Historisk Vidne: Flegon fra Tralles

Flegon levede i Tralles i Lilleasien i det andet århundrede. Hans hovedværk var Olympiader — en historiebog om tiden fra 1. til 229. olympiade (d.v.s fra 776 f.v.t. til 137 e.v.t.).

Det at Flegons historiebog slutter år 137 viser, at han skrev mindst 100 år efter Jesus' påståede korsfæstelse. Flegon er altså langt fra noget samtidigt vidne, og de fleste af hans værker er forsvundet og overlever kun i brudstykker, når gejstlige og kirkefædre citerer ham.

Ikke desto mindre skal Flegon kaldes til vidne på de mirakler, der skete ved Jesus' død: en verdensomspændende solformørkelse, flængning af forhænget i templet, et kraftigt jordskælv og en hær af zombier.

Flegon's Egne Ord (som fortalt af Eusebius)

Den eneste, der rent faktisk citerer Flegon (d.v.s. forsøger at gengive Flegon's egne ord) i forbindelse med jordskælvet, er Biskop Eusebius af Cæsarea (ca. 275 - 339). Det sker i Eusebius' krønike, der også er delvis forsvundet, men som dels overlever i Hieronymus' latinske oversættelse, og som dels bliver citeret af andre historikere. Eusebius ser ud til at citere Flegon ordret, så her kommer Flegons egne ord (her markeret med hvid baggrund):

Solformørkelse
Der kan ikke være solformørkelse i påsken.

Jesus Christ, according to the prophecies which had been foretold, underwent his passion in the 18th year of Tiberius [d.v.s. år 32 e.v.t.]. Also at that time in other Greek compendiums we find an event recorded in these words: 'the sun was eclipsed, Bithynia was struck by an earthquake, and in the city of Nicaea many buildings fell'. All these things happened to occur during the Lord's passion. In fact, Phlegon, too, a distinguished reckoner of Olympiads, wrote more on these events in his 13th book, saying this:

'Now, in the fourth year of the 202nd Olympiad [d.v.s. år 32 e.v.t.], a great eclipse of the sun occurred at the sixth hour [d.v.s. ved middagstid] that excelled every other before it, turning the day into such darkness of night that the stars could be seen in heaven, and the earth moved in Bithynia, toppling many buildings in the city of Nicaea'.

Engelsk oversættelse af Hieronymus' latinske oversættelse af Eusebius' græske krønike, der citerer Flegon.

Sådan var ordene: en solformørkelsen og et jordskælv i det fjerne Nikæa. Ikke et ord om påske, Jerusalem eller Jesus.

Eusebius citerer Flegon ordret, og viser dermed, at solformørkelsen og jordskælvet ikke har noget at gøre med beretningen i Bibelen.

Et Indspark fra Den Virkelige Verden

Fra Jerusalem til Nikæa
Nikæa ligger i dagens Tyrkiet og hedder Íznik.

Flegon nævner et jordskælv og en solformørkelse, men jordskælvet foregår i Nikæa i Bitynien. Nu handler denne hjemmeside ganske vist om Biblen og kristendommen, men når nu de kristne inddrager sekulære vidner, vil jeg være fræk og inddrage virkelighedens verden:

Kig på kortet til venstre: Nikæa (nuværende Íznik) ligger helt oppe ved Sortehavet. Et jordskælv, der "væltede mange bygninger i Nikæa", ville ikke kunne mærkes i Jerusalem 900 kilometer væk.

Mudderlag
Mudderlag i Det Døde Hav.
Det brede bånd (Event B) er det store jordskælv år 31 f.v.t. Jordskælvet år 26-36 e.v.t. (Event C) har været meget mindre.

Som kortet viser, er der nogenlunde lige så langt fra Jerusalem til Nikæa som til Tralles (nuværende Aydin), hvor Flegon boede. Så når Flegon nævner nogle væltede huse i Nikæa, må det skyldes, at det var lige præcis dér, i Nikæa, jordskælvet skete.

