Galilæas Hav eller Genesaret Sø?

Raphael: Disciplene på fisketur
I Johannesevangeliet tager Jesus sin endelige afsked med disciplene ved Tiberias Sø (maleri af Raphael).

En forbløffende stor del af handlingen i evangelierne foregår omkring Galilæas Sø.

Lige fra Jesus kalder sine første apostle ved deres fiskerbåde, til han tager endelig afsked ved Tiberias' Sø, går Jesus konstant ind og ud af skibene, og sejler frem og tilbage fra kyst til kyst, hvis ikke han ligefrem spadserer hen over vandet. Det gælder især Markusevangeliet, hvor man næsten får indtrykket af, at handlingen foregår i det Græske Øhav, og at forfatteren bygger sin historie på Odysseen!

Man glemmer let, at virkelighedens Judæa mere var domineret af ørken, og at alle disse sejlture foregår på et og samme sted, nemlig Galilæas Sø. Denne sø optræder dårligt nok i Det Gamle Testamente, men i historierne om Jesus er søen ikke bare i centrum af begivenhederne — den bliver af forfatterne udnævnt til et hav: »Det Galilæiske Hav« eller »the sea of Galilee«.

Lad os kigge på søen og dens mange navne.

Kinneretsøen

Erobrede byer i Kanaan
Listen over byer i Kanaan, der var erobrede af Tuthmosis III. Nr. 34 er Kinneret.

I Det Gamle Testamente foregår handlingen det meste af tiden længere sydpå i landet. De få gange byen Kinneret og søen nævnes (7 gange tilsammen) er mest i forbindelse med afgrænsning af territorier.

4 Mosebog 34,10 Som grænse i øst skal I trække en linie fra Hasar-Enan til Shefam.
4 Mosebog 34,11 Så skal grænsen gå ned fra Shefam til Ribla øst for Ajin, og grænsen skal fortsætte ned og støde til bjergryggen øst for Kinneretsøen.

Byen Kinneret er meget gammel. På templet i Karnak har den Egyptiske farao Tuthmosis III ladet indhugge en liste over de byer, han havde erobret i Kanaan. Her er Kinneret nr. 34.(1) Byen optræder også i det lige så gamle Papyrus 1116A sammen med ti andre kana'anæiske byer.(2)

Tuthmosis III (også stavet: Thutmose III) regerede 1479-1425 f.Kr. Det vil sige, at vi har originale førstehåndskilder til byens eksistens, der er skrevet før jødernes flugt fra Egypten (hvis dette nogensinde er sket) og før jødernes erobring af Det Hellige Land.

Byens placering er mindre kendt, selvom byens placering i listerne fra Egypten og i Bibelen giver et spor. Tidligere mente man, byen havde ligget i den sydlige ende af søen ved Hirbet el-Kerak, men siden 1920'erne har man i stedet ment, den lå i Tell el-'Orême / Tel Kinrot ved den nordvestlige søbred.

Selve søen hedder den dag i dag "Yam Kinneret" på hebraisk. Det foreslås, at navnet kunne komme af det hebraiske "kinnor", der betyder lyre eller harpe, og skulle hentyde til søens facon. Dette er dog svært at tro: Dels var det byen (og ikke søen), der hed Kinneret på Tuthmosis' tid; dels ville det kræve, at folk skulle have set søen ovenfra (med mindre Gud Fader i Himlen har fortalt dem det); og dels er navnet, som vi kan se af de egyptiske kilder, ældre end jødernes tilstedeværelse i landet.

Gennesar-søen / Genesaret Sø

Jesus krydser Genesaret Sø De apokryfe bøger er nyere end Det Gamle Testamente, og her optræder søen en enkelt gang:

1 Makkabæer 11,67 Jonatan og hans hær slog lejr ved Genesaret Sø, og tidligt næste morgen brød de op og drog til sletten ved Hasor.

Faktisk står der ikke Genesaret Sø i den græske tekst; der står "udôr tou gennêsar" — Gennêsar's vand.

Historikeren Josephus bruger næsten samme formulering, når han fortæller den samme historie om Jonatan: »Jonathan moved from Galilee, from the waters known as Gennesar« (Jødernes Oldtid 13,5,7).

Er Gennesar det samme ord som Kinneret? Det mener de fleste (inklusive Bibelselskabet). Der er i al fald ingen tvivl om, at det er den samme sø, og det er søen, der er emnet for denne artikel.

