Hvad siger Bibelen om Treenigheden?

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. (5. Mosebog 6,4)

Treenigheden (fra WikiPedia)
Treenigheden.
(Må endelig ikke forveksles med polyteisme)

Det Nye Testamente består i dag af 27 bøger, der er skrevet og redigeret af et utal af forfattere med hver sin agenda. De tidlige kristne havde et stort problem med at få de forskellige historier til at hænge sammen.

Var Jesus et menneske (Romerne 5,15)? Var han en gud (Johannes 1,1)? Var han en gudesøn? (Johannes 1,34)? Var han en adopteret af Gud? (Apostlenes Gerninger 13,32-33, Hebræerne 1,5)? Var han både gud og menneske? Var Jesus en ånd (1 Korintherne 15,50)? En allegori eller en hemmelighed (Kolossenserne 2,2-3, Kolossenserne 4,3)? Var hans krop en illusion (Johannes 1,14)? Var han en ånd iklædt kød (Filipperne 2,6-7, Romerne 8,3)? Var Jesus og Kristus to forskellige individer (Matthæus 27,46)? Havde Jesus en menneskelig sjæl eller en guddommelig sjæl eller måske to forskellige sjæle? Kom han til verden i år 6 e.Kr. (Lukas 2,1-2)? Eller har han eksisteret fra før verdens skabelse (1 Peter 1,19-20)? Var Jesus skabt af Gud ligesom englene? Havde Jesus selv været med til at skabe verden (Johannes 1,3)? Eller var han ligefrem den samme som Gud Fader (Johannes 10,30)?

Romerne 5,15: men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus.
Johannes 1,1: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Johannes 1,14: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Johannes 1,34: Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn."
Apostlenes Gerninger 13,32: Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene,
Apostlenes Gerninger 13,33: har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme: Du er min søn, jeg har født dig i dag.
Hebræerne 1,5: For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: Du er min søn, jeg har født dig i dag, og et andet sted: Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn?
1 Korintherne 15,50: Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.
Kolossenserne 2,2: for at de skal trøstes i deres hjerte og knyttes sammen i kærlighed og nå til den fulde rigdom på vished og indsigt, nå til erkendelse af Guds hemmelighed, Kristus,
Kolossenserne 2,3: i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult.
Kolossenserne 4,3: og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for.
Filipperne 2,6: han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud,
Filipperne 2,6: men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske,
Romerne 8,3: Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet,
Matthæus 27,46: Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Elí, Elí! lemá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"
Lukas 2,1: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
Lukas 2,2: Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.
1 Peter 1,19: men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde;
1 Peter 1,20: dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer,
Johannes 1,3: Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.
Johannes 10,30: Jeg og Faderen er ét."
Helliganden
Den treenige Helligand

Og hvor kommer Helligånden så ind i billedet? Var det en slags kraft (Apostlenes Gerninger 1,8)? En vind (Markus 1,12)? En inseminator (Matthæus 1,20)? En inspiration (Lukas 12,12)? En talsmand og lærer (Johannes 14,26)? Var den det samme som Guds sjæl (1 Korintherne 2,11)? Eller var den ligefrem endnu mere hellig end både Gud og Jesus (Matthæus 12,31)?

Apostlenes Gerninger 1,8: Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende."
Markus 1,12: Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen.
Matthæus 1,20: Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.
Johannes 14,26: Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
Lukas 12,12: For Helligånden vil i samme stund lære jer, hvad der skal siges."
1 Korintherne 2,11: For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud.
Matthæus 12,31: Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.
Matthæus 12,32: Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.

Og samtidig havde man et endnu større problem: Problemet for de kristne er ikke så meget, at de har tre guder — Faderen, Sønnen og Helligånden — problemet er snarere, at de kristne endelig ikke må være polyteister. Polyteister er nemlig onde og ukristne.

Efter flere hundrede års diskussioner og blodige slagsmål opfandt man et Columbusæg — eller man skulle måske snarere sige et Kinderæg: Gud er hele tre ting på én gang (billedet til venstre): Faderen, Sønnen og Helligånden er alle tre Gud, men alligevel tre forskellige individer. Ligesom Rip, Rap og Rup, der konstant bytter kasket og afslutter hinandens sætninger (billedet til højre).

Dermed var stridighederne afsluttet: Jesus, Gud og Helligånden er den samme og alligevel tre forskellige — en siamesisk trilling, der kan skilles ad efter forgodtbefindende. Nu kunne man vedtage Den Apostolske Trosbekendelse, og tage de bøger ud af Bibelen, der ikke harmonerede med det nye gudsbillede.

Der var bare det lille problem, at der ingenting står om Treenigheden i Bibelen, men den slags har aldrig stoppet de kristne. De startede straks arbejdet med at forfalske 1 Johannes 5,7, 1 Timotheus 3,16, Romerne 9,5, 1 Korintherne 15,12-17 og 6.000 andre steder.

Det Gamle Testamente

Biblia Pauperum, Typer på Treenigheden
Biblia Pauperum - Typer på Treenigheden.

