En engelHvad siger Bibelen om voldtægt?

Bibelen siger ikke noget om voldtægt. Kvinder var ejendom, og det eneste Bibelen er interesseret i er ejendomsretten til kvinderne.

Det ser man tydeligt i dette afsnit:

5 Mosebog 22,23 Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende,
5 Mosebog 22,24 skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte.
[.. .. ..][. . .]
5 Mosebog 22,28 Når en mand træffer en jomfru, der ikke er forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende, og de bliver grebet,
5 Mosebog 22,29 skal den mand, der havde samleje med pigen, betale hendes far halvtreds sekel sølv, og hun skal være hans kone, fordi han voldtog hende. Han må ikke sende hende bort, så længe han lever.

Lego: En voldtægt koster 50 sekel
Bibelen i Lego, En voldtægtsmand skal købe pigen af hendes far for 50 sekel.

Så i det ene tilfælde, hvor kvinden "tilhører" nogen, er der dødsstraf. Der er også dødsstraf til offeret — fordi hun ikke har råbt højt nok til at forhindre voldtægten.

I det andet tilfælde, hvor kvinden ikke tilhører nogen, kan voldtægtsmanden bare stikke hendes far lidt kontanter, og bagefter bliver voldtægtsofferet tvunget til at gifte sig med gerningsmanden. I øvrigt er det ligegyldigt, om pigen har råbt op eller ej. Voldtægtsmanden må ikke lade sig skille fra sit offer — det er faktisk det eneste forbud mod skilsmisse, der er i Det Gamle Testamente.

Der står lignende regler i Anden Mosebog:

2 Mosebog 22,15 Når en mand forfører en jomfru, som ikke er forlovet, og har samleje med hende, skal han betale brudekøbssummen for hende og gifte sig med hende.
2 Mosebog 22,16 Men hvis hendes far nægter at give hende til ham, skal han alligevel betale, hvad der svarer til brudekøbssummen for en jomfru.

Som man ser, har faderen lidt en tab, nemlig »brudekøbssummen for en jomfru«, hvilket åbenbart svarer til de halvtreds sekel sølv, der var nævnt i Femte Mosebog. Bemærk, at der står »forfører en jomfru« - Bibelen er ligeglad med, om pigen er voldtaget eller forelsket.

Det vigtigste er, at faderen har lidt et økonomisk tab, som skal erstattes. Bagefter kan faderen bestemme, om han vil beholde sin usælgelige ikkejomfru-datter, eller om voldtægtsmanden skal overtage besværet.

Eftersom døtre (og hustruer) er mandens ejendom, kan faderen selv bestemme, hvem der må voldtage dem. Dengang pøblen ville voldtage 2 engle, der var på besøg hos Lot, tilbød den retfærdige Lot (2 Peter 2,7-8), at menneskemængden kunne voldtage hans døtre i stedet for:

2 Peter 2,7: Men han reddede den retfærdige Lot, som døjede under frække menneskers udsvævende liv;
2 Peter 2,8: for da den retfærdige mand boede midt iblandt dem, pintes hans retfærdige sjæl ved dag efter dag at se og høre deres lovløse gerninger.
Lot faldbyder sine døtre
1 Mosebog 19,8: "I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget"

1 Mosebog 19,8 Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag."

I dommernes bog er der en meget lignende historie, hvor en landsby vil voldtage en rejsende levit (præst). Værten tilbyder mængden, at de kan voldtage hans datter i stedet. Menneskemængden afviser det venlige tilbud, så i stedet smider præsten sin medhustru ud, hvorefter hun bliver voldtaget, mishandlet og dræbt.

Dommer 19,23 Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde: "Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Så nedrigt må I ikke bære jer ad, nu da denne mand er kommet til mit hus.
Dommer 19,24 Her er min datter; hun er jomfru. Hende vil jeg føre ud til jer, så I kan voldtage hende og gøre med hende, hvad I har lyst til. Men denne mand må I ikke gøre noget så nedrigt imod."
Dommer 19,25 Men mændene ville ikke høre på ham. Så tog manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem. Og de lå med hende og mishandlede hende hele natten, lige til det blev morgen; de slap hende først, da det var ved at blive lyst.

