Brylluppet i Kana

En due Sommetider kan man blive imponeret over, hvor meget vrøvl der kan stå i et enkelt, kort Bibelvers. Et af de vers, der har mest vrøvl per kvadratcentimeter, handler om brylluppet i Kana. Her kæmper selv de glimrende fodnoter i NETBible forgæves.

Selskabet er løbet tør for vin, og Jesus' mor beder ham ordne situationen. Det skulle jo være en smal sag for Universets Skaber, skulle man tro, men næh nej:

Johannes 2,4 Jesus sagde til hende: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet."

Ørkenvandring eller Bryllup?

Tre typer på dåben
Biblia Pauperum. Til venstre døbes Jesus af Johannes, der er iklædt kamelhår. Helligånden er på vej ned over Jesus i form af en due.

Indledningsvis kan vi undre os over, hvad Jesus overhovedet laver her ved brylluppet. Vi befinder os nemlig i starten af Johannesevangeliet, hvor Jesus lige er blevet døbt for 3 dage siden:

Johannes 1,32 Og Johannes vidnede: "Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham.
Johannes 1,33 Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden.
[...] [. . .]
Johannes 1,35 Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple.
[...] [. . .]
Johannes 1,43 Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: "Følg mig!"
[...] [. . .]
Johannes 2,1 Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med;

Derimod er alle tre synoptiske evangelier enige om, at »straks efter« Jesus blev døbt i Jordan-floden, opholdt han sig 40 dage i ørkenen, hvor han blev fristet af Satan.

Kristen tegneserie
Englene sørger for Jesus i ørkenen.

Markus 1,9 I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
Markus 1,10 Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due;
Markus 1,11 og der lød en røst fra himlene: "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!"
Markus 1,12 Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen.
Markus 1,13 Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham.

Disse tre evangelier er enige om, at Jesus befandt sig 40 dage i ørkenen og blev fristet af Satan, så enten har vi (endnu) en bastant selvmodsigelse i Bibelen, eller også har Jesus snydt Satan (og Markus, Matthæus og Lukas) ved at snige sig fra ørkenen omkring Jordanfloden ind til Kana i Galilæa, uden at nogen opdagede det (husk, at Jesus kunne flyve).

Min time er endnu ikke kommet

Jesus
Bryllupet i Kana - få timer senere.

Så er der Jesus' underlige svar: »Min time er endnu ikke kommet«.

Der er mange hentydninger til Jesus' time (på græsk "ôra") i Johannes-evangeliet, f.eks. »for hans time var endnu ikke kommet« (Johannes 7,30, Johannes 8,20), »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres.« (Johannes 12,23), »frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time« (Johannes 12,27).

Johannes 7,30: Så ville de gribe ham, men der var ingen, der fik lagt hånd på ham, for hans time var endnu ikke kommet.
Johannes 8,20: Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.
Johannes 12,23: Men Jesus svarede dem: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres.
Johannes 12,27: Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time.

De glimrende fodnoter til NETBible (se eksternt link længere nede) fortæller, at "min time" i alle disse vers skal forstås som »referring to the time of Jesus' crucifixion and return to the Father« — en hentydning til Jesus' korsfæstelse og opstigning til sin fader.

Det Jesus siger er altså: "Jeg kan desværre ikke stikke over til Omar efter en dunk vin; Jeg skal lige korsfæstes og genopstå på tredjedagen først".

Og helt ærligt: Hvad er det for noget vrøvl? I de følgende vers forvandler Jesus vand til vin, og det viser sig, at denne tryllekunst var en glimrende lejlighed til at "åbenbare sin herlighed" og dupere sine dumme disciple.

Johannes 2,11 Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.

Dit Navn er Kvinde

Jesus får pedicure
En af Bibelens mange anonyme kvinder salver Jesus' fødder.
Billede af Peter Rubens.
Jesus og synderinden
Jesus og den anonyme horkvinde.
Kristen tegneserie fra 1979.

Jesus tiltaler sin mor som "kvinde" i stedet for at sige "mor" eller bruge hendes navn. Moren hedder bare "kvinde", både her og i Johannes 19,26.

Johannes 19,26: Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn."

Det er den samme tiltaleform, Jesus bruger over for den anonyme samaritanske kvinde (Johannes 4,21), hvor hans disciple »undrede sig over, at han talte med en kvinde« (Johannes 4,27), og til den anonyme horkvinde (Johannes 8,10).

Johannes 4,21: Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen.
Johannes 4,27: Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende.
Johannes 8,10: Jesus rettede sig op og sagde til hende: "Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?"

Der er mange eksempler i Det Nye Testamente på, at kvinder bare kaldes "kvinder" — f.eks. får vi aldrig at vide, hvad Jesus' søstre hedder, kun hans brødre — men her er det altså Jesus' egen mor, som er anonym. Faktisk får vi aldrig nogensinde at vide i Johannes-evangeliet, hvad Jesus' mor i grunden hedder. Det eneste vi får at vide i Johannes-evangeliet er, at Jesus' mor i al fald ikke hedder Maria.

Lige præcis hvor upersonligt tiltaleformen "kvinde" lød i datidens ører, viser sig tydeligt, da Maria Magdalene græder ved Jesus' grav. Jesus dukker op og tiltaler hende "kvinde", hvorefter hun »mente, det var havemanden« (Johannes 20,15). Først da han dropper det bryske "kvinde" og kalder hende Maria, går det op for hende, at hun taler med én, hun kender (Johannes 20,16).

Johannes 20,15: Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: "Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham."
Johannes 20,16: Jesus sagde til hende: "Maria!" Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: "Rabbuni!" - det betyder Mester.

