Hvad siger Bibelen om Tissemænd?

Adam

Richard Dawkins er berømt for denne beskrivelse af Gud: »Som Skaber af det majestætisk udvidende univers, har han ikke bare forstand på relativistisk gravitation og kvantemekanik; han har faktisk designet dem. Alligevel er det, han rigtigt bekymrer sig om, "synd," abort, hvor ofte du går i kirke, og om homoseksuelle må blive gift«.

Men her tager Dawkins fejl, for der er kun ét emne, der virkelig beskæftiger Gud, og det er ikke nogen af dem, Dawkins nævner. Når Gud beskuer det uendelige univers fra sin transcendentale dimension, er han totalt fikseret på kønsorganerne på den mandlige part af arten homo sapiens på den tredje planet udfor en mellemstørrelse sol i udkanten af Mælkevejen.

For at overskue dette kolossale emne må vi begrænse os. På denne side vil vi ikke kigge på, hvordan en tissemand skal bruges — bryllup, polygami, polyandri, skilsmisse voldtægt, pædofili, sexslaver, bøsser eller de vers (seks stykker), der handler om folk, der tisser op af væggen. Vi vil heller ikke kigge på afkommet af en sådan tissemand — abort, barnedåb, børneopdragelse, arveregler eller alenlange stamtavler.

Vi vil nøjes med at kigge på Guds fascination af "das Ding an sich": tissemanden qua tissemand.

Det Gamle Testamente

Gud stiller store krav til de præster, der skal »frembære sin Guds føde« d.v.s. ofre ved alteret. Gud har en lang liste med handicaps, som han bare ikke vil tolerere: hareskår, blindhed, pukkelryg, dværgvækst, skab, fnat o.s.v. Det samme gælder, hvis præstens testikler er beskadigede.

3 Mosebog 21,17 Sig til Aron: Ingen af dine efterkommere i slægt efter slægt, som har en legemsfejl, må komme nær og frembære sin Guds føde.
3 Mosebog 21,18 Ingen mand, som har en fejl, må komme nær, hvad enten han er blind eller halt, har hareskår eller en forvokset legemsdel,
3 Mosebog 21,19 eller han har brækket ben eller arm,
3 Mosebog 21,20 er pukkelrygget eller dværg eller har hvid plet i øjet, eller har skab eller fnat eller beskadigede testikler.
3 Mosebog 21,21 Ingen af præsten Arons slægt, som har nogen fejl, må træde frem og frembære Herrens ofre. Hvis han har en fejl, må han ikke træde frem og frembære sin Guds føde.

Som man kan se, er Gud ret kræsen: Hvis præstens testikler er beskadigede, »må han ikke træde frem og frembære sin Guds føde«. Åbenbart får den slags Gud til helt at miste appetitten.

Det samme gælder, for den mad, der bliver frembåret. Hvis offerdyret har beskadigede testikler, så mister Gud endnu en gang appetitten.

3 Mosebog 22,24 Dyr, som har fået testiklerne klemt eller knust eller revet af eller skåret af, må I ikke ofre til Herren; det må I ikke gøre i jeres land.
3 Mosebog 22,25 I må ikke frembære jeres Guds føde af den slags dyr, som I har købt af udlændinge, for de er lemlæstet, de har en fejl; de kan ikke bringe Guds velbehag.

Nonne
5 Mosebog 23,2: Ingen, der har fået sine testikler knust eller sit lem skåret af, har adgang

Men det er ikke kun præsterne, der skal have et sundt forplantningsapparat — det gælder så sandelig også hele den mandlige menighed. I parentes bemærket kan Gud heller ikke lide folk, der er »født i blandet ægteskab […] i tiende slægtled«.

5 Mosebog 23,2 Ingen, der har fået sine testikler knust eller sit lem skåret af, har adgang til Herrens forsamling.
5 Mosebog 23,3 Ingen, der er født i blandet ægteskab, har adgang til Herrens forsamling. Selv hans efterkommere i tiende slægtled får ikke adgang til Herrens forsamling.

Så næste gang du skal i kirke, må du både huske en lægeerklæring og en stamtavle i ti generationer. Spørg din lokale præst eller imam for detaljer.

Præsten må heller ikke gå op ad trappen til alteret uden underbukser, for så risikerer han at "blotte sit køn". Gud ser alt:

2 Mosebog 20,2 Du må ikke gå op på mit alter ad trin, for at ikke dit køn skal blottes over det.

Derfor indeholder Bibelen opskriften på autoriserede præstebukser. Strikkeopskriften kommer direkte fra Gud, og der er dødsstraf for ikke at gå med dem:

3 Mosebog 28,40 Til Arons sønner skal du lave kjortler, og du skal lave skærf til dem, og huer skal du lave til dem til ære og pryd;
3 Mosebog 28,41 det skal du give din bror Aron og hans sønner på. Så skal du salve dem og indsætte dem som præster og hellige dem, og de skal gøre præstetjeneste for mig.
3 Mosebog 28,42 Du skal lave linnedbukser til dem til at skjule deres kønsdele; de skal gå fra deres hofter ned over lårene.
3 Mosebog 28,43 Aron og hans sønner skal have dem på, når de går ind i Åbenbaringsteltet, eller når de kommer nær til alteret for at gøre tjeneste i helligdommen, så de ikke pådrager sig skyld og dør. Dette skal være en eviggyldig ordning for ham og hans efterkommere.