Jesus på badeferie
Jesus på Genesaret Sø.
(Ungdomsbillede)

Josephus nævner denne sø en del gange. I forbindelse med stammen Zebulons område (Jødernes Oldtid 5,1,22) skriver han "Genêsaridos"; i forbindelse med Jonatan (citeret foroven) skriver han "Gennêsarôn"; når Filip gør landsbyen Betsajda om til en rigtig by, eller når Herodes Antipas grundlægger byen Tiberias, skriver Josephus i begge tilfælde "Gennêsaritidi". I Jødernes Krig bruger han derimod "Gennêsar" — samme form som i 1 Makkabæerbog:

Den Jødiske Krig 2,20,6 [...] Desuden befæstede han hulerne ved Genesar sø i det såkaldte nedre Galilaia [...]

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

Josephus
Josephus med spids "jødisk" hat

Den Jødiske Krig 3,10,1-8
(1) Herfra rykkede Vespasian videre frem og slog lejr mellem Tiberias og Taricheai, og han befæstede lejren særlig stærkt, fordi han forudså, at krigen i denne egn ville trække i langdrag; for alle oprørerne var strømmet til Taricheai, da de stolede på byens stærke befæstning og på dens beliggenhed ved søen, som af egnens beboere kaldes Gennesar. Byen, der ligesom Tiberias ligger ved foden af et bjerg, var nemlig blevet stærkt befæstet af Josefus på alle sider bortset fra den side, der beskylles af søen; dog ikke så godt befæstet som Tiberias.
[...]

(7) Gennesar har sit navn efter det tilgrænsende område. Den er 40 stadier bred og 140 stadier lang. Trods dens udstrækning er dens vand fersk og velegnet til drikkevand; det er klarere end det grumsede sumpvand, og det er rent, da søen på alle sider har stenede eller sandede bredder.

[...] De flyder efter yderligere 120 stadier neden for byen Julias midt gennem Gennesar-søen, og efter at have tilbagelagt en lang strækning gennem et ørkenområde udmunder den i Asfalt-søen.

(8) Langs Gennesar-søen strækker der sig et landskab af samme navn […]

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

I Det Nye Testamente er navneformen ikke "Gennêsar", men "Gennêsaret". Navnet Genesaret optræder 3 gange, og to af gangene hentydes der til et landområde. Kun en enkelt gang bruges Gen(n)esaret om søen:

Lukas 5,1 Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord,

Galilæas Sø

Jesus på Livets Kilde Galilæa er et område i det nordlige Israel vest for søen. På hebraisk er Galilæa et ord ("gâlîyl"), der betyder ring eller region. Når ikke der er artikel foran ordet, oversættes det til kreds/region.

Dette giver forvirring i Esajas 8,23: »Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa«. Eftersom der ikke er artikel foran ordet, blev verset i den forrige oversættelse oversat til »Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds« (Esajas 9,1). Denne korrekte oversættelse er et problem for de kristne, der mener, at dette vers er profeti om, at Jesus skal flytte til Galilæa.

Hverken distriktet Galilæa eller søen omtales særligt meget i Det Gamle Testamente. Galilæa omtales seks gange i Det Gamle Testamente — sådan cirka.(3)

Galilæa og Galilæas Sø optræder langt hyppigere i Det Nye Testamente end i Det Gamle. I Det Nye Testamente optræder "Galilæa" 61 gange og "galilæer" 11 gange.

Navnet Galilæas Sø bruges i alt fem gange.

Tiberias Sø

Lego: Jesus kalder sine disciple
Bibelen i LEGO: Jesus' disciple arbejdede som fiskere ved Galilæas Sø.

Som nævnt i forbifarten havde Herodes Antipas grundlagt byen Tiberias. Det skete omkring år 20 efter vor tidsregning, og meningen var, at byen skulle være hovedstaden i hans rige.

De rettro jøder undgik byen, dels fordi den var opkaldt efter den (vantro) romerske kejser, og dels fordi den var bygget på en gammel begravelsesplads. Det forhindrer naturligvis ikke Josephus i at beskrive "Tiberias-søen" for sine romerske læsere — mærkeligt nok uden at forklare sine romerske læsere, at Tiberias-søen er den samme som den "Gennêsar", han beskrev i samme bind:

Den Jødiske Krig 3,3,5 Det begynder ved Libanon-bjerget og Jordans kilder og strækker sig i bredden til Tiberias-søen, i længden fra landsbyen Arfa til Julias

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

Jesus i badet
Miraklet ved Genesaret Sø

Josephus fremhæver også forskellen på det dårlige vand i "Asfaltsøen" (d.v.s. Det Døde Hav) og det gode vand i Tiberiassøen:

Den Jødiske Krig 4,8,2
Slettens længde er 1.200 stadier, dens bredde 120; den gennemskæres af Jordanfloden og omfatter også to søer, Asfaltsøen og Tiberiassøen, som er meget forskellige. Asfaltsøens vand er saltholdigt og sterilt, Tiberiassøens er ferskvand, som fremmer plantevæksten.

