Flere steder i Det Nye Testamente optræder personer fra Herodes-dynastiet. Bibelforfatterne gør ikke meget for at rede trådene ud, så nu vil jeg tage over, hvor Bibelen svigter.
Herodes den Store var en lydkonge, der regerede over hele Israel - et område, der omtrent svarede til det, David og Salomon havde regeret over. Efter hans død delte den romerske kejser Herodes' rige mellem tre af Herodes' sønner: Arkelaos, Herodes Antipas og Filip.
Desværre hed alle familemedlemmerne næsten det samme, men lad os se, om to tabeller kan gøre det mere overskueligt:
| Herodes den store's koner og børn | |
|---|---|
| Koner | Børn |
| Doris (Gift ca. 47 fvt., bortsendt 37, taget tilbage 14, og bortsendt 7-6) | Antipatros (henrettet år 4 fvt.) |
| Mariamme, Datter af Alexander (Aristobulos' søn). Gift år 37 fvt., henrettet 29-28. | Alexander (henrettet år 7 fvt.) Aristobulos (henrettet år 7 fvt.) En søn, der døde ung To døtre |
| Ukendt niece. Gift år 37 fvt. | Ingen børn |
| Ukendt kusine. Gift ca. år 34-33 fvt. | Ingen børn |
| Mariamme, ypperstepræsten Simons datter. Gift 29-28 fvt., skilt 7-6 | Herodes |
| Malthake, Samaritanerinden. Gift 28 fvt., død 5-4 | Herodes Antipas Arkelaos Olympia |
| Kleopatra af Jerusalem. Gift 28 fvt. | Herodes Filip |
| Pallas. Gift 16 fvt. | Fasaelos |
| Faidra. Gift 16 fvt. | Rhuxana |
| Elpis. Gift 16 fvt. | Salome |
| Geografiske områder i Israel under Herodes-dynastiet |
|||
|---|---|---|---|
| Sydlig Samaria, Judæa og Idumæa |
Nordlig Galilæa og Perea |
Nordøstlig Ituræa, Trakonitis, Gaulanitis, Auranitis, Batanæa |
|
| Herodes den Store 37 - 4 f.v.t. |
|||
| Arkelaos 4 f.v.t - 6 e.v.t. |
Antipas 4 f.v.t. - 39 e.v.t. |
Filip 4 f.v.t. - 34 e.v.t. |
|
| Romerske guvernører 6 e.v.t - 41 |
|||
| Romerske guvernører 34 - 37 |
|||
| Agrippa I 39 - 44 |
Agrippa I 37 - 44 |
||
| Agrippa I 41 - 44 |
|||
| Romerske guvernører 44 - 66 |
Romerske Guvernører 44 - 53 |
Romerske guvernører 44 - 56 |
|
| Agrippa II 53 - 66 |
Agrippa II 53 - 66 |
Guvernører 56 - 66 |
|
| Jødisk oprør mod Rom 66 - 70 |
|||
| Provinsen Palæstina 70 - 135 |
|||
Herodes den Store's problemer stammede især fra hans to første ægteskaber.
Oprindelig var Herodes gift med Doris, med hvem han fik sønnen Antipatros - opkaldt efter Herodes far, Antipater. Da Herodes blev konge, lod han sig skille og giftede sig i stedet med Mariamme, der var datter af Alexander (Aristobulos' søn) og datterdatter af Hyrkanos, og de fik to sønner, Alexander og Aristobulos. Aristobulos fik 5 børn, bl.a. sønnen Agrippa og datteren Herodias.
Mariamme havde svært ved at elske sin mand, da Herodes både havde dræbt hendes bedstefar, Hyrkanos, og hendes bror, Jonathan. Hendes had til sin mand gav hofsnogene mulighed for at lave intriger, der endte med, at Herodes henrettede Mariamme.
Der gjorde ikke deres fælles børn, Alexander og Aristobulos, særlig glade for deres far, og dette had blev udnyttet af Antipatros til at bilde Herodes ind, at de stræbte ham efter livet. Antipatros regnede med at arve kronen som den ældste søn, men var bange for at blive forbigået, fordi Alexander og Aristobulos var født af en kongelig moder.