Netop det med at "blotte sit køn" har Gud fået meget tid til at gå med. Utallige forbud mod sex har den spøjse begrundelse, at så "blotter man hendes mands køn". Hvis du går i seng med en af din fars mange koner, har du "blottet din fars køn", hvis du går i seng med en af din farbrors koner, har du "blottet din farbrors køn" o.s.v. o.s.v. (3 Mosebog 18,8-16, 3 Mosebog 20,11, 3 Mosebog 20,20-21). En mand, der gifter sig med en af sin fars koner, »løfter sin fars kappeflig« (5 Mosebog 23,1, 5 Mosebog 27,20).

3 Mosebog 18,8: Din fars hustrus køn må du ikke blotte; det er en blottelse af din fars køn.
[. . .]
3 Mosebog 18,10: Din sønnedatters eller datterdatters køn må du ikke blotte; det er en blottelse af dit eget køn.
[. . .]
3 Mosebog 18,14: Din farbrors køn må du ikke blotte ved at komme hans hustru nær; hun er din tante.
[. . .]
3 Mosebog 18,16: Din brors hustrus køn må du ikke blotte; det er en blottelse af din brors køn.
3 Mosebog 20,11: Hvis en mand har samleje med sin fars hustru, har han blottet sin fars køn. De skal begge lide døden. De har selv skylden for deres død.
3 Mosebog 20,20: Hvis en mand har samleje med sin tante, har han blottet sin farbrors køn. De skal bære straffen for deres synd. De skal dø barnløse.død.
3 Mosebog 20,21: Hvis en mand gifter sig med sin brors hustru, er det en skændsel. Han har blottet sin brors køn. De skal være barnløse.
5 Mosebog 23,1: En mand må ikke gifte sig med sin fars hustru, han må ikke løfte sin fars kappeflig.
5 Mosebog 27,20: Forbandet være den, der har samleje med sin fars hustru, for han løfter sin fars kappeflig. Og hele folket skal sige amen.
Fuld Noa
Noa blotter sig i sin brandert under vindruerne.

Den mest kendte "køns-blotter" i Bibelen må være Noa. Efter at have sejlet rundt i arken med alle dyrene, lavede han vin, drak sig plørefuld og faldt besvimet om med bukserne nede. Her blev han opdaget af sine tre sønner (billedet til højre):

1 Mosebog 9,20 Agerdyrkeren Noa var den første, der plantede en vingård.
1 Mosebog 9,21 Da han drak af vinen, blev han beruset og blottede sig inde i sit telt.
1 Mosebog 9,22 Kana'ans far Kam så sin far nøgen og fortalte det til sine to brødre udenfor.
1 Mosebog 9,23 Sem og Jafet tog så en kappe over deres skuldre, gik baglæns ind og tildækkede deres nøgne far. De vendte ansigtet bort og så ikke deres far nøgen.

Så vågnede Noa op igen, og han har garanteret haft tømmermænd. I al fald var han ædende ond i sulet, og han etablerede en stolt Bibel-tradition: Nemlig at lade straffen ramme nogle uskyldige. I stedet for at tage skylden selv, eller at straffe Kam, der fandt Noa liggende nøgen, skulle det gå ud over barnebarnet Kana'an:

1 Mosebog 9,24 Da Noa vågnede af sin rus og blev klar over, hvad hans yngste søn havde gjort mod ham,
1 Mosebog 9,25 sagde han: "Forbandet være Kana'an! Den usleste træl skal han være for sine brødre."
1 Mosebog 9,26 Og han sagde: "Lovet være Herren, Sems Gud! Kana'an skal være deres træl.
1 Mosebog 9,27 Måtte Gud skaffe Jafet plads, så han kan bo i Sems telte. Kana'an skal være deres træl."

Senere fandt de kristne ud af, at Kana'an og Kam var stamfædre til alle negrene, og så havde de jo argumenterne i orden for at holde slaver: »Forbandet være Kana'an! Den usleste træl skal han være for sine brødre«. Negrene var selv ude om, at de var slaver, når nu deres forfaders far havde set Noas tissemand.

Det talende æsel
Ezekiel 23,20: hun begærede de horebukke, hvis lem var som æslers, og som tømte deres sæd ud som heste.

Og nu hvor vi er i den boldgade, så er det meget almindeligt, at fromme hellige mænd sammenligner konkurrerende "falske" religioner med hor. En af de disse hellige mænd er Ezekiel. Jeg citerer ganske kort, da det her gerne skulle være en pæn hjemmeside:

Ezekiel 16,25 på alle gadehjørner byggede du din høj. Du gjorde din skønhed til noget afskyeligt, du spredte benene for enhver, der kom forbi, og horede og horede.
Ezekiel 16,26 Du horede med dine naboer egypterne med deres store lem; du horede og horede og krænkede mig.

