Det kvindesyn, vi ser i Bibelen, svarer ret nøje til det, der blev praktiseret under Taliban-styret i Afghanistan. Bibelen er skrevet af frie mænd og for frie mænd, så ifølge Bibelen er alle andre - kvinder, børn og trælle - ejendom og har stort set ingen rettigheder.
Det ser vi allerede i De Ti lutheranske Bud,
hvor konen er et stykke ejendom, der er
mindre værd end huset:
Det niende bud:
Du må ikke begære din næstes hus.
Det tiende bud:
Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
(Luthers Katekismus)
Huset er vigtigt, så der afsættes et helt bud til forbyde husbegæring. Kvinder bundtes sammen med slaver, kvæg og andet løsøre i det Tiende Bud. Det er i og for sig logisk nok, da manden kunne have mange koner, men kun et hus.
Vi må heller ikke glemme, at kvinden er skabt af mandens ribben, som hans hjælper:
1. Mosebog 2,18 Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.«
[.. .. ..] [. . .]
1. Mosebog 2,21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød.
Og som følge deraf tilhører hun Adam:
1. Mosebog 2,8 Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.
1. Mosebog 3,16 Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.«
|
| Francesco Francia: Simeon lovpriser den spæde Jesus. Bemærk de to duer i Josefs hånd: en for den synd, det var et føde et barn, og en for den urenhed, det var at føde et barn. |
I Guds øjne, er det at føde et barn en synd, der gør kvinden uren - og det er dobbelt så slemt at føde en pige som et drengebarn. Piger er åbenbart dobbelt så urene som drenge.
3 Mosebog 12,2 Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation.
[.. .. ..] [. . .]
3 Mosebog 12,4 I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi.
3 Mosebog 12,5 Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage ligesom under sin menstruation. I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme på grund af sin renselsesblødning.
3 Mosebog 12,6 Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet.
3 Mosebog 12,7 Han skal ofre det for Herrens ansigt og skaffe hende soning; så er hun ren efter sin blødning.
Selv Maria måtte gennemgå renselsesprocessen efter at have født Jesus (billedet til højre).
Kvinden er også uren under hendes menstruation:
3 Mosebog 15,19 Når en kvinde har blødning, og der flyder blod fra hendes underliv, er hun under sin menstruation uren i syv dage, og enhver, der rører ved hende, er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,20 Alt, hvad hun ligger på under sin menstruation, er urent, og alt, hvad hun sidder på, er urent.
3 Mosebog 15,21 Enhver, som rører ved hendes seng, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,22 Enhver, som rører ved noget som helst, hun har siddet på, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften.
3 Mosebog 15,23 Hvis nogen rører ved noget på sengen eller på det, hun har siddet på, er han uren indtil aften.
3 Mosebog 15,24 Hvis nogen har samleje med hende og får hendes menstruationsblod på sig, er han uren i syv dage, og enhver seng, han ligger på, er uren.
Kvinder med menstruation behandles altså stort set som spedalske. Faktisk er der dødsstraf til både mand og kvinde for samleje under menstruationen (3 Mosebog 20,18). 3 Mosebog 20,18: Hvis en mand har samleje med en kvinde med menstruation og blotter hendes køn, har han blotlagt hendes kilde, og hun selv har blottet sit blods kilde. De skal begge udryddes fra deres folk. Så det er heldigt for manden, at Biblen ikke begrænser antallet af koner, han kan have.
Det er ikke kun menstruerende kvinder, der er urene — alle kvinder er urene. Dengang Gud kom med De Ti Bud, skulle mændene først "helliges" og have rent tøj på — og holde sig fra kvinder:
2 Mosebog 19,14 Så kom Moses ned fra bjerget til folket; han helligede folket, og de vaskede deres klæder.
2 Mosebog 19,15 Og han sagde til dem: "Hold jer rede til i overmorgen; hold jer fra kvinder!"
Da David ville have de hellige skuebrød til at spise, ville præsten først sikre sig, at David og hans mænd var "helligede" og ikke havde svinet sig til med kvinder. Man(d) måtte ikke først røre kvinder og bagefter røre de hellige brød:
1 Samuel 21,5 Præsten svarede David: "Jeg har ikke noget almindeligt brød, kun helligt brød. Men har dine folk nu også holdt sig fra kvinder?"
1 Samuel 21,6 David svarede præsten: "Hidtil har vi været udelukket fra kvinder, hver gang jeg drog ud, så folkenes kroppe var helligede; det var endda kun dagligdags ærinder. Hvor meget mere må de så ikke være helligede i dag?"
Eller er kvinders eneste opgave at være jomfruer, indtil de bliver gift. Præstedøtre bliver brændt, hvis de ikke er jomfruer. Så kan de lære det, kan de:
|
| 1 Mosebog 19,8: "I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget" |
3 Mosebog 21,9 Hvis en præstedatter vanærer sig ved at bedrive hor, er det sin far, hun vanærer. Hun skal brændes.
Så er andre kvinder trods alt heldigere. De bliver kun dræbt, hvis deres nye mand, kræver det:
5 Mosebog 22,13 Hvis en mand gifter sig med en kvinde og efter samleje med hende fatter modvilje mod hende
5 Mosebog 22,14 og retter beskyldninger mod hende, bringer hende i vanry ved at sige: »Jeg giftede mig med denne kvinde, men da jeg lå med hende, fandt jeg ikke bevis på, at hun var jomfru,»
5 Mosebog 22,15 så skal pigens far og mor tage beviset på, at pigen var jomfru, og bringe det hen til byens ældste i byporten.
