'krisma se chrisma.
'chrisma se krisma.
(Gyldendals Fremmedordbog, 8. oplag)
Der er noget irriterende ved bøger, der refererer til oplysninger, der ikke findes.
|
|
| Mangler der noget i Bibelen? |
I eksemplet foroven i den gule boks har Gyldendals Fremmedordbog problemer med at forklare, hvad "krisma" betyder. Deraf kan man lære, at forfatteren af Gyldendals Fremmedordbog hverken er altvidende (så ville han vide, at der var fejl i hans bog) eller almægtig (så ville der ikke være fejl i bogen).
Alligevel er Bibelen fyldt med den slags ubrugelige referencer. F.eks. henviser Bibelen til 4 forsvundne bøger om Kong Salomon:
1 Konge 11,41 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt hvad han gjorde, og hans visdom, står jo i Salomos Krønike.
2 Krønike 9,29 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, står jo fra først til sidst i profeten Natans Krønike og i shilonitten Akijas Profetier og i seeren Jedis Syner om Jeroboam, Nebats søn.
Bibelen afstår fra at komme med flere detaljer om Salomon. Ikke fordi detaljerne ikke er relevante, men fordi det står jo i Salomos Krønike og det står jo fra først til sidst i tre andre bøger. Hvis Gud var altvidende, ville han vide, at disse fire bøger ikke eksisterede på vores tid, og hvis Gud var almægtig, ville Han være i stand til at bevare de fire bøger til evig tid, så vi kunne læse alt om Salomon, der var den klogeste mand i verdenshistorien — næst efter Jesus forstås. (Lukas 11,31); Lukas 11,31: Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.
Forfatteren af Bibelen er tilsyneladende ikke mere altvidende eller almægtig end forfatteren af Gyldendals Fremmedordbog. Bibelen, som vi kender den i dag, er åbenbart ikke komplet. Lad os se på nogle flere eksempler:
Kort efter at have været på bjerget for at modtage De Ti Bud læser Moses op fra Pagtsbogen:
|
| Martin Perscheid: Paven finder det 11. bud: "Du skal have glæde ved sex". |
2 Mosebog 24,7 Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: "Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler."
Denne pagtsbog må altså være langt ældre end Mosebøgerne, men desværre har Gud ikke ladet sin pagt overleve til vor tid. Nogle kristne påstår, at Pagtsbogen er blevet inkorporeret i 2. Mosebog, men det får de svært ved at bevise.
I
2. Kongebog 23,2-21
2. Kongebog 23,2: Han gik op i Herrens tempel, og sammen med ham gik alle judæerne og alle Jerusalems indbyggere, præsterne og profeterne, ja hele folket, fra den mindste til den største, og han læste hele pagtsbogen, som var fundet i Herrens tempel, for dem.
[. . .]
2. Kongebog 23,21: Derpå befalede kongen hele folket: »Hold påske for Herren jeres Gud, sådan som den er foreskrevet i denne pagtsbog.«
og
2 Krønikebog 34,30
2 Krønikebog 34,30: Han gik op i Herrens tempel sammen med alle judæerne og Jerusalems indbyggere, præsterne og levitterne, ja hele folket, fra den største til den mindste, og han læste hele pagtsbogen, som var fundet i Herrens tempel, for dem.
finder præsterne "rent tilfældigt" en pagtsbog i templet.
Denne pagtsbog er formentlig identisk med 5. Mosebog.
Fjerde Mosebog har et citat fra Bogen om Herrens Krige:
4 Mosebog 21,14 Derfor hedder det i Bogen om Herrens Krige: "....Vaheb i Sufa og dalene, Arnon
4 Mosebog 21,15 og dalenes skråning, som strækker sig hen imod Ar og grænser til Moabs område."
Dette er altså endnu en bog, der er ældre end Mosebøgerne, og det pudsige er, at de to citerede linier nu er inspirerede, fordi de står i Bibelen. Kun disse to linier er bevarede og inspirerede — Gud har ikke været i stand til at bevare resten af Bogen om Herrens Krige.
