Bibelen fortæller os, at himlens stjerner markerede Jesus' fødsel og fik vise mænd til at rejse fra Østerland med kostbare gaver, mens Guds engel spredte det glade budskab til hyrderne på marken. Bagefter beordrede Herodes et barnemord, der i sin nedrighed burde have givet genlyd verden over.
|
|
| Barnemordet i Betlehem. Ukendt af samtidige historikere. |
Den voksne Jesus kunne helbrede de lamme og blinde. Han genopvækkede døde, gik på vandet, fik stormvejr til falde ved at true af bølgerne og uddrev dæmoner. Overalt hvor han gik, flokkedes befolkningen omkring ham i tusindevis.
Da Jesus døde, blev himmelen sort verden over i tre timer, et jordskælv flængede tæppet i templet, og masser af døde mennesker genopstod fra graven og gik ind i Jerusalem. Selv romerne kunne indse, at han var Guds søn (Matthæus 27,54). Matthæus 27,54: Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: "Sandelig, han var Guds søn." Alt dette skete under påsken, hvor hele Israel var valfartet til Jerusalem.
Efter at have været død i tre dage, genopstod han, og en engel åbnede den forseglede grav for øjnene af de romerske vagter. Jesus fremtrådte for over 500 vidner, og han blev hos sine disciple i 40 dage, indtil han ved egen kraft fløj til himmels.
Senere rejste hans tolv apostle mellemøsten tyndt, og Peter grundlagde kirken i Rom. Apostlenes Gerninger slutter med, at Paulus er i Rom, hvor han »prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring«.
Disse utrolige(!) historier, skulle have sket, mens Tiberius var kejser i Rom. En periode, hvor dannelse og kultur var i højsædet, og en periode hvorfra vi har bøger nok til at fylde et helt bibliotek.
Alligevel viser en gennemgang af denne omfattende mængde af værker, at Jesus og hans muntre svende har været fuldstændigt ukendte af samtidens forfattere og historikere. Der bliver ganske vist fortalt om masser af mirakler. Folk var overtroiske dengang, og der er ingen ende på de mirakler og naturfænomener, der skal beskrive forskellige kejseres guddommelighed. Men Jesus kender de ikke noget til.
En enkelt undtagelse er det berømte falskneri Testimonium Flavianum, men der er formentlig ingen ædru personer, der vil tro på, at en farisæisk jøde, der skrev kejserlig propaganda, ville finde på sige "han var kristus" — uden i øvrigt at forklare sine romerske læsere, hvad en "kristus" er for noget.
| Navn | Periode | Kommentarer |
|---|---|---|
| Seneca den Ældre | ca. 55 f.v.t. - ca. 40 e.v.t. | Romersk forfatter. Vi har stadig 5 bind af hans "Pro et contra-taler", og store dele af hans "Overtalelser", hvor han giver eksempler på praktisk retorik hos sin samtids talere. Seneca har åbenbart aldrig hørt om nogen af Jesus' taler — fx Bjergprædikenen — eller Jesus' evindelige lignelser. |
| Filon | Ca. 10 f.v.t. - ca. 45 e.v.t. | Vi har stadig ca. 850.000 ord af Filons værker. Filon nævnte aldrig Jesus, og det ville han have gjort, hvis Jesus havde eksisteret. Læs her hvorfor: Filon |
| Seneca den Yngre | ca. 4 f.vt. - 65 e.v.t. | Romersk forfatter. I den kristne fantasiverden er Seneca forfatter til en omfattende korrespondence med Paulus. Disse breve er dog forlængst kasserede som falsknerier. Der eksister stadig mange af Seneca's værker, hvor han skriver om moral, trøst, standhaftighed og livets korthed. Ingen hentydninger til Jesus. |
| Paulus | ?? - 64-67?? | Paulus var hverken historiker eller neutral. Men lad os alligevel se på, hvad han har at fortælle i sine epistler: Paulus. |
| Plinius den Ældre | 23 – 79 | Romersk videnskabsmand og forfatter, der døde 24. august 79, mens han udforskede Vesuvs udbrud ved Pompei. I dag findes stadig 37 bind af hans naturhistoriske encyklopædi, Naturalis historia. Adskillige kapitler i bind 2 handler om stjerner og solformørkelser. Alligevel nævner Plinius ikke noget om Betlehemsstjernen. Et enkelt kapitel (2.30) har overskriften usædvanligt lange solformørkelser, men alligevel nævner Plinius ikke den tre timers solformørkelse, der dækkede hele verden, da Jesus blev korsfæstet. |
