Jesus og Slaverne

Jesus får pedicure
Rubens: Jesus får salvet sine fødder.

Hvis man skal tro Bibelen (og det skal man helst ikke), levede Jesus et driverliv. Han gik omkring i et eventyrland med sine tolv apostle, sine 72 disciple (Lukas 10,1-17) og masser af kvinder (Lukas 8,1-3). Jesus bekymrede sig ikke om at arbejde (Lukas 12,22-27), og hvorfor skulle han også det? Overalt hvor han kom frem, var mægtige herrer parat til at invitere ham og hans kæmpestore følge ind i deres prægtige paladser, hvor "tjenere" stod parat for at servere for dem.

Lukas 10,1: Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen.
[. . .]
Lukas 10,17: De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: "Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn."
Lukas 8,1: I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv
Lukas 8,2: og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af,
Lukas 8,3: og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler.
Lukas 12,22: Til sine disciple sagde han: "Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for livet, hvordan I får noget at spise, eller for, hvordan I får tøj på kroppen.
Lukas 12,23: Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne.
Lukas 12,24: Læg mærke til ravnene; de sår ikke og høster ikke, de har hverken forrådskammer eller lade, og Gud giver dem føden. Hvor langt mere værd end fuglene er ikke I!
Lukas 12,25: Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?
Lukas 12,26: Når I altså ikke engang formår det allermindste, hvorfor bekymrer I jer så for det øvrige?
Lukas 12,27: Læg mærke til, hvordan liljerne gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer, end ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.

Sandheden er naturligvis, at når Jesus kunne prinse den hele livet, skyldes det, at der var andre, der måtte arbejde. På Jesus' tid var ca. halvdelen af befolkningen slaver, der måtte udføre det hårde, beskidte og farlige arbejde i huset, på markerne, på byggepladsen, i minerne, i stenbruddene og på galejerne.

Jesus' verden var fyldt med slaver. Men fremgår ikke særligt tydeligt af Bibelen. Det skal Bibelselskabet nok sørge for.

Tjenere, Tjenere og Tjenere

I Det Nye Testamente optræder der arbejdere (græsk: Ergatês), der får løn: »for en arbejder [ergatês] er sin løn værd.« (Lukas 10,7)

Matthæus 20,1 For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.
Matthæus 20,2 Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård.

Desuden er der daglejere (græsk: Misthôtos og Misthios), der, som ordet siger, bliver lejet ud. Her kan man ikke se af ordet, om de lejer sig selv ud, eller om de er slaver, der bliver lejet ud.

Udover disse lønnede, midlertidige arbejdere domineres teksten af en masse "tjenere". Her følger 6 eksempler, hvor 6 forskellige ord er blevet oversat til "tjener". Bibelselskabet har bevidst forplumret vandene, for de 6 ord betyder ikke det samme.

Matthæus 20,26 Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener,

Hebræerne 3,5 Og vel var Moses tro som tjener i hele hans hus for at vidne om det, som engang skulle forkyndes;

Lukas 4,20 Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham.

Lukas 12,47 Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl.

Romerne 14,4 Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe.

Matthæus 8,6 "Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt."

I det første eksempel er det ordet Diakonos, som vi kender fra "diakon", "diakonisse", "degn" og det engelske "deacon".(1) Ordet bruges mest om medhjælpere og tjenere i religiøs forstand og oversættes sommetider til "menighedstjener". Det er ikke alle og enhver, der får lov til at blive diakonos: »Men også de skal først prøves, derefter kan de blive menighedstjenere, [diakoneitôsan] hvis der ikke er noget at indvende imod dem.« (1 Timotheus 3,10)

Det andet eksempel er ordet Therapôn, der udelukkende bruges dette ene sted, Hebræerne 3,5, hvor Moses kaldes for Guds personlige talerør. En flot titel, må man sige.

