Kristus over alt og alle

I den forrige Bibeloversættelse kaldte Paulus en sjælden gang Kristus for Gud — Gud over alting:

Jesus på korset Romerne 9,5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.
(Bibel fra 1907)

Tilsyneladende var der hér et argument for Treenigheden. Det er ganske vist lidt tyndbenet, men som kristen kan man ikke være kræsen, efterhånden som 1 Johannes 5,7, 1 Timotheus 3,16 og 6.000 andre vers er blevet afsløret som falsknerier.

Hvis nu vi kigger på det samme i vers i oversættelsen fra 1992, ser det noget anderledes ud:

Romerne 9,5 de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske - han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen.
(Den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992)

Codex Vaticanus, Romerne 9,5
Codex Vaticanus, Romerne 9,5.
De gamle manuskripter har kun store bogstaver og ingen mellemrum eller tegnsætning.

Der er sket en del med verset i løbet af de 100 år: Nu er det Gud, der er over alt og alle, og som er højlovet. Hvad er sket med verset? Og hvor er Treenigheden blevet af?

Lad mig straks understrege, at dette ikke er en af de 6.000 "signifikante" forskelleTextus Receptus og den aleksandrinske tekst. Det er præcis den samme græske originaltekst, der ligger til grund for begge oversættelser.

Det er heller ikke et nyt problem. Allerede The Geneva Study Bible fra 1599 oversatte teksten til »Christ [came], who is over all, God blessed for ever« og angav varianten »who is God over all, blessed for ever« i fodnoterne.

Sagen er, at Gud har været meget uheldig i valget af sine hellig-tekster. Det Nye Testamente, er skrevet på græsk, hvor der trods alt findes vokaler, hvilket er et fremskridt i forhold til Det Gamle Testamente. Men der mangler stadig punktummer, kommaer og mellemrum, samt små og store bogstaver. Den fine opdeling i bibelvers, vi kender i dag, er først opfundet af Stephanus i 1551.

Se på billedet til venstre. Bogstaverne står i én lang køre. Det forrige vers slutter med »AI EΠAΓΓEΛIAI« (øverste, venstre hjørne), og teksten fortsætter direkte med vers 9,5: »WN OI ΠATEREC KAI EΞ«. Det eneste mellemrum er nederst i billedet efter AMHN (= "Amen") for at vise, at afsnittet slutter.

Bibeloversættelser er ofte gendigtninger, og de to gendigtninger fra 1907 og 1992 er meget forskellige. Lad os kigge på originalteksten — vi tilsætter lidt mellemrum for en nemheds skyld.

Græske bogstaverWNOI ΠATEPECKAIEΞ WNO ΧCTO KATA CAPKAO WNEΠI ΠANTWNΘCEYΛOΓHTOC EIC TOYC AIWNAC AMHN
Danske bogstaverônoi patereskaiex ôno christosto kata sarkao ônepi pantôntheoseulogêtos eis tous aiônas amên
Bogstavelig oversættelseaf hvemfædreneogud af hvemden salvedeefter kødetden erover altgudvelsignet i æonerne amen
Oversættelse fra 1907hvem Fædrene tilhøre,ogaf hvemKristus erefter Kødet,han, som erGud over alle Ting,højlovet i Evighed! Amen.
Oversættelse fra 1992de har fædrene,ogfra dem er Kristuskommet som menneske- han, som erover alt og alle,Gud,være lovet til evig tid! Amen.
Jesus som ostehandler
Cheeses of Nazareth

Der er sådan set ingen af de to gendigtninger, der er decideret forkerte. Oversættelsen fra 1992 siger »Kristus - han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid!«, men det kunne lige så godt oversættes til »Kristus, han, som er Gud over alt og alle, være velsignet til evig tid!« lige som oversættelsen fra 1907 gjorde det — eller for den sags skyld til »Kristus. Gud som er over alt og alle, være lovet til evig tid!«, »Kristus, som er over alt og alle. Gud være lovet til evig tid!« eller »Kristus, som over alt og alle er den evigt velsignede Gud!«.

En helt anden ting er, at Gud er stavet med stort G i disse oversættelser, og nu har vi jo lige set, at den græske tekst kun indeholder store bogstaver. Hvordan kan oversætteren så vide, om der skal stå "en gud" eller "Gud" på dansk?

Normalt står der i den græske tekst et »o« foran »theos«. Vendingen »o theos« betyder guden og oversættes på dansk til Gud med stort G. Hvis vi kigger på den græske tekst foroven, ser vi, at der ganske rigtigt står »o christos« for at vise, at der ikke er tale om en tilfældig salvet person, men om den salvede — Kristus (der også staves med stort på dansk).

Men der er altså ikke noget »o« foran »theos«, så man kunne lige så godt oversætte verset til »Kristus, der er som en gud over alt, velsignet til evig tid!«.

Verset kan drejes på mange måder, men det er svært at finde Treenigheden nogen steder.

Konklusion: Hvis Gud nogensinde skriver endnu et testamente, så lad os håbe, at han denne gang vælger et sprog, der har vokaler, mellemrum, punktummer og kommaer, samt små og store bogstaver, så vi har en chance for at forstå, hvad han mener. Amen.

Eksternt link

Ressourcer

Yderligere information


Op til Vanskelige Vers i Bibelen