Disciple og Apostle

Jesus kom på Jorden for at sprede det glade budskab,(1) men han har jo aldrig skrevet sine ord ned eller dannet en kirke. I stedet samlede han en flok disciple, Stop det vanvid som skulle sprede ordet videre. Det ville selvfølgelig havde været nemmere, hvis den almægtige og alvidende Gud havde skabt trykkepressen eller fjernsynet for 2.000 år siden, men sådan fungerer religion ikke.

Jesus tolv apostle var altså selve hans hovedværk. Der er bare to problemer: De fleste disciple er anonyme skikkelser, og generelt er de nogle begærlige og ubegavede paphoveder:(2)

De anonyme apostle

Lad os tage listen af apostle, som den optræder i Markusevangeliet 3,16-19: Simon Peter, Andreas, Jakob (Zebedæus' søn), Johannes (Zebedæus' søn), Filip, Bartholomæus, Thomas, Matthæus, Jakob (Alfæus' søn), Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot.

Surf med Jesus Problemet med denne lange række af navne er — at det ikke er andet end en lang række af navne. Fire af apostlene Peter, Jakob, Johannes og Judas spiller en særlig rolle. De otte andre er navne næsten uden indhold.

Bartholomæus, Jakob (Alfæus' søn), Thaddæus og Simon Kananæer optræder kun i listen af apostle, Bortset fra denne opremsning nævnes de ingen steder i Det Nye Testamente. Matthæus nævnes kun i forbindelse med, at Jesus tager ham med i flokken - hvad han har gjort og sagt, får vi aldrig at vide.

© Hans Qvist.

Thomas og Filip nævnes heller ikke flere steder i de tre synoptiske evangelier eller i Apostlenes Gerninger. De er altså kun navne - for så vidt synoptikerne angår. Navnene Thomas og Filip optræder dog i nogle små roller i Johannesevangeliet - forudsat at de er de samme apostle, og ikke bare to andre med samme navne. Tænk på, hvor mange Josef'er, Judas'er, Jakob'er og Maria'er, der optræder i Det Nye Testamente.

Andreas nævnes en lille smule. Dels i forbindelse med, at Jesus optager ham i flokken, og dels får han lov til at tage med de tre super-apostle til Oliebjerget.

Så - med undtagelse af Johannesevangeliet - er seks af apostlene kun navne, og to andre nævnes meget sporadisk. Vi ved stort set intet om otte af apostlene.

Johannesevangeliet

Johannes har ikke nogen liste med tolv apostle, i stedet nævner han i alt ni navne på apostle forskellige steder i historien. Disciplene får dog ikke nogen større roller - ofte får de bare lov til at stille spørgsmål til Jesus i et forsøg på at maskere Jesus' lange kedelige enetaler som dialoger efter græsk forbillede.

Lad os tage Johannesevangeliet kapitel 14 som eksempel:

Undgå søm; brug lim.

(Vers 1-4) Jesus: »bla bla bla«

(Vers 5) Thomas: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«

(Vers 6-7) Jesus: »bla bla bla«

(Vers 8) Filip: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.«

(Vers 9-21) Jesus: »bla bla bla bla bla bla«

(Vers 22) Judas, ikke Iskariot: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?«

(Vers 23-31) Jesus: »bla bla bla bla bla«

Som man kan se, gør forfatteren ikke meget ud af personkarakteristikken. Hvordan kan en person være mere anonym end "Judas, ikke Iskariot"?

Profiter og profeter

Hvis man skal tro Bibelen (og det skal man helst ikke), smed disciplene deres fiskenet fra sig og opgav deres familier, da de fulgte deres nye mester i håb om belønning fra Universets Skaber.

Der gik dog ikke længe, før de strakte deres tomme hænder ud mod deres herre og begyndte at kræve ind. Åbenbart var Peter en slags talsmand for dem:

Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel.