Det tredje eksempel er ordet Upêretês. De er typisk synagoge-tjenere (som i Lukas 4,20 citeret foroven) og tempelvagter: »Farisæerne hørte, at snakken gik sådan om ham blandt folk; og ypperstepræsterne og farisæerne sendte nu tempelvagter [upêretas] ud for at gribe ham.« (Johannes 7,32)

De 3 sidste eksempler er anderledes. I modsætning til de 3 første eksempler er det ikke længere synagoge- og menighedsarbejde, men hårdt fysisk slid og seksuel udnyttelse. Det drejer sig om ordene Doulos, Oiketôn og Pais, som Bibelselskabet i flæng oversætter til tjener eller slave — afhængig af, hvad det passer ind i deres kram.

Slaver og Tjenere

Jesus piskes Jesus kom med en af sine evindelige lignelser:

Matthæus 18,23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere.
Matthæus 18,24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham.
Matthæus 18,25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales.

Ikke mere Bullshit Det er godt nok en barsk behandling Himmerigets konge giver sin tjener: Konen og børnene sælges sammen med hans øvrige ejendom. Nu har vi lige set, hvordan "tjener" kan betyde menighedstjener, Guds talerør og tempelvagt. Men man sælger vel ikke deres koner og børn, bare fordi de skylder lidt penge?

Hvis nu man kigger i ordforklaringen til bibeloversættelsen fra 1948 (men ikke i den nye fra 1992), står der: "Tjener bruges til at gengive græske udtryk, som egentlig betyder »træl, slave«".

Med andre ord: På originalsproget har Jesus sagt slave, men Bibelselskabet har forfalsket teksten og skrevet tjener.

Ordet der bruges er "doulos", der kommer af verbet "deô" - at binde eller at lænke. Ordet betyder slave, ret og slet. Paulus forklarer, at en "doulos" er det modsatte af en fri mand: »For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle [douloi] eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.« (1 Korintherne 12,13)

. . . og Bibelselskabet har heller ikke noget imod at oversætte "doulos" til "slave" i Paulus epistler:

Titus 2,9 Slaverne skal underordne sig under deres herrer i ét og alt og rette sig efter dem uden at sige dem imod;
Titus 2,10 de må ikke stikke noget til sig, men skal altid vise sand troskab, så de i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære.

Kolossenser 3,22 Slaver, adlyd jeres jordiske herrer i alt, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men af et oprigtigt hjerte i frygt for Herren.

1 Timotheus 6,1 Alle, som er under slaveåg, skal vise deres herrer al den ærbødighed, de har krav på, for at Guds navn og læren ikke skal blive til spot.
1 Timotheus 6,2 Og slaver, som har troende herrer, må ikke vise dem mindre ærbødighed, fordi de er brødre, men skal tjene dem endnu bedre, fordi de er troende og kære brødre, som selv lægger vægt på at gøre godt mod dem. Sådan skal du lære og formane.

Efeserne 6,5 Slaver, adlyd jeres jordiske herrer, som var det Kristus, med frygt og bæven og af et oprigtigt hjerte,

Jesus' verdensbillede
Jesus' verdensbillede. Fra "The only sinless man".

Ordet doulos i forskellige afledninger optræder 190 gange i Det Nye Testamente. Som ovenstående eksempler viser, bliver det sommetider oversat korrekt til "slave" i epistlerne, men aldrig i evangelierne. Man kan læse tværs gennem Markus, Matthæus, Lukas, Johannes og Apostlenes Gerninger uden at opdage, at Jesus nogensinde har udtalt sig om slaver.

