Flegon nævner ikke Jesus,
men han bruges sommetider som vidne til de mirakler, som Markus, Matthæus og Lukas
påstod skete, da Jesus døde (Johannes kender ikke noget til nogle mirakler).
Flegon levede i Tralles i Lilleasien i det andet århundrede. Hans hovedværk var Olympiader — en historiebog om tiden fra 1. til 229. olympiade (d.v.s fra 776 f.v.t. til 137 e.v.t.).
Det at Flegons historiebog slutter år 137 viser, at han skrev mindst 100 år efter Jesus' påståede korsfæstelse. Flegon er altså langt fra noget samtidigt vidne, og de fleste af hans værker er forsvundet, og overlever kun i brudstykker, når gejstlige og kirkefædre citerer ham.
Flegon nævner ikke Jesus,
men han bruges sommetider som vidne til de mirakler, som Markus, Matthæus og Lukas
påstod skete, da Jesus døde (Johannes kender ikke noget til nogle mirakler).
Lad os se først, hvilke mirakler det er, Flegon skal bevidne:
Matthæus 27,45 Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 27,51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede,
Matthæus 27,52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op,
Matthæus 27,53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.
Matthæus 27,54 Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: "Sandelig, han var Guds søn."
Alle tre evangelister er enige om, at der var mørke over hele jorden i 3 timer, og at forhænget i templet blev flænget. Men Matthæus, der altid skal overgå de andre i profetier og mirakler, fortæller, at det var et jordskælv, der flængede forhænget, selvom et jordskælv nok snarere ville vælte hele templet end rive et stykke stof over. Matthæus påstår oven i købet, at jordskælvet vækkede en masse døde mennesker, der derefter gik rundt i Jerusalem, mens byen var fyldt af pilgrimme til påsken.
Biskop Eusebius (ca. 275 – 339) er den eneste, der citerer Flegon (dvs. forsøger at gengive Flegon's egne ord). Det sker i Eusebius' krønike, der også er delvis forsvundet, men som dels overlever i Hieronymus' latinske oversættelse, og som dels bliver citeret af andre historikere. Eusebius ser ud til at citere Flegon ordret, så her kommer Flegons egne ord:
|
| Nikæa ligger i dagens Tyrkiet og hedder Íznik. |
In the fourth year, however, of olympiad 202, an eclipse of the sun happened, greater and more excellent than any that had happened before it; at the sixth hour, day turned into dark night, so that the stars were seen in the sky, and an earthquake in Bithynia toppled many buildings of the city of Nicaea.
Hieronymus' oversættelse af Eusebius' krønike, der citerer Flegon.
Flegon nævner altså et jordskælv og en solformørkelse i fjerde år af den 202. olympiade (d.v.s. år 32-33). Men jordskælvet foregår i Nikæa i Bitynien. Kig på kortet til højre: Et jordskælv i Nikæa (nuværende Íznik, helt oppe ved Sortehavet) ville ikke kunne mærkes i Jerusalem 900 kilometer væk. Det jordskælv, Flegon beskriver, har ikke noget gøre med Matthæus' jordskælv.
|
| Der kan ikke være solformørkelse i påsken. |
Hvad så med solformørkelsen? Hvor skete det henne? Ud fra sammenhængen blev den også observeret i Nikæa, men så ville den ikke kunne ses i Jerusalem; en solformørkelse dækker et område på 150 kilometer i bredden og bevæger sig vest-øst, ikke mod syd fra Nikæa til Jerusalem.
Flegon siger, at formørkelsen startede ved middagstid (sjette time), men han siger ikke noget om, at den skulle have varet i tre timer, som Bibelen påstår. En total solformørkelse kan højst vare 7½ minutter, så hvis Flegons solformørkelse havde varet 3 timer, skulle man tro, han havde bemærket det.
Hvilken dato skulle det i øvrigt være sket? Flegon siger ikke et ord om Jesus, fuldmåne eller påske. Man skulle ellers tro, at Flegon ville bemærke det, hvis solformørkelsen var sket i påsken, det er nemlig en fysisk umulighed.
Hvad tid på dagen skete jordskælvet? Ifølge Flegon skete jordskælvet i sjette time (kl. 12), mens Matthæus' jordskælv først skete i den niende time (kl. 15) — efter tre timers mørke.
Bortset fra årstallet (32-33) er der altså ikke skygge af grundlag for at tro, at Flegons jordskælv og solformørkelse er det samme, som det Matthæus beretter om. Og så er det som sagt kun Matthæus, der påstår, at der overhovedet var et jordskælv.
Eusebius citerer Flegon ordret, og viser dermed, at solformørkelsen og jordskælvet ikke har noget at gøre med beretningen i Bibelen.
