Hvad siger Bibelen om Dagene omkring Påsken?

På den forrige side så vi på, hvorfor vi fejrer påske, og de store problemer, Kirken har haft i næsten 2.000 år med at beregne påsken.

På denne side kigger vi på de helligdage, der flytter sig hvert eneste år, fordi de ligger et bestemt antal dage før eller efter påsken.

Fastelavn, Fede Mandag og Hvide Tirsdag

Pieter Brueghel
Den gode mad før fasten.

Fastelavn betyder "aftenen før fasten". Fede Mandag og Hvide Tirsdag hentyder til den gode, fede mad, man stoppede i munden, inden fasten startede.

Karnevallerne op til fasten er gamle hedenske skikke, der går tilbage til de førkristne saturnalier og bacchanalier. Derfor forsøgte Kirken efter Reformationen at bekæmpe karnevallerne. som de anser for en hedensk skik,

Herhjemme er fastelavn kun en skygge af sig selv, men i katolske lande, hvor de slap for Reformationen, kører karnevallet mange dage i træk. Fede Tirsdag på fransk er "Mardi Gras" — navnet på karnevallet i New Orleans.

Askeonsdag

Gåsetræ
Gåsetræ. Fra The Herball, or Generall Historie of Plantes, 1597
Gåsetræ
Træ med fuldmodne gæs.

Askeonsdag er afslutningen på karnevallet og starten på de fyrre dages faste. Dagen ligger 40 dage før påsken (søndage ikke medregnet). I katolske kirker tegner præsten et kors på menighedernes pander med aske, der stammer fra afbrænding af palmerne fra forrige års palmesøndag.

Det er sikkert meget sjovt altsammen, men der står ikke noget om det nogen steder i Bibelen.

Askeonsdag starter fasten, hvor man ikke må spise kød i 40 dage undtagen om søndagen (hvilket der altsammen ikke står noget om i Bibelen). Heldigvis havde de kristne fundet ud af, at gæs vokser på træerne (billederne til venstre og højre). Derfor måtte man gerne spise gåsesteg under fasten — gæs var jo en slags frugter.

I katolske Venezuela spiser man kapivarer. Kapivaren er verdens største gnaver — populært sagt: En rotte på 50 - 75 kg. Den kristne logik er, at når kapivaren lever meget af tiden i vand, må den være en fisk. Det samme gjaldt i Canada i 1700-tallet, hvor man havde lov til at spise bævere under fasten.

Verden ville måske være et bedre sted uden religion, men også lidt kedeligere.

Fasten

Kristen tegneserie
Englene sørger for Jesus i ørkenen.

Bibelen nævner ofte faste i positive vendinger, men der står ingen steder noget om, hvad faste er, hvad man må spise, og hvornår og hvad tid man må spise det. Der står slet ingen steder, at man skal faste i 40 dage undtagen søndage op til påsken.

De tre synoptiske evangelier fortæller, at Jesus fastede 40 dage i ørkenen lige efter dåben, men for det første skete det ikke op til påsken, for det andet står der ikke, at han afbrød fasten hver søndag, for det tredje står der, at »englene sørgede for ham« (Markus 1,13), og for det fjerde insisterer Johannes på, at Jesus slet ikke var ude i ørkenen og faste, men i stedet var taget til bryllup i Kana, hvor han lavede vand til vin.

Påske

Hvad har påsken med kristendommen at gøre?

Påsken er en gammel nordisk forårsfest, hvor man fejrer, at vinteren er overstået, at hønsene lægger æg igen, at dyrene får unger, og at blomster og korn springer frem. Bibelen siger intet om påskeæg, påskekyllinger, påskeharer, påskefrokoster og påskeøl, hvilket altsammen viser, at vores forfædre sagtens kunne finde ud af at fejre forårets komme, inden kristendommen.

Kristendommen har overtaget den gamle fest fra den "hedenske" gudinde Eostre og erstattet den med påsken, hvor man fejrer, at Gud dræbte alle de førstefødte drenge i Egypten. Desuden placerer evangelierne historien om Jesus' korsfæstelse og genopstandelse ved påsketid.

Den påske, der beskrives i Bibelen, har intet at gøre med den påske, de kristne fejrer. Den bibelske påske varer kun 1 dag (længere tog det ikke Gud at dræbe alle de førstefødte i Egypten), og kan falde på en vilkårlig ugedag. Læs meget mere i forrige afsnit om, hvad påsken er, og hvornår den fejres.

Palmesøndag

Palmesøndag er søndagen før påsken. Navnet hentyder til, da Jesus red ind i Jerusalem på to eller tre æsler: »De tog da palmegrene og gik ham i møde« (Johannes 12,13).

tre æsler
Palmesøndag red Jesus på tre æsler.

Det er kun Johannes, der nævner disse palmegrene. Ifølge Matthæus kastede folk kapper og grene på vejen: »Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen« (Matthæus 21,8), og i Lukasevangeliet er der kun kapper, og ingen grene.