Ezekiel 23,19 Men hun horede og horede, fordi hun huskede sin ungdom, dengang hun horede i Egypten,
Ezekiel 23,20 da hun begærede de horebukke, hvis lem var som æslers, og som tømte deres sæd ud som heste.
Ezekiel 23,21 Du længtes efter din skamløse ungdom i Egypten, da de tog dig på brysterne, klemte dine ungpigebryster.

Og hvis man skulle være så uheldig at få ufrivillig sædafgang — f. eks. efter at have læst et par kapitler af Ezekiels Bog — så er det heldigt, at Bibelen også har taget højde for dette:

3 Mosebog 15,16 Når nogen har sædafgang, skal han bade hele sin krop i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,17 Alt tøj og alt skind, der er kommet sæd på, skal vaskes i vand; det er urent indtil aften.

Et par kolde afvaskninger, og om aftenen er man ren igen. Hvis derimod vi taler om en decideret "dryppert", så skal der anderledes drastiske forholdsregler til. Igen har Bibelen detaljeret svar på ethvert problem:

3 Mosebog 15,1 Herren talte til Moses og Aron og sagde:
3 Mosebog 15,2 Tal til israelitterne og sig til dem: Enhver mand, som har udflåd fra sine kønsdele, er uren ved sit udflåd.
3 Mosebog 15,3 Dette er hans urenhed på grund af udflåd: Enten afsondrer hans lem udflåd, eller hans lem er tilstoppet for udflåd; det er hans urenhed.
3 Mosebog 15,4 Enhver seng, som én med udflåd ligger på, er uren, og alt, hvad han sidder på, er urent.
Vask dine synder væk med Jesus 3 Mosebog 15,5 Den, der rører ved hans seng, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,6 Den, der sidder på noget, som én med udflåd har siddet på, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,7 Den, der rører ved hans krop, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,8 Når én med udflåd spytter på én, der er ren, skal denne vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,9 Enhver sadel, som én med udflåd har siddet på, er uren.
3 Mosebog 15,10 Enhver, der rører ved noget, som én med udflåd har haft under sig, er uren indtil aften, og den, der bærer det, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,11 Enhver, som én med udflåd rører ved uden at have skyllet sine hænder i vand, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,12 Ethvert lerkar, som én med udflåd rører ved, skal knuses, og ethvert trækar skal skylles med vand.
3 Mosebog 15,13 Når én med udflåd er renset for sit udflåd, skal han tælle syv dage frem, efter at han er blevet ren; han skal vaske sit tøj og bade sine kønsdele i kildevand; så er han ren.
3 Mosebog 15,14 På den ottende dag skal han tage to turtelduer eller to dueunger og bringe dem hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for Herrens ansigt og give dem til præsten,
3 Mosebog 15,15 og præsten skal ofre den ene som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skaffer præsten ham soning for Herrens ansigt for hans udflåd.

Den Forjættede Sæd under Lænden

Abraham bad sin ældste slave om at sværge en hellig ed:

1 Mosebog 24,2 Nu sagde Abraham til sin træl, den ældste i hans hus, ham som stod for alt, hvad han ejede: "Læg din hånd under min lænd,
1 Mosebog 24,3 så vil jeg tage dig i ed ved Herren, himlens og jordens Gud, på, at du ikke må tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her, hvor jeg bor.
[.. .. ..] [. . .]
1 Mosebog 24,9 Så lagde trællen hånden under sin herre Abrahams lænd og gav ham sin ed på det.

Jesus omskæres
Jesusbarnet bliver omskåret. Maleri af Friedrich Herlin.

Ikke mere Bullshit "Under min lænd"? Har Bibelselskabet forestillet sig, at Abraham lå på ryggen? Endnu en gang er King James Bible fra 1611 bedre end Bibelselskabets oversættelse: »under my thigh« (1 Mosebog 24,2). "Under mit lår". Her kommer vi i det mindste lidt nærmere sandheden. Lad mig citere nogle meget gamle og meget konservative Bibel-kommentatorer:

Rashi, en jødisk rabbi fra 1040-1105, fortæller, at når man sværger, skal man placere hånden på en genstand, der har relation til en mitzvah (d.v.s. et af Bibelens 613 bud). Omskærelsen er Bibelens første mitzvah (de andre var slet ikke skrevet på Abrahams tid), og da omskærelsen havde været smertefuld, var omskærelsen desuden dyrebar for Abraham.(1) Adam Clarke bekræfter, at personen, der skulle sværge, placerede sin hånd, der hvor [Abraham] var omskåret, fordi omskærelsen var Guds pagt, og som god kristen kunne Clarke heri se en parallel til, at kristne kysser Bibelen (d.v.s. den nye pagt)(2)

John Gill bekræfter, at det har med pagtens omskærelse at gøre, men tilføjer, at det også var respekten for Abrahams sæd, hvorfra den lovede Messias skulle komme.(3) Gud havde jo lige lovet Abraham, at »i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes«.

Ja, sådan stod der i 1 Mosebog 22,18 i den forrige oversættelse, men i den nyeste oversættelse fra 1992 står der ikke længere "Sæd", men "afkom" — Dels fordi Indre Mission ikke kan lide, man siger "sæd", og dels fordi "afkom" kan opfattes som et entalsord, og således kan Guds ord til Abraham fortolkes som en profeti om Jesus. Det er den slags fusk, Bibelselskabet kalder "en kristologisk bue".

