Det Gamle Testamente er fyldt med sætninger, der kan rives ud af en sammenhæng og bruges som profetier om Jesus' fødsel og liv.
Den vigtigste og kendteste profeti må være den, hvor Herrens engel afslører, at profeten Esajas har spået, at Frelseren skulle fødes af en jomfru. Historien starter med, at englen i en drøm fortæller Josef, at hans forlovede allerede er en lille smule gravid:
|
|
| Gustave Doré. Et barn er født. |
Matthæus 1,21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«
Matthæus 1,22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:
Matthæus 1,23 »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os.
Umiddelbart er det svært at se logikken i, at en profeti om et barn, der skal hedde Immanuel, kan handle om Jesus. Der er simpelthen ingen steder i Bibelen, hvor Jesus bliver kaldt Immanuel. Men lad os se på, hvad Esajas siger i den såkaldte profeti:
Esajas 7,14 Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.
Bemærk for det første, at Esajas ikke snakker om en jomfru, men om ung kvinde. På dette punkt er Bibelen omsider - efter næsten 2.000 år - blevet korrekt oversat. Ordet der bruges er "almah", der betyder ung kvinde. Det er det samme ord, der bruges i Højsangen (6,8) om Salomons harem: »Der er tres dronninger og firs medhustruer og unge piger [almah] uden tal;«. Unge piger i et harem er sjældent jomfruer! Hvis Esajas virkelig mente, at moderen var jomfru, ville han bruge ordet "bethulah".
Der er tale om en meget gammel oversættelsesfejl: Kirkefaderen Justin levede fra ca. år 100-165, og i hans skrivelse til jøden Tryfo bruger han flere kapitler på netop dette Bibelcitat: »But since you and your teachers venture to affirm that in the prophecy of Isaiah it is not said, `Behold, the virgin shall conceive,' but, 'Behold, the young woman shall conceive, and bear a son;' […]«. Justin Martyrs skrift er næsten lige så gammelt som Matthæusevangeliet, og hans brev viser, at allerede de første kristne var klar, at oversættelse med jomfru ikke blev accepteret af skriftkloge jøder (se eksternt link forneden). Kirken burde altså have rettet denne fejl for 1850 år siden. Og uanset hvor gammel fejlen er, er det stadig en absurd tanke, at Herrens engel kommer med en profeti på grundlag af en oversættelsesfejl!
Mange vil huske den ballade, der var i indremissionske kredse, da denne bibeloversættelse kom frem i 1992, men de færreste er klar over, at den nye, korrekte oversættelse er resultatet af en afstemning. Se det eksterne link nederst på siden.
|
| Bibelen i Lego, Gabriel til Maria: "Helligånden skal komme over dig". |
Men oversættelsen er stadig ikke helt korrekt. Der står »den unge kvinde skal blive med barn« i stedet for det korrekte »den unge kvinde er med barn«. På dette punkt var Indre Missions magt åbenbart for stor. For en nærmere forklaring, kig på de eksterne links, eller lad os citere en Bibel-oversættelse, som Indre Mission ikke har forfalsket, nemlig the New Revised Standard Version:
Esajas 7,14 Therefore the Lord himself will give you a sign. Look, the young woman is with child and shall bear a son, and shall name him Immanuel.
(New Revised Standard Version)
Kvinden er altså allerede gravid på Esajas tid (700 f. Kr.) og vil snart føde.
Men der er meget mere galt end det. Matthæus gør simpelthen det, som kristne altid anklager deres modstandere for at gøre: Han citerer ude af sammenhæng. Lad os derfor kigge på sammenhængen:
Vi befinder os 700 f. Kr., og Guds udvalgte folk er igen i færd med at snitte struben over på hinanden. Kong Akaz af Judæa frygter et angreb fra to konger, der lige har angrebet ham. Esajas fortæller kong Akaz, at Gud vil hjælpe ham (Akaz):
Esajas 7,1 Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, drog Arams konge, Resin, og Israels konge, Peka, Remaljas søn, op til angreb på Jerusalem. Men de kunne ikke erobre den.
[.. .. ..] [. . .]
Esajas 7,7 Dette siger Gud Herren: Det skal ikke lykkes, det skal ikke ske!
Derefter prøver Esajas at illustrere, hvor hurtigt Herren vil løse alle problemer for kong Akaz. Indre Missions falskneri er rettet og markeret med [[firkantede klammer]]:
|
| Gustave Doré, De hellige tre konger. |
Esajas 7,10 Herren talte på ny til Akaz:
Esajas 7,11 »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.«
Esajas 7,12 Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.«
Esajas 7,13 Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud?
Esajas 7,14 Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde [[er]] med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.
Esajas 7,15 Tykmælk og honning skal han leve af, til han forstår at vrage det onde og vælge det gode.
Esajas 7,16 For inden drengen forstår at vrage det onde og vælge det gode, skal det land lægges øde, hvis to konger du gruer for.