I Markusevangeliet skærer folk strå fra marken, men Bibelselskabet fusker med oversættelsen og skriver "kviste" i stedet for strå: »grønne kviste, som de havde skåret af på markerne«, så det lugter lidt af palmer. Jeg ved ikke, om Bibelselskabet tror, der vokser palmer på marken.

Med hensyn til placeringen af denne dag, er det kun Johannes, der fortæller, hvornår Jesus fik sine palmer/grene/strå.

Johannes 11,54 Derfor færdedes Jesus ikke længere offentligt blandt jøderne, men gik ud på landet, nær ørkenen, til en by ved navn Efraim; dér blev han sammen med disciplene.
[.. .. ..] [...]
Johannes 12,1 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
[.. .. ..] [...]
Johannes 12,12 Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem.
Johannes 12,13 De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!

Betania og Efraim
Betania og Efraim

Den kristne logik er formentlig noget i retning af, at "seks dage før" og "næste dag" tilsammen giver "fem dage før påske", og hvis påsken er langfredag, så må indtoget i Jerusalem have sket på en søndag.

Problemerne er selvfølgelig de sædvanlige: At Jesus ikke blev korsfæstet langfredag, og at Johannes er uenig med de andre evangelier, om hvilken dag Jesus blev korsfæstet. Men derudover er der et endnu større problem:

Der står jo i Johannes 11,54 og 12,1 (citeret foroven), at Jesus havde gemt sig i byen Efraim, indtil han kom til Betania dagen før indtoget i Jerusalem. Men dagen før palmesøndag er som bekendt lørdag, jødernes sabbat. På sabbatsdagen må man kun bevæge sig en sabbatsvej, der af Bibelselskabet defineres som: »den strækning, som man efter jødisk tradition måtte gå på en sabbat (ca. 1000 m)«. Fra Efraim til Betania er der 20 kilometer gennem bjerge og ørken (billedet til venstre).

Det er selvfølgelig utænkeligt, at en skriftklog rabbi som Jesus skulle have brudt sabbatten, der er et af De Ti Bud. Ergo har »seks dage før påske« ikke været lørdag, og Jesus har ikke fået sine palmer om søndagen.

Skærtorsdag

den sidste nadver
Ifølge tre af evangelierne indstiftede Jesus nadveren skærtorsdag.
fodvask
Ifølge Johannes var der ingen nadver. I stedet for vaskede Jesus disciplenes fødder.

Her fejrer man indstiftelsen af nadveren.

I Johannesevangeliet indstifter Jesus ikke nogen nadver — istedet vasker han sine tolv apostles fødder. I gamle dage, da danskerne var katolikker, vaskede præsten også fødderne på tolv af menighedsmedlemmerne. Deraf kommer navnet skærtorsdag, fordi menighedens fødder blev rensede (ligesom deres sjæle senere skulle blive renset i skærsilden). På engelsk hedder skærtorsdag bl.a. "Maundy Thursday", og dette menes, at komme fra Johannes 13,34, hvor Jesus efter fodvasken siger »Et nyt bud giver jeg jer«, "Mandatum novum do vobis".

Efter Reformationen blev dette ritual afskaffet — åbenbart gad de lutheranske præster ikke at vaske bøndernes beskidte fødder. Nu er det altså nadveren, der helligholdes denne dag, så egentlig burde dagen hedde Fede Torsdag ligesom Fede Mandag, men sådan fungerer kristendommen ikke.

Hertil er der kun at bemærke, at ifølge Johannesevangeliet døde Jesus, lige før påsken startede. Det er en vigtig pointe for Johannes, at Jesus dør samtidig med, at jøderne slagter deres påskelam. Derfor kan Jesus umuligt have siddet ved nadveren og spist af påskelammet.

Desuden blev Jesus ikke blev korsfæstet langfredag, og derfor kan dagen før ikke have været en torsdag.

Langfredag

Dannebrog på halv stang Kort og godt: Jesus blev ikke korsfæstet langfredag, og han blev ikke korsfæstet i påsken

Påskedag

Hollar
Jesus genopstår lørdag aften. Bemærk den sovende vagt.

Ifølge Bibelen er påsken den 14. dag i årets første måned efter den jødiske kalender (2 Mosebog 12,1-6, 3 Mosebog 23,5) og kan falde på enhver ugedag. De kristne ignorerer Bibelen og flytter påsken frem til den følgende søndag for at fejre, at Jesus genopstod søndag morgen. Dermed er 1. påskedag første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Faktisk er det en vigtig pointe, at den kristne påske ikke må falde samtidigt med den jødiske, eftersom Jesus genopstod efter den jødiske påske. Hertil er der bare at bemærke, at der ingen steder i Bibelen står, at Gud har indført en ny påske for de kristne.

2 Mosebog 12,2: "Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af årets måneder.
[...]
2 Mosebog 12,6: I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på.
3 Mosebog 23,5: På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren.

Der står ingen steder, hvornår Jesus genopstod (undtagen Markus 16,9, der er et nyere kristent falskneri). Bibelen siger kun, at graven var tom, da disciplene kom til den. Ifølge Matthæusevangeliet opstod Jesus lørdag aften (eller rettere: graven var tom lørdag aften), hvilket jo også stemmer med, at han havde erklæret, at han ville være tre dage og tre nætter i graven.