Men uanset Bibelselskabets små julelege, er Jesus' holdning tydelig nok i eksemplet foroven, hvor slavens kone og børn skulle sælges til slaveri. Lad os tage et par andre eksempler fra evangelierne og oversætte "doulos" korrekt:

Lukas 17,7 Hvis en af jer har en [slave], som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords?
Lukas 17,8 Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke.
Lukas 17,9 Mon han takker [slaven], fordi han gjorde det, han har fået besked på?
(Bibeloversættelsen fra 1992, hvor ordet "doulos" er oversat korrekt til "slave")

Matthæus 24,48 Men er det en dårlig [slave], der siger som så: Min herre lader vente på sig!
Matthæus 24,49 og derpå giver sig til at slå sine med[slaver] og spiser og drikker med svirebrødre,
Matthæus 24,50 så skal den [slaves] herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender,
Matthæus 24,51 og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
(Bibeloversættelsen fra 1992, hvor ordet "doulos" er oversat korrekt til "slave")

Lukas 12,47 Den [slave], som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl.
Lukas 12,48 Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.
(Bibeloversættelsen fra 1992, hvor ordet "doulos" er oversat korrekt til "slave")

Sådan gør en klog og vis herre ifølge Jesus: Slaver skal hugges ned eller prygles. Hvis slaver tror, de har Jesus' velsignelse til at smide lænkerne, må de tro om igen:

Matthæus 10,24 En discipel står ikke over sin mester, og en [slave] ikke over sin herre.
(Bibeloversættelsen fra 1992, hvor ordet "doulos" er oversat korrekt til "slave")

Tjenerinder

Lego: Herrens engel og Helligånden
Bibelen i Lego,
Gabriel til Maria: "Helligånden skal komme over dig".

Den kvindelige form af "Doulos" er "Doulê" — slavinde.

Ordet optræder kun 3 gange. To gang er der, hvor Maria får at vide, at Gud har udvalgt hende til rugemor: »Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde [doulê]. Lad det ske mig efter dit ord!"« (Lukas 1,38) »Han har set til sin ringe tjenerinde [doulês].« (Lukas 1,48).

Gud forklarer aldrig, hvorfor han har valgt Maria til rugemor, og han spørger heller ikke hendes forlovede, hvad han synes om det. En slaveejer kan uden videre voldtage sine slavinder, og hun var jo kun en dum doulê.

Husfolk

Holy smoke! Som sagt optræder ordet doulos i forskellige afledninger 190 gange i Det Nye Testamente, men oversættes ikke en eneste gang til slave i evangelierne. Det pudsige er, at den eneste gang, Bibelselskabet skriver slave i evangelierne, er det græske ord ikke "Doulos", men "Oiketês": »Ingen slave [oiketês] kan tjene to herrer.« (Lukas 16,13)

Andre steder oversættes Oiketês i stedet til "tjener", men uanset hvordan ordet oversættes, fremgår det stadig, at "tjenerne" tilhører en herre: »Hvem er du, som dømmer en andens tjener? [oiketên] Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; […]« (Romerne 14,4)

. . . og ikke bare har disse "tjenere" en herre, men de skal underordne sig disse herrer, uanset om de er urimelige, og "tjenerne" skal finde sig i uforskyldte lidelser og mishandling fra deres herrer.

1 Peter 2,18 I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herrer med al ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige.
1 Peter 2,19 For det er tak værd, når man med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser.
1 Peter 2,20 Det er ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler. Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud.

Betyder oiketês så "slave"? Eller betyder det "tjener, som tilhører en urimelig herre, der må mishandle ham"? Ingen af delene, for når ejeren er en af Guds hellige, så betyder ordet pludselig "husfolk". Hokus pokus:

Apost. G. 10,7 Da englen, som havde talt til ham, var gået, kaldte han på to af sine husfolk og på en from soldat blandt dem, der til stadighed var om ham.

Cornelius var retfærdig, gudfrygtig og velanskrevet mand, der fik besøg af Peter (Apost. G. 10,21-22), så det nytter selvfølgelig ikke, at Cornelius har slaver, som han mishandler. Ergo er Bibelselskabet nødt til at "trylle" med oversættelsen. Hokus Pokus. Slaverne er blevet husfolk.

