Her rodes i Bibelen

Flere steder i Det Nye Testamente optræder personer fra Herodes-dynastiet. Bibelforfatterne gør ikke meget for at rede trådene ud, så nu vil jeg tage over, hvor Bibelen svigter.

Herodes & Co.

Herodes den Store var en lydkonge, der regerede over hele Israel - et område, der omtrent svarede til det, David og Salomon havde regeret over. Efter hans død delte den romerske kejser Herodes' rige mellem tre af Herodes' sønner: Arkelaos, Herodes Antipas og Filip.

Desværre hed alle familemedlemmerne næsten det samme, men lad os se, om to tabeller kan gøre det mere overskueligt:

Herodes den store's koner og børn
KonerBørn
Doris (Gift ca. 47 fvt., bortsendt 37, taget tilbage 14, og bortsendt 7-6)Antipatros (henrettet år 4 fvt.)
Mariamme, Datter af Alexander (Aristobulos' søn). Gift år 37 fvt., henrettet 29-28.Alexander (henrettet år 7 fvt.)
Aristobulos (henrettet år 7 fvt.)
En søn, der døde ung
To døtre
Ukendt niece. Gift år 37 fvt.Ingen børn
Ukendt kusine. Gift ca. år 34-33 fvt.Ingen børn
Mariamme, ypperstepræsten Simons datter. Gift 29-28 fvt., skilt 7-6Herodes
Malthake, Samaritanerinden. Gift 28 fvt., død 5-4Herodes Antipas
Arkelaos
Olympia
Kleopatra af Jerusalem. Gift 28 fvt.Herodes
Filip
Pallas. Gift 16 fvt.Fasaelos
Faidra. Gift 16 fvt.Rhuxana
Elpis. Gift 16 fvt.Salome

Geografiske områder i Israel
under Herodes-dynastiet
Sydlig

Samaria, Judæa og Idumæa

Nordlig

Galilæa og Perea

Nordøstlig

Ituræa, Trakonitis, Gaulanitis, Auranitis, Batanæa

Herodes den Store
37 - 4 f.v.t.
Arkelaos
4 f.v.t - 6 e.v.t.
Antipas
4 f.v.t. - 39 e.v.t.
Filip
4 f.v.t. - 34 e.v.t.
Romerske guvernører
6 e.v.t - 41
Romerske guvernører
34 - 37
Agrippa I
39 - 44
Agrippa I
37 - 44
Agrippa I
41 - 44
Romerske guvernører
44 - 66
Romerske Guvernører
44 - 53
Romerske guvernører
44 - 56
Agrippa II
53 - 66
Agrippa II
53 - 66
Guvernører
56 - 66
Jødisk oprør mod Rom
66 - 70
Provinsen Palæstina
70 - 135

Antipatros, Alexander og Aristobulos

Herodes den Store, Antipatros, Alexander og Aristobulos
Herodes den Stores ene søn, Antipatros, får sine to brødre, Alexander og Aristobulos, dømt til døden.

Herodes den Store's problemer stammede især fra hans to første ægteskaber.

Oprindelig var Herodes gift med Doris, med hvem han fik sønnen Antipatros - opkaldt efter Herodes' far, Antipater. Da Herodes blev konge, lod han sig skille og giftede sig i stedet med Mariamme, der var datter af Alexander (Aristobulos' søn) og datterdatter af Hyrkanos, og de fik to sønner, Alexander og Aristobulos. Aristobulos fik 5 børn, bl.a. sønnen Agrippa og datteren Herodias.

Mariamme havde svært ved at elske sin mand, da Herodes både havde dræbt hendes bedstefar, Hyrkanos, og hendes bror, Jonathan. Hendes had til sin mand gav hofsnogene mulighed for at lave intriger, der endte med, at Herodes henrettede Mariamme.

Der gjorde ikke deres fælles børn, Alexander og Aristobulos, særlig glade for deres far, og dette had blev udnyttet af Antipatros til at bilde Herodes ind, at de stræbte ham efter livet. Antipatros var den ældste søn og regnede med at arve kronen, men var bange for at blive forbigået, fordi Alexander og Aristobulos var født af en kongelig moder.

Antipatros fik skaffet falske beviser nok, til at Herodes lod Alexander og Aristobulos henrette (billedet til venstre). Nogle år senere opdagede Herodes sandheden og lod Antipatros henrette - få dage før han døde selv.