Den version, kristne mennesker foretrækker at servere, stammer derimod fra George Syncellus, en gejstlig der i det 9. århundrede citerede en kristen historiker Julius Africanus, der i det 3. århundrede refererede Flegon, der som sagt skrev i det 2. århundrede. Her følger afsnittet i engelsk oversættelse (jeg burde oversætte det til dansk, men jeg synes, afsnittet er mishandlet nok allerede):
|
| Der kan ikke være solformørkelse i påsken. |
A most terrible darkness fell over all the world, the rocks were torn apart by an earthquake, and many places both in Judaea and the rest of the world were thrown down.
In the third book of his Histories Thallus dismisses this darkness as a solar eclipse, unreasonably, as it seems to me. For the Hebrews celebrate the Passover on Luna 14, and what happened to the Saviour occurred one day before the Passover. But an eclipse of the sun takes place when the moon passes under the sun.
The only time when this can happen is in the interval between the first day of the new moon and the last day of the old moon, when they are in conjunction.
How then could one believe an eclipse took place when the moon was almost in opposition to the sun? So be it. Let what had happened beguile the masses, and let this wonderful sign to the world be considered a solar eclipse through an optical [illusion].
Phlegon records that during the reign of Tiberius Caesar there was a complete solar eclipse at full moon from the sixth to the ninth hour; it is clear that this is the one. But what have eclipses to do with an earthquake, rocks breaking apart, resurrection of the dead, and a universal disturbance of this nature.
Surely no such event as this is recorded for a long period. But it was a darkness induced by God, because the Lord happened then to suffer.
George Syncellus citerer Julius Africanus, der refererer til Flegon
Så Africanus i det 3. århundrede fortæller, at "et forfærdeligt mørke faldt over hele verden", og at et jordskælv fik områder i "Judæa og resten af verden" til at styrte sammen. Africanus siger, at en historiker ved navn Thallus har kaldt mørket en solformørkelse, men dette afviser Africanus omgående, for han er udmærket klar over, at der ikke kan forekomme solformørkelser i påsken. Naturstridigheden bekræfter bare den kristne historiker i, at det er et mirakel.
|
|
| Tralles ligger i dagens Tyrkiet og hedder Aydin. |
Derefter siger Africanus, at Flegon har sagt, at der var en solformørkelse ved fuldmåne fra sjette time til niende time. Desværre citerer Africanus ikke Flegon, han siger bare, at Flegon har sagt det. Men nu har vi jo allerede læst Eusebius, som rent faktisk citerede Flegon, og i dette citat siger Flegon ikke noget om fuldmåne eller, at det varede 3 timer. Africanus modsiger også Flegon i, at det skulle være en almindelig solformørkelse. Africanus insisterer på, at mørket var et mirakel, ligesom jordskælvet og genopvækkelsen af døde, og at mørket kom fra Gud, fordi Gud led.
Kristne mennesker, der forsøger at benytte Africanus, sætter sig mellem to stole. På den ene side, vil man gerne hævde, at alle Jesus' mirakler, tegn og gerninger var lokale mirakler for dermed at bortforklare, at samtlige græske, romerske og jødiske historikere har overset dem. En yndet bortforklaring er, at når evangelisterne skriver, at der var mørke over hele jorden (Markus 15,33, Markus 15,33: Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Matthæus 27,45, Matthæus 27,45: Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Lukas 23,44), Lukas 23,44: Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, så betyder det i virkeligheden "Jerusalems forstæder".
Men nu fortæller den kristne historiker Africanus os, at det forfærdelige mørke dækkede hele verden og varede i tre timer, og at jordskælvet ramte områder i "Judæa og resten af verden"
Hvad betyder "hele verden" i grunden? Tjah, Flegon levede i Tralles, der i dag hedder Aydin og ligger i det vestlige Tyrkiet. Hvis kristne mennesker vil bruge Africanus som vidne på, at mørket og jordskælvet startede ved korset i Golgata og var stort nok til at ramme både Tralles i vest-Tyrkiet og Nikæa ved Sortehavet 900 kilometer derfra, så er det ekstra besynderligt, at ingen vidner fra 1. århundrede (som fx Josephus, Filon og Paulus) har registreret dette 3-timers mirakel. En historiker som Plinius den Ældre burde selv have oplevet solfomørkelsen, men selv om Plinius skrev et helt kapitel om usædvanlige solformørkelser, nævnte han ikke denne.
Africanus har en markant kristen dagsorden. Hans mirakler er så monstruøst store, at det er umuligt, at ingen samtidige mennesker skulle have opdaget dem.