(Citeret fra "Den Jødiske Krig" - oversat af Erling Harsberg. Museum Tusculanums forlag 1997)

I Bibelen optræder navnet Tiberias kun i Johannesevangeliet. Det er typisk, at dette romerske kejsernavn kun optræder i det nyeste og mest græske af de fire evangelier og i Josephus' værker.

Byen nævnes en gang (Johannes 6,23), mens søen nævnes i Jesus' sidste møde med apostlene og i Johannes 6,1, hvor man kan se, at Johannes bruger navnet Tiberias Sø synonymt med Galilæas Sø:

Johannes 6,23: Fra Tiberias kom der andre både hen i nærheden af det sted, hvor de havde spist brødet, efter at Herren havde takket.

Johannes 6,1 Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø.

Galilæas Sø eller det Galilæiske Hav?

Verdenshavet
-Fa'er! Er det Verdenshavet?
- Nei, lille Gysse Jesus, det er Frederiksholms Kanal.

Søen har altså mange navne, men langt oftere kaldes den bare for "søen": »han […] bosatte sig i Kapernaum ved søen«, »Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen«, »Da blev der et voldsomt uvejr på søen«, »hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen« o.s.v.

Hvis derimod vi kigger i den danske Bibel fra 1814, står der "hav" istedet for: »kom han, og boede i Capernaum, den som ligger hos havet«, »Petrus, og Andreas hans broder, som kastede garn i havet«, »da blev en stor storm i havet«, »den ganske svine-hiord nedstyrtede sig med hast af bakken i havet«. Det samme gælder for King James Bibel fra 1611: »the whole herd of swine ran violently down a steep place into the sea«.

Hvem har så ret? Skal der stå hav eller sø? Det er faktisk ikke helt let at besvare. Hvis vi starter med Det Gamle Testamente, så hedder søen som nævnt "Yam Kinneret" på hebraisk den dag i dag.

Ordet "yam" kan åbenbart både betyde hav og sø, men Bibelselskabet vælger, at Genesaret Sø skal være en sø uanset, hvad der står i teksten. Med deres sædvanlige betonpædagogik skriver Bibelselskabet, det der "burde" stå, i stedet for, det der rent faktisk står. For eksempel:

Josva 12,3 og over Araba-lavningen op til østsiden af Kinneretsøen og ned til østsiden af Araba-havet, Salthavet, i retning af Bet-ha-Jeshimot og sydpå til foden af Pisgas skråninger;

Vandringen på søen
Jesus på Genesaret Sø

I ovenstående vers står der "yam" tre gange i den hebraiske tekst. Bibelselskabet oversætter først "yam" til sø: »Kinnereten«, og bagefter til hav to gange »Araba-havet, Salthavet«. Guderne(!) må vide, hvad denne forskelsbehandling skyldes. Er det, fordi det Døde Hav er salt, eller fordi, det Døde Hav hedder noget med "hav" på dansk? Spørg din lokale præst.

Det gør ikke sagen bedre, at "yam" også kan betyde vest. Et eksempel er 5 Mosebog 33,23, der lyder »[…] Mod vest og syd skal han erobre land«, mens den den forrige oversættelse af samme vers lød »Søen og Søvejen har han i Eje«. En sjælden gang kan "yam" også betyde syd. Salme 107,3 lyder »og samlede fra landene, fra øst og vest, fra nord og syd« mens den den forrige oversættelse lød »og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet«.

Det samme ord kan altså betyder hav, sø, syd og vest. Man undrer sig over, at Gud ikke kunne have valgt et andet sprog til sine helligskrifter.

Situationen er ikke meget bedre i Det Nye Testamente Som udgangspunkt er der to ord i den græske tekst: "limnê", der betyder sø (tjek evt. konkordansen), og "thalassa", der betyder hav (tjek evt. konkordansen).

Lukas er den evangelist, der har det rigeste sprog, og han bruger konsekvent "limne", de fem steder, hvor han nævner søen — ligesom Josephus gør. Lukas bruger derimod ordet "thalassa", når det drejer sig om et hav: »Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet«, som f.eks. når der i Apostlenes Gerninger hentydes til byen Joppa ved Middelhavet: »Send nu nogle folk til Joppe efter en mand, […] hvis hus ligger ved havet«.

Men Lukas er den eneste evangelist, der bruger ordet "limnê".(4) Markus, Matthæus og Johannes bruger kun ordet "thalassa" (hav). Nu kunne man selvfølgelig indvende, at "thalassa" bare betyder "et stort vand" ligesom det hebraiske "yam", men ordet er formentlig en udvidelse af "als", der betyder salt. Derfor oversættes "thalassa" konsekvent til "sea" i King James Bibel og til "hav" i den danske Bibel fra 1814.