Arkelaos

Flugten til Egypten
Albrecht Dürer. Den hellige Familie flyer til Egypten.

Arkelaos (født 23 f.v.t.) var søn af Herodes den Store og Malthake, og helbror til Herodes Antipas. Han nævnes meget kort i Bibelen:

Matthæus 2,19 Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten
Matthæus 2,20 og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.«
Matthæus 2,21 Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land.
Matthæus 2,22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa,

Arkelaos blev ethnarch (nej, Hr. Bibelforfatter, netop ikke konge) over Judæa, Samaria og Idumæa. fra år 4 f.v.t. til år 6 e.v.t. Josephus skriver, at den romerske kejser »tildelte ham titlen "ethnarch" med løfte om, at han også, ville gøre ham til konge, hvis han viste sig værdig til det«. Men Arkeloas blev aldrig værdig til kongetitlen — tværtimod fik Kejser Augustus masser af klager fra jøderne og samaritanerne over Arkelaos' hårdhændethed. Arkelaos må have været slem, hvis jøderne og samaritanerne kunne forene sig i striden mod deres ethnarch.

Josephus fortæller, at Arkelaos fik en drøm, hvori 10 fede kornaks blev spist af okser. En drømmetyder fortalte ham, at de 10 kornaks repræsenterede 10 gode år, mens okserne repræsenterede smerte og hårdt arbejde. Kort efter blev Arkelaos afsat, og hans rige lagt ind under den romerske provins Syrien. Derefter beordrede kejseren en vis Kvirinius til at sælge Arkelaos' ejendomme og at tælle jødernes ejendom:

Lukas 2,1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
Lukas 2,2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.

Her ser man, hvordan de forskellige evangelier modsiger hinanden: Ifølge Matthæus kom Arkelaos først til magten, da Jesus og familie forsøgte at vende hjem fra Ægypten, men ifølge Lukas var Arkelaos' 10-års regime afsluttet, inden Jesus overhovedet blev født. Læs meget mere om Arkelaos og Jesus' fødsel.

Herodes Antipas

Johannes Døberens hoved
Gustave Doré: Johannes Døberens hoved på et fad.

Den Herodes, der optræder flere steder sammen med den voksne Jesus, er Herodes Antipas, søn af Herodes den Store, opkaldt efter sin farfar, Antipater.

Herodes Antipas var landsfyrste over Galilæa og Perea (Jordans østbred) fra år 4 f.v.t. til år 39 e.v.t., hvor romerne tog hans embede fra ham og gav det til hans nevø Agrippa.

Herodes Antipas lod sig skille fra sin kone (Phasaelis, datter af Aretas), for at gifte sig med sin brors kone, Herodias.

Dette startede en lang række af ulykker: Aretes kunne ikke lide, at hans datter blev forsmået, så han gik i krig mod Herodes, og Herodes' undersåtter brød sig ikke om, at han havde fået sig en kone, der ikke bare var hans niece, men også hans brors kone (3 Mosebog 20,21).

3 Mosebog 20,21: Hvis en mand gifter sig med sin brors hustru, er det en skændsel. Han har blottet sin brors køn. De skal være barnløse.

Som om det ikke var ulykker nok, var hans nye kone, Herodias, meget intrigant. Det var hendes datter, der (ifølge Bibelen) dansede for Herodes og til gengæld bad om Johannes Døberens hoved på et fad. Dette gjorde selvfølgelig heller ikke de rettroende jøder venligere stemt over for Herodes.

Herodes Antipas optræder også i Lukasevangeliet, hvor han forsøger at udspørge Jesus, før korsfæstelsen. Antipas regerede over Galilæa, men var på besøg i Jerusalem, formodentlig i anledning af påsken.

Her har vi en af de sædvanlige selvmodsigelser i Biblen. Ifølge Matthæusevangeliet blev Herodes den Store bange, da de hellige tre konger fortalte ham om Jødernes Nye Konge, hvorefter han (stadig kun ifølge Matthæus) beordrede barnemordet i Betlehem. Man skulle derfor tro, at Antipas havde bævet af skræk hele livet for Jødernes Nye Konge, og måske endda så frem til at afslutte sin fars "arbejde", nu da Jesus omsider var faldet i hans hænder. Men nej:

Lukas 23,6 Da Pilatus hørte det, spurgte han, om manden var fra Galilæa;
Lukas 23,7 og da han fik at vide, at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dage.
Lukas 23,8 Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn.
Lukas 23,9 Han stillede ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke.
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 23,11 Sammen med sine soldater viste Herodes ham foragt og hånede ham ved at iføre ham en pragtfuld kappe og sendte ham tilbage til Pilatus.