Matthæus 19,27 Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?«

Jesus skyndte sig så at love alle apostlene (også Judas Iskariot!), at de i det hinsides ville få troner, magt, evigt liv og alt hundreddobbelt igen:

Matthæus 19,28 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.
Matthæus 19,29 Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv.

Apostlene har formodentlig tænkt på de fiskenet og de familier, de har efterladt - og har ikke fundet løfterne om rigdomme i det næste liv tilstrækkeligt overbevisende. I Markusevangeliet og Lukasevangeliet dropper Jesus derfor snakken om troner og magt - og lover dem i stedet store belønninger allerede i dette liv:

Markus 10,29 Jesus sagde: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet,
Markus 10,30 som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.

Den sidste nadver. Ægte bodega-humor.

Lukas 18,29 Han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld,
Lukas 18,30 som ikke får det mangedobbelt igen i denne verden og evigt liv i den kommende verden.«

Det svar tilfredsstillede ikke disciplene længe. Jakob og Johannes' mor kom hen og bad Jesus om, at hendes sønner skulle være lidt "finere" end de andre disciple (se evt. siden om de mange Jakob'er og Maria'er).

Matthæus 20,20 Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget.
Matthæus 20,21 Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.«

Fru Zebedæus bad altså om, at hendes sønner måtte sidde på hver sin side af Jesus. Eftersom Jesus sidder på Guds højre side, ville hendes beskedne ønske medføre, at Gud skulle smides væk fra Sin plads. De andre disciple blev selvfølgelig død-jaloux, da de hørte om det:

Matthæus 20,24 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre.

Disciplene blev ved med at skændes om, hvem af dem der var den største iblandt dem:

Matthæus 18,1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?«

Markus 9,33 Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte om på vejen?«
Markus 9,34 Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største.

Selv ved den sidste nadver, hvor Jesus fortalte, at han skulle forrådes, var det vigtigere for disciplene at diskuttere, hvem af dem der var størst:

Lukas 22,22 For Menneskesønnen går bort, som det er bestemt; dog ve det menneske, som han forrådes af.«
Lukas 22,23 Så begyndte de indbyrdes at diskutere, hvem af dem det kunne være, der ville gøre det.
Lukas 22,24 De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største.

Til sidst nærmede det sig enden. Da Jesus fortalte disciplene om sit forestående martyrium, må disciplene have set deres lovede belønninger forsvinde som fata morganaer. Peter forsøgte straks at irettesætte sin Mester: Og så blev det for meget for Jesus, hvorefter han kaldte sin discipel for Satan:

Markus 8,32 Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham.
Markus 8,33 Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: »Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«

Satan Peter! I dag kalder han sig Sankt Peter!

Paphoveder(2)

Jesus udvalgte sine disciple blandt "jævne og ulærde mænd", blandt nøgne fiskere og overtroiske bønder, og det skal indrømmes, at aldrig har nogen Sherlock Holmes haft en dummere Dr. Watson. Lad mig straks gentage, at dette ikke er ondsindet ateistisk propaganda. Mange kristne ser netop noget ekstra stort i, at Gud/Jesus benytter sig af skrøbelige mennesker til at udrette sine store gerninger. Fx vidste Jesus "fra begyndelsen", at Judas ville forråde ham (Johannes 6,64-71). Johannes 6,64: Men der er nogle af jer, som ikke tror." For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham.

[. . .]

Johannes 6,70: Jesus svarede dem: "Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer en djævel?"
Johannes 6,71: Han talte om Judas, Simon Iskariots søn; for det var ham, der skulle forråde ham, og han var en af de tolv.