Om morgenen, da præsten skal rejse videre, "finder" han den døde kvinde ved dørtrinet (han har åbenbart glemt alt om, hvad der er sket). Da den døde kvinde nægter at adlyde ham(!), slæber han hende hjem og skærer hende i 12 stykker, som han sender landet rundt.

Dommer 19,26 Ved daggry kom kvinden og faldt sammen foran døren til mandens hus, hvor hendes herre var, og dér lå hun, lige til det var helt lyst.
Dommer 19,27 Om morgenen stod hendes herre op, og da han åbnede døren og gik ud for at drage videre, fandt han sin medhustru liggende foran døren med hænderne på tærskelen.
Dommer 19,28 Han sagde til hende: "Rejs dig op, så vi kan komme af sted!" Men der kom intet svar. Så løftede han hende op på æslet og begav sig hjemad.
Dommer 19,29 Da han var kommet hjem, greb han en kniv, tog sin medhustru og skar hende i tolv stykker, led for led, og sendte stykkerne af hende ud i hele Israel.

Kan det blive værre? Ja, ovenstående regler gælder for frie kvinder.

Voldtægt af slaver

Slaven ved dørstolpen
2 Mosebog 21,6: "skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen; dér skal han bore hul i hans øreflip med en syl, og han skal være hans træl på livstid".

En mand kan sælge sine døtre som sexslaver:

2 Mosebog 21,7 Når en mand sælger sin datter som trælkvinde, skal hun ikke frigives på samme måde som trællene.
2 Mosebog 21,8 Hvis hendes herre ikke bryder sig om hende, skønt han havde bestemt hende for sig selv, skal han lade hende købe fri. Til udlændinge har han ikke ret til at sælge hende, for han har været troløs mod hende.
2 Mosebog 21,9 Hvis han bestemmer hende for sin søn, skal hun have en datters rettigheder.

Så ejeren kan tage hende selv - eller give hende til sin søn. Han kan også give kvinden til en af sine andre slaver:

2 Mosebog 21,2 Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag.
2 Mosebog 21,3 Var han ugift, da han blev træl, skal kun han frigives; var han gift, skal hans kone frigives sammen med ham.
2 Mosebog 21,4 Hvis hans herre har givet ham en kone, og hun har født ham sønner eller døtre, skal konen og børnene tilhøre hendes herre, og kun trællen skal frigives.
2 Mosebog 21,5 Men hvis trællen siger: »Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke frigives,«
2 Mosebog 21,6 skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen; dér skal han bore hul i hans øreflip med en syl, og han skal være hans træl på livstid.

Dore: Abraham og Hagar
Gustave Doré: Abraham smider sin brugte slave og "hendes barn" ud i ørkenen.

Hebraiske trælle havde det lidt bedre, end slaver af "forkert race" — de blev nemlig frigivet efter 7 år. Slaveejeren kunne give ham en kone, men der står ingen steder, at hun kunne sige nej, og det fremgår udtrykkeligt af ovenstående, at hun stadig tilhørte den gamle ejer. Når den hebraiske træl blev frigivet, var konen (og børnene) nødt til at blive hos ejeren.

De gamle patriarker benyttede sig også af slavekoner. Abraham fik en slave af sin kone, fordi hun ikke selv kunne få børn (1 Mosebog 16,1-2), men da Sarah alligevel fik et barn senere, blev slavinden og slaveungen jaget ud i ørkenen (1 Mosebog 21,10-14). Jakob, der var stamfar til Israels 12 stammer, fik sine 12 sønner med 4 koner, hvor af 2 af dem var slaver (1 Mosebog 30,4-9). Der er ingen antydning af, at slavinderne blev spurgt om deres mening, før de blev foræret væk.

1 Mosebog 16,1: Abrams kone Saraj fødte ham ingen børn. Men hun havde en egyptisk trælkvinde, der hed Hagar.
1 Mosebog 16,2: Og Saraj sagde til Abram: "Herren har hindret mig i at få børn. Gå nu ind til min trælkvinde; måske kan jeg få en søn ved hende." Og Abram gjorde, som Saraj sagde.
1 Mosebog 21,10: sagde hun til Abraham: "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn Isak."

