Da Jesus Blev Helt Spedalsk

Jesus kurerer en spedalsk
Kristen tegneserie: Jesus kurerer en spedalsk.

I det ældste evangelium, Markus, opfører Jesus sig ikke altid, som vi har lært i søndagsskolen. Tag denne historie, hvor Jesus helbreder en spedalsk:

Markus 1,40 Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: "Hvis du vil, kan du gøre mig ren."
Markus 1,41 Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil, bliv ren!"
Markus 1,42 Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren.
Markus 1,43 Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk,

Umiddelbart optræder Jesus, som vi har lært at forvente: Han ynkes over en stakkels spedalsk, som han helbreder. Faktisk er det et ret voldsomt ord for "ynkes", der står i den græske tekst: "splagchnizomai". Ordet kommer af "splagchna", der betyder indvolde, og den bogstavelige betydning, som ordet bruges udenfor Bibelen, er, at lade en præst tage indvoldene ud af et offerdyr og spise dem.

Codex Bezae
Codez Bezae: ΟΡΓΙCΘΕΙC / orgistheis

I Biblen bruges ordet dog i meget få tilfælde i overført betydning.(1) Her skal det ikke læses, som at en præst spiser Jesus' tarme, men snarere, at det river i hans indvolde, hvor følelserne jo sidder. På nudansk ville vi sige noget i retning af, at "det bed ham i hjertet".

Men det underlige er, at i et af vores allerældste håndskrifter, Codex Bezae fra det 5. århundrede, står der ikke, at Jesus bliver "bidt i hjertet" over den spedalske. I stedet står der, at Jesus blev vred. Det græske ord er "orgistheis" (billedet til venstre).

Codex Bezae er et af vores ældste og vigtigste manuskripter. I 1745 udgav William Whiston(2) en oversættelse af Det Nye Testamente, der byggede meget på Codex Bezae:

Markus 1,41 And being angry he put forth his hand, and touched him, and saith unto him, I will, be thou clean,
[.. .. ..][...]
Markus 1,43 And he charged him in anger, and forthwith cast him out,
(William Whiston, 1745)

Whistons oversættelse viser endnu en spændende detalje: Jesus er også vred i Markus 1,43: »he charged him in anger«, og han kaster manden ud: »cast him out«. Her er der ikke meget at diskutere: Det er Whiston, der har ret, og næsten alle andre oversættelser, der er forkerte.

Jesus tempelrensningen
Jesus uddriver (græsk: "ekballô") kræmmerne fra templet-

Jesus var utvetydigt vred på den stakkel syge mand. Lad os se på vers 43, som Bibelselskabet oversætter til »Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk«.

Ordet som Bibelselskabet oversætter til "tale strengt" er det græske "»embrimaomai«". Ordet betyder at fnyse af vrede. I Markusevangeliet bruges det ved Jesus' salving, hvor disciplene bliver vrede: »Og de overfusede hende« (Markus 14,5). I Johannesevangeliet bruges det to gange, hvor Jesus bliver "stærkt opbragt" i forbindelse med den elskede Lazarus' død: »Da Jesus så hende græde […], blev han stærkt opbragt og kom i oprør« (Johannes 11,33), »Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven« (Johannes 11,38).

Ordet som Bibelselskabet oversætter til "sende ham væk" er det græske "»ekballô«". Ordet betyder at kaste ud eller uddrive. Når Markus bruger ordet i sit evangelium, handler det i 11 ud af 16 tilfælde om at uddrive dæmoner. Når han ellers bruger ordet, er det i forbindelse med "tempelrensningen", hvor Jesus voldeligt jager de handlende ud af templet (billedet til højre), lignelsen om de onde vinbønder, der slår arvingen ihjel og kaster ham ud af vingården, samt den kendte opfordring til at rive dit øje ud, hvis det forarger dig.

Blandt danske oversættelser skal vi helt tilbage til 1814 for at finde en ordentlig oversættelse:

Markus 1,43 Og han truede ham haardt, og drev ham strax ud.
(Bibel fra 1814)

Selv om næsten alle Bibeloversættelser er fuskede, er der ikke så meget at diskutere. Brug evt. konkordansen til at se, hvordan embrimaomai og ekballô bruges i Det Nye Testamente. Det der står i Markus 1,43 er kort og godt, at Jesus blev fnysende arrig, overfusede den eks-spedalske og jog ham bort, som var han en dæmon.