Der en ting mere, der er ulogisk. At dømme ud fra navnet handler Bogen om Herrens Krige formentlig ikke kun om jødernes ørkenvandring, men snarere om de krige, der blev ført, efter at jøderne kom ind i det forjættede land. Moses døde som bekendt, før jøderne kom ind i Israel, og hvis Moses skulle have skrevet Mosebøgerne, så er det underligt, at Moses kan citere fra Bogen om Herrens Krige.
To steder citeres fra De Retskafnes Bog (også kaldet Jashers bog).
|
| Bibelen mangler en varedeklaration |
Josva 10,12 På denne dag, da Herren gav amoritterne i israelitternes hånd, talte Josva til Herren; han sagde i israelitternes nærvær: »Sol, stå stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal!«
Josva 10,13 Da stod solen stille, og månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender. Det står i De Retskafnes Bog. Solen blev stående midt på himlen, og den tøvede næsten en hel dag med at gå ned.
Josva 10,14 Aldrig, hverken før eller siden, har Herren hørt et menneskes bøn, som denne dag! Herren førte jo krig for Israel.
Bibelen omtaler et af de mest naturstridige mirakler overhovedet — at solen og månen stod stille på himmelen. Og som bevis henviser Bibelen til De Retskafnes Bog. Hvor er det synd for Gud, at De Retskafnes Bog er forsvundet, for dér forsvandt beviset for et af hans største mirakler.
Senere i Bibelen kommer et andet stort citat fra De Retskafnes Bog:
2 Samuel 1,18 Han sagde, at judæerne skulle lære Buesangen. Den står i De Retskafnes Bog.
2 Samuel 1,19 Din herlighed, Israel, ligger dræbt på dine høje. Ak, heltene er faldet!
[.. .. ..]
[.. .. ..] [[Buesangen]]
[.. .. ..]
2 Samuel 1,27 Ak, heltene er faldet, krigsvåbnene er tilintetgjort!
Faktisk findes De Retskafnes Bog i dag, men næsten alle er enige om, at
den er et falskneri fra 1700-tallet. Se eksternt link nederst på siden.
Esajas' bog
|
| Alle ved, hvordan en spedalsk ser ud, så her er et billede af Jesus. |
Historien om kong Uzzija er meget speciel. Han optræder også i 2. Kongebog 15,1-6, hvor den ufejlbarlige Bibel af uransagelige grunde kalder ham Azarja. Både 2. Kongebog og 2. Krønikebog fortæller, at Azarja/Uzzija blev ramt af spedalskhed, og 2. Krønikebog slutter beretningen med at love, at Esajas vil give masser af detaljer:
2 Krønike 26,22 Hvad der ellers er at fortælle om Uzzija, nedskrev profeten Esajas, Amos' søn, fra først til sidst.
Der er som bekendt en bog ved navn Esajas i Bibelen, men for det første går man normalt ikke ud fra, at Esajas selv har skrevet den, og for det andet er der ingen oplysninger om Uzzija i Esajas' Bog. Eller er der?
Slutningen af Esajas kapitel 52 og hele kapitel 53 handler om en "lidende tjener", der lyder som et offer for spedalskhed; »mange gyste over ham - så umenneskeligt ussel så han ud«. De kristne mener, at dette kapitel er spådom om Jesus, men så har de til gode at fortælle, hvad det så er for en bog, hvor Esajas skriver om Uzzija »fra først til sidst«. Læs mere om den lidende tjener.
Der er rigtigt mange hentydninger til Israels Kongers Krønike:
2 Krønike 33,18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans bøn til sin Gud og de ord, seerne talte til ham i Herrens, Israels Guds, navn, står i Israels Kongers Krønike.
|
| Bibelen mangler en indledning. |
Der er sikkert mange, der tror, at Israels Kongers Krønike er det samme som 1. og 2. Krønikebog (som jøderne betragter som én bog), men det hænger ikke sammen, i og med at citatet foroven netop er taget fra 2. Krønikebog. Er Israels Kongers Krønike så et andet navn for 1. og 2. Kongebog? Nej, heller ikke — for 1. og 2. Kongebog har endnu flere henvisninger til Israels Kongers Krønike.
