Hvad siger Bibelen om abort?

Den dag i dag er der abortforbud i dele af Danmark (Færøerne), fordi religiøse mosefund ikke vil lade kvinder bestemme selv. Tusinder af mennesker i Den Tredje Verden dør, fordi verdens rigeste land, USA, kobler ulandsbistand sammen med abort og nægter at støtte velgørende organisationer, der ikke tager afstand fra abort.

Og hvad siger Bibelen så om abort? Den siger det, man kunne forvente af en bog, der er skrevet af en flok gedehyrder i bronzealderen, nemlig ingenting!

Når kristne derfor skal få Bibelen til at bekræfte deres fordomme, er de nødt til at gøre det, som de anklager alle andre for at gøre, nemlig at citere ude af sammenhæng. F.eks er der et af De Ti Bud, der siger:

2 Mosebog 20,13 Du må ikke begå drab.

Dette argument er lidt tyndbenet, da man ikke kan åbne en side i Det Gamle Testamente uden at læse om et eller andet folkeslag, der er blevet udryddet, fordi Gud ikke kunne lide dem.

Et andet yndlingscitat er dér, hvor Maria besøger sin slægtning, Elisabeth, og fortæller om sin ubesmittede undfangelse. Elisabeth er selv gravid i sjette måned, og . . .

Lukas 1,41 Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden
Lukas 1,42 og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!
Lukas 1,43 Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig?
Lukas 1,44 For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd.

Jesus og Johannes Døberen
Leonardo da Vinci. Jesus og Johannes Døberen som børn.

Hvad skal man sige? Elisabeth var i sjette måned allerede inden Mariaæ bebudelse (Lukas 1,26). Masser af mødre i sjette eller syvende måned mærker, at barnet sparker i maven på dem, men Elisabeth mener altså, at barnet sprang, og at det var af fryd, og derfor er der ikke fri abort på Færøerne.

Lukas 1,26: Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,

Nu skal det tilføjes, at det ikke var et helt almindeligt barn - det var faktisk Johannes Døberen - og Herrens engel, Gabriel, havde netop lovet, at Johannes skulle fyldes med Helligånd inden fødslen:

Lukas 1,15 for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv,

Desuden er det lidt svært at tage historien alvorligt: Af de fire evangelister er det kun Lukas, der fortæller om springfyren - ja, det er faktisk også kun Lukas, der påstår, at Johannes Døberen og Jesus skulle være i familie med hinanden. Og både Lukas og Johannes Døberen må selv have glemt alt om "springturen", for i et senere kapitel af Lukas­evangeliet beder Johannes sine folk spørge Jesus, om han nu også var den udvalgte:

Lukas 7,18 Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. Han kaldte to af dem til sig
Lukas 7,19 og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«

Hvordan kan Johannes som foster "springe af fryd" - inden Elisabeth blev fyldt med Helligånden, når den voksne og profeterende Johannes Døberen ikke aner, hvem Jesus er?

Abort i Bibelen

Der er kun ét (1) sted i Bibelen, der nævner provokeret abort:

2 Mosebog 21,22 Når mænd kommer op at slås og kommer til at skubbe til en gravid kvinde, så hun aborterer, men der ikke støder anden ulykke til, skal den skyldige bøde med så meget, som kvindens mand pålægger ham. Boden skal han betale hos dommerne.
2 Mosebog 21,23 Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv,
2 Mosebog 21,24 øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod,
2 Mosebog 21,25 brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme.

Her fremgår det tydeligt, at fostre ikke er liv. Vi er i det kapitel af Bibelen, hvor der er dødsstraf for de mest latterlige småting med Bibelens primitive »øje for øje, tand for tand«, men lige præcis aborter kan klares med en bøde, hvis der ikke støder anden ulykke til.

Bemærk at det er manden, der bestemmer bødens størrelse. Hvis manden ønsker aborten, vil han naturligvis ikke "pålægge" lægen nogen "bod". Hvis vi skal bruge Bibelen som moralsk kompas i nutidens abort-debatter, må konklusionen være, at abort er tilladt.

Flere citater

Lad os se på et par steder, abortmodstandere plejer at "glemme":

en putto 2 Kong. 15,16 På den tid drog Menahem ud fra Tirsa og slog Tappua og alle, der var i den, og hele dens opland, fordi den ikke havde åbnet portene for ham. Han slog den og sprættede maven op på alle dens gravide kvinder.
2 Kong. 15,17 I Judas konge Azarjas niogtredivte regeringsår blev Menahem, Gadis søn, konge over Israel, og han regerede ti år i Samaria.

