Hvad siger Bibelen om opdragelse af børn?

Ve jer, oprørske børn, siger Herren […] (Esajas 30,1)

Putti af Cabanal Som bekendt handler et af De Ti Bud om børns forhold til de voksne. Det 4. bud, hvis du er lutheraner - eller det 5. bud, hvis du er protestant, lyder:

2 Mosebog 20,12 Ær din far og din mor [ . . . ]

Bemærk, at der står "Ær" og ikke "Elsk". Bibelen er ligeglad med, om børnene elsker deres forældre, bare de ærer dem. Buddet går kun den ene vej: Børn skal ære deres forældre, men der er ingen krav til forældrene.

Helt præcis, hvad det betyder at ære sine forældre, har vi danskere fået en lektion i de sidste par år, hvor mennesker, der kommer fra de samme egne som Moses og Jesus, har praktiseret deres såkaldte æresdrab.

Lad os se på, hvad Bibelen i øvrigt har at sige om at opdrage børn. Vi tager den milde form først:

En tugtende stok

Jesus piskes Holdningen til pædagogik er, som man kunne forvente af en bog skrevet i jernalderen: Tørre tæv - jo flere, jo bedre. Forældrene skal tæve deres børn med en stok. Stokken er et øvrighedssymbol, ligesom kongens scepter — på hebraisk bruges samme ord, shêbet, om begge dele. Pryglestokken / scepteret bruges flittigt:

Ordsprog. 13,24 Den, der sparer på stokken, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide.

Ordsprog. 20,30 Den onde lutres af skrammer og flænger, kamrene i hans indre af prygl.

Ordsprog. 29,15 Stok og retledning giver visdom, men en uopdragen dreng gør sin mor skam.

Ordsprog. 22,15 Dumhed er bundet til den unge mands hjerte, en tugtende stok kan drive den ud af ham.

Hvis ikke barnet kan forstå en gang tæv, så kan han få øjet hakket ud af rovfugle.

Ordsprog. 30,17 Øjet på den, der spotter sin far og lader hånt om lydighed mod sin mor, skal ravnene i dalen hakke ud, ørnene skal æde det.

Ordsprogenes bog er dog i den milde afdeling - den del, hvor man ikke tilsigter at slå børnene ihjel - Ja rent faktisk skal børnene netop tæves for at undgå døden:

Ordsprog. 23,13 Forhold ikke drengen tugtelse; når du slår ham med stokken, undgår han døden.
Ordsprog. 23,14 Nok slår du ham med stokken, men du redder hans liv fra dødsriget.

Ordsprog. 19,18 Opdrag din søn, mens der er håb, tilsigt ikke at slå ham ihjel!

Ordsprog. 4,1 Lyt, sønner, til en fars formaning, lyt for at få indsigt,
Ordsprog. 4,2 for jeg giver jer en god lærdom, svigt ikke min belæring!
Ordsprog. 4,3 For jeg var min fars søn, og min mors allerkæreste;
Ordsprog. 4,4 han gav mig denne belæring: Dit hjerte skal holde fast ved mine ord, hold mine bud, så skal du leve.

Lad os slutte med dagens tilbud. En stok til afstraffelse af børn - med påtrykte bibelvers, så man lettere kan banke bibelversene ind i kroppen på de små lømler. Stokken kan købes på denne kristne hjemmeside, og nej: Hjemmesiden er ikke en parodi.

straf

Forældre som Guds stedfortrædere

Stokken / scepteret bruges af forældrene til at opdrage børnene og af kongen til at opdrage sine undersåtter.

Derfor kan det ikke undre, at Kongernes Konge også bruger en stok til at opdrage sine børn, Israels folk:

Hvad siger Bibelen om børneopdragelse?
Illustration fra bogen What the Bible Says About Child Training

Salme 89,27 Han skal råbe til mig: Du er min fader, min Gud, min frelses klippe.
Salme 89,28 Jeg gør ham til den førstefødte, den øverste blandt jordens konger.
Salme 89,29 Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid, min pagt med ham står fast.
Salme 89,30 Jeg lader hans slægt bestå for evigt, hans trone, så længe himlen er til.
Salme 89,31 Hvis hans sønner svigter min lov og ikke følger mine bud,
Salme 89,32 hvis de bryder mine love og ikke holder mine befalinger,
Salme 89,33 så straffer jeg deres overtrædelse med stok, deres synd med slag.