Ifølge vores eksperter har slaven altså enten taget fat om resterne af Abrahams forhud eller om hans testikler med "den forjættede Sæd". Nærmere kan vi ikke komme det. Det er ikke tilfældigt, at ordene "testikel", "testamente", "(at)testere" og det engelske "testimony" (vidnesbyrd) lyder ens; de har samme etymologiske rod. Senere i historien er det Jakob, der beder sin søn sværge en højtidelig ed: »Vis mig den velvilje at lægge din hånd under min lænd, og sværg på […]« (1 Mosebog 47,29).

Hvis man stadig er i tvivl om, hvor "lænden" sidder på en mand, bør man konsultere den forrige oversættelse: »Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og Konger skal udgå af din Lænd« (1 Mosebog 35,11), »min egen Søn, som er udgået af min Lænd« (2 Samuel 16,11), »men din Søn, der udgår af din Lænd« (1 Kongebog 8,19 og 2 Krønikebog 6,9), »af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone« (Apostlenes Gerninger 2,30), »endskønt disse ere udgåede af Abrahams Lænd« (Hebræerne 7,5) og »thi han var endnu i Faderens Lænd« (Hebræerne 7,10) eller i Bibelen fra 1897: »Alle de Sjæle, […] som vare udkomne af hans Lænd« (1 Mosebog 46,26), »alle Personer, som vare udkomne af Jakobs Lænd« (2 Mosebog 1,5) og »halvfjerdsindstyve Sønner, som vare udkomne af hans Lænd; thi han havde mange Hustruer« (Dommerne 8,30).

Men nok om det. Nu hvor vi har "taget hul" på omskærelsen, kan vi ikke udsætte det længere. Lad os kigge nærmere på dette altdominerende emne:

Omskærelse i Det Gamle Testamente

Gør det selv, omskærelse
Gør det selv omskærelse.
Eller rettere: Gør det IKKE selv!

Omskærelsen var, som vi allerede har været inde på, det første påbud i Mosebøgerne. Det var et tegn på pagten mellem Gud og Abrahams efterkommere. Påbuddet gjaldt også jødernes slaver, og der var dødsstraf for at bryde det.

1 Mosebog 17,10 Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres.
1 Mosebog 17,11 I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer.
1 Mosebog 17,12 Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt.
1 Mosebog 17,13 Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt.
1 Mosebog 17,14 Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt."

Man kan undre sig over, hvad Gud har imod forhuden. Det er jo ham selv, der har skabt den, og han syntes jo selv, han havde gjort et godt stykke arbejde: »Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var« (1 Mosebog 1,31). Ikke desto mindre var Guds forhuds-had så voldsomt, at han engang prøvede at slå Moses ihjel på et herberg p.g.a. forsinkelser i omskærelsen:

2 Mosebog 4,24 I et herberg undervejs overfaldt Herren ham og ville slå ham ihjel.
2 Mosebog 4,25 Da tog Sippora en flintekniv og skar sin søns forhud af. Hun berørte hans kønsdele og sagde: "Nu er du min blodbrudgom!"
2 Mosebog 4,26 Så slap Herren Moses. Det var den gang, hun brugte ordet blodbrudgom om omskærelsen.

Der var ingen ende på Guds forhudsfiksering. Selv hjerter havde forhud:

5 Mosebog 10,16 Omskær derfor jeres hjertes forhud, og gør ikke længere nakken stiv.

Jeremias 4,4 Judas mænd, Jerusalems indbyggere, omskær jer for Herren, fjern jeres hjertes forhud, for at min harme ikke skal slå ud som ild og brænde, så ingen kan slukke den, på grund af jeres onde gerninger.

I den forrige Bibeloversættelse skulle træerne også omskæres, så man ikke spiste deres forhud:

3 Mosebog 19,23 Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de være eder uomskårne og må ikke spises;
(Oversættelse fra 1907)

Det var i øvrigt det samme i 1871-oversættelsen og i King James Bible: »ye shall count the fruit thereof as uncircumcised: three years shall it be as uncircumcised unto you« (3 Mosebog 19,23).

Calamari med tomatsauce
Alle ved, hvordan en "Forhudshøj" ser ud. Så her et billede af en portion friske blæksprutter.

Under jødernes vandring i 40 år i ørkenen "glemte" man åbenbart alt, hvad Gud havde sagt om forhuder. Derfor gav Gud ordre til, at de alle skulle omskæres med flinteknive. Der var så mange forhuder, at stedet blev kaldt "Forhudshøjen":

Josva 5,2 På den tid sagde Herren til Josva: "Lav dig nogle flinteknive, og omskær så israelitterne igen."
Josva 5,3 Så lavede Josva sig flinteknive og omskar israelitterne ved Forhudshøjen.
Josva 5,4 Når Josva skulle omskære dem, var det, fordi alle de mænd, der var draget ud af Egypten, alle krigerne, var døde undervejs i ørkenen, efter at de var draget ud af Egypten.