Origenes nævner Flegon 3 gange i andet bind af bogen Imod Celsus:
Now Phlegon, in the thirteenth or fourteenth book, I think,
of his Chronicles, not only ascribed to Jesus a knowledge of future events (although falling into confusion about some things which refer to Peter, as if they referred to Jesus), but also testified that the result corresponded to His predictions.
So that he also, by these very admissions regarding foreknowledge, as if against his will, expressed his opinion that the doctrines taught by the fathers of our system were not devoid of divine power.
Origenes, Imod Celsus 2,14
Origenes siger, at Flegon har rodet rundt i Peter og Jesus. Origenes forklarer ikke nærmere, men eftersom Flegon skrev sit værk over 100 år efter Jesus' påståede død, kan han jo sagtens have nævnt nogle historier om Peter eller Jesus.
Origenes indrømmer, at han citerer frit efter hukommelsen - han mener, det står i den 13. eller 14. bog.
And with regard to the eclipse in the time of Tiberius Caesar, in whose reign Jesus appears to have been crucified, and the great earthquakes which then took place, Phlegon too, I think, has written in the thirteenth or fourteenth book of his Chronicles."
Origenes, Imod Celsus 2,33
Her nævner Origenes en solformørkelse
og et jordskælv, men han er stadig for doven til at tjekke sine oplysninger:
Han mener, Flegon har skrevet det i den 13. eller 14. bog.
Bemærk, at Origenes ikke giver belæg for nogle af Africanus' (og Bibelens) naturstridige påstande —
såsom at solformørkelsen varede i 3 timer, at solformørkelsen skete i påsken, eller at mørket og jordskælvene dækkede
"hele verden".
He [Celsus] imagines also that both the earthquake and the darkness were an invention; but regarding these, we have in the preceding pages, made our defence, according to our ability, adducing the testimony of Phlegon, who relates that these events took place at the time when our Saviour suffered.
Origenes, Imod Celsus 2,59
Origenes opsummerer og siger, at selvom Celsus troede, jordskælvet og mørket var opdigtet, så har Origenes nu "bevist", at dette skete, mens Jesus blev korsfæstet.
Origenes er ikke et imponerende vidne: Han er ikke neutral, men en kristen gejstlig i det 3. århundrede. Origenes hævder, at Flegon har nævnt en solformørkelse og et jordskælv i Tiberius Cæsar's regeringsperiode, men han er desværre for doven til at slå op i bøgerne og se, hvad Flegon rent faktisk skriver.
Origenes var desværre for doven til, at vi kan bruge ham som vidne. Men han bakker i al fald ikke Africanus' op.
|
| Johannes står ved korset sammen med Jesus' mor. |
Flegon var ikke et samtidigt vidne, eftersom han skrev 100 år efter de begivenheder, vi kigger på her. Desuden kendes han kun i langt senere citater og citaters citat - især fra kristne apologeter og gejstlige.
Ifølge Eusebius, der citerede ham mest nøjagtigt, beskrev Flegon nogle hændelser 900 km fra Jerusalem. Ifølge Africanus var der tale om mirakler så store og verdensomspændende, at det er helt absurd, at ingen historikere i 1. århundrede skulle have noteret begivenhederne.
Men heldigvis har vi et vidne, der var meget tættere på begivenhederne:
Johannesevangeliet skulle være skrevet af "den discipel, Jesus elskede"
(Johannes 21,20-24).
Johannes 21,20: Da Peter vendte sig om, ser han den discipel følge efter, som Jesus elskede, og som ved måltidet havde siddet lige ved siden af ham og spurgt: Herre, hvem er det, der skal forråde dig?
[. . .]
Johannes 21,24: Det er den discipel, som vidner om dette, og som har skrevet dette, og vi ved, at hans vidnesbyrd er sandt.
Denne discipel stod sammen med Jesus' mor foran korset
(Johannes 19,26-27)
Johannes 19,26: Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn."
Johannes 19,27: Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.
få øjeblikke før Jesus døde
(Johannes 19,28-30).
Johannes 19,28: Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: "Jeg tørster."
Johannes 19,29: Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund.
Johannes 19,30: Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: "Det er fuldbragt." Og han bøjede hovedet og opgav ånden.
Johannesevangeliet skulle altså være skrevet af et øjenvidne,
der stod midt i epicenteret for et verdensomspændende jordskælv.
Alligevel nævner Johannes hverken solformørkelse, jordskælv, iturevne forhæng, åbne grave
eller døde helgener, der går ned til Jerusalem.
I øvrigt er Matthæus den eneste evangelist, der overhovedet hævder, der var et jordskælv. De tre andre evangelister (og Paulus) har ikke hørt noget om det. Matthæus hævder også, at hans jordskælv skulle have åbnet grave, og at de døde gik rundt i Jerusalem. Dette bevidner Flegon ikke, så Matthæus er i alle tilfælde fuld af løgn.