Hvis man er meget kristen, tror man måske, at det har været et superjordskælv, der rystede hele verden, men det er ikke det, Flegon skriver. Han skriver ikke, at jordskælvet væltede alle huse i 900 kilometers afstand fra Jerusalem helt til Nikæa, eller at det væltede alle huse i 900 kilometers afstand fra Nikæa helt til Jerusalem; Han skriver kun, at der "væltede mange bygninger i Nikæa".

Analyser af mudderlagene i Det Døde Hav viser, at der var et jordskælv mellem år 26 og 36, men dette jordskælv har været langt mindre end jordskælvet 60 år forinden, år 31 før vor tidsregning (se billedet til højre og afsnittet om jordskælv). Der er simpelthen ingen spor i mudderlagene, jordskorpen, bygninger eller historiebøger efter et superjordskælv på Jesus' tid, der skulle have smadret alt mellem Jerusalem og Nikæa.

Det er meget muligt, Flegon har hørt om et jordskælv i Nikæa år 32, men det har ikke noget gøre med jordskælvet i Matthæusevangeliet.

Solformørkelser
Centrale (d.v.s. totale og ringformige) solformørkelser mellem år 21 og 40. De blå er totale solformørkelser.
Eclipse Predictions by Fred Espenak, NASA/GSFC

Hvad så med solformørkelsen? Hvor skete den henne? Ud fra sammenhængen blev den også observeret i Nikæa, ikke Jerusalem. Flegon siger, at formørkelsen startede ved middagstid (i den sjette time), men han siger ikke noget om, at den skulle have varet i tre timer, som den i Bibelen. En total solformørkelse kan højst vare 7½ minutter, så hvis Flegons solformørkelse havde varet 3 timer, skulle man tro, han havde bemærket det.

Hvilken dato skulle det i øvrigt være sket? Flegon siger ikke et ord om Jesus, fuldmåne eller påske. Man skulle ellers tro, at Flegon ville bemærke det, hvis solformørkelsen var sket i påsken, det er nemlig en fysisk umulighed.

Billedet til venstre er fremstillet af NASA og viser alle totale og ringformige solformørkelser mellem år 21 og år 40. Vi er interesserede i de totale solformørkelser ("hvor dagen blev til nat, og stjernerne kunne ses på himlen"). Disse er markeret med blåt.

Solformørkelse
Følg Flegons solformørkelse på Google Maps (eksternt link forneden). Formørkelsen er total mellem de blå linier.

Der er en glimrende blå kandidat til Flegons jordskælv, som er mærket "0029 NOV 24" — 24 november år 29. Man kan følge denne solformørkelse på Google Maps (se billedet til højre samt eksternt link længere nede), fra Vesterhavet over Esbjerg, Flensburg, Kiel og Lübeck, Berlin, Istanbul og videre til Nikæa, der som sagt ligger i nuværende Tyrkiet og i dag hedder Íznik. Solformørkelsen er gået nord om Israel gennem Syrien, og da en solformørkelse skal være helt total, før man overhovedet bemærker den, har man ikke kunnet se denne solformørkelse i Jerusalem.

Den eneste anden blå kurve, der kunne komme i betragtning er "0033 Mar 19". Datoen, 19. marts, er noget tættere på påske, men denne solformørkelse startede i havet ved Antarktis og endte i den Indiske Ocean. Den var altså hverken i nærheden af Nikæa eller Jerusalem.

Vi har dermed fundet Flegons solformørkelse — den eneste mulige kandidat. Den skete ikke i påsken, men 24. november, og den varede ikke tre timer, kun 1 minut og 59 sekunder. Alt dette kan man dog ikke laste Flegon for, da han jo aldrig har påstået noget sådant.

Lidt værre for Flegons troværdighed er det, at solformørkelsen skete år 29, selvom han skriver om "det fjerde år i den 202. olympiade" d.v.s. år 32. Enten har Flegon taget fejl af årstallet, eller også har han simpelthen slået solformørkelsen år 29 sammen med et jordskælv år 32. Den slags kan jo ske, når man skal skrive 912 års verdenshistorie i en enkelt bog.

Konklusion: Flegons jordskælv skete i Nikæa 900 kilometer fra Jerusalem.

Flegon har ret i, at der var en solformørkelse år 29 i Nikæa, men den skete om efteråret (ikke i påsken), varede knap 2 minutter, og kunne ikke ses i Jerusalem.