Når man læser Markus 1,43 uden Bibelselskabets fusk, virker det uhyre sandsynligt, at Jesus også har været vred i Markus 1,41.

Hvad Stod Der Oprindeligt?

Al Hartley, Jesus
Kristen tegneserie

Siden William Whistons tid er der dukket flere manuskripter op, der er endnu ældre end Codex Bezae, og vi må erkende, at Codex Bezae er det eneste gamle græske manuskript, der skriver "orgistheis".

Ordet bakkes dog op af 3 meget gamle latinske manuskripter, ja faktisk af 4, for Codex Bezae er selv skrevet på to sprog: Venstre side af hvert opslag er græsk, og det højre er latin. I den latinske tekst på højre side står der »et iratus extendit manum suam« (og vred strakte [han] sin hånd)

Vi har også en kirkefader, Ephrem, der i det fjerde århundrede skrev, at i Diatessaron (en sammensmeltning af alle fire evangelier fra andet århundrede) stod, at Jesus var vred:

Therefore our Lord showed him two things in response to his double [attitude]: reproof through his anger, and mercy through his healing. For, in response to if you are willing, he was angry, and in response to you can, he was healed.

(Saint Ephrem's Commentary on Tatian's Diatessaron, oversat af Carmel McCarthy, 1993)

Man kunne selvfølgelig indvende, at Ephrem kunne tænke på vreden senere i Markus 1,43, men Ephrem nævner to gange Jesus' vrede, og i begge tilfælde nævner han vreden før helbredelsen: Vreden var en reaktion på "hvis du vil", og helbredelsen var et svar på "så kan du".

Derudover står der "orgistheis" i et byzantinsk manuskript fra det 11. eller 12. århundrede. Dette er tekst-vidnerne, og selvom de er meget gamle, er de jo meget få i forhold til alle de græske manuskripter, vi har. Det overvældende flertal af manuskripter er enige i, at Jesus viser medynk i vers 41 ("splagchnizomai"). Til gengæld er der også en del manuskripter, der fjerner vers 43, så Jesus' vrede ikke står i modstrid med hans medynk i vers 41.

I artiklen "A leper in the hands of an angry Jesus" har Bart Ehrman(3) en række argumenter for, hvorfor den oprindelige tekst har været "vred": Forskere bruger ofte et kriterium kaldet "Lectio difficilior": Den sværeste tekst er i reglen den originale, eftersom ingen vil ændre en forståelig tekst til noget uforståeligt. I det aktuelle eksempel er "vred" klart den sværeste læsning. Man kan godt forstå, hvis en skribent, der kopierede et håndskrift, har "forbedret" teksten ved at ændre "vred" til "medfølende", og at denne variant har bredt sig. Det omvendte er sværere at forestille sige: Hvorfor skulle en skribent ændre Jesus' medynk til raseri? Og hvordan skulle det kunne ske både i et græsk manuskript og 3 latinske?

Der er ganske vist et mod-argument: Måske har skribenterne ændret teksten til "vred" i Markus 1,41, netop fordi Jesus er "fnysende vred" og "uddriver" manden i Markus 1,43? Argumentet mod dette mod-argument er, at det ville være usædvanligt at rette et vers, der allerede var skrevet. Hvis skribenten først har skrevet "fyldt med medynk" i vers 41, og blækket er halvtørt, når han kommer til vers 43, ville det være mere oplagt at forfalske vers 43, så det mindede om vers 41 — især fordi Jesus' vrede i vers 43 ikke giver mening.

Lad os nøjes med at konstatere, at der findes enkelte nyere Bibler, der har valgt at gøre Jesus vred i Markus 1,41. Der står »Jesus was indignant. He reached out his hand« i Today's International Version fra 2002, »In warm indignation Jesus stretched out his hand« i New English Bible fra 1970, og »Jesus was moved to anger; he stretched out his hand« i Revised English Bible fra 1989. Det samme gælder den græske originaltekst, der er gratis tilgængelig fra Logos Bible Software og Society of Biblical Literature: »kai orgistheis ekteinas tên cheira autou«. Denne græske tekst danner grundlaget for Lexham-Bibeloversættelsen, derfor står der »And becoming angry, he stretched out his hand« i Lexham English Bible fra 2010.

