De Anonyme Disciple og Apostle

Det er sjovt med de Tolv Apostle: De fire evangelier kan ikke blive enige om, hvem de tolv apostle var, hvad de hed, hvad de gjorde, hvad de sagde, o.s.v., o.s.v. Men der skal være tolv; det er alle enige om.

Det er ligesom med de Ti Bud: Katolikker, lutheranere, protestanter, oldtidens jøder og moderne jøder kan ikke blive enige om, hvad der er De rigtige Ti Bud. Men der skal være ti; det er alle enige om.

Gode runde tal. Ti af det ene og tolv af det andet. Det er sikkert som amen i kirken.

De Tolv

Lad os tage listen af apostle, som den optræder i det ældste evangelium, nemlig Markusevangeliet: Surf med Jesus

Markus 3,16 Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter,
Markus 3,17 og Jakob, Zebedæus' søn, og Johannes, Jakobs bror, dem gav han tilnavnet Boanerges, det vil sige "Tordensønner",
Markus 3,18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus og Simon Kananæer
Markus 3,19 og Judas Iskariot, ham som forrådte ham.

Tre af apostlene, nemlig Peter, Jakob og Johannes, har fremtrædende roller. Det ser ud til, at Markus har læst i Paulus' epistler, hvor Paulus fortæller om sine skænderier med menigheden i Jerusalem, der styres af "tre søjler", Jakob, Kefas (= Peter(1)) og Johannes:

Galaterne 2,9 og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne.

En anden person, der spiller en rolle, er naturligvis Judas. Her har Markus åbenbart fundet navnet i en af de utallige spådomme om Jerusalems undergang:

Amos 2,4 Dette siger Herren: På grund af Judas tre forbrydelser, ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning. De forkastede Herrens lov og holdt ikke hans bud; de løgneguder, som deres fædre fulgte, førte dem vild.
Amos 2,5 Derfor sender jeg ild mod Juda, den fortærer Jerusalems borge.
Amos 2,6 Dette siger Herren: På grund af Israels tre forbrydelser, ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning. De solgte den uskyldige for penge og den fattige for et par sandaler.

Det er ikke et tilfældigt ordspil, at Markus har givet forræderen Judas samme navn som landet Juda. De staves ens i den originale græske tekst: »Iouda«. (se evt. Amos Kapitel 2 og Markus kapitel 3 på græsk).

Hans Qvist
© Hans Qvist.

Fire af apostlene spiller altså en rolle, men problemet med resten af den lange række af navne er — at det ikke er andet end en lang række af navne. De otte navne i Markus 3,18 er navne næsten uden indhold.

Bartholomæus, Jakob (Alfæus' søn), Thaddæus og Simon Kananæer optræder kun i listen af apostle, Bortset fra denne opremsning nævnes de ingen steder i Bibelen. Thomas og Filip nævnes heller ikke flere steder i de tre synoptiske evangelier eller i Apostlenes Gerninger. De ville altså kun være to navne, hvis ikke vi havde Johannesevangeliet. Navnene Thomas og Filip optræder dog i nogle små roller i Johannesevangeliet - forudsat at de er de samme apostle, og ikke bare to andre med samme navne. Tænk på, hvor mange Josef'er, Judas'er, Jakob'er og Maria'er, der optræder i Det Nye Testamente.

Matthæus og Andreas nævnes i forbindelse med, at Jesus optager dem i flokken, og Andreas får også lov til at tage med de tre super-apostle til Oliebjerget.

Så - med undtagelse af Johannesevangeliet - er seks af apostlene kun navne, og to andre nævnes meget sporadisk. Vi aner ikke, hvad de har gjort og sagt. Vi ved stort set intet om otte af de tolv apostle.

Johannesevangeliet

Johannes har ikke nogen liste med tolv apostle, i stedet nævner han i alt ni navne på apostle forskellige steder i historien. Disciplene får dog ikke nogen større roller - ofte får de bare lov til at stille spørgsmål til Jesus i et forsøg på at maskere Jesus' lange kedelige enetaler som dialoger efter græsk forbillede.

Lad os tage Johannesevangeliet kapitel 14 som eksempel. Her optræder blandt andet en discipel ved navn "Judas, ikke Iskariot":

lim
Undgå søm; brug lim.

(Vers 1-4) Jesus: »bla bla bla«

(Vers 5) Thomas: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«

(Vers 6-7) Jesus: »bla bla bla«

(Vers 8) Filip: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.«

(Vers 9-21) Jesus: »bla bla bla bla bla bla«

(Vers 22) Judas, ikke Iskariot: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?«

(Vers 23-31) Jesus: »bla bla bla bla bla«

Som man kan se, gør forfatteren ikke meget ud af personkarakteristikken. Hvordan kan en person være mere anonym end "Judas, ikke Iskariot"?

Et Kristent Modsvar

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Det er et åbent spørgsmål, om Peter er den samme som Kefas.

Men da der ikke kan siges noget 100% entydigt ud fra Paulus' tekster — og da det dybest set ikke gør nogen forskel — er udgangspunktet på nærværende hjemmeside den kristne fortolkning, nemlig at Peter er den samme som Kefas.


Op til sektion om Det Nye Testamente