Antipatros fik skaffet falske beviser nok, til at Herodes lod Alexander og Aristobulos henrette.
Nogle år senere opdagede Herodes sandheden og lod Antipatros henrette - få dage før han døde selv.
Arkelaos
|
| Albrecht Dürer. Den hellige Familie flyer til Ægypten. |
Arkelaos (født 23 f.v.t.) var søn af Herodes den Store og Malthake, og helbror til Herodes Antipas. Han nævnes meget kort i Bibelen:
Matthæus 2,19 Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten
Matthæus 2,20 og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.«
Matthæus 2,21 Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land.
Matthæus 2,22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa,
Arkelaos blev national leder (nej, Hr. Bibelforfatter, ikke konge) over Judæa, Samaria og Idumæa. Han regerede fra år 4 f.v.t. til år 6 e.v.t., hvorefter han blev afsat af den romerske kejser Augustus pga. klager fra jøderne og samaritanerne.
Josephus fortæller, at Arkelaos fik en drøm, hvori 10 fede kornaks blev spist af okser. En drømmetyder fortalte ham, at de 10 kornaks repræsenterede 10 gode år, mens okserne repræsenterede smerte og hårdt arbejde. Kort efter blev Arkelaos afsat, og hans rige lagt ind under Syrien. Derefter sendte kejseren en vis Kvirinius afsted til Syrien for at sælge Arkelaos' ejendomme og at tælle jødernes ejendom:
Lukas 2,1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
Lukas 2,2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.
Her ser man, hvordan de forskellige evangelier modsiger hinanden: Ifølge
Matthæus kom Arkelaos først til magten,
efter at Jesus og familie
var flygtet til Ægypten, men ifølge Lukas var Arkelaos' 10-års regime afsluttet,
inden Jesus overhovedet var født.
Herodes Antipas
|
| Gustave Doré: Johannes Døberens hoved på et fad. |
Den Herodes, der optræder flere steder sammen med den voksne Jesus, er Herodes Antipas, søn af Herodes den Store, opkaldt efter sin farfar, Antipater.
Herodes Antipas var landsfyrste over Galilæa og Perea (Jordans østbred) fra år 4 f.v.t. til år 39 e.v.t., hvor romerne tog hans embede fra ham og gav det til hans nevø Agrippa.
Herodes Antipas lod sig skille fra sin kone (Phasaelis, datter af Aretas), for at gifte sig med sin brors kone, Herodias.
Dette startede en lang række af ulykker: Aretes kunne ikke lide, at hans datter blev forsmået, så han gik i krig mod Herodes, og Herodes' undersåtter brød sig ikke om, at han havde fået sig en kone, der ikke bare var hans niece, men også hans brors kone.
Som om det ikke var ulykker nok, var hans nye kone, Herodias, meget intrigant. Det var hendes datter, der (ifølge Bibelen) dansede for Herodes og til gengæld bad om Johannes Døberens hoved på et fad. Dette gjorde selvfølgelig heller ikke de rettroende jøder venligere stemt over for Herodes.
Herodes Antipas optræder også i Lukasevangeliet, hvor han forsøger at udspørge Jesus, før korsfæstelsen. Antipas regerede over Galilæa, men var på besøg i Jerusalem, formodentlig i anledning af påsken.
Lukas 23,6 Da Pilatus hørte det, spurgte han, om manden var fra Galilæa;
Lukas 23,7 og da han fik at vide, at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dage.
Lukas 23,8 Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn.
Lukas 23,9 Han stillede ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke.
Filip (død 34 e.v.t.) var søn af Herodes den Store og Kleopatra af Jerusalem, og han var landsfyrste over regionen øst for Galilæa. Hans styre var ikke-jødisk, men derimod romersk og hellenistisk.
Filip nævnes sammen med Herodes Antipas i starten af Lukasevangeliet:
Lukas 3,1 I kejser Tiberius' femtende regeringsår, mens Pontius Pilatus var statholder over Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, hans bror Filip over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias over Abilene,
Men ellers optræder Filip mest i Bibelen pga. en fejl fra forfatterens side - ja faktisk en
dobbeltfejl.