I Det Nye Testamente er det tilsyneladende Bibelselskabets strategi, at oversætte "thalassa" til "sø", når det drejer sig om Genesaret Sø, og ellers til "hav". Logikken er ikke altid til at gennemskue: I Åbenbaringen 18,17-19: »[…] og de, der har deres arbejde på havet, stod langt borte […] hvor alle med skibe i søen blev rige af hendes kostbarheder« er både "havet" og "søen" oversættelse af "thalassa".

Det går helt galt, når Jesus flytter til Kapernaum ved Galilæas Sø for at opfylde en profeti om, at Jesus vil kaste "et stort lys" over "Vejen langs Havet"_

Jesus på Galilæas Sø
Peter i havsnød

Matthæus 4,13 Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis land,
Matthæus 4,14 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Matthæus 4,15 Zebulons land og Naftalis land, Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa,
Matthæus 4,16 det folk, der sad i mørket, har set et stort lys, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem.

I ovenstående citat er "søen" og "havet" oversættelser af "thalassa".(5) Bibelselskabet oversætter teksten til "Vejen ved Havet" både i Matthæusevangeliet og i Esajas' profeti. De mener åbenbart, at Vejen ved Havet ligger med Middelhavet, og det kan de have mange gode grunde til at mene. Det gør bare profetien lidt mærkelig: Hvorfor flytter Jesus til Galilæas sø for at opfylde en profeti om at kaste et stort lys over en vej langs Middelhavet?

Her er den såkaldte profeti, som Matthæus hentyder til:

Esajas 8,23 Dog skal der ikke være mørke for landet, som nu er i trængsel. Som Herren tidligere bragte skam over Zebulons land og Naftalis land, bringer han i fremtiden ære over Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa.
Esajas 9,1 Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.

Ordet i Esajas' profeti er (naturligvis) "yam", så spørgsmålet er igen, om Esajas mener hav eller sø. Den berømte jødiske rabbi Rashi(6) (se det eksterne link forneden) mente, at Vejen langs Havet hentyder til Galilæas Sø: »the way of the sea: [Those dwelling by the Sea of Tiberias] (Kinnereth): that is the land of Naphtali, concerning whom it was said (Deut. 33:23): "The sea and the southland you shall inherit"«.

Den berømte rabbi mente altså, at Vejen ved Havet ligger ved Tiberias Sø / Kinneret Sø, og hans argument var, at stammen Naftalis område (der ligger ved Galilæas Sø) inkluderer "havet". Problemet er bare, at det vers, Rashi henviser til i sin argumentation, 5 Mosebog 33,23, kan, som vi allerede har set, ligeså godt oversættes til »[…] Mod vest og syd skal han erobre land«, som til »Søen og Søvejen har han i Eje«.

Hav, sø, syd og vest. Bibelen kan oversættes på mange måder. Som tidligere nævnt, står der heller ikke Galilæa i den korrekte oversættelse af Esajas' profeti.

 
Guds hånd

Se meget mere om Matthæus' profeti om Kapernaum ved Galilæas Sø.

Eksterne Links

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6)

Illustrationen med de mange by-navne på egyptisk er taget fra "Die Palästinaliste Thutmosis III" af Wilhelm Max Müller, 1907.

Der er almindelig enighed blandt forskere om, at de egyptiske bogstaver k-n-n-r-t er identisk med den bibelske by Kinneret. Müller pointerer sågar, at netop i dette tilfælde er den egyptiske gengivelse af navnet ekstra god: »Man beachte, dass die sehr gute ägyptische Wiedergabe die Form genau überliefert und sowohl die Verdoppelung des n als den ursprünglichen Plural auf -oth feststellt«.

Se selv her.

Papyrus 1116A har navn efter Eremitagen i Skt. Petersborg og kaldes i flæng Petersburg, Leningrad og Hermitage. Dokumentet er enten fra anden halvdel af Tuhtmosis III's regering eller fra Amenhotep II's tid.

De byer, der kan læses, er (med engelsk stavning): Megiddo, Chinnereth, Achshaph, Shimron, Ta'anach, Mishal, Sharon, Ashkelon og Hazor.

Det er svært at give et præcist svar:
I Det Nye Testamente bruges det græske ord "limnê" kun i Lukasevangeliet og om svovlsøen i Johannes' Åbenbaring.

Tjek evt. med konkordansen (klik på "Nestle-Aland").

Josephus bruger i reglen også ordet "limne".

For at være helt nøje: "ved søen" er en oversættelse af ordet "parathalassios").
Rashi levede fra 1040 til 1105 og hed egentlig Shlomo Yitzhaki, men han er mere kendt under akronymet RAbbi SHlomo Itzhaki.

Det eksterne link indeholder også Rashi's kommentarer.


Op til sektion om Det Nye Testamente