Disciplenes opgave var stort set bare at få Jesus til at se klog ud i sammenligning:

Disciplene forstod aldrig Jesus' parabler. Det var jo sådan set heller ikke meningen, at de skulle forstås, men det fik alligevel fredsfyrsten til slynge om sig med udtryk som »I lidettroende«, »Kan I endnu ikke fatte«, »Hvorfor fatter I ikke« og »Er også I stadig uforstandige?«.
I Markus 4,1 har Jesus en god nyhed til disciplene: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet«. Det fremgår ikke, hvad "Guds riges hemmelighed" går ud på, for senere i samme kapitel ved de stadig ikke, hvem Jesus er: »Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?« (4,41). I det meste af kapitel 6 er apostlene ude og præke omvendelse »Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig« (6,12). Det kunne være sjovt at vide, hvad de egentlig prækede, for det er først langt inde i kapitel 8, at Peter — som den eneste — regner ud, at Jesus er Kristus »Men I, hvem siger I, at jeg er?" Peter svarede: "Du er Kristus."« (8,29).
I Markusevangeliet kapitel 6 bespiser Jesus fem tusinde mænd med fem brød og to fisk. I kapitel 8 i samme evangelium skal Jesus til at gentage miraklet og bespise fire tusinde mænd med syv brød og nogle småfisk. Disciplene har åbenbart glemt hele historien og udbryder (Markus 8,4): »Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?« eller som der står i Markus 6,52: »De havde nemlig ikke fattet det med brødene, tværtimod var deres hjerte forhærdet«.
I Matthæus 8:23-27 er Jesus ude og sejle med disciplene. Medens Jesus ligger og sover, kommer der et uvejr, og disciplene går i panik og råber »Herre, frels os! Vi går under!«. Åbenbart havde disciplene glemt, at de var fiskere, og at de var vant til at sejle!

Mantegna: Peter, Johannes og Jakob holder vagt i Getsemane.

Hvad er det danske fiskere siger? "Man er ikke i vanskeligheder, før skorstenen tager vand ind."
I Getsemane beder Jesus sine tre super-apostle om at holde vagt, mens han går afsides. Jesus indprenter dem, hvor vigtig situationen er: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« (Matt. 26,38).
Man skulle tro, tanken om at Jesus sveder blod (Lukas 22,44) Lukas 22,44: I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. og snakker med Gud og engle, skulle interessere disciplene, men tre gange kommer Jesus tilbage til sine "vagtfolk", og hver gang ligger de og snorksover (se billedet) (Matt. 26,36-46).
Ifølge Johannesevangeliet varede Jesus' missionering tre år. I al den tid har hans disciple hørt på ham, uden at være klar over, at Jesus skulle genopstå fra de døde. Det gik først op for dem, efter at graven var tom: »Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde.« (Joh. 20:9). Apostlenes dumhed bliver sat i reliéf af, at selv farisæerne havde fattet, at Jesus ville genopstå og derfor satte vagt ved graven (Matthæus 27,62-66). Matthæus 27,62: Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus
Matthæus 27,63: og sagde: "Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg.
Matthæus 27,64: Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første."
Sidste kapitel i Johannesevangeliet fortæller, at efter at Jesus var genopstået og himmelfaren, blev Peter og de andre disciple fiskere igen. Hvad har al Jesus' arbejde så nyttet?

Således var de mennesker, der skulle føre Jesus' livsværk videre, og således var de mennesker, der lægger navn til enkelte af epistlerne i Det Nye Testamente. Ville det ikke have været nemmere, hvis Gud havde skabt trykkepressen og selv havde skrevet sine guldkorn ned?

Eksternt link

The inspired 'Harmony of the Gospels' (Engelsk tekst)

Yderligere information

(1) Ordet "evangelium" betyder "det glade budskab". Budskabet går ud på, at 99% af verdens befolkning vil blive tortureret i Helvede i al evighed.

(2) Ubegavede disciple....: Hvis nogen skulle blive stødt over min formulering, vil jeg påpege, at dette udtryk bruges af mange kristne, der mener, at disciplenes uduelighed gør Jesus' guddommelighed endnu større.

Prøv evt. at søge på Google efter "jesus bumbling disciples" og se, hvor mange kristne sites der dukker op.