Sagen er, at de oplysninger, som skulle stå i Israels Kongers Krønike, ikke står nogen steder i Bibelen. Citatet foroven lover at fortælle om Manasse og »hans bøn til sin Gud«, men denne bøn leder man forgæves efter i Bibelen. Der findes ganske vist en "Manasses Bøn" i Bibelen, men det er en af de apokryfe skrifter.
To eksempler mere:
1 Kongebog 16,20 Hvad der ellers er at fortælle om Zimri og den sammensværgelse, han dannede, står jo i Israels Kongers Krønike.
1 Kongebog 16,27 Hvad der ellers er at fortælle om Omri, alt hvad han gjorde, og de heltegerninger han udførte, står jo i Israels Kongers Krønike.
Ifølge de 2 ovenstående citater fra 1. Kongebog, skulle der findes en masse oplysninger om Zimri og Omri, men resten af Bibelen har ingen historier om Zimri og Omri. Det vil sige, at Israels Kongers Krønike ikke er med i Bibelen under noget navn.
Her er nogle flere steder, der refererer til Israels Kongers Krønike: 1 Kongebog 14,19, Kongebog 14,19: Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, hvordan han førte krig, og hvordan han regerede, står i Israels Kongers Krønike. 1 Kongebog 15,31, Kongebog 15,31: Hvad der ellers er at fortælle om Nadab, alt hvad han gjorde, står jo i Israels Kongers Krønike. 1 Kongebog 16,5, 1 Kongebog 16,5: Hvad der ellers er at fortælle om Basha, hvad han gjorde, og hans heltegerninger, står jo i Israels Kongers Krønike. 1 Kongebog 16,14, 1 Kongebog 16,14: Hvad der ellers er at fortælle om Ela, alt hvad han gjorde, står jo i Israels Kongers Krønike. 1 Kongebog 22,39, 1 Kongebog 22,39: Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt hvad han gjorde, Elfenbenshuset han byggede, og alle de byer han befæstede, står jo i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 1,18, 2 Kongebog 1,18: Hvad der ellers er at fortælle om Akazja, hvad han gjorde, står jo i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 10,34, 2 Kongebog 10,34: Hvad der ellers er at fortælle om Jehu, alt hvad han gjorde, og alle hans heltegerninger, står jo i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 13,8, 2 Kongebog 13,8: Hvad der ellers er at fortælle om Joakaz, alt hvad han gjorde, og alle hans heltegerninger, står jo i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 13,12, 2 Kongebog 13,12: Hvad der ellers er at fortælle om Joash, alt hvad han gjorde, og alle hans heltegerninger, hvordan han førte krig mod Judas konge Amasja, står jo i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 14,15, 2 Kongebog 14,15: Hvad der ellers er at fortælle om Joash, alt hvad han gjorde, og alle hans heltegerninger, hvordan han førte krig mod Judas konge Amasja, står jo i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 14,28, 2 Kongebog 14,28: Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt hvad han gjorde, og hans heltegerninger, hvordan han førte krig og lagde Damaskus og Hamat ind under Israel igen, står jo i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 15,11, 2 Kongebog 15,11: Hvad der ellers er at fortælle om Zekarja, står i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 15,15, 2 Kongebog 15,15: Hvad der ellers er at fortælle om Shallum og den sammensværgelse, han dannede, står i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 15,21, 2 Kongebog 15,21: Hvad der ellers er at fortælle om Menahem, alt hvad han gjorde, står jo i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 15,26 og 2 Kongebog 15,26: Hvad der ellers er at fortælle om Pekaja, alt hvad han gjorde, står i Israels Kongers Krønike. 2 Kongebog 15,31. 2 Kongebog 15,31: Hvad der ellers er at fortælle om Peka, alt hvad han gjorde, står i Israels Kongers Krønike.