En anden opbyggelig historie handler om brudeprisen på en kongedatter. Kong Saul krævede 100 filisterforhuder af David:

1 Samuel 18,25 Så sagde Saul: "I skal sige til David, at kongen ikke bryder sig om anden brudekøbssum end hundrede filisterforhuder som hævn over kongens fjender." Det var Sauls plan, at David skulle falde for filistrenes hånd.
1 Samuel 18,26 Hans folk fortalte David, hvad Saul havde sagt, og han var tilfreds med vilkårene for at blive kongens svigersøn. Inden tiden var gået,
1 Samuel 18,27 brød David op med sine mænd og drog ud og slog to hundrede filistre ihjel. Og David kom med deres forhuder, som blev leveret til kongen i fuldt tal, så han kunne blive kongens svigersøn. Saul gav ham sin datter Mikal til hustru.

Normalt beskylder man jøder for at være nærige, men David var flot og leverede 200 filisterforhuder for den underskønne prinsesse. Dobbelt så mange, som kongen havde forlangt. Bibelen fortæller stolt, at de blev leveret »i fuldt tal«(4) uden dog at komme ind på, hvem der har talt de 200 blodige hudlapper.

Senere blev David lidt pikeret, da han måtte vente på den prinsesse, som han have betalt så meget for:

2 Samuel 3,14 Derefter sendte David bud til Sauls søn Ishboshet og sagde: "Giv mig min hustru Mikal, som jeg købte mig for hundrede filisterforhuder."

Det Nye Testamente

Jesus i krybben
Der er "en kristologisk bue" mellem 1 Mosebog 22,18: "i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes" og Galaterne 3,16: "Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: 'og Sædene', som om mange, men som om eet: 'og din Sæd', hvilken er Kristus.":

Guds penis-fiksering fortsætter i Det Nye Testamente. I første omgang er det svært at se i Bibeloversættelsen fra 1992, hvor ordet "forhud" er censureret bort. Når f.eks. Peter anklages for at have besøgt »ikke-jøder« (Apostlenes Gerninger 11,3), så er det en oversættelse (eller rettere en forvanskning) af "andras akrobustian echontas" d.v.s. mænd, der har forhud. I 1814 var oversættelsen korrekt: »Du gik ind til de mænd, som havde forhud, og aad med dem«. Måske får vi igen en korrekt oversættelse, når der er gået 200 år mere?

Apostlenes Gerninger 11,3: og sagde: "Du har besøgt ikke-jøder og spist sammen med dem."

Censuren gælder også ordet "sæd", der næsten kun optræder i forbindelse med lignelserne om "sædemanden" og "den gode sæd i marken". Ordet i den græske originaltekst er ellers "sperma", så det burde ikke kræve det store kørekort at oversætte ordet korrekt. Ordet eunuk forsvinder også i oversættelsen fra 1992 og bliver til "uegnet" eller "hofmand".

Denne censur gælder underligt nok ikke de apokryfe bøger, der jo også er skrevet på græsk. Her har Bibelselskabet ingen problemer med at oversætte korrekt. Det er kun i Det Nye Testamente, at Bibelselskabet er bange for at skrive "forhud", "sæd" og "eunuk".

Til trods for Bibelselskabets fiksfakserier er det tydeligt, at Guds interesse for det mandlige lem er usvækket. Jesus, Johannes Døberen og Paulus bliver alle omskåret på ottendedagen (Lukas 2,21, Lukas 1,59-60, Filipperne 3,5), og hjerter har stadig forhud: »I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre« (Apostlenes Gerninger 7,51).

Lukas 1,59: Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias.
Lukas 1,60: Da sagde hans mor: "Nej, han skal hedde Johannes."
Lukas 2,21: Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Filipperne 3,5: omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer,
Apostlenes Gerninger 7,51: I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre! I sætter jer altid op imod Helligånden; det gjorde jeres fædre, og det gør I.

Paulus, inspireret af Gud, fortæller salvelsesfuldt om Abrahams sæd — den som Abrahams slave havde svoret ved. Jesus er ikke bare "af Abrahams Sæd"; han er Abrahams Sæd. Igen er jeg nødt til at citere fra den forrige oversættelse, der godt turde oversætte det græske ord "sperma" til "sæd".

Galaterne 3,16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd", hvilken er Kristus.
[.. .. ..] [...]
Galaterne 3,19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.
(Oversættelsen fra 1907)

Så vidt alt ved det gamle. Blandt de nyere påfund har vi Jesus, der giver sine disciple en lektion i forholdet til kvinder. Endnu engang er jeg nødt til at citere fra den forrige Bibeloversættelse i stedet for den censurerede 1992-oversættelse:

Matthæus 19,12 Thi der er gildinger, som er født således fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker; og der er gildinger, som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, han fatte det!"
(Oversættelsen fra 1948)

Sådan var ordene: En god kristen kastrerer sig selv »for Himmerigets skyld«. Læs meget mere om Eunukker for Himmeriget.

Jesus' negative holdning til forskellige lemmer var den modsatte af Paulus. I Første Korintherbrev bruger Paulus nemlig hele kapitel 12 til at sammenligne Kirkens medlemmer med kroppens lemmer, og han understregede, hvordan hvert eneste lem var vigtigt. Her er et kernecitat:

Selvkastration
En illustration fra 1475-1480 viser, hvordan Kybele's præster (med munke-tonsur) kastrerede sig selv.

