Det Gamle Testamente

Sider i denne sektion

Uden for denne sektion:

Moses Kristne mennesker har et uldent forhold til Det Gamle Testamente.

På den ene side ville man helst "glemme" de mange massemord, de racistiske leveregler, den blodtørstige og smålige stammegud, de absurde og brutale Moselove, renselsesritualerne og de tre årlige valfarter til Jerusalem. Selv de mest kristne danskere ignorerer Guds ord og spiser svinekød og rejer, går med tøj vævet af uld og hør og arbejder gladeligt om lørdagen. Moseloven kan til nød bruges af kirkens højrefløj til at argumentere mod kvinderettigheder og homo-vielser.

To ting kan Det Gamle Testamente dog stadig bruges til. Det ene er De Ti Bud som åbenbart er noget af det ypperligste, nogen stammegud nogensinde har udtalt til en gedehyrde. Lutheranere, protestanter, katolikker og jøder kan ikke blive enige om, hvad De Ti Bud er for nogle, men 10 er et dejligt rundt tal, og så må De Ti Bud være gode.

Den anden ting er profetier om Jesus. Ved festlige lejligheder hævdes det, at der er 300 profetier i Det Gamle Testamente om Jesus - og i den forbindelse skal hvert ord i Det Gamle Testamente vejes på guldvægt.

Her har de kristne tilsyneladende et vandtæt alibi. I de sidste 1.500 år har kirken brugt den jødiske TaNaCH som grundlag for Det Gamle Testamente. Det vil sige, at man har en anden religion som garanti for profetiernes indhold — oven i købet en religion, der ikke selv anerkender Jesus som Messias.

Dette er dog et tveægget sværd. Sagen er nemlig, at i de første 4-500 år baserede kirken Det Gamle Testamente på en græsk teksttradition — den såkaldte Septuaginta — og dengang Helligånden fik evangelister og apostle til at lede efter noget, der kunne ligne profetier, kiggede de i Septuaginta.

Resultatet er at alt for ofte, at når Det Nye Testamente siger, Jesus har opfyldt en eller anden profeti, så siger profetien i Det Gamle Testamente noget helt andet end det, Jesus har opfyldt. Det kendteste eksempel er, at Jesus blev født af en jomfru, fordi oversætteren af Septuaginta havde skrevet "jomfru" i stedet for "ung kvinde". Et andet og endnu sjovere eksempel er, når den ene evangelist får Jesus til at ride på to æsler.

Som skeptiker kan man undre sig over, at Helligånden er bedre til at læse græsk end til hebraisk.