En anden populær bog er Judas Kongers Krønike:
2 Kongebog 20,20 Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija, alle hans heltegerninger, hvordan han anlagde dammen og vandledningen og ledte vandet ind i byen, står jo i Judas Kongers Krønike.
Er Judas Kongers Krønike så det samme som 1. og 2. Krønikebog? Næppe, for de lovede oplysninger mangler. Ovenstående citat lover en masse detaljer om Hizkija og om »hvordan han anlagde dammen og vandledningen og ledte vandet ind i byen«. Hvis man læser om Hizkija i 2 Krønikebog, står der følgende:
2 Krønike. 32,30 Det var Hizkija, der lukkede til for Gihons øvre kilde og ledte vandet nedad mod vest til Davidsbyen. Hizkija havde lykken med sig i alt, hvad han foretog sig.
[.. .. ..] [. . .]
2 Krønike. 32,32 Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija og hans fromme gerninger, står i profeten Esajas', Amos' søns, syn i Judas og Israels Kongers Bog.
Det var ikke meget! 2. Krønikebog er endnu mere kortfattet om Hizkijas vandprojekt, end 2. Kongebog var. Og så slutter den oven i købet med at henvise til endnu en forsvundet bog, Judas og Israels Kongers Bog. De lovede detaljer findes ikke nogen steder i Bibelen, så Judas Kongers Krønike er ikke med under noget navn.
Andre referencer til Judas Kongers Krønike er: 1 Kongebog 14,29, 1 Kongebog 14,29: Hvad der ellers er at fortælle om Rehabeam, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. 1 Kongebog 15,7, 1 Kongebog 15,7: Hvad der ellers er at fortælle om Abija, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. Der var krig mellem Abija og Jeroboam. 1 Kongebog 15,23, 1 Kongebog 15,23: Hvad der ellers er at fortælle om Asa, hans heltegerninger, alt hvad han gjorde, og de byer, han befæstede, står jo i Judas Kongers Krønike. I øvrigt led han af en sygdom i fødderne, da han blev gammel. 1 Kongebog 22,46, 1 Kongebog 22,46: Hvad der ellers er at fortælle om Joshafat, de heltegerninger, han udførte, hvordan han førte krig, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 8,23, 2 Kongebog 8,23: Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 12,20, 2 Kongebog 12,20: Hvad der ellers er at fortælle om Joash, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 14,18, 2 Kongebog 14,18: Hvad der ellers er at fortælle om Amasja, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 15,6, 2 Kongebog 15,6: Hvad der ellers er at fortælle om Azarja, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 15,36, 2 Kongebog 15,36: Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 16,19, 2 Kongebog 16,19: Hvad der ellers er at fortælle om Akaz, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 21,17, 2 Kongebog 21,17: Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, alt hvad han gjorde, og de synder, han begik, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 21,25, 2 Kongebog 21,25: Hvad der ellers er at fortælle om Amon, hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 23,28 og 2 Kongebog 23,28: Hvad der ellers er at fortælle om Josija, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. 2 Kongebog 24,5. 2 Kongebog 24,5: Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike.
|
| Sommetider er der bare forsvundet et enkelt ord, som i bibeloversættelsen fra 1631: "Du skal bedrive hor". |
I indledningen af denne side konstaterede vi, at fire bøger om Salomon er forsvundet. Men det samme gælder for adskillige værker af Salomon:
1 Konge 5,9 Gud gav Salomo visdom og omfattende indsigt og så vidtspændende erfaring som sandet ved havets bred,
[.. .. ..] [. . .]
1 Konge 5,12 Han forfattede tre tusind ordsprog og tusind og fem sange;
Bibelen har en Ordsprogenes Bog, men der er langt fra 3.000 ordsprog i den, og det er langt fra alle, der tilskrives Salomon. Selvom vi medregner den apokryfe bog Salomons Visdom, kommer vi slet ikke nær de 3.000.