Markus 1,41: Jesus was indignant. He reached out his hand and touched the man. "I am willing," he said. "Be clean!"
(Today's New International Version, 2002)
Markus 1,41: In warm indignation Jesus stretched out his hand, touched him, and said, 'Indeed I will; be clean again.'
(New English Bible, 1970)
Markus 1,41: Jesus was moved to anger; he stretched out his hand, touched him, and said, "I will; be clean."
(Revised English Bible, 1989)
Markus 1,41: And becoming angry, he stretched out his hand and touched him, and said to him, "I am willing; be made clean."
(Lexham English Bible, 2010)

Hvorfor Er Jesus Så Vred?

Al Hartley, Jesus renser templet
Kristen tegneserie: Jesus "renser" templet.

Uanset hvad der oprindeligt har stået i vers 41, kommer vi ikke uden om Jesus' mærkelige opførsel i vers 43: Han fnyser af vrede, overfuser den syge mand, og jager ham væk, som var han en dæmon.

Der har været utallige forklaringer gennem årene, men ingen af dem er helt overbevisende:

Jeg nævner alle disse mange lærde forklaringer, fordi selve antallet viser noget, der måske ikke er så indlysende for os andre, der ikke snakker flydende oldgræsk: Nemlig at der er et eller andet galt med Bibelselskabets oversættelse. Det, at de kristne har opfundet så mange fantasifulde bortforklaringer, er i sig selv bevis for, at oversættelsen af Markus 1,43 er noget fusk. Jesus er rasende uden grund.

Søde Jesus Det bedste bud på en forklaring får vi, ved at kigge på en lignende historie om helbredelse senere i samme evangelium:

Markus 9,17 Og en fra skaren svarede ham: "Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum.
Markus 9,18 Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke."
Markus 9,19 Da udbrød Jesus: "Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!"
[.. .. ..] [...]
Markus 9,22 Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os."
Markus 9,23 Jesus sagde til ham: "Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror."
Markus 9,24 Straks råbte drengens far: "Jeg tror, hjælp min vantro!"
Markus 9,25 Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: "Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!"

Allerede fra starten af er primadonnaen Jesus i højeste gear: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud?«. Det fremgår ikke, om dette teatralske udbrud skyldes, at hans dumme disciple ikke selv kunne helbrede drengen, eller at manden havde været respektløs over for disciplene (»Jeg sagde […] de skulle drive den ud«), eller noget helt tredje.

Faderen siger: »hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os«. Ordet er her igen "splagchnizomai", men Jesus har åbenbart ikke lyst til at blive "bidt i hjertet", for han svarer: »Hvis du kan!«.

Personligt læser jeg Jesus' svar som en ironisk gentagelse af mandens ord: "'hvis du kan'? Hvad mener du med 'hvis du kan'?". Den gængse fortolkning er dog, at Jesus returnerer udfordringen til manden: »Hvis du kan!«. I gamle dage var den græske tekst forfalsket, og ordet "tro" var tilføjet, så man endnu bedre kunne læse det på den gængse måde: »dersom du kan troe;«. Se evt. de 6.000 forfalskninger.

Men uanset fortolkningen er det tydeligt, at Jesus er i krigshumør, og teksten siger da også, hvorfor han går med til at helbrede drengen: Ikke på grund af sin "splagchnizomai", og ikke på grund af faderens tro. Nej, først »Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd«.

De to historier minder om hinanden: Faderen siger: »hvis du kan gøre noget« og sætter dermed spørgsmålstegn ved Jesus' evner. Den spedalske sagde »Hvis du vil, kan du gøre mig ren«, og satte spørgsmålstegn ved Jesus' gode vilje og evner. I begge tilfælde blev Jesus ophidset.

Jesus i Markusevangeliet

Vig bort, Satan
Jesus kalder Peter for Satan.

Sagen er, at Jesus ikke altid opfører sig i Markusevangeliet, som en kristen forventer. Han river sine nye disciple væk, så de svigter deres familier (Markus 1,16-20(5)). Han gemmer sig fra folket, der leder efter ham (1,35-38), bryder religiøse traditioner efter behag (2,18-22), bryder Moseloven (2,23-28), trodser religiøse autoriteter (3,1-6), omgås med toldere og syndere (2,15-17), får sine tilhængere til at opgive deres arbejde (1,16-20; 2,13-14), og vil ikke lade nogen vide, hvem han er (1,25; 1,34; 3,7-12). Da farisæernes bad ham bevise, at han talte sandt (et rimeligt krav, skulle man tro), »sukkede han dybt i sin ånd« og nægtede at give noget tegn (8,12). Han taler i lignelser med det udtrykkelige formål, at folk ikke skal blive frelst (Markus 4,10-12).