Solformørkelsen er formentlig sket tre år før jordskælvet.

Julius Africanus og George Syncellus

Der er ikke meget kød på Flegons egne ord om et jordskælv 900 km fra Jerusalem.

Derfor foretrækker kristne mennesker at servere en "forbedret" udgave. Det drejer sig om den kristne historiker Julius Africanus, der i det 3. århundrede citerede Flegon. Julius Africanus' værker er også gået tabt, men de citeres af George Syncellus, en gejstlig i det 9. århundrede. Her følger afsnittet i engelsk oversættelse:

Solformørkelse
Der kan ikke være solformørkelse i påsken.

This event followed each of his deeds, and healings of body and soul, and knowledge of hidden things, and his resurrection from the dead, all sufficiently proven to the disciples before us and to his apostles: after the most dreadful darkness fell over the whole world, the rocks were torn apart by an earthquake and much of Judaea and the rest of the land was torn down.

Thallus calls this darkness an eclipse of the sun in the third book of his Histories, without reason it seems to me. For the Hebrews celebrate the passover on the 14th day, reckoning by the lunar calendar, and the events concerning the savior all occurred before the first day of the Passover. But an eclipse of the sun happens when the moon creeps under the sun, and this is impossible at any other time but between the first day of the moon's waxing and the day before that, when the new moon begins. So how are we to believe that an eclipse happened when the moon was diametrically opposite the sun? In fact, let it be so. Let the idea that this happened seize and carry away the multitude, and let the cosmic prodigy be counted as an eclipse of the sun according to its appearance.

[Phlegon reports that in the time of Tiberius Caesar, during the full moon, a full eclipse of the sun happened, from the sixth hour until the ninth. Clearly this is our eclipse!] What is commonplace about an earthquake, an eclipse, rocks torn apart, a rising of the dead, and such a huge cosmic movement? At the very least, over a long period, no conjunction this great is remembered. But it was a godsent darkness, because the Lord happened to suffer, and the Bible, in Daniel, supports that seventy spans of seven years would come together up to this time.

George Syncellus citerer Julius Africanus, der refererer til Flegon

Den kristne Africanus fortæller (for egen regning), at i forbindelse med Jesus' død var der en række mirakler: "et forfærdeligt mørke faldt over hele verden", og at et jordskælv fik områder i "Judæa og resten af verden" til at styrte sammen. Derefter citerer han en historiker ved navn Thallus.

Fra Jerusalem til Aydin
Tralles ligger i dagens Tyrkiet og hedder Aydin.

Så kommer Africanus til Flegon, og nu — efter 700 år, og efter at være filtreret gennem mindst to kristne kronikører — er Flegons historie blevet bedre: Han skulle have sagt, at der var en solformørkelse ved fuldmåne fra sjette time til niende time.

Desværre citerer Africanus ikke Flegon, han siger bare, at Flegon har sagt det. Men nu har vi jo allerede læst Eusebius, som rent faktisk citerede Flegon, og i dette citat siger Flegon ikke noget om fuldmåne eller, at solformørkelsen varede 3 timer. Det er ikke den slags, der øger tilliden til Africanus.

Det eneste vi får at vide er, at Africanus har beregnet Jesus' dødsår ud fra en profeti i Daniels Bog, og at han mener, at Thallus og Flegon skriver om en solformørkelse i dette profetisk beregnede år: »the Bible, in Daniel, supports that seventy spans of seven years would come together up to this time«.

Men hvad hvis vi glemmer, at vi ved, hvad Flegon i virkeligheden har sagt? Hvad hvis vi bare stoler på, Flegon har ret?

Kristne mennesker, der forsøger at benytte Africanus selv som vidne (i stedet for Thallus og Flegon), sætter sig mellem to stole. På den ene side, vil man gerne hævde, at alle Jesus' mirakler, tegn og gerninger var lokale mirakler for dermed at bortforklare, at samtlige græske, romerske og jødiske historikere har overset dem. En yndet bortforklaring er, at når evangelisterne skriver, at der var mørke over hele jorden (Markus 15,33, Matthæus 27,45, Lukas 23,44), så betyder det i virkeligheden "Jerusalems forstæder".

