø, og hvor lidt der sker i resten af landet. Efter synagogen i Kapernaum fortsætter historien ved søen: »Jesus trak sig tilbage til søen sammen med sine disciple, […]« (3,7) »Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham […]« (3,9). Derefter går han op på et eller andet bjerg og annoncerer navnene på de tolv apostle (3,13). Det fremgår ikke, hvor bjerget ligger, men man får jo ikke indtrykket af, at det er langt væk fra vandet. Derefter tager han hjem: »Så kom han hjem, og der samledes igen en skare« (3,20). Igen ser vi, at Jesus' hjem ligger tæt på søen i almindelighed og Kapernaum i særdeleshed.

Tredje og sidste gang, Kapernaum optræder, fremgår det, at inde i huset i Kapernaum er de ikke gæster. Her er de "inden døre" og kan tale fortroligt sammen under 26 øjne:

Markus 9,33 Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: "Hvad var det, I talte om på vejen?"

Hvad så med Nazaret? Byen Nazaret optræder ikke i teksten. I kapitel 6 er der et afsnit, som Bibelselskabet har givet overskriften "Jesus i Nazaret", men det må betegnes som ønsketænkning. Det, der står i kapitel 6, er, at »Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby«, og hvad er det så for en hjemby?

Det står ikke særligt tydeligt, men bagefter går de rundt »omkring i de omliggende landsbyer« (Markus 6,6), så sender Jesus sine 12 disciple ud (Markus 6,7), og de vender tilbage i vers 30. Hvorefter Jesus gerne vil være fri for tilskuere: »sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene«. Så det sted, de vendte tilbage til, som var "omliggende" til Jesus' hjemby, lå ved søen. Ergo har det ikke været Nazaret, der ligger 25 kilometer fra vandet.

Opsummering: I Markusevangeliet er Jesus fra Kapernaum.

Matthæus

Flugten til Egypten
I Matthæusevangeliet flygter familien fra Betlehem til Egypten til Nazaret til Kapernaum.

Matthæusevangeliet bygger på Markus.

Matthæus gør sit bedste for at forklare, hvorfor Jesus af Nazaret er fra Kapernaum, men samtidig skal Matthæus have opfyldt en masse profetier, inklusive en, der siger, at Jesus er født et helt tredje sted, nemlig i Betlehem. Matthæus' løsning er at lade familien flygte fra Betlehem for at opfylde en profeti, og derefter tage til Egypten for at opfylde endnu en profeti. Vi får aldrig nogen forklaring på, hvorfor Jesus så ikke hedder "Jesus af Egypten".

Senere flytter Matthæus familien til Nazaret for at opfylde endnu en profeti, og efter Jesus var døbt, bosatte han sig i Kapernaum for at opfylde endnu en profeti: Han »forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen« (Matthæus 4,13).

Helbredelsen af Peters svigermor sker også i Kapernaum. Først fjernhelbreder Jesus en officers tjener: »Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen« (Matthæus 8,5-13), og umiddelbart derefter går han ind i Peters hus og helbreder hans svigermor: »Og Jesus kom ind i Peters hus« (8,14). Matthæus er altså enig med Markus i, at Peter bor i Kapernaum.

Historien om den lammede mand i Kapernaum, får en ny ordlyd. Der står ikke længere, at Jesus var "hjemme" eller i Kapernaum — der står hans "egen by": »Og Jesus gik om bord i en båd og satte over til sin egen by« (Matthæus 9,1). Jesus "egen by" lå altså ved søen.

Senere er der endnu en episode, der viser, at både Jesus og Peter boede i Kapernaum:

Matthæus 17,24 Da de kom ind i Kapernaum, gik de, der opkræver tempelskat, hen til Peter og spurgte: "Betaler jeres mester ikke tempelskat?"
Matthæus 17,25 Han svarede: "Jo!" Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og spurgte: "Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger

Opsummering: I Matthæusevangeliet er Jesus utvetydigt bosat i Kapernaum, men først efter dåben.