Abu Hamza al-Masri
Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig;
Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig;

Han slår hånden af sin familie (3,31-35), fordi de tror, han er tosset. Han nægter at helbrede en ikke-jøde (7,24-30). Han skælder konstant sine egne dumme disciple ud: »Kan I endnu ikke fatte«, »Er jeres hjerte så forhærdet?« (8,17), »Så er da også I uforstandige?«, »Fatter I ikke«, »Så er da også I uforstandige?« (7,18) og »Forstår I endnu ikke?« (8,21). Han kalder Peter for "Satan" (8,33, billedet til højre), opfordrer sine disciple til at hugge deres fødder og hænder af og rive deres øjne ud (billedet til venstre). Han bliver rasende på et stakkels figentræ, fordi der ikke er modne figner lige, når han er sulten, og mens træet visner, driver han de stakkels handlende og vekselerer voldeligt ud af templet.

Jesus bliver ofte vred i Markusevangeliet. Han bliver også vred ("orgês"), da farisæerne ikke mener, han har autoritet til at helbrede på en sabbatsdag: »Han så rundt på dem med vrede« (Markus 3,5). Han bliver vred (her er det dog et andet ord på græsk), da disciplene forsøger at bestemme, at han ikke må røre de børn, der bæres frem: »de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred« (Markus 10,13-14).

Episoden, hvor disciplene truede ad børnene, er især interessant, fordi der sker noget lignende i det Hemmelige Markusevangelium: »Hun kom, faldt ned for Jesus […] Men disciplene truede ad hende. Da blev Jesus vred […]«. Her er ordet på græsk rent faktisk "orgistheis" — præcis som Markus 1,41 i Codex Bezae.

Det korte med det lange er, at i Markusevangeliet er Jesus ikke guddommelig, men "kun" en profet, der er lidt dygtigere end Elias og Elisa. Det er først i de senere evangelier, at Jesus bliver en halvgud (Matthæus og Lukas) og tilsidst en evig guddom (Johannes).

Når disse senere evangelier kopierer Markusevangeliet, ændrer de historien, så Jesus opfører sig, som en Gudesøn forventes at opføre sig. Når gudesønnen er en simpel tømrer, ændrer Matthæus ham til at være søn af en tømrer. Når Jesus bliver døbt »til syndernes forladelse«, ændrer Matthæus og Lukas teksten, så Guds søn ikke får syndsforladelse af et almindeligt menneske. Når Jesus' familie tror, han er tosset: »for de mente, at han var ude af sig selv« (Markus 3,31), ændrer Matthæus teksten til, at det er folkeskarerne, der er "ude af sig selv" (12,23). Når Jesus spytter en blind mand i øjnene som en anden heksedoktor, springer både Matthæus og Lukas episoden over. Når Jesus nægter at give jøderne noget tegn, får Matthæus og Lukas ham til at sige, at jøderne vil få præcis ét tegn, nemlig opstandelsen. Når Jesus forsvinder sporløst uden bevis for opstandelsen, digter Matthæus og Lukas hver deres historie, om hvordan Jesus møder sine disciple efter opstandelsen.

Jesus på arbejde
Er det passende for Universets Skaber at drive en tømrer-biks?
Jesus var tømrer
Tømreren bliver korsfæstet

Ehrman gør opmærksom på et pudsigt eksempel: De tidligste kristne måtte forsvare deres nye religion, imod konkurrerende religioner, der ikke mente, at Jesus opførte sig, som det passede sig for en gudesøn. Kirkefaderen Origenes (ca. år 185-254) fortæller, hvordan den græske filosof Celsus havde moret sig over, at Jesus blev henrettet på et kors, når han selv var tømrer. Origenes' svar var mærkeligt: »i ingen af de nuværende evangelier i kirkerne er Jesus selv nogensinde beskrevet som værende tømrer«.(6) Enten havde Origenes glemt, hvad der står i Markusevangeliet, eller også har hans kopi (ligesom andre håndskrifter af Markusevangeliet) været forfalsket til at ligne Matthæusevangeliet.

