Bibelen består af 66 forskellige små bøger. Naturligvis er der mange falsknerier i disse sider, og store dele, som fx slutningen af Markusevangeliet, er senere tilføjelser. Men et af historiens største og mest blodige falsknerier er beskrevet i Bibelen. Vi læser, hvordan en hel bog - en af de vigtigste bøger - blev "fundet" - og hvilke voldsomme konsekvenser, det havde.
|
|
| Bibeloversættelsen fra 1631 mangler et enkelt lille ord: "Du skal bedrive hor". |
Bibelen fortæller, at under Kong Josija blev templet i Jerusalem udbedret af tømrermestre, bygmestre og murere. Og pludselig "finder" præsterne en bog:
2 Konge. 22,8 Ypperstepræsten Hilkija sagde til statsskriveren Shafan: »Jeg har fundet lovbogen i Herrens tempel!« Hilkija gav bogen til Shafan, som læste den.
[.. .. ..][. . .]
2 Konge. 22,11 Da kongen hørte, hvad der stod i lovbogen, flængede han sine klæder,
Så i år 621 fvt. river Kong Josija sit tøj i stykker, fordi han, ifølge den bog præsterne har "fundet", ikke har levet efter Guds bud. Han giver derfor straks præsterne ordre til at udføre de nødvendige rettelser.
Der står ingen steder, hvad det er for en lovbog, præsterne har "fundet", så først i 1805 lykkedes det den kun 25-årige Wilhelm M. L. de Wette at bevise, at bogen var den vi idag kalder 5. Mosebog.
Wilhelm de Wette havde kigget på de mange selvmodsigelser, der er i Moseloven. Der er mange selvmodsigelser, men nogen er grovere end andre. Fx gives der tilladelse til, at alle og enhver kan ofre til Gud. Dette gives i 2. Mosebog kapitel 20, altså samme kapitel som De Ti Bud:
|
| På Noas tid kunne enhver ofre til Gud. |
2 Mosebog 20,24 Du skal lave mig et alter af jord, og på det skal du bringe dine brændofre og dine måltidsofre, dine får og dine køer. Hvor som helst jeg lader mit navn nævne, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
2 Mosebog 20,25 Men hvis du vil lave mig et alter af sten, må du ikke bygge det af kvadersten. For ved at bearbejde dem med mejsel har du vanhelliget dem.
Masser af hebræere - Kain, Abel, Noa, Abraham, Isak, Jakob samt mange, der levede hundreder af år efter Moses har selv bygget sig et simpelt alter og ofret til Gud. Og alligevel står der i 5. mosebog:
5 Mosebog 12,2 I skal ødelægge alle de steder, hvor de folk, I fordriver, har dyrket deres guder, på de høje bjerge, på bakkerne og under alle grønne træer.
5 Mosebog 12,3 I skal rive deres altre ned og knuse deres stenstøtter, deres Ashera-pæle skal I brænde, og deres gudebilleder skal I hugge om; I skal udslette deres navn fra de steder.
5 Mosebog 12,4 For på den måde må I ikke dyrke Herren jeres Gud.
5 Mosebog 12,5 Nej, I skal søge til det sted, Herren jeres Gud udvælger blandt alle jeres stammer til at sætte sit navn på, så det kan bo der. Dér skal du komme,
5 Mosebog 12,6 og derhen skal I bringe jeres brændofre og slagtofre, jeres tiender og afgifter, jeres løfteofre og frivilligofre og det førstefødte af jeres køer og får.
[.. .. ..][. . .]
5 Mosebog 12,8 I må ikke dyrke Gud på den måde, vi gør her i dag, hvor hver især gør, som han finder for godt.
Så alle de gamle, hellige steder, som kanaanæerne havde brugt, før jøderne fordrev dem, og som muslimer i Palæstina stadig holder for hellige den dag i dag, skal ødelægges. Og det er kun tilladt at ofre til Gud et eneste sted i hele landet, nemlig Jerusalem.
Disse to måder at ofre til Gud på er så modstridende, at de ikke kan have eksisteret samtidigt. Der må være sket en ændring, og vi kan se, at forordningen i Femte Mosebog svarer til de reformer, som Kong Josija gennemtrumfede med stor brutalitet, efter at præsterne havde "fundet" lovbogen. Han nedrev sågar de templer, som Israels konger selv havde opført.
2 Konge. 23,8 Han hentede alle præsterne fra Judas byer, og offerhøjene lige fra Geba til Be'ersheba, hvor de havde tændt offerild, gjorde han urene, og portofferhøjene, som lå ved kommandanten Josvas port til venstre, når man går ind ad byporten, rev han ned.
[.. .. ..][. . .]
2 Konge. 23,12 De altre, som Judas konger havde bygget på taget, Akaz' taghelligdom, og de altre, som Manasse havde bygget i de to forgårde til Herrens tempel, rev kongen ned, og han knuste dem dér og kastede støvet ned i Kedrondalen.
[.. .. ..][. . .]
2 Konge. 23,19 Alle de offerhøjstempler, som Israels konger havde opført i Samarias byer, så de krænkede Herren, også dem fjernede Josija, og han gjorde ganske det samme ved dem, som han havde gjort i Betel.
2 Konge. 23,20 Og alle offerhøjspræsterne dér slagtede han på altrene, og han brændte menneskeknogler på dem. Så vendte han tilbage til Jerusalem.