Markus 15,33: Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.
Matthæus 27,45: Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.
Lukas 23,44: Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time,

Men nu fortæller den kristne historiker Africanus os, at det forfærdelige mørke dækkede hele verden og varede i tre timer, og at jordskælvet ramte områder i "Judæa og resten af verden"

Hvad betyder "hele verden" i grunden? Tjah, Flegon levede i Tralles, der i dag hedder Aydin og ligger i det vestlige Tyrkiet. Hvis kristne mennesker vil bruge Africanus fra det 3. århundrede som vidne på, at mørket og jordskælvet startede ved korset i Golgata og var stort nok til at ramme både Tralles i vest-Tyrkiet og Nikæa ved Sortehavet 900 kilometer derfra, så er det ekstra besynderligt, at ingen vidner fra 1. århundrede (som fx Josephus, Filon og Paulus) har registreret dette 3-timers mirakel. En historiker som Plinius den Ældre burde selv have oplevet solformørkelsen, men selv om Plinius skrev et helt kapitel om usædvanlige solformørkelser, nævnte han ikke denne.

Desuden er Flegon et vidne imod en sådan verdensomspændende solformørkelse. Han har på ædruelig vis berettet om den lokale solformørkelse i Nikæa år 29 (som vi kan få bekræftet af NASA). Hvorfor skulle han så ignorere den verdensomspændende solmørkelse år 32? Hvis den nogensinde var sket.

På samme måde med jordskælvet: Mudderlagene i Det Døde Hav viser, at der var et mindre jordskælv mellem år 26 og 36 (se billede længere oppe). Kristne apologeter er hurtige til at hævde, at lige præcis dette lille jordskælv var det, som står i Matthæusevangeliet. Men hvis man citerer Africanus for at jordskælvet raserede alle bygninger fra Jerusalem til Nikæa og Tralles, har man et problem med et verdensomspændende superjordskælv, som på magisk vis ikke har sat mærker — hverken i mudderlagene eller andre steder.

Konklusion: Africanus har en markant kristen dagsorden. Hans mirakler er så monstrøst store, at det er umuligt, at ingen samtidige mennesker skulle have opdaget dem. Samtidigt viser en sammenligning med Eusebius, at han har fusket med citatet.

Shlomo Pines, Agapius og Michael Syreren

Jesus I 1971 skabte Shlomo Pines kortvarigt sensation med bogen An Arabic version of the Testimonium Flavianum and its implications, hvor han pegede på to oversete krøniker. Som titlen på Pines' bog viser, var det mest spændende ved de to kronikører, at de havde hver deres helt anderledes udgave af Testimonium Flavianum. Men de to kronikører citerer også Flegon, så lad os se på, hvad de har at sige:

Først Agapius. Han var en kristen biskop, der skrev på arabisk, i det 10. århundrede:

Agapius' Manuskript
Det er noget af en kamp at finde ud af, hvor gammelt Agapius' manuskript er. For detaljer, se den arabiske udgave af Testimonium Flavianum.

We have found in many books of the philosophers that they refer to the day of crucifixion of Christ, and that they marvel thereat. The first of them is the philosopher Inflâtûn,1 who says in the thirteenth chapter of the book he has written on the kings: In the reign of [Tiberius] Caesar, the sun was darkened and there was night for nine hours;2 and the stars appeared. And there was a great and violent earthquake in Nicea and in all the towns that surround it. And strange things happened.

(1) Pines gør opmærksom på, at "Inflâtûn" er den arabiske form for Platon, og mener, at Agapius forveksler navnet, fordi Flegon er usædvanligt.
(2) Pines siger, at den bogstavelige oversættelse "in nine hours" er lige så klodset på arabisk som på engelsk.

(Shlomo Pines' oversættelse af Agapius)

Historien er jo ikke just blevet mere præcis efter 900 år. Navnet Tiberius står i klammer, fordi det er indsat af Shlomo Pines selv. Det kunne være spændende at høre, hvor henne Shlomo Pines har fundet bemærkningerne om "Inflâtûn" og "det trettende kapitel af den bog, han skrevet om kongerne", for Agapius' krønike overlever kun i et enkelt eksemplar, der er defekt, og i den franske oversættelse fra 1909 fortæller A. Vasiliev, at der mangler tre linier netop her.

