Patchwork eller Septuaginta?

Ikke mere Bullshit Paulus hævdede at være farisæer og grundigt uddannet i skrifterne af den berømte Gamaliel den Yngre. Alligevel benytter han i reglen den græske oversættelse, kaldet Septuaginta.

Et af de mest slående eksempler er Romerbrevet 3,12-18. Paulus citerer naturligvis flittigt fra det Gamle Testamente - det er der ingen, der er uenige i. Spørgsmålet er bare, hvilke vers han citerer - og hvilket Gammelt Testamente.

Bibelselskabet, der udgav den danske Bibel i 1992, mener, at Paulus citerer fra den masoretiske tekst - det vil sige den samme hebraiske tekst, som danner grundlag for Det Gamle Testamente i den danske Bibel. I denne tabel viser venstre kolonne Paulus' Romerbrev. Højre kolonne er de steder i Det Gamle Testamente, som Bibelselskabet i deres krydshenvisninger hævder, at Paulus refererer til:

Romerbrevet 3,12-18Krydshenvisninger ifølge Bibelselskabet
(12) De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste. (Salme 14,3) De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.

(Salme 53,4) De er alle faldet fra, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.

(13) Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, (Salme 5,10) Der er ikke et sandt ord i deres mund, deres indre er en afgrund, deres strube er en åben grav, de har en glat tunge.

(Salme 140,4) De har hvæsset deres tunge som slanger, der er slangegift under deres læber. Sela

(14) deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. (Salme 10,7) Hans mund er fuld af forbandelse, af svig og undertrykkelse, på hans tunge er der ulykke og uret.
(15) De er rappe på fødderne til at udgyde blod. (Esajas 59,7) De er rappe på fødderne til at volde ondt, de er hurtige til at udgyde uskyldigt blod. Deres planer er ondskab, vold og ulykke er på deres veje;

(Ordsprog 1,16) de løber efter det onde, de er hurtige til at udgyde blod.

(16) Vold og ulykke er på deres veje;
(17) fredens vej kender de ikke. (Esajas 59,8) fredens vej kender de ikke. Der er ingen ret i deres spor, de gør deres stier krogede, den, der følger dem, kender ikke til fred.
(18) Gudsfrygt har de ikke for øje. (Salme 36,2) Synden taler til den ugudelige i hans hjerte, gudsfrygt har han ikke for øje.

En due Sådan lyder altså Bibelselskabet's officielle forklaring: Paulus og Helligånden er startet med Salme 14,3, hvorefter de i fællesskab har klippet lidt fra 4-5 andre salmer, fra Esajas og muligvis fra Ordsprogenes Bog. Derefter har Paulus rettet "hans" til "deres", og til sidst har Helligånden tilføjet lidt af guddommelig inspiration: »med deres tunger taler de svig« i vers 13.

Men der er en meget enklere mulighed: Paulus har slet ikke brugt den hebraiske teksttradition, men den græske Septuaginta, Nogle af bøgerne i Septuaginta afviger nemlig meget fra de hebraiske bibler. For eksempel er hele den passage fra Romerbrevet, vi lige har citeret, identisk med ét langt vers i Septuaginta, nemlig Salme 14,3. Den simple forklaring er altså, at Paulus ikke bare er startet med at citere salme 14,3, som Bibelselskabet hævder, men at han har fortsat med at citere fra Salme 14,3, og vel at mærke har citeret fra Septuaginta.

For en sammenlignings skyld vises Romerbrevet 3,12-18 og Salme 14,3 fra Septuaginta på det originale sprog, græsk.

Romerbrevet 3,12-18Salme 14,3 (Septuaginta)
pantes exeklinan ama êchreôthêsan
ouk estin poiôn chrêstotêta
ouk estin eôs enos
taphos aneôgmenos o larugx autôn
tais glôssais autôn edoliousan,
ios aspidôn upo ta cheilê autôn
ôn to stoma aras kai pikrias gemei
oxeis oi podes autôn ekcheai aima
suntrimma kai talaipôria en tais odois autôn
kai odon eirênês ouk egnôsan
ouk estin phobos theou apenanti tôn ophthalmôn autôn
pantes exeklinan ama êchreôthêsan
ouk estin poiôn chrêstotêta
ouk estin eôs enos
taphos aneôgmenos o larugx autôn
tais glôssais autôn edoliousan
ios aspidôn upo ta cheilê autôn
ôn to stoma aras kai pikrias gemei
oxeis oi podes autôn ekcheai aima
suntrimma kai talaipôria en tais odois autôn
kai odon eirênês ouk egnôsan
ouk estin phobos theou apenanti tôn ophthalmôn autôn

Som det ses, er teksterne helt ens. Og her skal man huske, at Septuaginta er flere hundrede år ældre end Paulus' epistel.

Hvis Paulus har været inspireret af Helligånden, så må oversætteren af Septuaginta have været lige så inspireret som Paulus og Helligånden tilsammen.

Hvis Bibelselskabet har ret i deres krydshenvisninger, så har Paulus og Helligånden kigget i den hebraiske Bibel, fisket brudstykker af vers frem, og rettet dem til i et patchwork, så de er kommet frem til præcis samme resultat, som oversætteren af Septuaginta havde skrevet i Salme 14,3 flere hundrede år forinden. Eller også har Paulus simpelthen citeret fra Septuaginta.

Paulus, Agrippa II, Festus og Berenike
Paulus bliver afhørt af Agrippa II, Festus og Berenike

Den sidste af de to muligheder er ligeså slem, som den er indlysende: Én ting er, at de græske evangelister laver falske profetier på grundlag af Septuaginta, men Paulus hævder selv at være farisæer og uddannet "i den fædrene lov" af Gamaliel den Yngre.

Apost. G. 22,3 "Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen, uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag.

Apost. G. 23,6 Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: "Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!"

Apost. G. 26,5 De ved om mig fra tidligere tid - hvis de ellers vil vidne om det - at jeg som farisæer har levet efter den strengeste retning i vor religion.

Romerne 11,1 Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme.

2 Korinther 11,22 Er de hebræere? Det er jeg også! Er de israelitter? Det er jeg også! Er de af Abrahams slægt? Det er jeg også!

Filipperne 3,4 Og dog, også jeg har noget at stole på, selv i det ydre. Hvis nogen anden mener at kunne stole på noget ydre, så kan jeg det endnu mere:
Filipperne 3,5 omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer,

Alligevel viser det sig, at denne »hebræer af hebræere [og] lovtro farisæer«, der er »uddannet grundigt« af Gamaliel, ikke kan læse hebraisk, men er nødt til at støtte sig til en græsk oversættelse. En oversættelse, der adskiller sig meget fra den hebraiske tekst, og som den danske Folkekirke ikke regner for inspireret.

Grunden til, at danskere tør spise rejer og svinekød, og at de tør arbejde om lørdagen, er, at den selvudnævnte apostel Paulus modsagde Jesus og hævdede, at Moseloven er ophævet, selvom Jesus sagde det modsatte. Når Paulus citerer den græske Septuaginta, afslører han, at han hverken er uddannet af Gamaliel eller inspireret af Helligånden, men at han er fuld af løgn.

Konklusion: Man kan ikke stole på Paulus' teologi. Han har ikke de kvalifikationer, han påstår at have.

Eksternt link

Ressourcer

Bemærk, at Septuaginta betragter salme 9 og 10 som én salme, hvilket gør, at alle andre salmenumre forskubbes. Salme 14 hedder altså Salme 13. Mærkeligt nok gælder det ikke for Brentons engelske oversættelse.

Yderligere information


Op til Vanskelige Vers i Bibelen