De Wette påpegede, hvorledes de øvrige ændringer, Kong Josija gennemførte, alle var beskrevet i femte Mosebog:
5 Mosebog 17,3 og mod min befaling går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem eller solen eller månen eller hele himlens hær,
2 Konge. 23,4 Så befalede kongen ypperstepræsten Hilkija, andenpræsterne og dørvogterne at fjerne alle de ting, der var lavet til Ba'al og til Ashera og til hele himlens hær, fra Herrens tempel, og han brændte dem uden for Jerusalem på Kedrondalens skråninger, og asken bragte han til Betel.
2 Konge. 23,5 Han afsatte afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat til at tænde offerild på offerhøjene i Judas byer og Jerusalems omegn, og dem, der tændte offerild for Ba'al, solen og månen, dyrekredsen og hele himlens hær.
[.. .. ..][. . .]
2 Konge. 23,11 Han fjernede de heste, som Judas konger havde opstillet for solen ved indgangen til Herrens tempel i nærheden af hofmanden Netan-Meleks kammer i Parvarim, og solvognene brændte han.
Afgudspræsterne og hestene var indsat af Judas konger, hvilket understreger, at de ikke kendte Femte Mosebog.
Endnu en gang modsiger 5. Mosebog resten af Mosebøgerne: I 2. Mosebog er Moses dårligt kommet ned af bjerget efter at have talt med Gud, før han bygger sig et alter og rejser 12 stenstøtter.
|
| Ingen stenstøtter og Ashera-pæle. |
2 Mosebog 24,4 Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer.
Som vi allerede har set, forbyder 5 Mosebog, at folk laver deres eget alter, og vi har set, hvordan Kong Josija smadrede alle landets altre undtagen dem i Jerusalem.
Men stenstøtter er også ulovlige ifølge 5 Mosebog:
5 Mosebog 16,21 Du må ikke plante noget træ som Ashera-pæl ved siden af et alter, du bygger for Herren din Gud.
5 Mosebog 16,22 Du må heller ikke opstille nogen stenstøtte. Den slags hader Herren din Gud.
Og Kong Josija troede åbenbart mere på den nyfundne bog end på 2 Mosebog, for han for ud og knuste stenstøtter:
2 Konge. 23,14 Stenstøtterne knuste han, og Ashera-pælene huggede han om, og stedet, hvor de havde stået, fyldte han med menneskeknogler.
2 Konge. 23,15 Også alteret i Betel, offerhøjen som Jeroboam, Nebats søn, havde opført, han som forledte Israel til synd, både dette alter og offerhøjen rev Josija ned, og han knuste stenene til støv og brændte Ashera-pælen.
5 Mosebog 23,18 Ingen israelitisk kvinde eller mand må blive helligskøge.
5 Mosebog 23,19 Du må ikke komme med skøgeløn eller hundebetaling til Herren din Guds hus, når du skal indfri et løfte, for Herren din Gud afskyr begge dele.
2 Konge. 23,7 Helligskøgernes rum i Herrens tempel, hvor kvinderne vævede klæder til Ashera, rev han ned.
Fra afsnittet kaldet "Præsternes og levitternes rettigheder":
5 Mosebog 18,8 De skal have lige så meget at leve af, uanset hvad de måtte have tjent ved salg af fædrene jord.
Alle ofringer skulle i fremtiden ske i Jerusalem. Dette kunne potentielt være et problem for præster i resten af landet, men Moseloven (og Kong Josija) sørgede for, at de arbejdsløse præster ikke døde af sult.
2 Konge. 23,8 Han hentede alle præsterne fra Judas byer, og offerhøjene lige fra Geba til Be'ersheba, hvor de havde tændt offerild, gjorde han urene, og portofferhøjene, som lå ved kommandanten Josvas port til venstre, når man går ind ad byporten, rev han ned.
2 Konge. 23,9 Dog måtte offerhøjspræsterne ikke stige op på Herrens alter i Jerusalem; men de spiste usyret brød sammen med deres brødre.
5 Mosebog 18,10 Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi,
2 Konge. 23,10 Han gjorde Tofet i Hinnoms søns dal uren, så ingen længere kunne lade sin søn eller datter gå igennem ilden for Molok.
5 Mosebog 16,16 Tre gange om året skal alle mænd hos dig se Herren din Guds ansigt på det sted, han udvælger: ved de usyrede brøds fest, ved ugefesten og ved løvhyttefesten. Tomhændet må ingen se Herrens ansigt;
5 Mosebog 16,17 enhver af jer skal give, hvad han formår, alt efter den velsignelse, Herren din Gud har givet dig.
Tidligere var påsken en privat familiefest, men fra nu af var den en af de tre valfartsfester, hvor befolkningen tog til Jerusalems tempel (påsken indleder de usyrede brøds fest).
2 Konge. 23,21 Derpå befalede kongen hele folket: »Hold påske for Herren jeres Gud, sådan som den er foreskrevet i denne pagtsbog.«
2 Konge. 23,22 En sådan påske havde der ikke været holdt i al den tid, der havde været konger i Juda, ikke siden dengang dommerne dømte i Israel.
2 Konge. 23,23 Først i kong Josijas attende regeringsår blev denne påske holdt for Herren i Jerusalem.
Som teksten siger: En sådan påske havde der ikke [tidligere] været holdt.
5 Mosebog 18,10 Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi,
5 Mosebog 18,11 ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde.
2 Konge. 23,24 Også dødemanerne og sandsigerne, husguderne og møgguderne og alle de ækle guder, som fandtes i Judas land og i Jerusalem, udryddede Josija for at opfylde lovens ord, som stod i den bog, præsten Hilkija havde fundet i Herrens tempel.
Konklusion: Moses kendte ikke Femte Mosebog, den er et falskneri - det står selv i Bibelen.