Lukas

Lego: Herrens engel og Helligånden
Gabriel og Helligånden besøger Maria i Nazaret.

Lukasevangeliet bygger også på Markus. Desuden mener mange, at evangeliet bygger på en hypotetisk kilde kaldet Q. Jeg hælder mere til den enkle forklaring, at Lukas har læst Matthæusevangeliet.

Lukas hælder også til enkle forklaringer: Når hovedpersonen hedder Jesus af Nazaret, så er grunden den enkle, at han og hans familie boede i Nazaret. I dette evangelium bor Josef og Maria i Nazaret fra starten af. Det er her, Mariæ Bebudelse sker: »englen Gabriel [blev] sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret« (Lukas 1,26). Josef og Maria drager »fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem«, og da Jesus var født »vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret«. Da Jesus var 12 år, forsvandt han, men efter at han blev fundet af sine forældre, »fulgte han med dem tilbage til Nazaret« (Lukas 2,51).

Dermed er Lukas den eneste af de fire evangelister, der lader noget af handlingen (bebudelsen) foregå i Nazaret. Senere i dette evangelium er der endnu en episode i Nazaret: »Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op« (Lukas 4,16). Her i Nazaret siger Jesus bl.a.:

Lukas 4,23 Han svarede dem: "I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!"
Lukas 4,24 Men han sagde: "Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby.

Indbyggerne i Nazaret bliver Jesus opfordret til at gøre det samme i sin hjemby som i Kapernaum. Guderne(!) må vide, hvad det er for nogle mirakler, Jesus skulle have udført der, for Lukas har redigeret teksten så grundigt, at dette er første gang, byen nævnes. Men budskabet er klart nok: Kapernaum er ikke Jesus' hjemby i Lukasevangeliet.

Jamen, hvad så med alle de episoder i Markusevangeliet, der viste, at Jesus opererede i Kapernaum? Jo, Lukas genbruger dem, men han ændrer teksten. Jesus går hen i synagogen til »Kapernaum, en by i Galilæa« (4,31). Kapernaum er "en by", men åbenbart ikke Jesus' by.

Lukas' behandling af Markusevangeliet og hans nedprioritering af Kapernaum får ham til at ændre i rækkefølgen, hvilket giver en bizar effekt: Jesus helbreder Simon Peters svigermor, inden han har mødt Peter eller nogen af de andre disciple. Som læser må man undre sig over, hvem Simon er, og hvad Jesus laver i hans hus.

Lukas 4,31 Jesus kom så ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten,
[.. .. ..] [...]
Lukas 4,38 Jesus brød op fra synagogen og kom ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham hjælpe hende.

Derefter forlader Jesus Galilæa og tager til Judæa: »Og han prædikede i synagogerne i Judæa« (4,44). Dette er stik imod handlingen i Markus og Matthæus, hvor Jesus ikke kommer til Judæa før den sidste uge af sin mission. Derfor var de gamle Bibler forfalsket, så der stod: »Og han prædikede i Galilæas Synagoger«. Se evt. siden om de 6.000 forfalskninger.

Der går altså en rum tid fra helbredelsen af Peters svigermor i Kapernaum til Jesus møder Peter selv — et eller andet sted ved søen: »Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø […] Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon« (Lukas 5,1-3). Der er ikke nogen antydning af, at de kender hinanden, og først nu, bliver Simon Peter udnævnt til discipel.

Lego: Levi i toldboden
Levi/Matthæus i toldboden i Kapernaum

Historien om fjernhelbredelsen af officerens tjener i Kapernaum bliver flyttet endnu længere frem. Lukas tilføjer den ekstra detalje, at det er denne officer, der har bygget den synagoge, Jesus flittigt har besøgt: »han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os« (Lukas 7,5). Det skulle man tro, Jesus selv ville være klar over, hvis han havde boet i Kapernaum.