Kun 2 af salmerne i Salmernes Bog tilskrives Salomon. Selvom vi tilføjer Højsangen og lægger de 18 digte i den pseudepigrafiske Salomons Salmer oveni, nærmer vi os stadig ikke 1.005 sange.
|
| Bibelen fra 1609 erstatter 'Jesus' med 'Judas' i Johannes 6,67 |
2 Krønike 35,25 Jeremias sang dødsklage over Josija, og alle sangerne og sangerinderne sang om Josija i deres klagesange og gør det den dag i dag; det blev en fast skik i Israel. De står i Klagesangene.
Der er ganske vist en bog i Bibelen, der hedder Klagesangene, men den er skrevet et par generationer efter Josija's tid og indeholder naturligvis ingen dødsklage over Josija.
Nehemias 12,23 Levitterne: Overhovederne for fædrenehuse står i Krøniken indtil Eljashibs søn Johanans tid.
Der findes ikke nogen krønike, der beskriver »fædrenehuse […] indtil Eljashibs søn Johanans tid«.
1 Krønike 29,29 Hvad der er at fortælle om kong David, står fra først til sidst i seeren Samuels Krønike og i profeten Natans Krønike og i seeren Gads Krønike.
Seeren Samuels Krønike er måske den samme som 1. og 2. Samuelsbog. De to andre bøger kendes ikke.
2 Krønike 20,34 Hvad der ellers er at fortælle om Joshafat, står fra først til sidst i Hananis søn Jehus Krønike, som er optaget i Israels Kongers Bog.
Israels Kongers Bog må have været en ret stor bog, siden den inkluderede Jehus Krønike. Israels Kongers Bog omtales også i 1 Krønikebog 9,1. 1 Krønikebog 9,1: Alle israelitter blev registreret; de står i Israels Kongers Bog. Men judæerne blev ført i eksil til Babylon på grund af deres troløshed.
1 Samuel 10,25 Samuel kundgjorde kongeloven for folket og skrev den ned i en bog, som han lagde for Herrens ansigt. Derpå sendte han dem alle sammen hjem hver til sit.
1 Krønike 27,24 Joab, Serujas søn, var begyndt at tælle dem, men fuldførte det ikke. Af den grund blev Israel ramt af vrede, og tallet blev ikke opført i kong Davids Krønike.
2 Krønike 12,15 Hvad der er at fortælle om Rehabeam, står jo fra først til sidst i profeten Shemajas Krønike og seeren Iddos Krønike. Dette gælder også hans slægtsregister. Der var hele tiden krige mellem Rehabeam og Jeroboam.
|
| De oprindelige Ti Bud er forsvundet, fordi Moses knuste dem i arrigskab. |
2 Krønike 13,22 Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans færd og hans ord, står i profeten Iddos Udlægning.
2 Krønike 33,18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans bøn til sin Gud og de ord, seerne talte til ham i Herrens, Israels Guds, navn, står i Israels Kongers Krønike.
2 Krønike 33,19 I hans seeres Krønike står der om hans bøn, hvordan han blev bønhørt, om al hans synd og hans troløshed og om de steder, hvor han byggede offerhøje og opstillede Ashera-pæle og gudebilleder, før han ydmygede sig.
2 Krønike 24,27 I Udlægningen til Kongernes Bog står der om hans sønner, om de mange profetudsagn mod ham og om den grundige istandsættelse af Guds hus. Hans søn Amasja blev konge efter ham.
Ester 10,2 Og alle hans offentligt kendte bedrifter og heltegerninger såvel som den nøjagtige beretning om Mordokajs storhed, hvortil kongen havde ophøjet ham, står jo i Mediens og Persiens Kongers Krønike.
2 Krønike 16,11 Hvad der er at fortælle om Asa, står fra først til sidst i Judas og Israels Kongers Bog.
Judas og Israels Kongers Bog omtales også i 2 Krønike 25,26, 2 Krønike 25,26: Hvad der ellers er at fortælle om Amasja, står fra først til sidst i Judas og Israels Kongers Bog. 2 Krønike 28,26 og 2 Krønike 28,26: Hvad der ellers er at fortælle om ham, al hans færd, står fra først til sidst i Judas og Israels Kongers Bog. 2 Krønike 32,32. 2 Krønike 32,32: Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija og hans fromme gerninger, står i profeten Esajas', Amos' søns, syn i Judas og Israels Kongers Bog.