Jesus beder til sig selv Eftersom hverken Jesus eller Helligånden optræder i Det gamle Testamente, står der naturligvis heller ikke noget om Treenigheden. Ja, der er ganske vist masser af ånder i Det Gamle Testamente, men ingen Helligånd. Der er heller ingen steder nogen antydning af, at Gud har en søn ved navn Josva, som han har tænkt sig at få korsfæstet som et menneskeoffer til sig selv.

Det har ikke forhindret kristne mennesker i at lægge fortolkninger ind i nogle af de mere uklare passager i Det Gamle Testamente. Billedet til højre er fra Biblia Pauperum, der er således opbygget, at de to billeder på siderne er typer fra Det Gamle Testamente, mens billedet i midten er en anti-type fra Det Nye Testamente.

De to scener fra Det Gamle Testamente forestiller dels Abraham, der får besøg af Gud og to engle i Mamre Lund, og dels en historie, hvor kong Nebukadnesar kaster Daniels tre venner i en ovn, og de tre får selskab af en fjerde "gudssøn".

Daniel 3,23 og de tre mænd, Shadrak, Meshak og Abed-Nego, faldt bundne ned i ovnen med flammende ild.
Daniel 3,24 Pludselig blev kong Nebukadnesar forfærdet og sprang op og spurgte sine ministre: "Var det ikke tre mænd, vi kastede bundne ned i ilden?" De svarede kongen: "Jo, det var, konge."
Daniel 3,25 Han sagde så: "Jamen, jeg ser fire mænd gå frit omkring i ilden. De har ikke lidt nogen skade, og den fjerde ser ud som en gudssøn."

Det var altså de bedste eksempler på Treenigheden, kunstneren kunne finde i Det Gamle Testamente, og der står jo ærligt talt ikke Treenighed med særligt store bogstaver i de to historier.

Billedet i midten forestiller historien, hvor Jesus bliver "forvandlet", og Moses og Elias kommer til syne. Og hvad har det så med Treenigheden at gøre? Ingen verdens ting, men det var åbenbart det bedste billede, kunstneren kunne finde. Der står nemlig heller ingen ting om Treenigheden i Det Nye Testamente

Det Nye Testamente

Lego: Herrens engel og Helligånden
Bibelen i Lego,
Gabriel til Maria: "Helligånden skal komme over dig".
Gud sender Helligånden (sig selv) for at gøre Maria gravid med Jesus (sig selv).

I de tre første evangelier er der ingen antydninger af, at Jesus skulle være den samme som Gud. I Markusevangeliet er Jesus en menneskelig profet — hans sidste ord er »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« (Markus 15,34). I Matthæus og Lukasevangeliet er Jesus en halvgud, men det er stadig en gennemgående tanke, at Jesus og Gud er to forskellige individer med hver sin vilje:

Matthæus 11,25 På den tid tog Jesus til orde og sagde: "Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige;
Matthæus 11,26 ja, fader, for således var det din vilje.

Lukas 22,42 "Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din."

Jesus ved heller ikke noget om Guds planer:

Matthæus 24,36 Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.

Frihed Der er ingen steder i de tre synoptiske evangelier nogen som helst antydning af, at Jesus og Gud skulle være den samme person. Det ville også være en fuldstændig absurd tanke, at Gud sender Helligånden (=ham selv) for at gøre Maria gravid med Jesus (=ham selv). Så skulle det være Gud, der gemmer sig under spøgelses-lagnet i billedet til højre.

Inden vi forlader Lukas, så må vi huske, at han også er forfatter til Apostlenes Gerninger. I denne historie holder Peter en tale, hvor han afslører, at Jesus var »en mand, der er udpeget af Gud« (Apostlenes Gerninger 2,22), at det var Gud og ikke Jesus, der havde udført miraklerne: »ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham« (Apostlenes Gerninger 2,22), at det var Gud, der havde genoprejst Jesus: »Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå« (Apostlenes Gerninger 2,24),(1) og at det var Gud, der havde ladet Jesus opstå »Denne Jesus har Gud ladet opstå« (Apostlenes Gerninger 2,32).(1)

Jesus »er ophøjet til Guds højre hånd« (Apostlenes Gerninger 2,33), (så han er altså ikke en evig gud, der har eksisteret fra før verdens skabelse), og Gud har givet Jesus Helligånden: han »har fra Faderen fået Helligånden som lovet« (Apostlenes Gerninger 2,33), (så Gud, Jesus og Helligånden er altså tre forskellige væsner), og Gud har gjort Jesus til Herre og Kristus (Apostlenes Gerninger 2,36), (Jesus har altså ikke været Herre fra tidernes morgen af).

Vi siger tak til "Sankt" Peter for således at sætte tingene på plads.

Apostlenes Gerninger 2,22: Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret - en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved -
Apostlenes Gerninger 2,24: Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden.
Apostlenes Gerninger 2,32: Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på.
Apostlenes Gerninger 2,33: Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet, og den har han nu udgydt. Det er det, I både ser og hører.
Apostlenes Gerninger 2,36: Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus."

Johannesevangeliet

Casper
The Holey Ghost.

