Hvad siger Bibelen om Dagene omkring Julen?

I forrige afsnit så vi, at Julen er en hedensk tradition, som de kristne har stjålet. Hvis Bibelen overhovedet siger noget om Jesus' fødselsdag, så er det, at fødslen ikke skete om vinteren.

På denne side vil kigge på de helligdage, der følger julen.

Juledagene

Jesus i krybben Katolsk kunst Lad mig starte med en af mine yndlings-aversioner: krybbespil.

Vi ved selvfølgelig alle, at julenisser, julemanden med rensdyrene, juletræer, risengrød, julegaver, julehjerter, musetrapper, lametta, Anders And og Chip & Chap, flæskesteg, juleøl, mandelgaver, gløgg o.s.v., o.s.v., intet har at skaffe med hverken Bibelen eller kristendommen. Men krybbespillene er godt nok det mest ukristelige ævl overhovedet: Stjernen, der lyser over den lille krybbe i stalden, og engle, der daler ned i skjul (så Kong Herodes ikke ser dem) og fører hyrderne på markerne hen til de hellige tre konger. En sådan historie står ingen steder i Bibelen.

Det er to forskellige historier, der her er rodet sammen: Stjernen, de hellige tre konger, Kong Herodes, barnemordet i Betlehem og flugten til Ægypten optræder i Matthæusevangeliet, og kun dér — mens Mariæ bebudelse, rejsen til Betlehem på æselryg, verden der skulle skrives i mandtal, det overfyldte herberg, fødslen i krybben og hyrderne på marken kun optræder i Lukasevangeliet.

Matthæus' historie foregår et sted mellem år 37 f.Kr. og 6 f.Kr. — nærmere kan vi ikke komme det — og i øvrigt tog det et år eller to, før de hellige tre konger kom fra hele vejen fra Østerland. Lukas' lader Jesus blive født år mellem 11 og 42 år senere: år 6 e.Kr., og ingen af de to historier har noget med Julen at gøre.

Se evt. mere om Jesus' fødsel og kronologien.

Nytår

Jesus omskæres
Jesusbarnet bliver omskåret 8 dage efter jul.
Forhåbentlig ryster præsten ikke på hånden, mens han ser på skihop fra Garmisch-Partenkirchen.

Selve nytåret er ikke en kristen helligdag som sådan, men 1. januar tæller alligevel som en af folkekirkens helligdage, fordi Kirken på denne dag fejrer Kristi Omskærelse. Hvis Jesus var født 25. december (hvad han ikke var), og blev omskåret på ottendedagen (Lukas 2,21), ville 1. januar være den første gang, at Jesus gav sit kostbare blod for menneskeheden.

Næste gang du får rejer til nytårsmiddagen, så husk at sende en tanke til Baby Jesus' blodige tissemand.

Lukas 2,21: Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

Helligtrekongersaften

Stjernen over Betlehem Den 6. januar er Helligtrekongersdag — tolv dage efter 1. juledag.

Der står ikke noget i Bibelen om, at de vise mænd skulle have foretaget den lange rejse fra Østerland på kun tolv dage. Det tager trods alt lidt tid at observere stjernen, fortolke resultatet og bagefter at få arrangeret en karavane (man rejser ikke ubevogtet gennem ørkenen med guld, røgelse og myrra skær).

Miraklet i kornmarken
Herodes' soldater standser ved det fuldmodne korn.
Tidebog fra ca. 1500.

Man kan se, at der er gået en rum tid, fordi Matthæus i episoden om de vise mænd seks gange omtaler Jesus som et barn, og alle seks gange bruger han ordet "paidion", der betegner et barn af hvilkensomhelst alder.(1) Bibelen har masser af ord for spædbørn, som Matthæus bruger i andre sammenhænge, og som han kunne bruge her, hvis han ønskede at sige, at Jesus var nyfødt.

Faktisk gik der et år eller to fra Jesus' fødsel til de vise mænds ankomst. Kong Herodes spurgte dem, hvornår de havde set stjernen, og bagefter lod han »alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd« (Matthæus 2,16). Ergo er der gået knap to år mellem fødslen og stjernen.