Herodias
Herodias var gift med Herodes Antipas, og hun var også hans niece, idet hun var datter af Aristobulos.
Bibelen nævner et trekantsdrama i familien - Herodes Antipas giftede sig med sin brors kone, Herodias, og ifølge Bibelen blev Herodes kritiseret af Johannes Døberen:
Markus 6,17 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende;
Markus 6,18 Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have din brors hustru.«
Markus 6,18 Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke.
Her har Johannes Døberen og evangelisterne fået historien galt i halsen. For det første var Herodias ikke gift med Filip, men en helt anden bror, der, for at gøre det mere indviklet, også hed Herodes!
For det andet var alle tre brødre, kun halvbrødre. Filip's mor var Kleopatra af Jerusalem, Herodes Antipas' mor var Malthake, og Herodes' mor var datter af ypperstepræsten Simon.
Disse fejl gentages mange steder, så læs evt. her om det store trekantsdrama.
Herodes Agrippa I
Agrippa var søn af Aristobulos. Det vil sige, at han var sønnesøn af Herodes den Store, bror til Herodias og nevø af Arkelaos, Herodes Antipas og Filip.
Agrippa tilbragte det meste af sit liv i Rom, og han var ven med Caligula. Da Filip døde, lod Kejser Tiberius hans (Filips) område blive indlemmet i Syrien, men efter Tiberius' død i år 37, blev Caligula den nye kejser og gjorde området til kongedømme igen - og gav det til Agrippa. I år 39 prøvede Herodes Antipas (inspireret af sin intrigante kone, Herodias) at stjæle Agrippas kongetitel, og som en straf lod Caligula ham drage i eksil og gav Antipas' områder (dvs. Galilæa og Peræa) til Agrippa.
Senere fik Agrippa også Judæa og Samaria af Kejser Claudius, således at hans område nu - for en kort tid - mindede om hans farfars, Herodes den Stores, område.
Agrippa optræder i apostlenes Gerninger, hvor han påstås at forfølge de kristne:
|
| Bibelen i Lego, Apostlenes Gerninger 12,23 |
Apost. G. 12,1 Ved den tid lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem.
Apost. G. 12,2 Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd.
Men som jeg gør opmærksom på i artikelen Jakob og Jakob, er det meget tvivlsomt, om denne episode overhovedet er historisk.
Agrippa døde i år 44, og ifølge Apostelenes Gerninger skete det på en meget dramatisk måde:
Apost. G. 12,21 På en fastsat dag iførte Herodes sig sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt tale til dem.
Apost. G. 12,22 Da råbte folket: »Det er en gud, der taler, ikke et menneske!«
Apost. G. 12,23 I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde.
For flere detaljer om denne makabre historie, se her:
Uglen, englen og maddikerne.
Julius Markus Agrippa II
|
| Agrippa II (med krone) og Berenike afhører Paulus |
Agrippa II blev født i år 28 eller 29 e.v.t. som søn af Agrippa I og dennes kone Cyprus, og han døde ca. år 100. Han var kun 16 eller 17 år, da hans far pludseligt døde i år 44, og derfor blev området lavet om til en romersk provins. Senere fik han overdraget dele af Agrippa I's territorier.
Agrippa II og hans søster Berenike optræder i Apostlenes Gerninger, kapitel 25-26, hvor Paulus forsvarer sig, efter at han er blevet arresteret:
Apost. G. 25,13 Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea og hilste på Festus.
Apost. G. 25,14 Og da de tilbragte flere dage dér, forelagde Festus sagen mod Paulus for kongen og sagde: »Der er en fange her, som er efterladt af Felix.
Berenike havde været gift år 39-40 med Marcus, søn af Filons bror, Alexander. Da han døde, blev hun i stedet gift med sin onkel (bror til Agrippa I), som (man fristes til at sige "selvfølgelig") også hed Herodes. Efter at denne onkel også døde, optrådte Berenike ofte sammen med sin bror Agrippa II.