Den eneste utilgivelige synd

Gud tilgiver alle synder, uanset om synderne er skarlagens-farvede eller purpur.(1)

Johannes Døberen og Treenigheden
Jesus bliver døbt. Tilskrevet Bernt Notke.

Det vil sige: næsten alle synder, der er nemlig én bestemt synd, der ikke kan tilgives. Og hvad er det for en synd, der er så slem? Er det terrorisme, massemord, voldtægt eller pædofili? Nej, det er såmænd "at spotte Helligånden":

Markus 3,29 Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd."

Hvad betyder det i grunden - at spotte Helligånden? Og hvorfor er det værre end så mange andre forbrydelser? Lad os se på verset i sammenhæng.

I Markusevangeliet er Jesus et almindeligt menneske, indtil han bliver døbt:

Markus 1,10 Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due;

Her laver Bibelselskabet deres sædvanlige fiksfakserier. De skriver, at ånden daler ned over Jesus, men i den græske originaltekst skriver Markus, at ånden daler ned og ind i Jesus (se evt. siden om Jesus' dåb).

Jesus bliver altså fyldt af ånden, og Markus fortæller os ikke, hvad det er for en ånd — det er en af de gåder, han stiller sine læsere. Her starter Jesus' karriere, men det viser sig snart, at ikke alle er lige imponerede af hans gerninger. Vi springer lidt frem i historien:

Markus 3,21 Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv.

Hans slægtninge mente, han var tosset eller forhekset. De prøver at gribe fat i ham for at stoppe ham.
Ordet der bruges på græsk for at "få fat i" (krateo) betyder "få fat i med magt". Det er det samme ord, Bibelselskabet oversætter til "gribe", når Johannes Døberen bliver arresteret »Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe« (6,17), og når Jesus bliver arresteret: »hvordan de kunne gribe Jesus med list« (14,1), »Det er ham, som jeg kysser; grib ham og før ham væk« (14,44), »De lagde hånd på ham og greb ham« (14,46), »også ham griber de fat i« (14,51).

Markus 3,22 Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: "Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne."

De skriftkloge mente, Jesus var besat af en djævel, hvilket er en anden måde at sige tosset på.

Markus 3,23 Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: […]
[.. .. ..][. . .]

Jesus' mor og brødre
Kristen tegneserie: Jesus afviser sin mor og sine brødre.

Så bruger Jesus et par vers på at forklare, at det han er fyldt med, ikke er en ond ånd (som folk kender fra Det Gamle Testamente) eller en løgneånd (som folk også kender) eller en uren ånd, men derimod en hellig ånd, som der ikke er nogen, der nogensinde har hørt om før.
Lad os springe disse vers over for at komme frem til moralen:

[.. .. ..][. . .]
Markus 3,28 Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter.

Alt kan tilgives af Gud: Mord, tortur, kannibalisme, slaveri . . .

Markus 3,29 Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd."

Det eneste Jesus ikke kan tilgive er, at folk tror, han er tosset.

Markus 3,30 De havde jo sagt: "Han er besat af en uren ånd."

De havde jo sagt: "Han er tosset."

Gud eller menneske?

Lukas og Matthæus bruger store dele af Markusevangeliet som grundlag for deres egne evangelier. Men ofte er de nødt til at rette en masse "fejl" i Markusevangeliet, for at teksten skal passe med deres egen dagsorden.

I Lukas- og Matthæusevangeliet er Jesus søn af Gud, og hans fødsel er ledsaget af engle, betlehemsstjernen, de hellige tre konger, drømme og Herodes' barnemord, så ingen kan være i tvivl om hans guddommelige status.

Søde Jesus Derfor nytter det ikke, at Markus fortæller, at Jesus' nærmeste familie troede, han var tosset. Matthæus retter derfor teksten, så det ikke er Jesus, men befolkningen, der er "ude af sig selv", og det er ikke de skriftkloge, der anklager Jesus for at være besat af Beelzebul, men de evigt-onde farisæere:

Matthæus 12,22 Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se.
Matthæus 12,23 Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: "Mon han er Davidssønnen?"
Matthæus 12,24 Da farisæerne hørte det, sagde de: "Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne."
Matthæus 12,25 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: [. . .]
[.. .. ..] [. . .]
Matthæus 12,31 Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.
Matthæus 12,32 Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.

Lukas skærer simpelthen hele historien væk og går direkte til moralen:

Lukas 12,8 Jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil Menneskesønnen også kendes ved over for Guds engle.
Lukas 12,9 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil også blive fornægtet over for Guds engle.
Lukas 12,10 Enhver, som taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse. Men den, der spotter Helligånden, får ikke tilgivelse.

Den enkelte forfatter tilpasser historien, ligesom historien om Jesus' dåb.

Yderligere information


Fodnoter: (1)

Skarlagens-farvede og purpur synder...: (Esajas 1,18) » […] Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld.«

Op til Vanskelige Vers i Bibelen