Det er også interessant at kigge på, hvad Matthæus og Lukas gør med episoden med Jesus og den spedalske. Det ældste græske håndskrift, vi har med denne del af Markusevangeliet, er Codex Vaticanus fra midten af det fjerde århundrede. Det er altså næsten 300 år, der adskiller Markus' originalmanuskript fra vores ældste tekst-vidne, men faktisk er Matthæus og Lukas langt ældre vidner, eftersom de har kopieret Markusevangeliet mellem 20 og 40 år, efter at det var skrevet. Når Matthæus og Lukas genfortæller historien om Jesus og den spedalske, springer begge evangelister vers 43 over, hvor Jesus bliver fnysende vred og jager manden væk, som om han var en dæmon. Noget sådant passer sig ikke for gudesøn.

Og hvilket ord bruger de så, når de kopierer Markus 1,41? Vred eller fuld af medynk? Det pudsige er, at de begge to vælger at droppe ordet i hhv. Matthæus 8,3 og Lukas 5,13. Dette kunne være et yderligere bevis på, at der har stået et upassende ord, "orgistheis", som afslørede, at Jesus blev ugudeligt vred uden grund.

Matthæus 8,3: Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil, bliv ren!" Og straks blev han renset for sin spedalskhed.
Lukas 5,13: Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil, bliv ren!" Og straks forlod spedalskheden ham.

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6)

"splagchnizomai".

Ordet kommer af "splagchna", der betyder indvolde, og den bogstavelige betydning, som ordet bruges udenfor Bibelen, er, at lade en præst tage indvoldene ud af et offerdyr og spise dem.

Den betydning har ordet også i 2. Makkabæerbog 6,7; 6,8; 6,21 og 7,42, hvor det oversættes til »hedenske offermåltider«. I øvrigt en lidt uretfærdig oversættelse i betragtning af, at 3. Mosebog har lange og detaljerede instruktioner i præsters behandling af dyreindvolde.

I Biblen bruges ordet dog i meget få tilfælde i overført betydning — med passiv og aorist. Her bruges det om medynk: følelser kommer jo fra indvoldene!

I hele Det Gamle Testamente på græsk, d.v.s. Septuaginta, bruges ordet kun en enkelt gang, nemlig Ordsprogenes Bog 17,5 (tjek evt. på engelsk og græsk).

I Det Nye Testamente optræder ordet kun i de tre synoptiske evangelier.

William Whiston (1667 - 1752) var engelsk teolog, historiker og matematiker. Titlen på hans oversættelse var: »Primitive New Testament […] According to the Greek Part of the MS. of Beza, now probably above 1600 Years old, in the publick Library of the University of Cambridge«.

Whiston var også manden bag den klassiske oversættelse af Josephus, der findes utallige steder på Nettet, og citeres mange steder på nærværende hjemmeside.

Barth Ehrman: A leper in the hands of an angry Jesus blev først trykt i New Testament Greek and Exegesis: Essays in Honor of Gerald F. Hawthorne, 2003, side 77-98, og er senere genoptrykt i bogen Studies in the Textual Criticism of the New Testament, 2006, side 120-141.

Titlen spiller på den berygtede prædiken: "Sinners in the hands of an angry god".

Denne løsning blev foreslået af Kirsopp Lake i Harvard Theological Review, 1923, side 197-198:

»I suggest that it should be punctuated and translated as follows: 'And there came to him a leper beseeching him and kneeling and saying to him, If thou wilt, thou canst make me clean; and he [the leper] put out his hand in a passion of rage and touched him. And he [Jesus] said, I will; be thou clean. And immediately the leprosy departed from him, and he was clean. And he rebuked him and immediately drove him out.

[...] It is obvious that in any case the change of reference in the 'he' and the 'him' is obscure, but it is also clear that the change of subject has to be made somewhere in this long and inartistic sentence
«.

Bemærk den sidste del af citatet. Her imødegik Kirsopp Lake det modargument, Ehrman kom med 80 år senere.

I Markus 1,20 står der kun, at Jakob og Johannes »lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden«.

Men når det samme ord, aphiêmi, bruges i Markus 14,50, oversætter Bibelselskabet ordet til »Da lod de ham alle sammen i stikken og flygtede«.

Origenes: Imod Celsus, bog 6, XXXVI:

»He next scoffs at the "tree," assailing it on two grounds, and saying, "For this reason is the tree introduced, either because our teacher was nailed to a cross, or because he was a carpenter by trade;" not observing that the tree of life is mentioned in the Mosaic writings, and being blind also to this, that in none of the Gospels current in the Churches is Jesus Himself ever described as being a carpenter«.


Op til Vanskelige Vers i Bibelen