Fodnoterne til NETBible indrømmer, at Jesus' brug af "kvinde" over for sin egen mor er underlig, men foreslår, at betydningen er, at Jesus nu ikke længere var hendes søn, men "menneskesønnen". Så kan man undre sig over, at ifølge de samme fodnoter — som vi lige har set — er hans »time endnu ikke kommet. Jesus er altså ikke herliggjort nok til at han kan kigge på vin-situationen, men alligevel er han allerede alt for herliggjort til at tale pænt til sin egen mor.

Hvad har jeg dog gjort dig?

De fortabte Det mest besynderlige, er dog Jesus' replik til sin mor, som Bibelselskabet vælger at oversætte som »Hvad vil du mig?«.

I den græske originaltekst står der »ti emoi kai soi«, der helt bogstaveligt betyder »hvad til dig og til mig?«. Fodnoterne i NETBible forklarer: »The phrase (ti emoi kai soi, gunai) is Semitic in origin. […] When one person was unjustly bothering another, the injured party could say "What to me and to you?" meaning, "What have I done to you that you should do this to me?"«.

Jesus bruger altså en fast semitisk vending, der betyder: »Hvad har jeg dog gjort dig, at du gør sådan mod mig?«. NETBible nævner nogle eksempler fra Det Gamle Testamente, men det er langt lettere simpelthen at søge efter "ti emoi kai soi" i den græske version af Det Gamle Testamente, Septuaginta.

I Septuaginta finder vi "ti emoi kai soi" 5 gange (se links længere nede). Den pæneste af dem er, hvor Elias afviser Israels Konge »Hvad har du og jeg med hinanden at gøre? Gå du til din fars og mors profeter!« (2 Kongebog 3,13). En profets iskolde afvisning af en vantro konge (læs evt. historien om vreden over Israel), og det er altså den samme vending, Jesus bruger overfor sin egen mor. De øvrige betydninger er endnu værre: "hvorfor slår du min søn ihjel?" »Hvad har jeg med dig at gøre, gudsmand? Du er kommet til mig for […] få min søn slået ihjel!« (1 Kongebog 17,18) og "hvorfor fører du krig imod mig?" (Dommer 11,12, 2 Krønike 35,21, 1 Esdras 1,26).

2 Kongebog 3,13: Men Elisa sagde til Israels konge: "Hvad har du og jeg med hinanden at gøre? Gå du til din fars og mors profeter!" Men Israels konge svarede ham: "Nej, det er Herren, der har kaldt disse tre konger ud for at give dem i Moabs magt."
1 Kongebog 17,18: Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gøre, gudsmand? Du er kommet til mig for at gøre Gud opmærksom på min skyld og få min søn slået ihjel!"
Dommer 11,12: Jefta sendte bud til ammonitterkongen og sagde: "Hvad er der os imellem, siden du går til angreb på mit land?"
2 Krønike 35,21: Neko sendte bud til ham og sagde: "Hvad er der os imellem, Judas konge? Det er ikke dig, jeg drager ud mod i dag, men det kongehus, jeg ligger i krig med. Gud har sagt, at jeg skal skynde mig. Lad være med at sætte dig op mod Gud, som er med mig, ellers vil han tilintetgøre dig!"
Esdras 1,25: Now after all these acts of Josias it came to pass, that Pharaoh the king of Egypt came to raise war at Carchamis upon Euphrates: and Josias went out against him.
Esdras 1,26: But the king of Egypt sent to him, saying, What have I to do with thee, O king of Judea?
Esdras 1,27: I am not sent out from the Lord God against thee; for my war is upon Euphrates: and now the Lord is with me, yea, the Lord is with me hasting me forward: depart from me, and be not against the Lord.

(1 Esdras regnes for apokryf og findes ikke på dansk)

De fortabte Men det som NETBible "glemmer" at fortælle er, at vi også finder "ti emoi kai soi" (og "ti êmin kai soi" - hvad har vi dog gjort dig) i Det Nye Testamente. Udover det vers, vi kigger på, optræder vendingen 5 gange.

I alle fem tilfælde handler det om djævleuddrivelse, hvor djævlene skriger højt og forbander Jesus. Og her oversætter Bibelselskabet ikke længere "ti emoi kai soi" på samme måde, som de gjorde, da Jesus sagde det til sin mor:

Markus 1,23 Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg:
Markus 1,24 "Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!"

Markus 5,7 og råbte med høj røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!"

Matthæus 8,29 De råbte og sagde: "Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?"

Lukas 4,34 "Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!"

de fortabte Lukas 8,28 Da han fik øje på Jesus, skreg han op, kastede sig ned foran ham og råbte højt: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg bønfalder dig: Pin mig ikke!"

Man må sige, at det er en stærk ed, Jesus bruger over for sin mor, eller denne "kvinde", som han kalder hende: En ed, som i Det Gamle Testamente bruges i forbindelse med barnedrab og krigerisk overfald, og som i Det Nye Testamente udelukkende bruges af urene, skrigende dæmoner, der råber: »Er du kommet her for at pine os før tiden? … Er du kommet for at ødelægge os? … Jeg bønfalder dig: Pin mig ikke!«

Endnu mærkeligere er det, at djævleuddrivelsen er det første mirakel i Markusevangeliet, mens forvandlingen af vand til vin er det første mirakel i Johannesevangeliet. Det vil sige, at i begge disse evangelier bliver Jesus' første mirakel ledsaget af den samme stærke ed.

Eksterne Links

Ressourcer

Yderligere information


Op til Vanskelige Vers i Bibelen