[. . .]
1 Mosebog 21,14: Tidligt næste morgen gav Abraham Hagar noget brød og en lædersæk med vand, satte drengen på hendes skulder og sendte hende væk. Hun tog af sted, men for vild i Be'ershebas ørken.
1 Mosebog 30,4: Hun gav ham sin trælkvinde Bilha til kone, og Jakob gik ind til hende.

[. . .]
1 Mosebog 30,9: Da Lea så, at hun ikke fik flere børn, tog hun sin trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til kone.

Hvis derimod man voldtager en anden mands slave, så skal der betales - mærkeligt nok ikke til ejeren, men til præsten:

3 Mosebog 19,20 Når en mand har samleje med en kvinde, som er en trælkvinde, der er bortlovet til en anden mand, men endnu ikke er blevet frikøbt eller frigivet, skal det straffes; de skal dog ikke lide døden, for hun var ikke frigivet.
3 Mosebog 19,21 Men manden skal bringe sit skyldoffer til Herren, en skyldoffervædder, hen til indgangen til Åbenbaringsteltet.
3 Mosebog 19,22 Med skyldoffervædderen skal præsten skaffe ham soning for Herrens ansigt for den synd, han har begået, så han får tilgivelse for den synd, han har begået.

Men det kan blive endnu værre. Ovenstående "beskyttende" regler gælder kun for kvinder inden for klanen. Når det drejer sig om fremmede kvinder, får piben straks en anden lyd:

Voldtægt i krig

5 Mosebog 21,10 Når du rykker ud til kamp mod dine fjender, og Herren din Gud giver dem i din magt, og du tager fanger
5 Mosebog 21,11 og blandt fangerne ser en smuk kvinde, som du bliver forelsket i og vil gifte dig med,
5 Mosebog 21,12 så skal du føre hende ind i dit hus; hun skal klippe sit hår og ordne sine negle
5 Mosebog 21,13 og aflægge sin fangedragt. Når hun en måneds tid har været i dit hus og grædt over sin far og mor, kan du gå ind til hende og gifte dig med hende; hun skal være din kone.
5 Mosebog 21,14 Men bryder du dig ikke længere om hende, skal du sende hende bort og lade hende gå. Du må ikke sælge hende, du må ikke udnytte hende, for du har haft samleje med hende.

Jesus kommer; Sørg for at se travl ud. Her ser man den kristne tolerance: Pigen får lov til at græde over sine myrdede forældre, inden hun bliver voldtaget af Guds folk. Det smarte ved at vente en måned er, at man kan sikre sig, hun ikke er gravid.

Hvis bagefter man bliver træt af hende, »Men bryder du dig ikke længere om hende«, kan man smide hende ud. Desværre fortæller Bibelen ikke, hvor hun kan gå hen, nu hvor hendes familie er nedslagtet, eller hvordan hun skal få sig en mand, nu hvor hun ikke længere er jomfru.

En af de mest blodige historier i Bibelen er dér, hvor Gud af en eller anden grund så sig sur på midjanitterne. Jøderne red tværs gennem ørkenen, dræbte alle mændene, og tog kvinder, børn og kvæg med tilbage. Og blev den sagtmodige og fromme Moses vred:

4 Mosebog 31,14 og Moses blev vred på hærens beskikkede tusindførere og hundredførere, da de kom tilbage fra krigen,
4 Mosebog 31,15 og sagde til dem: »Har I ladet alle kvinderne leve?
[.. .. ..][. . .]
4 Mosebog 31,17 Dræb nu alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand.
4 Mosebog 31,18 Alle piger derimod, der ikke har haft samleje med en mand, skal I lade leve hos jer.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 31,35 Af mennesker var der i alt 32.000 kvinder, der ikke havde haft samleje med en mand.

Resten af afsnittet handler om, hvordan jøderne fordeler rovet, jomfruer, hornkvæg og småkvæg, mellem krigerne og præsterne. Af de 32.000 jomfruer gik de 16.000 til krigerne (heraf gik de 32 "til Herren"), og 16.000 til resten af folket (heraf gik de 320 til præsterne - kirken skal jo også have sin del).