Af de fire evangelier, er der kun ét, der gør Jesus til et overnaturligt væsen. Derfor er folk, der vil forsvare Treenigheden, begrænset til at citere fra Johannesevangeliet.

I Johannesevangeliet er Jesus selve Ordet, der har eksisteret fra før Skabelsen:

Johannes 1,1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Problemet er bare, at Johannes 1,1 snarere burde oversættes til ». . ., og Ordet var en gud« eller ». . ., og Ordet var guddommeligt«. Guds ord er guddommeligt, men er ikke det samme som Gud selv (se eksternt link for neden).

Et andet godt citat er:

Johannes 10,30 Jeg og Faderen er ét.

Jesus og faderen "er ét" (men stadig ingen tale om Helligånden). Og hvad betyder det så "at være ét" med Gud? Det forklarer Jesus selv senere i det samme evangelium:

Johannes 17,20 Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig,
Johannes 17,21 at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.
Johannes 17,22 Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét,
Johannes 17,23 jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

Vi kan allesammen blive ét med Gud. Jesus er altså ikke en bønne mere treenig, end alle vi andre er det — og selv i Johannesevangeliet er der masser af steder, hvor Faderen og Sønnen alligevel ikke er ét. Eksempler følger:

Den Jødisk-kristne-muslimske Gud
Treenigheden

Jesus har ikke samme vilje som Gud:

Johannes 4,34 Jesus sagde til dem: "Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk.

Johannes 6,38 for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.
Johannes 6,39 Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag.
Johannes 6,40 For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag."

Johannes 8,29 Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne."

Jesus taler til Gud og takker ham:

Johannes 11,41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: "Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

Jesus siger mindst tretten gange i Johannesevangeliet, at han er sendt af Gud. Her er et enkelt eksempel:

Johannes 6,44 Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.

Jesus pointerer selv, at Gud er større end ham. Jesus med Tatovering

Johannes 5,30 Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.

Johannes 6,57 Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig.

Johannes 12,49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.

Og der er stadig ingen steder i hele Bibelen, der sætter Faderen og Sønnen lig med Helligånden. Tværtimod siger Johannesevangeliet det modsatte:

Johannes 14,26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 14,28 I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg.

Helligånden skal sendes af Gud, så Ånden er åbenbart forskellig fra Gud. Helligånden skal minde disciplene om alt, hvad Jesus har sagt, så Ånden er åbenbart forskellig fra Jesus, ellers kunne Jesus jo bare sige, "jeg bliver hos jer". Og så får Jesus lige gentaget »Faderen er større end jeg« for lige at understrege, at Jesus heller ikke er Gud.

Et kristent modsvar

Treenigheden Kristne peger gerne på de to vers, hvor Faderen, Sønnen og Helligånden nævnes i en tre-leddet formular:

Matthæus 28,19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,

2 Korinther. 13,13 Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Dette argument er tyndere end tyndt. Rip, Rap og Rup nævnes også ofte i samme sætning, men det "beviser" jo ikke, at de tre ællinger er ét samlet væsen. Desuden sker det langt oftere i Bibelen, at der bruges en to-leddet formular. Se nu bare Paulus:

Paulus

Rip, Rap, Rup og Nyrup
Den treenige fireenige Helligand.

Alle Paulus' 13 epistler indledes med den samme hilsen: »Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus«. Her er de tre første epistler:

Romerne 1,7 Til alle Guds elskede i Rom, som er kaldet til at være hellige. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

1 Korinther. 1,3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

2 Korinther. 1,2 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

Tatovering Denne formular bruges i alle 13 epistler, ægte som uægte, og for den sags skyld også i 2. Johannesbrev. Lad os forestille os, at vi havde 13 breve fra Anders And til Andersine, og i alle 13 breve skriver Anders And: "Jeg skulle hilse fra Rip og Rap", men ingen hilsen fra Rup. Ville man så ikke undre sig over, hvor den tredje nevø er blevet af?

Hvis det var indlysende for Paulus og menighederne, at Faderen, Sønnen og Helligånden var den samme gestalt, hvorfor "glemmer" Paulus så Helligånden hver eneste gang?

Og hvis Bibelen havde sagt noget som helst om Treenigheden, hvorfor har det så været nødvendigt at fuske med 1. Johannes 5,7, 1. Timotheus 3,16, Romerbrevet 9,5 og 1 Korintherne 15,12-17?

Konklusion: De kristne er polyteister, lige så sikkert som at Anders And har tre nevøer.

Eksternt Link

Yderligere information


Fodnoter: (1)

har Gud ladet opstå . . .: Apostlenes Gerninger 2,24 og 2,32 er blandt de få vers, hvor Bibelselskabet ikke kan fuske med oversættelsen.

Normalt erstatter Bibelselskabet den passive form ("ladet opstå" / "blevet oprejst"), med den aktive form ("er opstået"), fordi det er vigtigt for Bibelselskabet, at Jesus er genopstået "af sig selv" - uden hjælp fra Gud. Dette trick kan Bibelselskabet ikke benytte i disse to vers, med mindre de ligefrem ville fjerne Gud fra teksten.

For flere detaljer, se 1 Korintherne 15,12-17.


Op til Hvad Siger Bibelen