Hvis Jesus Nogensinde Havde Været på Jorden

Den historiske Jesus
". . . én gang for alle, da han bragte sig selv som offer."

En af de bøger i Det Nye Testamente, der bør give kristne folk grå hår i deres fromme hoveder, er Brevet til Hebræerne.

Denne bog gør det pinligt klart, at Jesus aldrig har eksisteret på jorden:(1) Den ukendte forfatter skriver stolper op og stolper ned om Jesus' offer, og om hvordan Jesus er en ypperstepræst, der frembærer det mest ypperlige offer (sig selv) for dermed at sone vores synder.

Problemet er bare, at forfatteren selv gør opmærksom på, at dette pragtfulde offer ikke sker her på jorden. Tværtimod pointerer forfatteren igen og igen forskellen på den himmelske ypperstepræst, Jesus, i himlen: »det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst« (8,2) i modsætning til de jordiske præster i det jordiske tempel, der kun er en billig efterligning: »en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske« (8,5).

Jesus i himlen, og præsten på jorden, og aldrig skal de to mødes. Jesus kunne ikke være præst på jorden, for der var præster allerede. Lad mig citere fra den klassiske King James Bibel fra 1611:

Hebræerne 8,4 For if he were on earth, he should not be a priest, seeing that there are priests that offer gifts according to the law:
(King James Bibel fra 1611)

Hvis han var på jorden, ville han ikke være præst. Men det er han netop ikke. Hele pointen i Hebræerbrevet er, at Jesus er ypperstepræst oppe i himlen i det sande Åbenbaringstelt. Jesus' offer, blod, forløsning, den nye Pagt og så videre og så videre, sker oppe i Himlen. I de 13 kapitler, der svælger i Jesus' offer, er der ikke et ord om det jordiske Jerusalem, Golgata eller påske.

Hvordan skal Bibelselskabet redde den?

Hvis Bibelselskabet Ville Snyde Læseren Nu

Jesus og To Engle Sådan ser det samme vers ud i den autoriserede oversættelse på dansk:

Hebræerne 8,4 Hvis han nu var her på jorden, ville han ikke engang være præst, da der allerede er andre, som frembærer gaverne efter loven.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Jesus venter på dig Det vigtigste her er det lille ord "nu": »Hvis han nu var her på jorden«. Nu er det sådan, at der findes to slags "nu" på dansk. Det ene er et tidsbiord: (eksempel: "nu er klokken mange"), der på græsk enten kan hedde "arti" eller "nun"). Det andet "nu" er en konjunktion: (eksempel: "nu har jeg aldrig været kristen"), der på græsk hedder "oun".

De to ord er meget forskellige: Hvis jeg skriver, at Bibelselskabet er nu nogle fuskere, mener jeg naturligvis ikke, at de ikke var nogle fuskere i 1992.

Hvis nu man vil gøre forskellen på de to ord klar for læseren, kan man sætte konjunktionen forrest i sætningen, og det gør Bibelselskabet nu også ofte. Her er et par eksempler (men nu skal man ikke tro, det er en komplet liste): »Nu var der syv brødre« (Lukas 20,29), »Nu kom Johannes' disciple i diskussion« (Johannes 3,25), »Nu spurgte så også farisæerne ham« (Johannes 9,15), »Nu havde også den første pagt sine forskrifter« (Hebræerne 9,1), »Nu vil du sige: Hvad har han så mere at bebrejde os?« (Romerne 9,19).

en putto (tilskrevet Rafael) Den slags kan nu hurtigt blive lidt stift, så ofte vælger Bibelselskabet simpelthen at springe ordet over: Når de gamle Bibler siger: »Der Festus nu havde tiltraadt sit Statholderskab« (Apost. G. 25,1), siger oversættelsen fra 1992: »Tre dage efter at Festus havde tiltrådt sit embede«. Når Lukas 10,36 lød: »Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste«, lyder det i dag: »Hvem af disse tre synes du var en næste for ham«. Man kan også vælge, at oversætte "oun" til noget andet end "nu": »Hvor meget bedre er nu et Menneske end et Faar?« bliver til: »Et menneske er dog meget mere værd end et får« (Matthæus 12,12).

Så hvis nu Bibelselskabet ville undgå at snyde deres læsere, havde de haft en bred vifte af muligheder. De kunne skrive: »Nu hvis han var her på jorden«, eller lidt mere mundret: »Hvis nu han var her på jorden«, oversætte "oun" med et andet ord: »Derfor, hvis han var her på jorden« eller droppe "oun" helt: »Hvis han var her på jorden«.

Bibelselskabet valgte nu ingen af disse løsninger. Istedet skriver de: »Hvis han nu var her på jorden«, for at give læseren den rette indremissionske forståelse: Jesus har skam været på jorden engang, han er her bare ikke lige nu.