Således er det en pointe i Bibelen, at forældrenes opdragelse er et spejlbillede af Guds opdragelse af sit folk:

Hebræer 12,6 for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af.
Hebræer 12,7 For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far?
Hebræer 12,8 Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I uægte børn og ikke sønner.
Hebræer 12,9 Engang havde vi vore jordiske fædre som opdragere og havde respekt for dem; må vi da ikke endnu mere underkaste os under åndernes fader, så vi kan få livet?
Hebræer 12,10 For vore fædre tugtede os for en kort tid, som de nu ville, men Gud gør det til vort bedste, for at vi skal få del i hans hellighed.
Hebræer 12,11 Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den.

Dødsstraf

What would Jesus do? Nu er problemet bare, at Gud som bekendt plejer at "tugte" sine børn ved at sende pest og krig over dem - som fx da han dræbte 70.000 mennesker på grund af en folketælling, han selv havde beordret eller 50.070 mennesker for at kigge på De Ti Bud. Derfor er der også dødsstraf for ulydige børn.

Lad os lige se på det 4./5. bud en gang til — i fuld længde.

2 Mosebog 20,12 Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.

Hvis du vil have et langt liv på jorden, så skal du ære dine forældre. Det er da en trussel, der er til at tage og føle på. Og mange afsnit i Bibelen understreger, at æresdrab ikke bare er tomme trusler.

Her er en lang liste over folk, man skal slå ihjel, hvis de dyrker de "forkerte guder. Sønner og døtre er med - sammen med brødre, koner og venner - men ikke forældre. Tværtimod skal man slå dem ihjel, hvis de dyrker »guder som hverken du eller dine fædre har kendt«.

5 Mosebog 13,7 Hvis din bror eller din søn eller datter eller din kone, som du elsker, eller din nærmeste ven i hemmelighed prøver at lokke dig og sige: "Lad os gå hen og dyrke andre guder," guder som hverken du eller dine fædre har kendt,
5 Mosebog 13,8 men som dyrkes af de folk, som bor rundt omkring jer, enten nærved eller langt borte, over hele jorden,
5 Mosebog 13,9 da skal du ikke give efter for ham og ikke lytte til ham. Vis ham ingen barmhjertighed, og skån ham ikke, dæk ikke over ham,
5 Mosebog 13,10 men slå ham ihjel! Du skal være den første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden.
5 Mosebog 13,11 Du skal stene ham til døde, for han har forsøgt at lede dig bort fra Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.

Meningen med Bibelen er naturligvis, at nye generationer skal fortsætte med at dyrke de gamle guder, så præsten ikke dør af sult. Derfor er fædrenes guder per definition de rigtige. Børn, der ikke vokser op og betaler tiende til præsten, kan Gud ikke bruge til noget.

Kravene er dog lidt forskellige for drenge og piger.

Dødsstraf for drenge

Drenge skal vokse op og fortsætte med at dyrke de gamle guder. Derfor er det vigtigt, at drengebørn i et og alt adlyder de voksne og ikke er "genstridige og trodsige".

5 Mosebog 21,18 Hvis en mand har en genstridig og trodsig søn, der ikke vil adlyde sin far og mor og heller ikke vil rette sig efter dem, selv om de straffer ham,
5 Mosebog 21,19 skal hans far og mor gribe ham og føre ham til byens ældste i byporten.
Et stykke med Bart 5 Mosebog 21,20 De skal sige til de ældste: »Vores søn her er genstridig og trodsig, han vil ikke adlyde os, han er en frådser og dranker.«
5 Mosebog 21,21 Alle mændene i hans by skal så stene ham til døde. Du skal udrydde det onde af din midte. Hele Israel skal høre om det og blive bange.

Der står »selv om de straffer ham«. Det vil sige, at dødsstraffen træder ind, hvis pryglestraffen, vi kiggede på i forrige afsnit, ikke er nok.

3 Mosebog 20,9 Hvem som helst, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden. Han har forbandet sin far eller sin mor. Han har selv skylden for sin død.