1 Korinth. 12,18 Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det.
1 Korinth. 12,19 Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet?
1 Korinth. 12,20 Men nu er der mange lemmer, men ét legeme.
1 Korinth. 12,21 Øjet kan ikke sige til hånden: "Jeg har ikke brug for dig," eller hovedet til fødderne: "Jeg har ikke brug for jer."
1 Korinth. 12,22 Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige,
1 Korinth. 12,23 og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed;
1 Korinth. 12,24 de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære,
1 Korinth. 12,25 for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden.
1 Korinth. 12,26 Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.
1 Korinth. 12,27 I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.
1 Korinth. 12,28 Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale.

Hvorfor har paven en fisk på hovedet?
Hvorfor har paven en fisk på hovedet?
Klik for svaret.

Paulus skriver om "de svageste" lemmer, »som vi synes er mindre ære værd« og »som vi undser os ved« og derfor »klæder […] med desto større blufærdighed«. Hvis ikke det er tydeligt nok, så må endnu engang ty til John Gill, der forklarer så rent ud, som det kunne siges i 1600-tallet, at lemmerne er "dem, der adskiller kønnene, og som benyttes til formering".(5)

Til gengæld indrømmer Gill, at han ikke er klar over, hvilke kirkemedlemmer Paulus' hentyder til her. Man forstår Gills forundring, for Paulus udtaler jo, at Gud har givet disse lemmer »desto større ære«. Det er i sig selv forståeligt nok, at en skabergud sætter pris på forplantningsorganerne (hvad nærværende side jo giver mange eksempler på), men Paulus er igen snublet i sine egne metaforer. Man kan forstå, hvem der er Kirkens hoved og Kirkens øjne, men hvem er det, der har rollen som Kirkens tissemand, og som Gud har givet »desto større ære«?

Omskærelse i Det Nye Testamente

Achilleus forbinder Patroklos' sår
Den græske forhuds-ideal var stik modsat det semitiske.

Af alle de 613 påbud og forbud i Det Gamle Testamente — indenfor emner som de Ti Bud, urene spiser, sabbat, ægteskab, skilsmisse, voldtægt, kannibalisme, pædofili, bøsser, lesbiske, kvinder, børneopdragelse, slaver o.s.v. — er der ingen emner, der tilnærmelsesvis fylder så meget i Det Nye Testamente, som omskærelsen.

Det var simpelthen et "Civilisationernes Sammenstød" mellem semitisk omskærelse og græske skønhedsidealer. Det ligger uden for denne hjemmeside at gå i detaljer om hellenistisk kultur, men kort sagt var grækerne ligeså forhuds-fikserede som jøderne, bare med modsat fortegn. Det græske ideal var en penis med en forhud så lang, at den dannede en lang, fin tap for enden af glans (billedet til højre). Grækere måtte gerne dyrke krig og sport nøgne; det eneste de for alt i verden skulle undgå var at komme til at blotte glans. Søg evt. på Google efter "kynodesme" og "akroposthion", og læs Første Makkabæerbog kapitel 1-2.

I et af sine mildere øjeblikke skrev Paulus:

1 Korinth. 7,18 Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!
1 Korinth. 7,19 Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
(Bibeloversættelse fra 1907)

Josephus
Josephus med spids "jødisk" hat

Igen er jeg nødt til at citere fra en ældre "ucensureret" oversættelse — ordet "forhud" optræder simpelthen ikke i Det Nye Testamente i Bibelselskabets oversættelse fra 1992. At "lade Forhud drage over" er ikke bare en talemåde. I Første Makkabæerbog kan man læse, hvordan jøderne fulgte »hedenske ordninger«, byggede et idrætsanlæg i Jerusalem og værst af alt »De skaffede sig atter forhud og faldt fra den hellige pagt« (1 Makkabæerne 1,13-15).

Herakles mod Busiris' præster
Herakles kæmper mod vantro præster.
De tre onde præster har grimme næser, grimme skaldepander og svulmende penisser med blottet glans.
Den græske gudesøn har klassisk profil, velplejet hår og skæg — og en fin lille penis med spids.

Den jødiske historiker Josephus (billedet til venstre) fortæller den samme historie: De frafaldne jøder skjulte omskærelsen, så de lignede grækere, selv når de var nøgne.(6) John Gill fortæller med støtte i talrige jødiske skrifter, om hvordan tvangskonverterede jøder måtte strække forhuden for at forlænge den, og når de senere vendte tilbage til jødedommen, blev de omskåret igen — om det så skete fire, fem eller hundrede gange.(7)

1 Makkabæerne 1,13: og uden at tøve drog nogle af folket af sted til kongen, der gav dem lov til at følge hedenske ordninger.
1 Makkabæerne 1,14: De byggede et idrætsanlæg i Jerusalem efter hedningernes skikke.
1 Makkabæerne 1,15: De skaffede sig atter forhud og faldt fra den hellige pagt. De indlod sig med hedningerne og solgte sig til at gøre det onde.