I stedet for at blive bange blev Herodes »meget glad for at se Jesus […] og han håbede at se ham gøre et tegn«, og da Jesus nægtede at udføre nogle tryllekunster, gav Herodes Jesus »en pragtfuld kappe« (men ingen tornekrone, den optræder ikke i Lukas) og sendte ham til Pilatus, der som bekendt gjorde sit bedste for at få Jesus frigivet.

Filip

Filip (død 34 e.v.t.) var søn af Herodes den Store og Kleopatra af Jerusalem, og han var landsfyrste over regionen øst for Galilæa. Hans styre var ikke-jødisk, men derimod romersk og hellenistisk. To gange Det Nye Testamente nævnes byen Cæsarea Filippi — en gammel by som Filip havde omdøbt til "Filips by til Cæsars ære" for at glæde den romerske kejser.

Filip nævnes sammen med Herodes Antipas i starten af Lukasevangeliet:

Lukas 3,1 I kejser Tiberius' femtende regeringsår, mens Pontius Pilatus var statholder over Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, hans bror Filip over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias over Abilene,

Men ellers optræder Filip mest i Bibelen pga. en fejl fra forfatterens side - ja faktisk en dobbeltfejl.

Herodias

Herodias var gift med Herodes Antipas, og hun var også hans niece, idet hun var datter af Aristobulos.

Bibelen nævner et trekantsdrama i familien - Herodes Antipas giftede sig med sin brors kone, Herodias, og ifølge Bibelen blev Herodes kritiseret af Johannes Døberen:

Markus 6,17 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende;
Markus 6,18 Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have din brors hustru.«
Markus 6,19 Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke.

Her har Johannes Døberen og evangelisterne fået historien galt i halsen. For det første var Herodias ikke gift med Filip, men en helt anden bror, der, for at gøre det mere indviklet, også hed Herodes!

For det andet var alle tre brødre, kun halvbrødre. Filip's mor var Kleopatra af Jerusalem, Herodes Antipas' mor var Malthake, og Herodes' mor var datter af ypperstepræsten Simon.

Disse fejl gentages mange steder, så læs evt. her om det store trekantsdrama.

Herodes Agrippa I

Agrippa var søn af Aristobulos. Det vil sige, at han var sønnesøn af Herodes den Store, bror til Herodias og nevø af Arkelaos, Herodes Antipas og Filip.

Agrippa tilbragte det meste af sit liv i Rom, og han var ven med Caligula. Da Filip døde, lod Kejser Tiberius hans (Filips) område blive indlemmet i Syrien, men efter Tiberius' død i år 37, blev Caligula den nye kejser og gjorde området til kongedømme igen - og gav det til Agrippa. I år 39 prøvede Herodes Antipas (inspireret af sin intrigante kone, Herodias) at stjæle Agrippas kongetitel, og som en straf lod Caligula ham drage i eksil og gav Antipas' områder (dvs. Galilæa og Peræa) til Agrippa.

Senere fik Agrippa også Judæa og Samaria af Kejser Claudius, således at hans område nu — for en kort tid — mindede om hans farfars, Herodes den Stores, område.

Lego: Ædt op af maddiker og død
Bibelen i Lego, Apostlenes Gerninger 12,23

Agrippa optræder i apostlenes Gerninger, hvor han påstås at forfølge de kristne:

Apost. G. 12,1 Ved den tid lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem.
Apost. G. 12,2 Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd.

Men som jeg gør opmærksom på i artikelen Jakob og Jakob, er det meget tvivlsomt, om denne episode overhovedet er historisk.

Agrippa døde i år 44, og ifølge Apostelenes Gerninger skete det på en meget dramatisk måde:

Apost. G. 12,21 På en fastsat dag iførte Herodes sig sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt tale til dem.
Apost. G. 12,22 Da råbte folket: »Det er en gud, der taler, ikke et menneske!«
Apost. G. 12,23 I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde.