Man fornemmer, at Bibelen er skrevet af de ældre:

Elisa og de 42 drenge
Gudsmanden kigger på, at 42 drenge bliver flået levende.

2 Mosebog 21,15 Den, der slår sin far eller mor, skal lide døden.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 21,17 Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.

Dødsstraf, så enkelt er det. Hvis ikke de vil høre, må de føle. Gud var jo heller ikke bange for selv at dræbe drengebørn, hvis de ikke opførte sig ordentligt - fx den gang 42 drenge grinede af hans profet, Elisa (billedet til højre):

2 Kongebog 2,23 Derfra drog han op til Betel. Mens han var på vej op, kom nogle små drenge ud fra byen. De gjorde nar af ham og sagde: "Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande!"
2 Kongebog 2,24 Han vendte sig om, så på dem og forbandede dem i Herrens navn, og ud af skoven kom to bjørne og rev toogfyrre af drengene ihjel.

Ovenstående søde historie står i Bibelen under overskriften Elisas undergerninger. Man kan tænke lidt over denne "undergerning": 42 børn til 2 bjørne - det vil sige 21 børn til hver bjørn. Lad os sige, det tager 1 minut for en bjørn at rive et barn i stykker (de har formodentlig prøvet at flygte, så det taget lidt tid at snuse dem op). I så fald har Guds udvalgte profet altså stået 21 minutter og kigget på dette blodige barnemord.

Hvad mon han har fået tiden til at gå med i de 21 minutter? Har han takket Herren i samfulde 21 minutter for denne "undergerning"?

Dødsstraf for piger

Med piger er det nemmere. De skal jo aldrig bestemme noget, så det er ret ligegyldigt, hvad de siger og gør. Til gengæld er det vigtigt, at de er jomfruer, så slægten bevares.

Brudens far skal gemme det blodige lagen fra bryllupsnatten som bevis for, at datteren var jomfru. Ellers kan manden til hver en tid få sin kone stenet til døde.

5 Mosebog 22,13 Hvis en mand gifter sig med en kvinde og efter samleje med hende fatter modvilje mod hende
5 Mosebog 22,14 og retter beskyldninger mod hende, bringer hende i vanry ved at sige: »Jeg giftede mig med denne kvinde, men da jeg lå med hende, fandt jeg ikke bevis på, at hun var jomfru,»
5 Mosebog 22,15 så skal pigens far og mor tage beviset på, at pigen var jomfru, og bringe det hen til byens ældste i byporten.
5 Mosebog 22,16 Pigens far skal sige til dem: »Jeg gav denne mand min datter til kone; men han fattede modvilje mod hende
5 Mosebog 22,17 og har nu rettet beskyldninger mod hende og sagt, at han ikke har fundet bevis på, at hun var jomfru. Men her er beviset på, at min datter var jomfru.« Så skal de brede klædet ud foran byens ældste,
5 Mosebog 22,18 og byens ældste skal tage manden og straffe ham.
5 Mosebog 22,19 De skal idømme ham en bod på hundrede sekel, og dem skal de give pigens far, for manden har bragt en jomfru i Israel i vanry; hun skal fortsat være hans kone, han må ikke sende hende bort, så længe han lever.
5 Mosebog 22,20 Men hvis anklagen er sand, og beviset på, at pigen var jomfru, ikke er til stede,
5 Mosebog 22,21 skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed i Israel ved at bedrive hor i sin fars hus. Du skal udrydde det onde af din midte.

Stik dem en i Jesu navn. Hvis ikke hendes fader kan fremskaffe de blodplettede lagner fra bryllupsnatten, bliver hun stenet til døde på hendes fars dørtrin. Se mere om Bibelen og kvinder.

Almindelige kvinder har dog den chance, at deres ægtemand måske ikke klager over, at de ikke er jomfruer. Så heldige er præstedøtre ikke. Hvis de ikke er jomfruer, skal de brændes levende. Vanære kan kun sones med æresdrab:

3 Mosebog 21,9 Hvis en præstedatter vanærer sig ved at bedrive hor, er det sin far, hun vanærer. Hun skal brændes.

Der er også dødsstraf for at blive voldtaget, hvis ingen har hørt pigen råbe om hjælp.

