Man skulle tro, at det nye testamente var skrevet på hebraisk eller aramæisk - dvs. de sprog, som Jesus selv talte.
Imidlertid er de ældste overlevende manuskripter skrevet på græsk - og det er tydeligt, at evangelister og apostle er afhængige af Septuaginta — det vil sige, at de har læst Det Gamle Testamente i en græsk oversættelse. Men ikke nok med det, forfatterne afslører ofte en ukendskab til jødisk levevis, der viser, at forfatterne ikke engang er græsk-talende jøder, men grækere
.Ind imellem kommer hebraiske og aramæiske ord, der "udlægges":
Matthæus 1,23 »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os.
Matthæus 27,23 Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata – det betyder Hovedskalsted –
Markus 5,41 Så tog han barnets hånd og sagde til hende: »Talitha kum!« – det betyder: »Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!«
Hvis den oprindelige tekst havde været på hebraisk eller aramæisk, ville disse forklaringer have set underlige ud! Teoretisk set kunne forfatterne være græsktalende jøder, der havde oversat teksten meget frit. Men der er mere:
Især Johannes taler meget om "jøderne":
Johannes 2,6 Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande.
Johannes 2,13 Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem.
Johannes 2,18 Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?«
Johannes 2,20 Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?«
Johannes 3,1 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd.
Markus 7,3 Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering;
Og så videre, og så videre. Det burde være indlysende, at når handlingen foregår i Judæa, og Jesus selv var jøde, så handler historien selvfølgelig ikke om aztekere eller zuluer. En jødisk forfatter havde nok skrevet "vores regler for renselse", "vores påske" o.s.v.
Vi læser om Jesus genopstandelse:
Matthæus 28,1 Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven.
Matthæus 28,2 Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den.
Sabbatten er om lørdagen, og det er tydeligt, at forfatteren tror, at søndagen starter om morgenen ved solopgang.
Men dette er forkert. Jøderne regnede (og regner stadig) med, at dagen starter ved solnedgang. Det vil sige, at sabbatten slutter (og søndagen begynder) lørdag aften.
Vi læser, at Jesus og hans disciple spadserede en tur efter at have spist deres påskemåltid:
Matthæus 26,19 Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.
Matthæus 26,20 Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv.
[.. .. ..][. . .]
Matthæus 26,30 Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Til trods for at, der er forbud mod at gå udendøre Påskenat.
2 Mosebog 12,22 Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus, før det bliver morgen.
[.. .. ..][. . .]
2 Mosebog 12,24 Dette skal I overholde som en forordning for jer og jeres børn til evig tid.
2 Mosebog 12,25 Når I kommer til det land, Herren vil give jer, sådan som han har lovet, skal I overholde denne skik.(1)
Jesus tog ægteskabet meget alvorligt:
Markus 10,11 og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende;
Markus 10,12 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.«
Ovenstående kan ikke være skrevet af en jøde, da Moseloven ikke giver kvinder mulighed for at skille sig. Det vidste Paulus godt. Paulus-brevene er ældre end evangelierne, og Paulus var åbenbart mere bekendt med jødiske regler end Markus:
1 Korinth. 10,11 De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke må skille sig fra sin mand
|
| Grise er urene dyr - også Antoniusgrise |
Jesus uddrev en flok onde ånder af en mand:
Matthæus 8,28 Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej.
Matthæus 8,29 De råbte og sagde: »Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?«
Matthæus 8,30 Et stykke borte gik der en stor flok svin og fandt føde;
Matthæus 8,31 og dæmonerne bad ham: «Driver du os ud, så send os i den flok svin.«
Matthæus 8,32 Han sagde: »Gå!« og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet.
Matthæus 8,33 Men svinehyrderne løb deres vej og kom ind til byen og fortalte alt, også det om de besatte.
Matthæus 8,34 Så gik hele byen ud for at møde Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.
Det var jo ikke særligt pænt gjort af Jesus - hverken over for grisene eller deres ejere. Man ser også, at selvom de to besatte "var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej", foretrak de lokale beboere alligevel galningerne frem for Jesus!
Det afgørende punkt er imidlertid, at der gik en svineflok med hyrder. Som alle og enhver ved - undtagen den græske forfatter - anser jøderne svinet for urent, og de har altså ingen svineflokke og svinehyrder.
Matthæus er lidt mere jødisk-kyndige end de 3 andre evangelister, og derfor er der talrige eksempler på, at Matthæus retter fejl i Markus.
Konklusion: Evangelierne er forfattet af folk, der hverken var jøder eller bekendt med jødisk levevis.
(1) Som ateist tror jeg selvfølgelig ikke på Bibelen - men jeg betragter den som autoritativ, hvad angår jødernes leveregler.