2 Krønike 27,7 Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alle hans krige og hans færd, står i Israels og Judas Kongers Bog.
Israels og Judas Kongers Bog omtales også i
2 Krønike 35,26-27 og
2 Krønike 35,26: Hvad der ellers er at fortælle om Josija og hans fromme gerninger i overensstemmelse med, hvad der står i Herrens lov,
2 Krønike 35,27: hvad der er at fortælle om ham, står fra først til sidst i Israels og Judas Kongers Bog.
2 Krønike 36,8.
2 Krønike 36,8: Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim, om de afskyelige ting, han gjorde, og det, der ramte ham, står i Israels og Judas Kongers Bog. Hans søn Jojakin blev konge efter ham.
Lukasevangeliet fortæller i indledningen, at der findes mange andre, ældre evangelier:
Lukas 1,1 Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os,
Lukas 1,2 sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere,
Lukas 1,3 har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus,
Lukas 1,4 for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i.
Lukas kunne hentyde til Markusevangeliet, som han tydeligvis har læst — og måske til Matthæusevangeliet, der er nogenlunde jævnaldrende med Lukas. Han kan derimod ikke hentyde til Johannesevangeliet, der er en del nyere.
Hvor er disse "mange andre" evangelier blevet af? Bemærk, at Lukas ikke hævder, at han selv er guddommeligt inspireret, og at alle de andre (nu forsvundne) evangelier er djævlens værk. Han siger heller ikke, at de ting Theofilus indtil videre »er blevet undervist i« nødvendigvis er forkerte. Lukas er bare en forfatter, der forsøger at gøre sit arbejde lidt bedre end sine forgængere.
|
| Bibelen fra 1613 erstatter 'Jesus' med 'Judas' i Matthæus 26,36 |
I dag har vi to af Paulus' breve til Korintherne, men det første brev starter med at fortælle, at der var et foregående brev, som i dag er gået tabt:
1 Korinth. 5,9 I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre.
[.. .. ..] [. . .]
1 Korinth. 5,11 Hvad jeg skrev til jer, var, at [. . .]
I dag har vi et enkelt brev fra Paulus til Efeserne, men dette brev fortæller os — muligvis — at der var et foregående brev, som vi mangler:
Efeserne 3,3 Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig, sådan som jeg kort skrev om det før.
Paulus skriver som sædvanligt meget rodet, og det er usikkert, om "før" betyder "i et tidligere brev" eller
"tidligere i samme brev".
Nogle bibelkommentatorer mener, den "åbenbaring", som Paulus skriver om,
skulle være
(Efeserne 1,9-10).
Efeserne 1,9: ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet
Efeserne 1,10: om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.
Paulus' brev til Laodikenserne
I brevet til Kolossenserne henviser Paulus til et brev, han har skrevet til menigheden i Laodikea. Brevet må have indeholdt nogle vigtige oplysninger, som ikke er med i Kolossenserbrevet, for Paulus opfordrer kolossenserne til at læse laodikensernes brev. Selvom Paulus var guddommeligt inspireret, var han åbenbart ikke klar over, at dette brev ville forsvinde.
|
| Y.M.C.A. |
Kolossener 4,16 Når brevet er blevet læst hos jer, sørg så for, at det også bliver læst i menigheden i Laodikea, og at I selv får brevet til Laodikea at læse.
Kristne mennesker er ikke langsomme til at opfinde hellige tekster, så i gamle dage indeholdt Bibelen et Laodikenserbrev. I Tyskland forsvandt det først med Martin Luthers bibeloversættelse (se link forneden).
I 3. Johannesbev fortæller forfatteren, at han har skrevet til brev til menigheden, men at en eller anden Diotrefes ikke anerkender Johannes som leder.