5 Mosebog 22,23 Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende,
5 Mosebog 22,24 skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte.

Dødsstraffen gælder kun, hvis pigen er forlovet. Hvis hun ikke er forlovet, bliver hun tvunget til at gifte sig med voldtægtsmanden — uanset om hun har råbt op eller ej. Så kan hun lære det, kan hun. Se mere om hvad Bibelen siger om voldtægt, hvad Bibelen siger om skilsmisse og hvad Bibelen siger om bryllup

Børns rettigheder i samfundet

Salme 137,9
Salme 137,9: Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen!

Måske overrasker det nogen, at man sådan uden videre slår børn ihjel, men man må huske på, at børn ligesom kvinder er ejendom. Lad os nævne et par kendte eksempler:

1 Mosebog 18,23 Abraham trådte nærmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med uretfærdige?
1 Mosebog 18,24 Måske er der halvtreds retfærdige i byen. Vil du så virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet på grund af de halvtreds retfærdige, som er i den?
1 Mosebog 18,25 Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt! Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret?"

[. . .]


1 Mosebog 18,27 Abraham svarede: "Nu vover jeg igen at tale til dig, Herre, skønt jeg kun er støv og aske!
1 Mosebog 18,28 Måske mangler der fem i de halvtreds retfærdige; vil du så ødelægge hele byen på grund af de fem?" Han svarede: "Jeg vil ikke ødelægge den, hvis jeg finder femogfyrre."
1 Mosebog 18,29 Men Abraham blev ved med at tale til ham: "Måske findes der fyrre," og han svarede: "For de fyrres skyld vil jeg lade være at gøre det."
1 Mosebog 18,30 Så sagde han: "Nu må du ikke blive vred, Herre, når jeg taler. Måske findes der tredive," og han svarede: "Jeg vil ikke gøre det, hvis jeg finder tredive."
1 Mosebog 18,31 Men han sagde: "Jeg vover igen at tale til dig, Herre! Måske findes der tyve," og han svarede: "For de tyves skyld vil jeg lade være at ødelægge den."
1 Mosebog 18,32 Så sagde han: "Du må ikke blive vred, Herre, når jeg taler denne ene gang endnu. Måske findes der ti," og han svarede: "For de tis skyld vil jeg lade være at ødelægge den."
Dommerne 19,24:Her er min datter; hun er jomfru. Hende vil jeg føre ud til jer, så I kan voldtage hende og gøre med hende, hvad I har lyst til. Men denne mand må I ikke gøre noget så nedrigt imod."

Jesus

Max-Ernst, Jesus og Maria
Fik Jesus tæv som barn? Det mener Max-Ernst: Den velsignede jomfru afstraffer kristusbarnet foran tre vidner.

Nu er der sikkert nogen, der vil indvende, at alt dette er Det Gamle Testamente.

Dertil er der to ting at bemærke: Dels at alle de forbrydere, der er nævnt i ovenstående liste, stadig betragtes som hædersmænd i Det Nye Testamente, og dels at Jesus aldrig har ophævet Moseloven.

Men lad os se, hvad Jesus selv sagde. Han blev engang spurgt om, hvorfor han ikke vaskede hænder, hvorefter fredsfyrsten flippede ud:

Matthæus 15,3 Men han svarede dem: "Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?
Matthæus 15,4 For Gud har sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'
Matthæus 15,5 Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave!
Matthæus 15,6 så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.

Jesus anklager farisæerne for at overtræde Guds bud og at sætte Guds ord ud af kraft. Og det eksempel, Jesus bruger, er ikke noget så uskyldigt som at spise rejer eller at arbejde om lørdagen - næh nej, det var skam påbuddet om at dræbe de vanartede børn.

Bemærk, at de mennesker, som Jesus anklager for ikke at ære deres forældre, er voksne mennesker. Reglen om, at forældre kan slå deres børn ihjel, gælder altså uanset "børnenes" alder. Jesus selv var 30-55 år, da han blev ofret til sine egen far for at ophæve Arvesynden.

Konklusion: Lader de smaa Børn komme til mig!

Eksternt link

Yderligere information


Op til Hvad Siger Bibelen