Fusk i Bibeloversættelsen

Treenigheden
Hvor er treenigheden henne i Det Gamle Testamente?

For knap tredive år siden startede arbejdet med en mere pålidelig oversættelse af Bibelen. Udfra de prøver man kan se på oversættelsen, var arbejdet godt på vej til at lykkes, og det var et problem for visse kristne grupper, herunder Indre Mission. Sagen var, at en korrekt oversættelse fik Jesus, Helligånden, treenigheden og alle de herlige profetier til at forsvinde ud af Det Gamle Testamente. Til gengæld var der en guds velsignelse af guder.

Indre Mission tog straks affære og henvendte sig til Bibelselskabet:

[Oversætterne af GT] demonstrerer deres fangenskab under den historisk-kritiske metodes bibelfremmede forudsætninger - idet de lader sig indfange af religionshistoriske forudsætninger, manglende kristologisk perspektiv (f.eks. 1. Mosebog og Jesaja m.v.), manglende åbenhed for treenighedens tilstedeværelse i det Gamle Testamente (Hezekiel m.v.) og en række bortforklaringer af centrale trosbegreber (nåde, miskundhed, o.l.) i f.eks. Salmernes bog.

(Skrivelse fra Indre Mission til DDB d. 18.1.1988(1))

Resultatet var, at man nedsatte en revisionskomite på sytten mennesker for at få fjerne alle de "falske" guder og genindføre kristendommen i Det Gamle Testamente. Rettelserne skulle koordineres, så der kunne stå det samme fusk i både Det Nye og Gamle Testamente, og derfor blev der også nedsat en GT-NT-koordineringsgruppen med fire medlemmer.

Operationen må siges at være lykkedes. Resultatet blev, hvad der måske er den ringeste Bibel i verden overhovedet.

En del bøger og en artikelserie i Faklen har påpeget et utal af eksemplar på fusk i oversættelsen og blotlagt Indre Missions politiske spil. Jeg var ikke selv interesseret i Bibelen dengang, men siden da er jeg under arbejdet med nærværende hjemmeside gang på gang stødt på eksempler på fusk.

Denne mini-sektion handler om eksempler, jeg selv er stødt på i hhv. Det Gamle og Nye Testamente. Nogle af eksemplerne er de samme som i Faklen, men Faklen's forfattere er mest fokuseret på Det Gamle Testamente, mens nærværende hjemmeside især handler om Det Nye Testamente. Dermed kan disse sider tjene til at supplere Faklens artikler.

Et Integreret Værk

På det overordnede plan starter fusket med at præsentere Bibelen som en samlet enhed. Man forsøger at skjule, at der er tale om to forskellige teksttraditioner med 39 bøger på hebraisk og 27 på græsk.

Den forrige Bibel (mit eksemplar er fra 1956) startede med en fortegnelse over de 39 hebraiske bøger i Det Gamle Testamente. Derefter kom indholdet af de 39 bøger (oversat år 1931) og til sidst en ordliste med begreber som Dagon, løvhyttefest, purim, Ba'al og Molok.

Derefter kom fortegnelsen over de 27 græske bøger i Det Nye Testamente, efterfulgt af indholdet af disse 27 bøger (oversat 1948) og afsluttet med en ordliste med begreber som messias, menneskesønnen, evangelium og farisæer.

I oversættelsen fra 1992 er de 66 bøger derimod samlet med fælles ordliste og indeks, og pagineringen fortsætter fra Det Gamle over i Det Nye.

Det gælder også navnene på personerne i Det Gamle Testamente. Vi er vant til at mange af profeterne har et navn, der ender med "s": Zakarias, Jonas o.s.v., men dette "s" er en græsk nominativ og hører naturligvis ikke hjemme i de hebraiske tekster. Hvis man kigger i den klassiske King James Bibel fra 1611, vil man se, at Zakarias hedder Zechariah i Det Gamle Testamente, Jonas hedder Jonah, Mikas hedder Micah, Esajas hedde Isaiah o.s.v.

Derimod gælder der stik modsatte regler for en bestemt profet med et nominativ "s" bagerst i navnet, nemlig "Jesus". Bibelselskabet forsøger at skjule, at Jesus og Josva er samme navn. Josva bliver faktisk kaldt "Jeshua" i Nehemias 8,17, hvilket man kan se i King James Bibel fra 1611: »since the days of Jeshua the son of Nun«. Jeshua mangler kun et nominativ "s" i at blive Jesus, men Jesus skal åbenbart være et helt specielt navn, så Bibelselskabet skriver "Josva" i stedet for "Jeshua": »fra Josvas, Nuns søns, dage«.

Josva optræder to gange i Det Nye Testamente, og i King James Bibel bliver han kaldt "Jesus" disse to steder. Det er jo det, der står i den græske tekst. Bibelselskabet skriver derimod Josua, og det gør de også i Lukas 3,29, hvor en af Jesus' forfædre hedder Jesus. Derimod er Jesus Barabbas, Jesus kaldet Justus og Barjesus sluppet gennem filtret.

 
Guds hånd

Eksemplerne er opdelt i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.

Eksternt Link

I Denne Sektion

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Brevet er citeret fra "Kilde eller kanon?: kampen om Den danske Bibel" side 29, der igen citerer "Hvem bestemmer over Bibelen" af Ove Kollerup.

Op til Martin Luther