3 Johannes 1,9 Jeg har skrevet et brev til menigheden, men Diotrefes, som ønsker at være den første iblandt dem, anerkender os ikke.
Så på grund af den onde, onde Diotrefes mangler der et epistel i Bibelen, og Guds ord er ikke komplet.
|
| Et af de ukendte kapitler af Jesus' liv. |
I det eksisterende Judasbrev fortæller forfatteren, at samtidigt med at han skriver Judasbrevet, er han i fuld gang med at skrive et andet epistel om frelsen.
Judas 1,3 Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige.
Det er synd, vi ikke har Judas' brev til at forklare os om "vor fælles frelse". Det er nemlig sin sag at gennemskue, hvad Bibelen siger om frelse.
Forfatteren af Judasepistlet fortæller os, at han citerer fra Enoks bog:
Judas 1,14 Det var også dem, Enok i syvende slægtled efter Adam profeterede om: "Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige
Judas 1,15 for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger, de har begået, og for alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham."
Enoks bog eksisterer stadig, og Judas citerer den ordret, men Enoks Bog er ikke med i Bibelen. Hvis Judas er guddommeligt inspireret, burde han virkelig have forudset, at Enoks Bog ikke ville komme med i den autoriserede Bibel. Forfatteren citerer i øvrigt også fra Moses' Himmelfart. Se Judasepistlet og apokryferne for detaljer.
De fleste teologer anser Enoks Bog for at være pseudepigrafisk, d.v.s. skrevet under falsk navn. Men i og med at Judas citerede de to vers fra Enoks Bog, er disse to vers nu med i Bibelen og er derfor guddommeligt inspirerede. Men hvis Bibelen kan stå inde for, at de to citerede linier er skrevet af Enok selv og ikke er et langt senere falskneri, så gælder det vel også resten af Enoks Bog?
Jakob, Jesus' bror, kommer med et langt citat fra "Skriften":
Jakob 4,5 Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: "Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os,
Jakob 4,6 og viser så meget større nåde"? Derfor hedder det: Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.
En side fra Det Hemmelige Markusevangelium.
|
Lige netop det citat har voldt teologer hovedbrud i mange hundrede år. Man leder simpelthen forgæves i Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, de apokryfe skrifter og Septuaginta efter noget, der bare ligner.
Selvfølgelig er der masser af andre dårlige, fuskede og uklare citater i Bibelen (se fx Jesus' profeti om det levende vand eller profetien om Nazaret), men Jakobepistlet er alligevel i særklasse. Hele Jakobs argumentation bygger på et langt citat fra noget, han selv kalder "Skriften", og som modtagerne af epistlet formodes at være bekendt med.
Den bog, Jakob citerer, er så ukendt, at vi ikke engang kender navnet.
Paulus fortæller om nogle af Faraos præster, der i sin tid var frække nok til at kopiere Moses' tryllekunster:
2 Timotheus 3,8 Ligesom Jannes og Jambres trodsede Moses, sådan trodser også disse mennesker sandheden; de har fået deres dømmekraft ødelagt, og deres tro står ikke sin prøve.
Det pudsige er bare, at der ikke står noget i Mosebøgerne om, hvad de ægyptiske præster skulle hedde. Hvor har Paulus den information fra?
Navnene Jannes og Jambres optræder i utallige ikke-Bibelske skrifter inklusive den aramæiske oversættelse af den jødiske Tanach. Paulus citerer altså fra en forsvundet bog, vi ikke en gang ved hvad hedder, men det er også ligegyldigt, for ganske få vers senere forsikrer Paulus os, at alle skrifter er "indblæste af Gud":
2 Timotheus 3,16 Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed,
En kristen vil sikkert læse ovenstående som "ethvert Bibel-skrift", men det står der altså ikke. Desuden levede Paulus længe før, der var noget, der hed Det Nye Testamente. Der står "ethvert skrift" og ikke "ethvert skrift, der er godkendt ved kirkekoncilet i Nikæa år 325".
Konklusion: Gud er mindre altvidende og almægtig end forfatteren af Gyldendals Fremmedordbog.