| Musonius | ca. 30 - 100 | Romersk filosof, der i moderne tid blevet døbt "den romerske Sokrates". Hans lære er delvist bevaret i græske referater, men han er aldrig blevet refereret for noget som helst om Jesus. |
| Josephus | 37 - 99 |
Historikeren Josephus var opvokset i Jerusalem og skrev 30 bøger. Flere af bøgerne handler om Herodes den Store (men ikke et ord om barnemordet i Betlehem), og Josephus skriver detaljeret om Johannes Døberen, Pontius Pilatus, Herodes Antipas, Herodes Agrippa, farisæerne og mange af de andre bipersoner, der optræder i Det Nye Testamente. Alligevel nævner Josephus ikke Jesus og hans disciple - bortset fra et enkelt afsnit, der er et åbenlyst falskneri. Der er også en kryptisk omtale af Jesus' bror Jakob. Læs meget mere om Josephus. |
| Justus | 1 årh. | Justus var opvokset i byen Tiberias ved Genesaret Sø — netop dén sø, hvor Jesus kort forinden skulle have gået på vandet. Alligevel nævner Justus ikke Jesus i sine mange værker: Læs mere om Justus. |
| Martial | ca. 40 – ca. 104 | Romersk digter. Boede i Rom 68-98, hvor han skrev epigrammer (1.561 i alt), der tog byens indbyggere på kornet. Martials yndlingsofre var dydige filosoffer, men han kender ikke noget til Peter, Paulus eller andre kristne. |
| Dion | Ca. 40 - ca. 110 | Dion fra Prusa fra en græsk taler. Vi har stadig omkring 80 af hans taler, der især er moralprædikner. Ingen hentydninger til Jesus. |
| Plutarch | Ca. 45 - 120 | Græsk filosof og polyhistor. Uhyre produktiv forfatter, der engang blev tilskrevet 277(!) værker. De af hans værker, der stadig er bevarede, fylder adskillige tusinde tryksider, men vi finder ingen hentydninger til Jesus. |
| Epiktet | ca. 55 - 135 | Græsk filosof. Vi har stadig 4 bøger med referater fra hans undervisning. Ingen hentydninger til Jesus. |
| Tacitus | ca. 56 - efter 117 | Romersk historiker. Skrev i år 117, at Nero gav de kristne skylden for Roms brand. Hvis denne passage overhovedet er ægte — og det er der en del, der taler imod — beviser det blot, at der fandtes kristne omkring år 64. |
| Plinius den Yngre | ca. 61 - ca. 113 | Romersk politiker og forfatter. Nevø og adoptivsøn af Plinius d.Æ. Et brev fra år 112 omtaler kristne. Hvis denne passage overhovedet er ægte — og det er der en del, der taler imod — beviser det blot, at der fandtes kristne omkring år 112. Derudover ingen hentydninger til Jesus eller kristne. |
| Juvenal | ca. 65 – ca. 135 | Romersk satiriker — kendt for udtrykket "brød og skuespil". Juvenal skrev 16 satirer, hvoraf den længste er på 661 vers, men han kender ikke noget til Peter, Paulus eller andre kristne. |
| Sueton | Ca. 70 - 130 | Fortæller os, at der omkring år 60 fandtes kristne mennesker. Læs mere om Sueton. |
| Lukian | Ca. 120 - 180 | Græsk forfatter kendt for sin satiriske samtidsskildring, hvor han revsede sin tids profeter og filosoffer. Skriver hånende om de godtroende kristne menigheder, der var spredt over det romerske rige. Lukian kan derfor bevidne, at kristendommen var udbredt omkring år 160, men kan intet fortælle os om den historiske Jesus |
| Flegon | 2. årh. e.v.t. | Flegons hovedværk var en historiebog i ca. 16 bind, der dækker tiden fra 776 f.v.t. til 137 e.v.t. Flegon omtaler en solformørkelse og et jordskælv. Læs mere om Flegon. |
| Thallus | 2 årh. f.v.t.? - 2 årh. e.v.t.? | Vi ved ikke, hvornår Thallus levede, og vi ved meget lidt om, hvad han skrev. Ingen hentydninger til Jesus eller kristne, men han omtaler en solformørkelse. Læs mere om Thallus. |
| Fotios | 820 - 893 | Gennemgik 279 værker i sit bibliotek. Læs mere om Fotios. |
