Treenigheden er det store "mysterium" indenfor Kristendommen. Gud, Jesus og
Helligånden er den samme person, men dog tre forskellige - en siamesisk trilling, der kan skilles ad efter forgodtbefindende.
Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. (5. Mosebog 6,4)
Treenigheden er det store "mysterium" indenfor Kristendommen. Gud, Jesus og
Helligånden er den samme person, men dog tre forskellige - en siamesisk trilling, der kan skilles ad efter forgodtbefindende.
På denne fikse måde får kirken svar på en række kritiske spørgsmål:
Mysteriet er åbenbart også et mysterium for Gud - der står nemlig ingenting om Treenigheden i Bibelen. Der var en gang et forfalsket vers, men det er taget ud af Bibelen igen for over hundrede år siden.
Eftersom hverken Jesus eller Helligånden optræder
i Det gamle Testamente,
står der naturligvis heller ikke noget om Treenigheden.
|
| Biblia Pauperum - Typer på Treenigheden. |
Det har ikke forhindret kristne mennesker i at lægge fortolkninger ind i nogle af de mere uklare passager i Det Gamle Testamente. Billedet til højre er fra Biblia Pauperum, der er således opbygget, at de to billeder på siderne er typer fra Det Gamle Testamente på billedet i midten, der er en anti-type fra Det Nye Testamente
De to scener fra Det Gamle Testamente forestiller dels Abraham, der får besøg af Gud og to engle i Mamre Lund, og dels en historie, hvor kong Nebukadnesar kaster tre mennesker i en ovn, og de tre får selskab af en fjerde "gudssøn".
Daniel 3,23 og de tre mænd, Shadrak, Meshak og Abed-Nego, faldt bundne ned i ovnen med flammende ild.
Daniel 3,24 Pludselig blev kong Nebukadnesar forfærdet og sprang op og spurgte sine ministre: "Var det ikke tre mænd, vi kastede bundne ned i ilden?" De svarede kongen: "Jo, det var, konge."
Daniel 3,25 Han sagde så: "Jamen, jeg ser fire mænd gå frit omkring i ilden. De har ikke lidt nogen skade, og den fjerde ser ud som en gudssøn."
Det var altså de bedste eksempler på Treenigheden, kunstneren kunne finde i Det Gamle Testamente, og der står jo ærligt talt ikke Treenighed med særligt store bogstaver i de to historier.
Billedet i midten forestiller historien, hvor Jesus bliver "forvandlet", og Moses og Elias kommer til syne. Og hvad har det så med Treenigheden at gøre? Ingen verdens ting, men det var åbenbart det bedste billede, kunstneren kunne finde. Der står nemlig heller ingen ting om Treenigheden i Det Nye Testamente
|
| Bibelen i Lego, Gabriel til Maria: "Helligånden skal komme over dig". Gud sender Helligånden (sig selv) for at gøre Maria gravid med Jesus (sig selv). |
I de tre første evangelier er der ingen antydninger af, at Jesus skulle være den samme som Gud. I Markusevangeliet er Jesus en menneskelig profet — hans sidste ord er »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« (Markus 15,34). I Matthæus og Lukas er Jesus en halvgud, men det er stadig en gennemgående tanke, at Jeus og Gud er to forskellige individer med hver sin vilje:
Matthæus 11,25 På den tid tog Jesus til orde og sagde: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige;
Matthæus 11,26 ja, fader, for således var det din vilje.
Lukas 22,42 "Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din."
Jesus ved heller ikke noget om Guds planer:
Matthæus 24,36 Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.
Der er ingen steder i de tre synoptiske evangelier nogen som helst antydning af, at Jesus og Gud skulle være den samme person. Det ville også være en fuldstændig absurd tanke, at Gud sender Helligånden (=ham selv) for at gøre Maria gravid med Jesus (=ham selv). Så skulle det være Gud, der gemmer sig under lagenet i biledet til højre.
|
| The Holey Ghost. |
Af de fire evangelier, er der kun ét, der gør Jesus til et overnaturligt væsen. Derfor er folk, der vil forsvare Treenigheden, begrænset til at citere fra Johannesevangeliet.
I Johannesevangeliet er Jesus selve Ordet, der har eksisteret fra før Skabelsen:
Johannes 1,1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Problemet er bare, at Johannes 1,1 snarere burde oversættes til ». . ., og Ordet var en gud.« eller ». . ., og Ordet var guddommeligt.«. Guds ord er guddommeligt, men er ikke det samme som Gud selv (se eksternt link for neden).
Et andet godt citat er:
Johannes 10,30 Jeg og Faderen er ét.
Jesus og faderen "er ét" (men stadig ingen tale om Helligånden). Og hvad betyder det så "at være ét" med Gud? Det forklarer Jesus selv senere i det samme evangelium:
Johannes 17,20 Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig,
Johannes 17,21 at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.
Johannes 17,22 Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét,
Johannes 17,23 jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
Jesus er altså ikke en bønne mere treenig, end alle vi andre er det — og selv i Johannesevangeliet er der masser af steder, hvor Faderen og Sønnen alligevel ikke er ét (eksempler følger):
Jesus har ikke samme vilje som Gud:
Johannes 4,34 Jesus sagde til dem: "Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk.
|
| Treenigheden |
Johannes 6,38 for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.
Johannes 6,39 Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag.
Johannes 6,40 For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag."
Johannes 8,29 Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne."
Jesus taler til Gud og takker ham:
Johannes 11,41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: "Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
Jesus siger mindst tretten gange i Johannesevangeliet, at han er sendt af Gud. Her er et enkelt eksempel:
Johannes 6,44 Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.
Jesus pointerer selv, at Gud er større end ham.
Johannes 14,28 I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg.
Johannes 5,30 Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.
Johannes 6,57 Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig.
Johannes 12,49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
Og der er stadig ingen steder i hele Bibelen, der sætter Faderen og Sønnen lig med Helligånden.
Kristne peger på, at der er
enkelte steder, hvor Faderen, Sønnen og Helligånden nævnes samtidig:
Matthæus 28,19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
2 Korinther. 13,13 Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Dette argument er tyndere end tyndt. Rip, Rap og Rup nævnes også ofte i samme sætning, men det "beviser" jo ikke, at de tre ællinger er ét samlet væsen. Desuden sker det langt oftere i Bibelen, at Rip og Rap nævnes, men Rup mangler. Se nu bare Paulus:
Alle Paulus' 13 epistler, ægte som uægte, indledes med den samme hilsen:
»Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus«.
Her er de tre første epistler:
Romerne 1,7 Til alle Guds elskede i Rom, som er kaldet til at være hellige. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
1 Korinther. 1,3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
2 Korinther. 1,2 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
Denne formular bruges i alle 13 epistler og for den sags skyld også i 2. Johannesbrev. Lad os forestille os, at vi havde 13 breve fra Anders And til Andersine, og i alle 13 breve skriver Anders And: "Jeg skulle hilse fra Rip og Rap", men ingen hilsen fra Rup. Ville man så ikke undre sig over, hvor den tredje nevø er blevet af?
Hvis det var indlysende for Paulus og menighederne, at Faderen, Sønnen og Helligånden var den samme gestalt, hvorfor "glemmer" Paulus så Helligånden hver eneste gang?
Konklusion: Treenigheden er ikke bare selvmodsigende, ulogisk og fornuftsstridig. Den mangler enhver form for bekræftelse i Bibelen.