5 Mosebog 22,16 Pigens far skal sige til dem: »Jeg gav denne mand min datter til kone; men han fattede modvilje mod hende
5 Mosebog 22,17 og har nu rettet beskyldninger mod hende og sagt, at han ikke har fundet bevis på, at hun var jomfru. Men her er beviset på, at min datter var jomfru.« Så skal de brede klædet ud foran byens ældste,
5 Mosebog 22,18 og byens ældste skal tage manden og straffe ham.
5 Mosebog 22,19 De skal idømme ham en bod på hundrede sekel, og dem skal de give pigens far, for manden har bragt en jomfru i Israel i vanry; hun skal fortsat være hans kone, han må ikke sende hende bort, så længe han lever.
5 Mosebog 22,20 Men hvis anklagen er sand, og beviset på, at pigen var jomfru, ikke er til stede,
5 Mosebog 22,21 skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed i Israel ved at bedrive hor i sin fars hus. Du skal udrydde det onde af din midte.
Altså: Hvis en man bliver træt af sin kone, kan han bare påstå, at hun ikke var jomfru, da de blev gift. Hvis ikke hendes fader kan fremskaffe de blodplettede lagner fra bryllupsnatten, bliver hun stenet til døde på hendes fars dørtrin.
Hvis anklagen derimod er falsk, skal pigens far have en erstatning på hundrede sekel - det dobbelte af den pris ægtemanden betalte, da han købte konen.
Der er iøvrigt en lille sproglig finurlighed: Indre Mission skriver i deres oversættelse, at pigens forældre skal »tage beviset på, at pigen var jomfru«, men ordet "beviset" står ikke i originalteksten. Bogstaveligt talt står der "pigens jomfrudom". På samme måde, når faderen triumferende siger »Men her er beviset på, at min datter var jomfru«, siger han altså bogstaveligt talt: "Men her er min datters jomfrudom".
Jomfrudommen og de blodplettede lagner er den samme ting.
Hvis nogen tror, at situationen er bedre i Det Nye Testamente, må de tro om igen. Jesus kom med en lignelse, hvor han bl.a. sagde:
Matthæus 18,25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales.
Jesus mener åbenbart, at koner (og børn) er ejendom, der kan sælges.
Jesus blev som spæd båret frem i templet:
Lukas 2,23 som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren«
Drengebørn skal helliges - ikke pigebørn.
Lad os springe frem til den sidste bog i Bibelen og se, hvem der kommer først i Himmelen:
Åbenbar. 14,3 Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden.
Åbenbar. 14,4 Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet,
Så "førstegrøden" er mænd - og vel at mærke mænd, som er jomfruelige og ikke har "sølet sig til" med kvinder.
Apostlene
Paulus minder sine læsere om, at det var kvinden, der lokkede Adam til at spise æblet i Paradis. Derfor har kvinder bare at holde kæft og føde børn:
|
| 1 Timotheus 2,14: "og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet" (Stik af Hans Sebald Beham) |
1 Tim 2,11 En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt;
1 Tim 2,12 men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed.
1 Tim 2,13 For Adam blev skabt først, derefter Eva,
1 Tim 2,14 og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.
1 Tim 2,15 Men frelses skal hun, ved barnefødslen – hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med besindighed.
1 Korinth. 7,1 Hvad angår det, I skrev, så er det bedst for en mand ikke at røre en kvinde.
1 Korinth. 7,2 Men for at undgå utugt skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand.
Det er altså bedst ikke at røre kvinder overhovedet - og nu hvor vi snakker om "over hovedet", udtaler Paulus sig også om, hvad kvinder skal have på hovedet:
1 Korinth. 11,3 Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.
1 Korinth. 11,4 Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved.
1 Korinth. 11,5 Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af.
1 Korinth. 11,6 Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket.
1 Korinth. 11,7 Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans.
1 Korinth. 11,8 For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden,
1 Korinth. 11,9 og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.
1 Korinth. 11,10 Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed.
|
| 1 Korintherne 11,6: Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. |
Men ellers ligger rangordenen fast:
1 Korinth. 14,34 skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger.
1 Korinth. 14,35 Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.
Efeserne 5,22 I hustruer under jeres mænd som under Herren;
Efeserne 5,23 for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser.
Efeserne 5,24 Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.
Kol 3,18 Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren.
Titus 2,3 at de ældre kvinder skal optræde, som det sømmer sig for hellige, at de hverken må være sladderagtige eller drikfældige, men skal være vejledere i det gode,
Titus 2,4 så de kan opdrage de unge kvinder til at elske mand og børn,
Titus 2,5 til besindighed og ærbarhed, huslighed, godhed, til at underordne sig under deres mænd, så Guds ord ikke bliver til spot.
1 Peter 3,1 Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse,
1 Peter 3,2 når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv.
1 Peter 3,3 Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder,
1 Peter 3,4 men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne.
1 Peter 3,5 For det var sådan, de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig, idet de underordnede sig under deres mænd;
1 Peter 3,6 således bøjede Sara sig for Abraham og kaldte ham herre, og når I gør det gode og ikke frygter nogen trussel, er I blevet hendes børn.
Lad os stoppe her. Følg evt. de eksterne links forneden:
Konklusion: Man skulle næsten tro, Bibelen var skrevet af mænd.