Historien om den lamme i Kapernaum bliver også skrevet om. I Markusevangeliet foregik det "hjemme i Kapernaum" og i Matthæusevangeliet foregik det i Jesus' egen by ved vandet. I Lukasevangeliet har læseren ingen anelse om, hvor tingene sker: Først var Jesus »i en af byerne« (5,12), hvorefter han »trak sig tilbage til øde steder« (5,16). Jesus kan altså have været hvor som helst, da den lamme blev båret frem »En dag, da Jesus underviste« (5,17).

Umiddelbart efter denne helbredelse går Jesus hen og hverver Levi. Lukas' læsere kan måske regne ud, at toldboden ligger ved vandet, men ikke hvor. Og her ændrer Lukas atter teksten: Festen til ære for den nye discipel sker ikke i Jesus' hus, men hos Levi selv:

Lukas 5,28 Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.
Lukas 5,29 Så holdt Levi en stor fest for ham i sit hus, og en mængde toldere og andre sad til bords sammen med dem.

Vi skal altså ikke tro, at Jesus boede tæt på toldboden, som lå tæt på søen.

Til gengæld har vi en selvmodsigelse i, at Levi »lod alt ligge«. Hvis han var blevet absorberet af sin nye sekt og havde opgivet alt jordisk gods, hvorfor havde han så stadig et hus?

Opsummering: I Lukasevangeliet har Jesus boet hele sit liv i Nazaret.
Efter dåben startede han en karriere som vandrende missionær, der ikke havde noget hjem og slet ikke i Kapernaum.

Johannes

Jesus på Galilæas Sø
Johannes 6,17-19: "og gik om bord i en båd for at tage over til Kapernaum på den anden side af søen. […] Da de havde tilbagelagt femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på søen og nærme sig båden, og de blev grebet af frygt".

Johannesevangeliet er som sædvanligt forskelligt fra de andre evangelier.

I dette evangelium er Jesus en del gange i Kapernaum, men hans forhold til byen er lidt uldent. F.eks. gik han sammen med sin mor, sine brødre og sine disciple til Kapernaum efter brylluppet i Kana, men der står ikke, at de boede der; tværtimod tog de straks videre: »dér blev de nogle få dage« (Johannes 2,12).

Senere sejler disciplene til Kapernaum: »om bord i en båd for at tage over til Kapernaum på den anden side af søen« (Johannes 6,17). Jesus overhaler dem (billedet til venstre), og derefter vælger folkemængden at følge efter »gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum«. I Kapernaum skumler jøderne og siger: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender?« (6,42). Man må formode, at disse skumlende jøder ikke var nogen af de folkemængder, der var sejlet med over søen, men at de var de lokale indbyggere i Kapernaum. Disse jøder kendte åbenbart Jesus' forældre, så det kunne fortolkes som, at hele familien levede i Kapernaum, ligesom i Markusevangeliet.

En af de underlige ting ved Johannesevangeliet er, at Jesus ofte bliver udfordret angående sin herkomst. Dermed er der utallige gode chancer for at sætte tingene på plads, men Johannes virker mest interesseret i at fortælle, hvor Jesus ikke kommer fra.

Byen Nazaret optræder kun i et replikskifte, hvor det fremgår, at det åbenbart ikke er fint at komme herfra:(1) »[…] ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret. Nathanael spurgte: "Kan noget godt komme fra Nazaret?"[…]« (Johannes 1,45-46). Folkemængden kunne heller ikke forstå, hvordan Jesus kunne lege Kristus, hvis han hverken var af Davids slægt eller født i Betlehem: »Siger Skriften ikke, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, David var fra?"«. Her kunne Jesus passende have forklaret, at han havde to flotte stamtavler, og at han var født i Betlehem. Men disse stamtavler og historier eksisterer åbenbart ikke her i Johannesevangeliet. Folkemængden kunne heller ikke forstå, at Messias skulle komme fra Galilæa. Her fandt Jesus ganske vist et svar frem, men det har de kristne ødelagt igen, så profetien er forsvundet.

Til gengæld får vi at vide, at Peter og Andreas ikke kom fra Kapernaum, som vi læste i de andre evangelier, men fra Betsajda: »Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter« (Johannes 1,44).