Bibelen fortæller os altså ikke andet end, at der gik et par år, før de hellige tre konger aflagde deres besøg; den fortæller intet om datoen. Til gengæld har de kristne i mange hundrede år fortalt en populær legende: Da den hellige familie flygtede fra barnemordet i Betlehem, krydsede de en nysået kornmark. Ved et mirakel voksede kornet straks op, og næste morgen begyndte bonden at høste kornet (billedet til højre). Da Herodes' soldater ankom, kunne bonden ganske sandfærdigt fortælle dem, at han havde set den hellige familie, dengang marken var nysået. Derefter opgav soldaterne forfølgelsen.

Denne historie foregår tydeligvis ikke ved juletid: Dels har bonden ikke sået sin mark den 6. januar, og dels ville Herodes' soldater undre sig, hvis bonden stod og høstede marken den 7. januar. Historien om de hellige tre konger må, ifølge denne meget kristne legende, foregå om sommeren eller efteråret.

I øvrigt var de hellige tre konger hverken hellige, tre eller konger, og Jesus blev ikke født 1. juledag.

Kyndelmisse

Kyndelmisse (latin: missa candelarum) er en gammel helligdag — midvinter — som de kristne har hugget eller døbt eller, hvad de nu kalder det. Oprindeligt markerede midvinter, at halvdelen af vinteren var gået. Det er derfor, "kyndelmisse slår sin knude" eller, som Jeppe Aakjær skriver: "og nu kom Kjørmes-Knud!".

Kyndelmisse falder 2. februar — 40 dage efter jul og 33 dage efter Jesus' omskærelse. Det tog nemlig Maria 7 + 33 dage at blive renset og at sone for den synd, det var at føde Jesus. Derfor hedder kyndelmisse også Mariæ renselsesdag.

Vi citerer lige Moseloven:

Jesus i synagogen
Francesco Francia: Den spæde Jesus fremvises i templet. Bemærk duerne i Josefs hånd.

3 Mosebog 12,2 Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation.
3 Mosebog 12,3 På den ottende dag skal drengens forhud omskæres.
3 Mosebog 12,4 I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi.
[.. .. ..][. . .]
3 Mosebog 12,6 Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet.
[.. .. ..][. . .]
3 Mosebog 12,8 Men hvis hun ikke har råd til et lam, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer. På den måde skaffer præsten hende soning; så er hun ren.

. . . og disse regler måtte Maria rette sig efter, så Josef fandt sig et par turtelduer (billedet til højre):

Lukas 2,22 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren.
Lukas 2,23 - som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« -
Lukas 2,24 og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

I øvrigt er renselsestiden dobbelt så stor efter en pigefødsel som efter en drengefødsel. Det vil sige, at hvis Jesus havde været en pige, ville kyndelmisse falde 40 dage senere.

Husk til næste kyndelmisse at spørge din lokale præst/imam/shamam, hvorfor Maria skulle renses efter en ubesmittet undfangelse, og hvordan det kunne være en synd at føde Guds søn.

Bemærk også, at der står »deres renselsesdage« — d.v.s. at Jesus har været uren i 40 dage. I gamle dage var Biblerne forfalskede, så der stod "hendes" i stedet for "deres":

Lukas 2,22 Og der hendes Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, at fremstille ham for Herren,
(Bibel fra 1897)

I dag er dette falskneri fjernet igen (læs evt. mere om de 6.000 forfalskninger), så spørg også din præst, hvorfor Jesus skulle renses, hvis han var født uden synd.

I mellemtiden ser vi på, hvad Bibelen siger om påske.

 
Guds hånd

Denne sektion handler om de kristne helligdage.

Det forrige handlede om hvad Bibelen siger om jul.

Det næste handler om hvad Bibelen siger om påske.

I Denne Sektion om Kristne Helligdage

Yderligere information


Fodnoter: (1)

paidion . . .: Til sammenligning bruges "paidion" i Markus 5,39-41 fire gange om en pige på tolv år.

I Johannes 21,5 kalder Jesus sine disciple for "paidion": »Børn, har I noget at spise?«. I 1 Johannesbrev 2,14 kaldes nogle af læserne for "paidion": »Jeg har skrevet til jer, børn: I kender Faderen«.


Venstre Højre Op til Helligdage