Apostlenes Gerninger kapitel 15 og Galaterbrevet kapitel 2 handler om det, som Bibelselskabet kalder "Apostelmødet i Jerusalem". Det havde været mere korrekt at kalde mødet for "Det Store Forhudsmøde" — det var nemlig det eneste emne, der var på mødeindkaldelsen:

Apost. G. 15,1 Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: "Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst."
Apost. G. 15,2 Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål.

Hvordan mødet gik afhænger af, hvem man spørger. Paulus triumferer i sin epistel med, at han havde taget en græker med som en slags "forsøgskanin". Heldigvis lykkedes det Paulus, at redde grækerens forhud; Grunden til, at Paulus havde kæmpet så hårdt for forhuden var, at »vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer«.

Galaterne 2,3 Men ikke engang Titus, der var med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære;
Galaterne 2,4 det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for at trælbinde os.
Galaterne 2,5 Men dem gav vi ikke et øjeblik efter for og bøjede os ikke; for vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer.

Derimod forsøger Apostlenes Gerninger at udglatte disse stridigheder. I denne version beslutter menigheden i Jerusalem, at "hedninger" — d.v.s. ikke-jøder — ikke behøver at følge hele pakken med 613 forbud og påbud i Det Gamle Testamente. Paulus får et brev med hjem, hvor ikke-jøderne får at vide, at de bare skal holde sig fra afguds-ofre, kvalte dyr og utugt:

Apost. G. 15,28 For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige,
Apost. G. 15,29 at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!"

Men selv om Apostlenes Gerninger går let hen over uenighederne, står det jo stadig fast, at der åbenbart gælder to slags regler for to slags kristne. Ved at lave særregler for ikke-jøderne, der giver dispensation fra de tunge paragraffer i Moseloven, har Peter, Jakob og alle andre apostle indirekte bekræftet, at kravet om omskærelse stadig gælder for dem selv. Læs evt. meget mere om Apostelmødet i Jerusalem.

Allerede i næste kapitel får Apostlenes Gerninger da også Paulus til at omskære en af sine græske disciple — bare for en sikkerheds skyld:

Jesus omskæres
Jesusbarnet bliver omskåret.

Apost. G. 16,3 Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker.

Det lyder uforståeligt, at Paulus skulle have udsat sin discipel for smerte, blodtab og infektioner, når han nu lige havde fået sin skriftlige dispensation i det forrige kapitel. Hvorfor så bruge hele kapitel 15 på at opnå tilladelsen? Og hvorfor ligger »evangeliets sandhed« ikke længere i grækerens forhud?

Paulus' egen epistel fortæller da heller ikke noget om, at han skulle have omskåret nogen. Tværtimod fortsætter han sin epistel med at fortælle, at umiddelbart efter Apostelmødet svigtede Jakob og Peter(8) aftalen »af frygt for de omskårne«:

Galaterne 2,11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv.
Galaterne 2,12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne.

Senere i brevet skriver Paulus, at hvis man er omskåret, er man samtidig afskåret fra Jesus:

Galaterne 5,2 Se, jeg, Paulus, siger jer, at hvis I lader jer omskære, vil Kristus intet gavne jer.
Galaterne 5,3 Jeg vidner igen, at enhver, som lader sig omskære, er forpligtet til at holde hele loven.
Galaterne 5,4 I er afskåret fra Kristus, I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden.

Til sidst i Galaterbrevet skriver Paulus, at dem, »der tvinger jer til omskærelse«, kun gør det for deres egen stoltheds skyld, så de kan »være stolte af det, der sker på jeres krop«. Paulus omtaler dem som »de, der lader sig omskære«, så han hentyder formentlig til voksne grækere, og ikke til jøder, der er omskårne fra barnsben på ottendedagen.

Galaterne 6,12 De, der tvinger jer til omskærelse, er dem, der vil skaffe sig anseelse i det ydre, blot for at undgå forfølgelse på grund af Kristi kors.
Galaterne 6,13 For de, der lader sig omskære, holder ikke engang selv loven, men de vil have jer omskåret for at kunne være stolte af det, der sker på jeres krop.
Galaterne 6,14 Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.

Store dele af Paulus' epistler er afsat til diskussion for og imod forhud. Jeg citerer igen fra den forrige oversættelse:

Romerne 2,25 Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
Romerne 2,26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
(Bibeloversættelse fra 1907)

Jesus omskæres
Jesusbarnet bliver skamskåret omskåret med en stor slagterkniv.
Kalkmaleri fra Norra Strö i Lund.

Paulus kalder de omskårne for "hunde", "slette arbejdere" og "skamskårne".

Filipperne 3,2 Vogt jer for hundene, vogt jer for de slette arbejdere, vogt jer for de skamskårne!

. . . og han ønsker, at dem der prædiker omskærelse, ville skære sjoveren af sig selv:

Galaterne 5,11 Brødre, hvis jeg stadig prædiker omskærelse, hvorfor bliver jeg så forfulgt? Så var forargelsen ved korset jo borte.
Galaterne 5,12 Gid de ville lemlæste sig helt, de, der gør jer forstyrrede!