Tintin i Soltemplet
Sørg altid for, at der er solformørkelse, når du skal henrettes.
Og det må IKKE være påske.

Sådan så oversættelsen ud i 1909 (videre oversat til engelsk, se eksternt link nederst på siden). »Three lines illegible«, tre linier er ulæselige. Ikke et ord om Flegon:

. . . in the volume . . . [three lines illegible] . . . kings, that, during the reign of Caesar, the sun was darkened, and it became night at the ninth hour and the stars appeared: there was a strong earthquake at Nicaea and in all the surrounding cities, and extraordinary things happened.

(Agapius oversat til fransk af A. Vasiliev og derfra til engelsk af Roger Pearse)

Flegons solformørkelse "i den 6. time", som Africanus havde forbedret til "fra den 6. til 9. time" er nu blevet til en solformørkelse på hele ni timer (eller hvis man følger den franske oversættelse: en solformørkelse fra den 9. time). Uanset hvem der oversætter teksten, er jordskælvet stadig i det fjerne Nikæa og "byerne omkring". Vi får ikke at vide, hvordan solformørkelsen og jordskælvet skulle hænge sammen med Matthæusevangeliet.

Tilsvarende Michael Syreren — også kaldet Michael den Store. Han var patriark i Antiokia i det 12. århundrede, der skrev på syrisk.

Zombie
Matthæus 27,53:"de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by"

Phlegon, a secular philosopher, has written thus: The sun grew dark, and the earth trembled; the dead resurrected and entered into Jerusalem and cursed the Jews. In the work which he wrote concerning the time of the Olympiads, he said in the thirteenth book: In the fourth year of the third Olympiad, there was a darkness at the sixth hour of the day, a Friday, and the stars appeared. Nicea and the entire region of Bithynia were shaken, and many other places were overturned.

(Shlomo Pines citerer Chabot's franske oversættelse, der bagefter er oversat til engelsk af Ben C. Smith fra TextExcavation)

Nu er begivenheden flyttet helt tilbage til den 3. olympiade, d.v.s. år 768 f.v.t. Jeg ved faktisk ikke, hvad Pines har gang i hér. Han skriver, at han bruger Chabots oversættelse side 113-114, og hvis man kigger i Chabots bog (se eksternt link nederst på siden), står der »La 4e année de la CCII olympiade«, men Pines citerer det som »la quatrième année de la IIIe Olympiade«.

Udover jordskælvet og solformørkelsen, skulle Flegon nu også have bekræftet, at de døde genopstod og gik ind i Jerusalem og forbandede jøderne (mere bogstaveligt: råbte "ve" til jøderne), og at det skete en fredag. Jordskælvet er dog stadig sket i Nikæa i Bitynien og "mange andre steder", selvom Michael ikke forklarer, hvordan et jordskælv i Nikæa i Bitynien skulle kunne vække de døde i Jerusalem.

Michael levede i det 12. århundrede, men hans krønike overlever kun i et enkelt eksemplar, der er fra 1598. Det eneste vi kan bruge hans krønike til er at demonstrere, hvordan kristne gør historierne bedre og bedre, som tiden går:

Agapius og Michael er alt for sene kilder til at have betydning. De understreger bare, hvor meget en historie kan ændre sig i kristne hænder.
Desuden har Shlomo Pines rodet så meget med teksterne, at der ikke er hoved eller hale.

Hovedkonklusion: Flegon levede mere end 100 år efter Jesus' korsfæstelse.
Det, at man kan koge suppe på Flegons beretning om et jordskælv og en solformørkelse 900 kilometer fra Jerusalem, viser, hvor desperat manglen er på beviser for Jesus' historiske eksistens.

 
Guds hånd

Læs mere om det andet "vidne" til solformørkelsen, Thallus — eller læs, hvorfor Matthæus er den mest upålidelige evangelist.

Eksterne links

Yderligere information


Op til miraklerne ved Jesus' død