Var Johannesevangeliets Jesus fra Samaria?

Samaritanere var beboerne i den nordlige del af det gamle Davidsrige. Efter at ti af Israels tolv stammer var blevet deporteret, blev landet i stedet fyldt med "hedninger", og i det omfang, der overhovedet var jødisk blod tilbage i Samaria, var indbyggerne blevet så "urene" og frafaldne, at Jesus i Matthæusevangeliet forbød sine disciple overhovedet at prædike for dem: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer« (Matthæus 10,5-6).

Matthæus 10,5: Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: "Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer;
Matthæus 10,6: men gå derimod til de fortabte får af Israels hus.

Jesus havde også en lignelse om den barmhjertige samaritaner. Pointen i denne lignelse var, den der hjælper dig, er din næste. Hvis den rene præst og den anstændige levit går forbi dig, men samaritaneren hjælper dig, så er det sidstnævnte, der er din næste, uanset om han kun er en uren og foragtet samaritaner. Hvis Jesus havde arbejdet på Politiken, ville han have kaldt sin lignelse "Den Barmhjertige Pia Kjærsgaard".

En samaritaner var altså det værste, man kunne være. Det eneste, der kunne være værre, var, hvis man både var samaritaner og besat af en dæmon:

Johannes 8,48 Jøderne sagde til ham: "Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?"
Johannes 8,49 Jesus svarede: "Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig.

Det afslørende er Jesus' reaktion. At beskylde en renblodet rabbi for at være samaritaner svarer til at beskylde et medlem af Ku Klux Klan for at være neger, eller en autonom for at være medlem af Dansk Folkeparti. Men Jesus benægtede ikke anklagen: Han nægtede at være besat af en dæmon, men den anden del — om at han var samaritaner — undlod han at kommentere.

Jesus og samaritanerkvinden
Johannes 4,7: "En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: 'Giv mig noget at drikke'."

Der er et endnu tydeligere spor: Det meste af kapitel 4 i Johannesevangeliet foregår i Samaria. Først har Jesus en lang snak med en samaritansk kvinde (billedet til højre), og bagefter bliver han i byen i to dage. Tilsidst må han dog videre til Galilæa, og her bliver jeg nødt til at citere fra den forrige oversættelse:

Johannes 4,43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
Johannes 4,44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
Johannes 4,45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.
(Oversættelse fra 1907)

I oversættelsen fra 1992 mangler det afgørende ord, "thi" (græsk "gar"). Jesus forlader samaritanerne, fordi han ikke er æret i sit fædreland. Denne udtalelse giver mest mening, hvis han nu forlader sit fædreland, Samaria, hvor han ikke er velset. Ellers skulle man læse Jesus' ord som, at han tog til Galilæa med den besynderlige formål ikke at blive æret.

Desuden kan Jesus' ord om ikke at blive æret ikke hentyde til Galilæa: Der står jo netop, at galilæerne tog imod ham, fordi de havde set alle de mirakler, han havde lavet. I oversættelsen fra 1992 tog de endda godt imod ham: »Da han nu kom til Galilæa, tog galilæerne godt imod ham«.

Efter den venlige modtagelse i Galilæa laver Jesus endnu et mirakel for en kongelig embedsmand med stor success, og »han og hele hans husstand kom til tro« (Johannes 4,53). Efter dette triumftog tager han til Jerusalem. En profet ikke bliver æret i sit hjemland, men Jesus blev æret i Galilæa.

Yderligere informationer


Fodnoter: (1)

Påstanden om, at Galilæa skulle være ringeagtet findes kun i Johannesevangeliet. Der er ikke nogen antydning andre steder af, at Galilæa eller Nazaret skulle have været specielt tilbagestående — hverken i resten af Bibelen eller udenfor Bibelen.

Påstanden må betragtes som Johannes' forsøg på at præsentere Jesus som en helt fra arbejderklassen, der bliver mobbet af snobberne i storbyen.


Op til sektion om Jesus