Hvornår Var Det Nu, Jesus Ikke Var?

En due Bibelselskabets trick kræver, at to græske ord kan oversættes til samme ord på dansk. Det kan de nu også på engelsk, men et kig i King James Bibel viser, at ud af 497 tilfælde er "oun" kun oversat til "now" 11 gange, og hver gang placeres ordet forrest i sætningen, sådan at tvetydigheder undgås. Det kan være, der er andre oversættelser, der som Bibelselskabets fusker med ordet "nu", men jeg kender nu ikke nogen.

engel Men der er et andet og langt mere udbredt problem med sætningen: Hvornår var det, at Jesus ikke var på jorden? Hvornår var det, han var præst? I sin store bog (764 sider) om Hebræerbrevet skriver Paul Ellingworth:

The second difficulty concerns the meaning of the two occurrences of en. The imperfect in unreal [contrafactual] conditions is temporally ambiguous (BD §360 [3]), so that NEB 'Now if he had been on earth, he would not even have been a priest' (so Attridge) is grammatically possible. However, it goes against the context, in at least apparently excluding Christ's present ministry, and it could also be misunderstood as meaning that Jesus had never 'been on earth.' Most versions accordingly render: 'If he were on earth, he would not be a priest at all'

(The Epistle to the Hebrews: a commentary on the Greek text, side 405. Se eksternt link længere nede)

Det der står her er, at sætningen har en u-rigtig betingelse: Der forudsættes noget, som ikke er sandt: "hvis Jesus var på jorden". Ifølge BD (d.v.s. Blass og Debrunners bog om græsk nytestamentlig grammatik) bevirker dette, at sætningen bliver tvetydig rent tidsmæssigt.

Æsler
Bogen "Donkeys can talk, people can fly, and a man named Jesus lives up in the sky!" er udgivet af verdens eneste Sande Kristne™ kirke, The Landover Baptist Church.

Det er ikke nær så mystisk, som det lyder. På dansk kan man også bruge førdatid til at udtrykke noget uvirkeligt (irrealis): "hvis Jens havde boet i Tyskland, havde han ikke kunnet arbejde som dansklærer". Dette kan forstås som, at Jens bor i Danmark for tiden, hvor han arbejder som dansklærer; og det kan også forstås som, at Jens i sin ungdom ikke boede Tyskland, og dengang godt kunne arbejde som dansklærer. Sætningen er "temporally ambiguous" — tvetydigt rent tidsmæssigt. Man er nødt til have flere oplysninger: Hvis vi også får at vide, at Jens kun har arbejdet som dansklærer en eneste gang i sit liv, kan man regne ud, at han ikke var i Tyskland på det tidspunkt.

Det er det samme med det vers, vi kigger på. Rent grammatisk kan det betyde, at hvis Jesus var på jorden her og nu, ville han ikke være præst. Og det kan betyde, at hvis Jesus havde været på jorden i en bestemt tidligere situation, ville han dengang ikke have været præst.

Begge dele er lige mulige rent grammatisk set, og derfor oversætter Basic English Version Bibelen verset i førdatid: »If he had been on earth he would not have been a priest at all« — "Hvis han havde været på jorden". Det samme gælder for New English Bible (NEB): »Now if he had been on earth, he would not even have been a priest«.

Og hvad er så argumentet imod at oversætte verset i førdatid? Paul Ellingworth har to indvendinger: Dels, at det udelukker, at Jesus stadig går rundt her på jorden og udvirker mirakler i det skjulte (»apparently excluding Christ's present ministry«), og dels, hvad der er værre: Det kunne misforstås, som at Jesus aldrig nogensinde havde sat sine himmelske fødder her på jorden: »it could also be misunderstood as meaning that Jesus had never 'been on earth'«. Uha da da, for en misforståelse!

Bibelselskabets oversættelse (og de fleste andre her i verden) skyldes altså, at man starter med en facitliste: Først ser man på, hvad man vil bevise, og så kigger man på teksten. Næsten alle Bibler oversætter verset i nutid (og Bibelselskabet tilføjer endda ordet "nu" for at være helt sikker), så vi alle rigtigt kan forstå, at det kun er lige nu, Jesus ikke er på jorden.