For flere detaljer om denne makabre historie, se her: Uglen, englen og maddikerne.

Julius Markus Agrippa II

Paulus, Agrippa II, Festus og Berenike
Agrippa II (med krone) og Berenike afhører Paulus

Agrippa II blev født i år 28 eller 29 e.v.t. som søn af Agrippa I og dennes kone Cyprus. Han var kun 16 eller 17 år, da hans far pludseligt døde i år 44, og derfor blev området lavet om til en romersk provins. Senere fik han overdraget dele af Agrippa I's territorier.

Agrippa II og hans søster Berenike optræder i Apostlenes Gerninger, kapitel 25-26, hvor Paulus forsvarer sig, efter at han er blevet arresteret og er på vej til Rom:

Apost. G. 25,13 Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea og hilste på Festus.
Apost. G. 25,14 Og da de tilbragte flere dage dér, forelagde Festus sagen mod Paulus for kongen og sagde: »Der er en fange her, som er efterladt af Felix.

Berenike havde været gift år 39-40 med Marcus, søn af Filons bror, Alexander. Da han døde, blev hun i stedet gift med sin onkel (bror til Agrippa I), som (man fristes til at sige "selvfølgelig") også hed Herodes. Efter at denne onkel også døde, optrådte Berenike ofte sammen med sin bror Agrippa II.

Agrippa II's dødsår er ret usikkert. Opslagsværker som Gyldendal angiver år 100 uden nærmere forklaring. Dette er formentlig baseret på Fotios' bemærkning om, at "han" døde i Trajan's tredje år (se siden om Justus af Tiberia for citatet).

Paulus og Agrippa II
Paulus overtaler næsten Agrippa II til at blive kristen.

Dette hænger dog dårligt sammen med, at Josephus skriver, som om Agrippa II allerede var død. For eksempel håner Josephus i sin selvbiografi sin konkurrent, Justus af Tiberia, for ikke at turde udgive sin historiebog, mens Agrippa stadig var i live: »[…] why did you not publish it while the emperors Vespasian and Titus, the generals in that war, as well as king Agrippa and his family, all skilled in Hellenistic culture, were still alive? For you had written it twenty years ago and at that time could have had their testimony to your accuracy. But only now, when these are no longer with us and you think you cannot be contradicted, you venture to publish it«. Det vil sige, at ikke bare var Agrippa død i år 93/94, men der var gået så lang tid mellem hans død og Justus' bogudgivelse, at det var blevet pinligt.

På samme måde bemærker Josephus i Jødernes Oldtid 18, at hundrede år efter Herodes den Store's død var alle hans mange efterkommere gået til grunde: »within a hundred years, the numerous descendants of Herod had all disappeared, apart from a few«. Dette ville være underligt at skrive, hvis Agrippa stadig var konge over Herodes' gamle rige.

Trenden blandt forskere i dag er, at den samlede vægt af Jødernes Oldtid og Josephus' selvbiografi vejer tungere end Fotios' bemærkning 800 år senere. Men hvordan kunne Fotios tage fejl?

Ja, for det første skriver Fotios, at Justus havde skrevet en krønike over jødiske konger, der ender med Agrippa, og at "han" døde i Trajan's tredje år. Så spørgsmålet er altså, om det var Agrippa eller Justus, der døde i Trajan's tredje år.

For det andet fik Fotios meget af sin viden fra kirkefaderen Hieronymus (347-420), og i Hieronymus' bog om glorværdige forfattere, De Viris Illustribus, følges det ultrakorte indlæg om Justus af Tiberia (nummer 14) op med et længere indlæg om Klement af Alexandria (nummer 15), der slutter med at fortælle, at Klement døde i Trajan's tredje år. Med andre ord ser det ud til, at Fotios har blandet de to indlæg sammen, og husket det som, at "han" — Justus — døde i Trajan's tredje år.

Derudover er Agrippa's dødsår meget spekulativt. Studiet af mønter hjælper ikke ret meget, fordi hans mønter i flæng var daterede enten i forhold til år 56 eller år 61. Den sidste kendte mønt er indgraveret "Kong Agrippa's 35. år", hvilket så enten er år 90 eller 95.(1)

Eksterne links

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Agrippa II's dødsår . . .: Oplysningerne er taget fra indledningen til bogen Life of Josephus af Steve Mason, side xvii.

Op til Josephus