Apostlenes Gerninger 10,21: Peter gik da ned til mændene og sagde: "Det er mig, I spørger efter. Hvorfor er I kommet?"
Apostlenes Gerninger 10,22: De svarede: "Officeren Cornelius, som er en retfærdig og gudfrygtig mand og velanskrevet hos hele det jødiske folk, har af en hellig engel fået bud om at lade dig hente til sit hus og høre, hvad du har at sige."

Drenge og Piger

Stik dem en i Jesu navn. Dreng og pige hedder hhv. "Paida" og "Paidiskê". Man kan genkende starten af ordet, "paid" i pædagog og pædofil.

"Dreng" kan betyde underordnet tjener (som på dansk "knægt") eller slave, som da de amerikanske slaveejere kaldte deres voksne slaver for "Boy". Når De Ti Bud oversættes til græsk i Septuaginta bliver træl og trælkvinde netop til "paida" og "paidiskên": »men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl [paida] eller trælkvinde [paidiskên] eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.« (2 Mosebog 20,17 i Septuaginta).

Bemærk, at disse "drenge" er voksne mennesker. I reglen oversættes "paida" til tjener, og en enkelt gang bliver de sågar til hoffolk i den danske oversættelse (Matthæus 14,1-2).

Matthæus 14,1: På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus,
Matthæus 14,2: og han sagde til sine hoffolk: "Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham."

Og hvordan kan man så vide, om "paida" skal betyder søn, dreng, underordnet tjener eller slave? Det kan man heller ikke — det er op til den enkelte oversætter, og hvad humør han er i. Er Jesus Guds søn eller Guds tjener?

Apost. G. 3,13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Søn Jesus, hvilken I overantvordede og fornægtede for Pilatus, der han dømte at han skulde løslades.
[.. .. ..] [...]
Apost. G. 3,26 Eder først har Gud, der han opreiste sin Søn Jesus, sendt ham at velsigne Eder, idet hver af Eder vender sig fra sin Ondskab.
(Bibel fra 1897)

Apost. G. 3,13 Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort sin tjener Jesus, som I forrådte og fornægtede over for Pilatus, skønt han havde besluttet at løslade ham.
[.. .. ..] [...]
Apost. G. 3,26 Det var for jer som de første, at Gud oprejste sin tjener og sendte ham for at velsigne jer, når I hver især vender jer bort fra jeres ondskab."
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Er det officerens søn eller tjener, der er syg?

Matthæus 8,6 Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
(Bibel fra 1897)

Matthæus 8,6 "Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt."
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Piger

Dore: Abraham og Hagar
Gustave Doré: Abraham smider sin "paidiskê" og hendes barn ud i ørkenen.

Abraham havde som bekendt gjort sin slavinde gravid. Senere, da hans kone selv kunne føde børn, sendte Abraham slavinden med barn ud i ørkenen. Af uransagelig årsager er både kristne og muslimer meget stolte af denne historie.

Når Paulus refererer til historien, bruger han ordet Paidiskê, der tydeligvis betyder det modsatte af en fri kvinde: »Der står jo skrevet, at Abraham fik to sønner, én med trælkvinden [paidiskês] og én med den frie kvinde. Sønnen med trælkvinden [paidiskês] blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte.« (Galaterne 4,22-23) »Men hvad siger Skriften? "Jag denne trælkvinde [paidiskên] og hendes søn bort, for trælkvindens [paidiskês] søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn." Så er vi ikke børn af trælkvinden, [paidiskên] brødre, men af den frie kvinde.« (Galaterne 4,30-31)

Paulus skærer altså ud i pap, at paidiskê er en kvindelig slave, som man kan jage ud i ørkenen efter at have voldtaget hende. Ordet paidiskê optræder også andre steder, men her oversættes det ganske anderledes - fx dengang Peter besøgte Markus' mor:

Apost. G. 12,12 Da han havde gjort sig dette klart, gik han hen til Marias hus - hun var mor til Johannes med tilnavnet Markus. Dér var mange forsamlet og bad.
Apost. G. 12,13 Peter bankede på døren til portrummet, og en pige, der hed Rhode, kom ud for at lukke op.