Paul Ellingworth mener, at en oversættelse i førdatid »goes against the context«. Altså, strider mod sammenhængen, men hvilken sammenhæng? Her er et lidt større citat: Jesus

Hebræerne 7,26 For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene,
Hebræerne 7,27 en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer.
Hebræerne 7,28 For loven indsætter skrøbelige mennesker som ypperstepræster, men edsordet, der er nyere end loven, indsætter en søn, som for evigt er nået til målet.
Hebræerne 8,1 Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlene
Hebræerne 8,2 og gør tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst.
Hebræerne 8,3 For enhver ypperstepræst indsættes til at frembære gaver og slagtofre, og derfor måtte også denne ypperstepræst have noget at ofre.
Hebræerne 8,4 Hvis han nu var her på jorden, ville han ikke engang være præst, da der allerede er andre, som frembærer gaverne efter loven.
Hebræerne 8,5 De tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud gav Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde: "Sørg for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget."

en putto Her ser vi, som vi allerede har været inde på, kontrasten mellem jordiske præster, i et jordisk tempel, »der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske« (8,5), og så Jesus, der er en »ypperstepræst […] der er hellig, uskyldig, ren […] og ophøjet over himlene« (7,26), en »ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlene« (8,1), og som gør tjeneste i »det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst« (8,2).

Den afgørende forskel er, at de jordiske præster »er nødt til hver dag at bringe ofre« (8,3), hvorimod ypperstepræsten Jesus har ofret sig selv en eneste gang: »det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer« (7,27).

Ypperstepræsten Jesus har kun ofret sig selv en gang; det er allerede sket; derfor handler Hebræerne 8,4 om en fortidig begivenhed. Hvis ypperstepræsten havde været på jorden, dengang han ofrede sig selv, ville han ikke være præst. Men det var han jo heller ikke. Han udførte sin præstetjeneste i himlen og gjorde »tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst«.

Jesus' korsfæstelse, offer, blod, forløsning, den Nye Pagt og så videre og så videre, skete ikke i Jerusalem, men oppe i Himlen.

Hvis nogen stadig skulle være i tvivl, står der det samme i næste kapitel. Jesus er »ypperstepræst i det himmelske Åbenbaringstelt: »det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder« i himlen: »som ikke hører denne skabte verden til«. I stedet for jordiske dyrs blod ofrede han sit eget blod »én gang for alle« i det himmelske Åbenbaringstelt: »i det Allerhelligste« og fik »evig forløsning«. Guds lam

Hebræerne 9,11 Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til;
Hebræerne 9,12 og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning.

Og endnu en gang for Prins Knud:

Jesus var ikke præst i et jordisk tempel, »som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige«, men han gik »ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt«. Han »har ikke [frembåret] sig selv mange gange« i modsætning til den jordiske ypperstepræst, der må gentage offeret igen og igen: »således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget«. Hvis Jesus var en sådan jordisk præst, »så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt«, men som en himmelsk ypperstepræst har han frembåret sig selv »én gang for alle« og »sådan er Kristus ofret én gang«:

Guds lam
Guds lam. Bemærk bægeret med blod.

Hebræerne 9,24 For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os;
Hebræerne 9,25 han gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange, således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget,
Hebræerne 9,26 for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer.
Hebræerne 9,27 Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes,
Hebræerne 9,28 sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham.

Og endnu en gang, så det kan høres helt ovre i Indre Mission: Jesus er »blevet ofret én gang for alle«. I modsætning til jordiske præster »Enhver anden præst«, der må gøre det igen og igen: »dag efter dag […] frembærer regelmæssigt de samme ofre«, uden at det virker: »som alligevel aldrig kan fjerne synder«. Men Jesus »denne præst« har frembåret »ét eneste, eviggyldigt offer« — »ét eneste offer« — »for altid«.

Hebræerne 10,10 og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.
Hebræerne 10,11 Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder,
Hebræerne 10,12 men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd,
Hebræerne 10,13 hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder.
Hebræerne 10,14 For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.

Igen og igen: Ypperstepræsten Jesus har ofret sig selv en eneste gang, men det er sket i Himlen, og ikke her på jorden. For hvis han havde været her på jorden, da han frembar sit offer, »ville han ikke engang(2) have været præst«.

Et Kristent Modsvar

Eksterne Links

Yderligere information


Fodnoter: (1) (2)

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at indledningen kan misforstås.

Hebræerbrevet i sin helhed viser, at Jesus aldrig har gået på jorden, men denne artikel koncentrerer sig kun om et enkelt vers, Hebræerne 8,4. Se evt. et kristent modsvar.

engang . . .: for en ordens skyld står ordet "engang" ikke i Hebræerne 8,4 i den græske tekst.

Ordet er indsat af Bibelselskabet, og nu ligger det mig fjernt at antyde, at Bibelselskabet forsøger at skabe forvirring om, hvorvidt Jesus har været præst "ikke engang" eller "ikke en gang" — altså flere gange.

Bibelselskabet har formentlig tilføjet "engang" for at forklare, hvorfor der står "præst" i dette vers, når det meste af epistlen skriver "ypperstepræst".


Op til Vanskelige Vers i Bibelen