Esajas 7,17 Over dig og dit folk og din fars hus skal Herren sende dage, som der ikke har været magen til, siden Efraim rev sig løs fra Juda – assyrerkongen.«
(Bibelen, hvor Indre Missions falskneri er rettet og markeret med gult)
Så i mere klart sprog: På den korte tid der går, før en kvinde, der allerede er gravid, føder sit barn, vil det gå så meget bedre for landet, at barnet kan leve af tykmælk og honning, og inden drengen bliver gammel nok til at kende forskel på ondt og godt, er de to kongeriger, Akaz gruer for, lagt øde.
Barnet er altså ikke spændende i sig selv, kun som tidsmåler og som symbol på Guds velvilje (Immanuel = Gud er med os). Lad os tilføje, at Jesus ikke blev døbt Immanuel, at Jesus ikke levede af tykmælk og honning, at Jesus (som er en alvidende Gud) altid har kendt forskel på godt og ondt, og at Aram og Israel ikke blev lagt øde i løbet af Jesus' barndom.
Tidsmåler-barnet bliver født i næste kapitel af Esajas:
Esajas 8,3 Så lå jeg hos profetinden; hun blev gravid og fødte en søn. Og Herren sagde til mig: »Kald ham Maher-Shalal Hash-Baz.
Esajas 8,4 For inden drengen kan sige far og mor, skal rigdommen fra Damaskus og byttet fra Samaria bringes til assyrerkongen.«
[.. .. ..] [. . .]
Esajas 8,8 den oversvømmer Juda, vælter frem og stiger, indtil den når dem til halsen. Dens udbredte vinger skal fylde hele dit land, Immanuel.
Det står ikke lysende klart, om Immanuel ("Gud er med os") og Maher-Shalal Hash-Baz ("Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov") er den samme dreng. Men det er stadig drengens alder, der bruges som indikation af, hvor snart to kongeriger skal lægges øde. Bemærk, at drengen nu er født - 700 f.Kr.
Bemærk også ordene: »Så lå jeg hos profetinden« - der er ingen, der påstår, at moderen var jomfru! Ejajas ligger selv hos profetinden for at gøre hende gravid. Det kan man i dén grad kalde en selvopfyldende profeti!
Senere i samme kapitel viser Esajas sine børn frem. Børnene, der altså allerede er født, her 700 f.Kr., er tegn og varsler:
Esajas 8,18 Og jeg og de børn, Herren har givet mig, er tegn og varsler i Israel fra Hærskarers Herre, der bor på Zions bjerg.
Det lyder selvfølgelig underligt, at en profet får børn, med det ene formål at give dem sjove navne, men så prøv at læse Hoseas bog kapitel 1-2, hvor profeten kalder sine børn Ikke-Fundet-Barmhjertighed og Ikke-Mit-Folk.
Tilbage er der blot at tilføje, at Herren ikke holdt ord, og at Esajas spåede forkert. Kong Akaz tabte krigen mod »Arams konge, Resin, og Israels konge, Peka, Remaljas søn«. Det kan man se i Anden Krønikebog:
2 Krønike 28,1 Akaz var tyve år, da han blev konge, og han regerede seksten år i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i Herrens øjne, sådan som hans fader David gjorde.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønike 28,5 Derfor gav Herren hans Gud ham i aramæerkongens hånd; aramæerne slog ham og tog mange af hans folk til fange og førte dem til Damaskus. Han selv blev også givet i Israels konges hånd, og han led et stort nederlag.
2 Krønike 28,6 Peka, Remaljas søn, dræbte på én dag hundrede og tyve tusind mand i Juda, alle sammen dygtige krigere, for de havde svigtet Herren, deres fædres Gud.
Anden Krønikebog kender ikke noget til Esajas' profeti, men fortæller, at Akaz blev slået, fordi han ikke gjorde, »hvad der var ret i Herrens øjne«. Det er selvfølgelig ekstra pinligt, eftersom Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, optræder i Matthæus' stamtavle som en af Jesus' forfædre.
Hvem skal man så tro på? Skal man tro Esajas, der lover, at Akaz vinder over Peka? Eller skal man tro på 2. Krønikebog, der fortæller, at Peka, Remaljas søn, vandt over Akaz? Ingen af dem, faktisk - for ifølge 2. Kongebog blev Peka allerede dræbt, mens Jotam, Akaz far, var konge:
2 Konge. 15,30 Så stiftede Hosea, Elas søn, en sammensværgelse mod Peka, Remaljas søn, slog ham ihjel og blev konge efter ham i Uzzijas søn Jotams tyvende regeringsår.
Kong Akaz var lovet et tegn om de to konger, han gruede for.
Hans liv var i fare her og nu, og han spurgte ikke om, hvorvidt der skulle fødes en frelser 700 år senere.
Desuden var profetien falsk.
Tilbage er så spørgsmålet, om Jesus virkelig blev født af en jomfru.