Nu må man jo endelig ikke tro, at apostlene holdt kvindelige slaver, som de voldtog og jog ud i ørkenen bagefter, så hokus pokus betyder ordet "pige".

I resten af Det Nye Testamente oversættes paidiskê til "pige" eller "tjenestepige". Sommetider bliver resultatet bizart:

Apost. G. 16,16 Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå.

Hvis denne "pige" ikke var en trælkvinde, hvorfor er det så "hendes herrer", der beholder de store indtægter?

Frihed er slaveri

Paulus' omvendelse
Paulus accepterer at blive "doulos".

Nu ville det være urimeligt at give Bibelselskabet hele skylden for roderiet. Kristne har altid godt kunnet lide at prale af, at de er trælle for Vor Herre. Når Paulus fx indleder Romerbrevet med »Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel«, så bruger han ordet "doulos" om sig selv.

Den slags billig retorik kender vi også i vore dage, hvor de fedeste pampere kalder sig selv for "Folkets Tjenere". Og det er et billigt trick. Der er en verden til forskel på frivilligt at underkaste sig en fjern himmelgud — og på under tvang og konstante trusler om vold at skulle slave for et andet menneske, der ejer ens arbejdskraft, krop, seksualitet og børn.

Augustin af Hippo (geniet, der opfandt Arvesynden og De Ti katolske Bud) sagde: »Deo servire vera libertas est« — "sand frihed er at tjene Gud". En lille pudsighed er, at gud hedder "deo" på latin, mens "deô" på græsk (som nævnt) betyder at binde og at lænke - og er roden til ordet "doulos", slave.

"Sand frihed er at tjene Gud". Man skulle næsten tro, der var Augustin, der havde skrevet George Orwell's 1984: Krig er fred; Frihed er slaveri; Uvidenhed er styrke.

Konklusion: Halvdelen af Judæas befolkning var slaver, og Jesus har hver dag mødt massevis af slaver. Hver eneste dag har han haft talløse lejligheder til at komme med nogle kloge ord, men i stedet for at gøre noget ved det, levede han fedt af systemet.

Hvis du vil videre

Ovenstående er et beskedent forsøg på at rydde op i rodet. Hvis du vil videre, så prøv at bruge en bibel-konkordans og krydsreference.

I en konkordans har de forskellige ord fået et nummer:
G1396 Doulagôgeô (slaveri/trældom)
G1397 Douleia (slaveri)
G1398 Douleuô (at være slave)
G1399 Doulê slavinde
G1400 Doulon (slave - kønsneutralt, optræder 2 gange i Romerne 6,19)
G1401 Doulos (slave, bruges 127 gange)
G1402 Douloô (slaveri)
G2615 Katadouloô (slaveri)
G4889 Sundoulos (medslaver)
G3610 Oiketês (husslave)
G3814 Paidiskê (pige/trælkvinde)
G3816 Pais (dreng/karl/træl)
G1249 Diakonos (tjener/medhjælper)
G2324 Therapôn (bruges kun i Hebræerne 3,5, hvor Moses omtales)
G5257 Hupêretês (tjener,tempelvagt)
G2040 Ergatês (løn-arbejdere)
G4904 Sunergos (med-arbejder)
G3407 Misthios (daglejer)
G3411 Misthôtos (daglejer)

Kig f.eks. på ord nummer G1401 og se, hvor mange gange ordet "Doulos" optræder i de enkelte kapitler i Det Nye Testamente. King James Bibel oversætter næsten altid ordet til "servant", men tag musen over hvert vers, og se, hvordan "Doulos" bliver oversat i de forskellige evangelier og epistler.

 
Guds hånd Læs meget mere om Slaver i Det Gamle Testamente.

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Diakonos . . .: Ordet minder også om dekan, men det skal man ikke lade sig narre af. Dekan kommer af latin "decanus", der betyder "anfører af ti mænd".

Op til Hvad Bibelen siger om slaveri