Bibelen fortæller ikke, hvordan "Herren" skulle få sine 32 jomfruer — der har formentlig været tale om en menneskeofring. Bibelen fortæller heller ikke, hvordan israelitterne fandt ud, hvilke 32.000 af pigerne, der var jomfruer blandt alle de andre.

Men ellers fulgte Moses bare reglerne for angreb på byer, som er specificeret i 5 Mosebog 20,10-18:

5 Mosebog 20,13 og når Herren din Gud giver den i din magt, skal du hugge alle dens mænd ned med sværd.
5 Mosebog 20,14 Men kvinder og børn og dyrene og alt, hvad der er i byen, det du har røvet i den, kan du tage som krigsbytte; du må gøre dig til gode med det bytte fra dine fjender, som Herren din Gud har givet dig.

Og så var der den gang, benjaminitterne manglede koner. Ingen af Guds folk ville give deres egne døtre til en benjaminit (på grund af den historie, vi lige har set på, hvor en kvinde blev skåret i 12 stykker), men man ville gerne hjælpe dem med at erobre en by for at dræbe og voldtage folk af den forkerte race:

Benjaminitterne røver Shilos døtre
Gustave Doré. Benjaminitterne røver Shilos døtre.

Dommer 21,10 Da sendte menigheden tolv tusind af de mest erfarne krigere af sted med denne befaling: »Drag ud, og hug indbyggerne i Jabesh i Gilead ned med sværd, også kvinder og børn.
Dommer 21,11 Sådan skal I gøre: I skal lægge band på alle mænd og på enhver kvinde, der har haft samleje med en mand.«
Dommer 21,12 Blandt indbyggerne i Jabesh i Gilead fandt de fire hundrede unge piger, der var jomfruer og ikke havde haft samleje med en mand. Dem førte de til lejren i Shilo i Kana'an.

"Desværre" var de 400 ikke nok. Men Bibelens folk har aldrig været rådvilde:

Dommer 21,19 Så sagde de: »Hør nu! Hvert år fejres Herrens fest i Shilo.« - Det ligger nord for Betel, øst for den vej, der fører fra Betel til Sikem, og syd for Lebona. -
[.. .. ..][. . .]
Dommer 21,21 Hold øje med, når pigerne fra Shilo kommer ud for at danse. Så skal I komme frem fra vingårdene, og hver af jer skal fange sig en kone blandt pigerne fra Shilo og så vende tilbage til Benjamins land.
[.. .. ..][. . .]
Dommer 21,23 Det gjorde benjaminitterne; hver af dem røvede sig en kone blandt de dansende piger. Så vendte de tilbage til deres arvelod, genopbyggede byerne og bosatte sig i dem.

Nu vil nogen måske indvende, at de ovenstående historier handler om onde mænd og ikke har noget med Gud at gøre. Jamen, så lad os høre, hvad Guds straf var, da David havde syndet:

Voldtægt som Guds straf

Gud truede med, at Davids koner skulle voldtages "ganske åbenlyst" " for at straffe David. Heldigvis for konerne, angrede David sine synder og Gud forbarmede sig. I stedet nøjedes Gud med at slå Davids søn ihjel.

2 Samuel 12,11 Dette siger Herren: Jeg vil lade ulykken ramme dig fra din egen familie. For øjnene af dig vil jeg tage dine hustruer og give dem til en anden, som ganske åbenlyst skal ligge med dem.
[.. .. ..][. . .]
2 Samuel 12,13 Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod Herren.« Natan svarede David: »Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø.
2 Samuel 12,14 Men siden du har givet Herrens fjender anledning til at spotte, skal den søn, du har fået, dø.«

Salme 137,9
Salme 137,9.
Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen
.

Kvinderne slap dog ikke ret længe. Få kapitler senere i historien overtog Davids søn, Absalom, medhustruerne for at vise, at han var den nye konge (2 Samuel 16,21-23), og han lå "åbenlyst" med dem — præcis som Gud havde truet med.

2 Samuel 16,21: Akitofel svarede Absalom: "Gå ind til din fars medhustruer, som han lod blive tilbage til at tage vare på paladset. Så vil alle i Israel forstå, at du virkelig har lagt dig for had hos din far. Det vil sætte mod i alle dine tilhængere."
2 Samuel 16,22: Så slog man et telt op på taget for Absalom, og åbenlyst for hele Israel gik han ind til sin fars medhustruer.
2 Samuel 16,23: Et råd fra Akitofel havde dengang samme værdi som et svar fra Gud. Så meget betød Akitofels råd for både David og Absalom.