Der er ingen grund til at fortsætte; læs evt. mere om Paulus og omskærelse. I sidste ende var det omskærelsen, der førte til det store brud mellem Jesus' apostle og Paulus. Da Paulus næste gang vendte tilbage til Jerusalem, blev han anklaget af Jesus' bror, Jakob, for at have lært jøderne, at de ikke skulle omskære deres børn:

Apost. G. 22,20 Da de hørte det, lovpriste de Gud og sagde til Paulus: "Broder, du ser, hvor mange tusinde jøder der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven.
Apost. G. 22,21 Men de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved at sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik.

Derefter blev Paulus arresteret og ført til Rom, hvor historien endte. Paulus' form for kristendom havde tabt magtkampen. Kristendommen ville have set meget anderledes ud i dag, hvis ikke det var, fordi menigheden i Jerusalem selv fik problemer få år senere: I år 70 erobrede romerne Jerusalem, brændte byen ned og førte indbyggerne væk som slaver. Derved fik den ikke-jødiske kristendom og den græske forhud en ny chance.

Konklusion: Hvis du er en dansk mand, og du stadig har din forhud, så send en tak til Paulus og den romerske Kejser Titus.

 
Guds hånd

Læs meget mere om, hvordan en kirkefader fulgte Jesus' råd om kastration, hvordan forskellige kristne og ikke-kristne sekter kastrerede sig selv, og hvad Jesus i øvrigt mente om at hugge lemmer af: Eunukker for Himmeriget.

Eller se, hvordan Gud prøvede at slå Moses ihjel på et herberg p.g.a. forsinkelse i omskæringen.

Ressourcer

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8)

Rashi levede fra 1040 til 1105 og hed egentlig Shlomo Yitzhaki, men han er mere kendt under akronymet RAbbi SHlomo Itzhaki.

»Since one who swears must take with his hand an article related to a mitzvah such as a Torah scroll or Tefillin, and circumcision was his first mitzvah, and he had fulfilled it with pain, it was dear to him; so he took it«.
(kommentar til 1 Mosebog 24,2)

Adam Clarke (1760 eller 1762-1832). Britisk metodist, teolog og forsker.

»the person binding himself put his hand under the thigh of the person to whom he was to be bound; i.e., he put his hand on the part that bore the mark of circumcision, the sign of God's covenant, which is tantamount to our kissing the book, or laying the hand upon the New Testament or covenant of our Lord Jesus Christ«
(Adam Clarke's Commentary on the Bible).

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist.

»The Jewish writers are pretty much of opinion that respect is had to the covenant of circumcision, by which Abraham made his servant to swear, which is not likely: rather respect is had to his seed, the promised Messiah, that should spring from his thigh, by whom the adjuration was made, as follows:«
(John Gills Exposition of the Bible Commentary)

200 forhuder . . .: Pudsigt nok er der ikke tale om 200 i den græske teksttradition Septuaginta. Her får Saul kun de 100 forhuder, der var aftalt — uden drikkepenge:

»And David arose, and went, he and his men, and smote among the Philistines a hundred men: and he brought their foreskins, and he becomes the king's son-in-law, and Saul gives him Melchol his daughter to wife« (1 Samuel 18,25).

Som vi straks skal vende tilbage til, havde grækerne et helt andet forhold til forhuder. Det er fristende at antage, at grækerne godt kunne acceptere, at den onde Kong Saul forlangte 100 forhuder, men ikke at den gode Kong David, "en mand efter Guds hjerte", indsamlede 100 ekstra "for sjovs skyld". Den græske tekst praler heller ikke af, at forhuderne »blev leveret til kongen i fuldt tal«.

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist.

»and our uncomely parts; which distinguish sexes, and are appointed for generation;

have more abundant comeliness; by an external covering and ornament, to preserve decency and modesty. I do not know who should be designed by these, unless backsliding believers, who have been suffered to fall into great sins; these are the uncomely parts of the church, who, when made sensible of their evils, are restored again, and received into the church; and a mantle of love is cast over all their failings; and all possible care taken that their faults may not be exposed to the world, that so the name of God, and ways of Christ, may not be blasphemed and evil spoken of.
«

Josephus, Jødernes Oldtid, 12,5,1: »They asked his permission to build a gymnasium in Jerusalem. When he allowed it, they also hid the circumcision of their genitals, so that even when naked they might appear to be Greeks. They abandoned all their ancestral customs and imitated the practices of the other nations«.
John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist.

»let him not become uncircumcised; or "draw on" the foreskin; as some did in the times of Antiochus, for fear of him, and to curry favour with him, who, it is said, 1 Maccab. 1:15, "made themselves uncircumcised", and forsook the holy covenant; and so did Menelaus, and the sons of Tobias, as Josephus reports (b); and there were many, in the days of Ben Cozba, who became uncircumcised by force, they had their foreskins drawn on by the Gentiles against their wills, and when he came to reign were circumcised again (c); for, according to the Jews, circumcision must be repeated, and not only four or five times (d), but a hundred times, if a man becomes so often uncircumcised […]«

Kefas / Peter . . .: Det er et åbent spørgsmål, om Peter er den samme som Kefas.

Men da der ikke kan siges noget 100% entydigt ud fra Paulus' tekster — og da det dybest set ikke gør nogen forskel — er udgangspunktet på nærværende hjemmeside den kristne fortolkning, nemlig at Peter er den samme som Kefas.


Op til Hvad Siger Bibelen