Brevet fra JesusHvorfor har Jesus aldrig skrevet noget?

Det sjove ved Jesus er jo, at han kom til jorden med det eneste formål at frelse menneskeheden, men alligevel har han aldrig fået skrevet sine visdomsord ned.

Og dog: En gang var kirken i besiddelse af et brev, som Jesus havde skrevet til Kong Abgar. Kirkefaderen og historikeren Eusebius fortæller ca. år 325, hvordan brevet findes i arkivet i Edessa:

Bog 1,13,5: Man har også et skrevet vidnesbyrd om disse ting, taget fra arkivet i Edessa, den daværende residensby. I de offentlige dokumenter der, som beretter om, hvad der er sket i gamle dage og i Abgars tid, findes disse ting bevaret fra den tid op til nutiden, men bedst er det at høre selve brevene, som vi har fået skrevet af fra arkivet og oversat ordret fra syrisk således:

Eusebios Kirkehistorie, ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1940. Ortografien nænsomt moderniseret.

Eusebius har altså fået afskrevet og oversat selve brevene lige fra arkivet i Edessa. Korrespondancen starter med, at Kong Abgar skriver til Jesus for at få ham til at komme og helbrede en ikke nærmere defineret lidelse:

Bog 1,13,5-8: Afskrift af Brev skrevet af Landsfyrsten Abgar til Jesus og sendt ham med Kureren Ananias til Jerusalem:

Abgar Ukamas Søn, hilser Jesus den gode frelser, der har vist sig i Jerusalems område. Jeg har hørt om dig og dine helbredelser, hvordan de sker ved dig uden lægemidler og urter, for du bevirker - som det siges - at blinde ser, lamme går, og du renser spedalske og uddriver onde ånder og dæmoner og helbreder dem, der har lidt af langvarig sygdom og opvækker døde.

Da jeg har hørt alt det om dig, har jeg sluttet, at eet af to må være tilfældet: Enten er du Gud og er steget ned fra himmelen og gør dette, eller du er Guds Søn, siden du gør dette. Jeg skriver og beder dig skynde dig til mig og helbrede den lidelse, jeg har. Thi jeg har hørt, at jøderne knurrer imod dig og vil mishandle dig. Min by er meget lille men ærværdig og her er plads til os begge to.

Eusebios Kirkehistorie, ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1940. Ortografien nænsomt moderniseret.

Eusebius fortæller, at Jesus »agtede ham værdig til et personligt brev«. I dette brev skriver Jesus, at han desværre ikke har tid lige nu: Han skal først korsfæstes, genopstå på tredjedagen og fare til himmels. Til den tid (d.v.s. efter himmelfarten) vil Jesus sende en af sine disciple. Her kommer Jesus' helt egne ord:

Engel Engel Bog 1,13,9-10: Svar fra Jesus ved kureren Ananias til landsfyrsten Abgar:

Salig er du, fordi du har troet på mig uden at have set mig, thi der er skrevet om mig, at de, der har set mig, ikke skal tro mig, og at de, der ikke. har set mig, de skal tro og leve.

Hvad det angår, som du skrev til mig om at komme til dig, må jeg først her fuldkomme alt det, som jeg er sendt for, og når jeg således har fuldkommet det, skal jeg optages til den, der sendte mig. Og når jeg er optaget, da skal jeg sende dig en af mine disciple, for at han kan helbrede dig fra din lidelse og give dig og alle dem, der er med dig liv.

Eusebios Kirkehistorie, ca. år 325. Oversættelse af Knud Bang, 1940. Ortografien nænsomt moderniseret.

De 70 apostle
De 70 apostle
Jesus skriver
Kunne Jesus skrive? Det eneste eksempel i Bibelen på, at Jesus skriver, er historien om kvinden, der var grebet i ægteskabsbrud, og den historie er et nyere falskneri.
(Tidebog fra ca. år 1500)

Historien fortsætter med, at man sendte "Apostelen Thaddæus, en af de halvfjerds" (altså ikke at forveksle med den Thaddæus, der var blandt de tolv), som helbredte Kong Abgar og hans undersåtter i et rent triumftog. Eusebius slutter: »Dette skete i det 340. år«. Den syriske, seleukidiske tidsregning startede ved kong Seleukus' grundlæggelse af det syriske rige år 312 f.v.t., så år 340 er altså år 29 e.v.t. — lidt tidligere end man normalt regner med, at Jesus blev korsfæstet.

Brevet findes i en nyere oversættelse i bogen Nytestamentlige Apokryfer(1), hvor man får at vide, at brevene havde mirakuløse egenskaber, og at afskrifter blev brugt som amuletter.

Her har de kristne omsider noget, der kunne bevise den historiske Jesus. Noget fra Jesus' egen hånd, som kunne bevise, at han havde eksisteret. Og samtidig kunne brevene bruges til at helbrede alle mulige lidelser, ligesom alle de andre souvenirs, de kristne kirker bruger formuer på: Jesus' forhud, Jesus' ligklæde, tornekronen, den hellige gral, splinter fra det hellige kors, nagler fra korset o.s.v. o.s.v..

Men desværre er brevet forsvundet, og det lader ikke til, at nogen går op i det.

Det er næsten som om, brevet fra Jesus aldrig har eksisteret.

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Nytestamentlige Apokryfer, Christiansen & Nielsen, Det Danske Bibelselskab 2002. Side 159 og frem.

Op til historiske omtaler af Jesus