Her var det Gud selv, der kom med truslen — i reglen overlader Gud trusselsarbejdet til sine utallige profeter:

Esajas 9,1 Et udsagn om Babylonien, som Esajas, Amos' søn, modtog i et syn.
[.. .. ..] [. . .]
Esajas 9,9 Herrens dag kommer med gru, med harme og flammende vrede for at lægge jorden øde og udrydde dens syndere.
[.. .. ..] [. . .]
Esajas 9,15 Enhver, der bliver fanget, skal gennembores, enhver, der bliver grebet, falder for sværdet.
Esajas 9,16 Deres småbørn knuses for øjnene af dem, husene udplyndres, og kvinderne voldtages.

Når "Herrens dag" kommer, skal "fjenderne" straffes ved, at deres kvinder bliver voldtaget og deres spædbørn bliver knust. Der er sågar skrevet en salme om, hvor lykkelig man bliver af at knuse Babyloniens spædbørn mod klippen.

Gud truer også med, at han vil "samle alle folkeslag", så Jerusalems kvinder kan blive voldtaget:

Zakarias 14,1 Se, der kommer en dag, Herrens dag, da byttet, de har røvet hos dig, fordeles.
Zakarias 14,2 Da samler jeg alle folkeslag til krig imod Jerusalem; byen bliver indtaget, husene udplyndret, kvinderne voldtaget. Halvdelen af byen må gå i landflygtighed, men resten af folket skal ikke udryddes fra byen.

Det Nye Testamente

Det var Det Gamle Testamente. Hvad så med Det Nye Testamente?

For det første har Jesus aldrig ophævet Moseloven. For det andet bliver alle forbryderne fra Det Gamle Testamente stadig regnet for helte i Det Nye Testamente. David (ham, hvis koner Gud lod voldtage som straf) var en mand efter Guds hjerte (Apostlenes Gerninger 13,22), og Lot, der tilbød sine døtre til massevoldtægt (og som bagefter selv gik i seng med dem), regnes for retfærdig:

Apostlenes Gerninger 13,22: Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: 'Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.'
Lego: Herrens engel og Helligånden
Bibelen i Lego. Gabriel til Maria: "Helligånden skal komme over dig".

2 Peter 2,7 Men han reddede den retfærdige Lot, som døjede under frække menneskers udsvævende liv;
2 Peter 2,8 for da den retfærdige mand boede midt iblandt dem, pintes hans retfærdige sjæl ved dag efter dag at se og høre deres lovløse gerninger.

Det Nye Testamente starter med en rask voldtægt: Gud bestemmer sig for, at han vil have en søn, og det skal partout være med en jomfru, der allerede er forlovet. Gud sender en engel afsted med de glade nyheder, og det er ikke et spørgsmål, men en befaling: »Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus« (Lukas 1,31).

Maria har ikke ret meget andet valg end at acceptere den påtænkte tvangs-inseminering og sige »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« (Lukas 1,38), Det græske ord "doulê" betyder ikke tjenerinde, som der står i den danske oversættelse, men derimod slavinde. Se evt. Slaveri i Det Nye Testamente.

Derefter bliver "slavinden" befrugtet uden videre dikkedarer. Der er heller ingen, der spørger Josef, hvad han siger til, at hans forlovede skal bruges til rugemor.

Da Jesus blev vokesen, mente han også, at det var lovligt at sælge kvinder og børn som slaver. Det var det rene Himmerige:

Matthæus 18,23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere.
Matthæus 18,24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham.
Matthæus 18,25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales.

Konen og børnene sælges som slaver af Himmeriges konge, og som vi har set, er der derefter frit slag for at voldtage dem med Bibelen i hånden.

Se evt. Slaveri i Det Nye Testamente.

Konklusion: Bibelen har ikke noget mod voldtægt, bare det er ejeren, der gør det.

Eksternt link

Yderligere information


Op til Hvad Siger Bibelen