Læs meget mere i forrige afsnit om, hvad påsken er, og hvornår den fejres.

Store Bededag

Store Bededag falder fjerde fredag efter påske.

Dagen er indført af biskop Hans Bagger i 1686, og der står absolut intet om den i Bibelen.

Kristi Himmelfartsdag

Kristi himmelfart - Vester Broby Kirke
På danske kalkmalerier vises det altid, hvordan Jesus gør så kraftigt afsæt, at hans fødder sætter aftryk på klippen.

På denne dag fejrer man, at Jesus lige pludselig havde lært at flyve. Dagen ligger 40 dage efter påsken.

Ifølge Apostlenes Gerninger boede Jesus — i al hemmelighed — sammen med sine apostle i 40 dage efter genopstandelsen. Det pudsige er, at man normalt regner med, at det er den samme forfatter, der har skrevet Apostlenes Gerninger og Lukasevangeliet, men her modsiger de to bøger faktisk hinanden.

I Lukasevangeliet sker himmelfarten samme dag som opstandelsen — d.v.s. påskesøndag. Det står ganske vist ikke rent ud, men læs evt. kapitel 24: Kvinderne og Peter ser den tomme grav, »Men samme dag« (vers 13) viser Jesus sig for to ukendte disciple i Emmaus, hvorefter »de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem« (vers 33), hvor de mødte de andre disciple, og »mens de talte om dette« (36) dukkede Jesus op, spiste lidt mad, hvorefter »han tog dem med ud af byen« (50) »og blev båret op til himlen« (51).

Hvis der er 40 dage i denne fortælling, er de godt gemt.

I Johannesevangeliet sker himmelfarten umiddelbart efter genopstandelsen. Jesus fortæller Maria Magdalena, at hun skal give apostlene besked: »gå hen til mine brødre«. Han skal lige tage sig en flyvetur, før han møder apostlene om aftenen:

Johannes 20,17 Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud."
Johannes 20,18 Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette til hende.
Johannes 20,19 Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!"

Der er ingen himmelfart i Matthæusevangeliet. I Markus er himmelfarten kun med i de tolv falske vers.

Pinse

Pinsen ligger 50 dage efter påsken. Navnet kommer af de græske ord for 50: "pentêkostê".

I pinsen fejrer man, at der kommer lidt blæsevejr, og de dumme disciple tror, at jorden er ved at gå under. Disciplene taler i vildelse, så naboerne mener, at apostlene »har drukket sig fulde i sød vin«. Peter må bedyre, at det skam ikke er fuldemandssnak, men helligånden — spiritus sanctus — der er kommet over dem. Dommedag er nær, og pinsemiraklet var endnu et tegn på, at de levede »i de sidste dage«:

Johannes Døberen og Treenigheden
Jesus modtog helligånden ved dåben. Gjorde hans disciple også det, da de blev døbt?

Apost. G. 2,13 Men andre spottede og sagde: "De har drukket sig fulde i sød vin."
Apost. G. 2,14 Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: "Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord:
Apost. G. 2,15 Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen.
Apost. G. 2,16 Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel:
Apost. G. 2,17 Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme.

Det mærkelige er altså, at Kirken i dag kan fejre, at disciplene fik helligånden »i de sidste dage« for næsten 2.000 år siden. Jordens undergang må være aflyst igen.

Endnu pudsigere er det, at ifølge Johannesevangeliet fik disciplene allerede Helligånden i påsken, nemlig da Jesus lige var opstanden:

Johannes 20,19 Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!"
Johannes 20,20 Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sinte side. Disciplene blev glade, da de så Herren.
Johannes 20,21 Jesus sagde igen til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer."
Johannes 20,22 Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden!

Og ikke bare det. Vi får at vide, at Jesus og hans disciple havde gået og døbt:

Johannes 3,26 og de gik hen til Johannes og sagde: "Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham."
[.. .. ..] [...]
Johannes 4,2 - det var ganske vist ikke Jesus selv, men hans disciple, der døbte -

Jesus døber, og hans disciple døber. Men er disciplene selv blevet døbt? Det står ganske vist ingen steder, men det ville være mærkeligt andet. Og hvem har så døbt dem? Det står heller ingen steder, men det ville være mærkeligt, hvis det ikke var deres egen mester, Jesus. Og gav Jesus dem så Helligånden ved dåben? Det skulle man tro. Det står i al fald i alle fire evangelier: »Det er ham, […] der døber med Helligånden« (Johannes 1,33), »han skal døbe jer med Helligånden« (Markus 1,8) og »Han skal døbe jer med Helligånden og ild« (Matthæus 3,11, Lukas 3,16).

Så hvornår fik de egentlig helligånden? Ved dåben, ved påske, ved pinse eller lige før dommedag?

 
Guds hånd

Denne sektion handler om de kristne helligdage.

Det forrige handlede om den gregorianske kalender.

Det næste handler om Sankthans.

I Denne Sektion om Kristne Helligdage

Yderligere information


Venstre Højre Op til Helligdage