Forfatteren tilføjer godt nok, at Menahem var ond - men han var dog konge over Israel, Guds eget land, i 10 år. Gud er normalt hurtig nok til at hævne sig over latterlige småting (fx den gang Han slog 70.000 mennesker ihjel pga. en folketælling), men alligevel sidder Han i 10 år og kigger på, at Hans udvalgte konge over Hans udvalgte folk sprætter livet op på gravide kvinder - uden at Han har grebet ind, og uden at en af Hans utallige profeter har protesteret.

Når Gud kan se gennem fingre med den slags uhyrligheder, er det svært at se, hvordan Gud skulle have noget imod moderne aborter, der foregår under sterile forhold med kvindens tilladelse.

Vi tager et citat mere:

Hoseas 14,1 Samaria pådrog sig skyld, da de trodsede deres Gud. De skal falde for sværdet, deres småbørn bliver knust, deres gravide kvinder får maven sprættet op.
Hoseas 14,2 Vend om, Israel, til Herren din Gud, for du snublede i din skyld.

en putto (tilskrevet Rafael) Her er det ikke længere en "ond konge", men derimod profeten Hoseas - Guds personlige talerør. Samaria har trodset Gud, og Guds udsending truer dem derfor med at gravide kvinder kan blive sprættet op. Selvfølgelig ikke af Gud personligt, men af en eller anden fjendtlig stamme, Gud sender imod dem.

Bemærk også teksten: »deres småbørn bliver knust« - så meget for abortmodstandernes eget argument: »Du må ikke begå drab«.

Hoseas er også mester for dette citat:

Hoseas 9,14 Giv dem, Herre - hvad skal du give dem? Giv dem golde moderliv og udtørrede bryster!
[.. .. ..][. . .]
Hoseas 9,16 Efraim er slået, hans rødder tørrer ud, han bærer ikke frugt. Selv om de føder, dræber jeg deres elskede børn.

Så Gud må godt forhindre fostre i at opstå ved at give kvinderne "golde moderliv", og hans profeter må godt dræbe dem lige efter fødslen. Men i intervallet mellem undfangelsen og fødslen er alt liv helligt.

Salme 137,9
Salme 137,9: Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen!

Et lignende citat finder vi i Salme 137:

Salme 137,8 Babylons datter, du ødelæggerske! Lykkelig den, der gengælder dig den gerning, du gjorde mod os!
Salme 137,9 Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen!

"Lykkelig" står der faktisk! Spædbørn er som bekendt uskyldige, og hvordan kan man på den ene side være lykkelig over at knuse spædbørn mod klippen, og på den anden side være imod abort - fordi alt liv er helligt?

Massemorderen Moses er også godt for et citat:

4 Mosebog 31,17 Dræb nu alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand.
4 Mosebog 31,18 Alle piger derimod, der ikke har haft samleje med en mand, skal I lade leve hos jer.

Her går Moses specifikt efter at dræbe kvinder, der "der har haft samleje med en mand". Mange af dem må formodes at være gravide, så deres fostre bliver dræbt sammen med deres mødre.

Men lad os give Gud det sidste ord:

1 Sam. 15,3 Ryk nu ud og slå amalekitterne og læg band på alt, hvad der tilhører dem. Skån ikke nogen, men dræb både mænd og kvinder, børn og spæde, okser og får, kameler og æsler.«

Det nye Testamente

Jesus aldrig udtalte sig aldrig imod abort, og det kunne han ellers sagtens have gjort. Den hippokratiske lægeed havde på det tidspunkt forbudt abort i 400 år: »Selv om jeg opfordres dertil, vil jeg ikke […] give nogen Kvinde fosterfordrivende Midler«, men Jesus var åbenbart ikke interesseret.

Til gengæld var Jesus god for en trussel til Judas Iskariot:

Matthæus 26,24 Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født

For nogle mennesker var abort altså den bedste løsning.

Bibelen kræver abort

Faktisk er der en situation, hvor Bibelen kræver abort — nemlig hvis en kvinde har været manden utro. Hvordan kan man så vide, om kvinden har været utro? Ikke noget problem: Gud véd alt!

Bibelen beskriver en ulækre metode til provokeret abort:

4 Mosebog 5,11 Herren talte til Moses og sagde:
4 Mosebog 5,12 Tal til israelitterne og sig til dem: Hvis en kvinde kommer på afveje og er sin mand utro,
4 Mosebog 5,13 ved at en anden mand har samleje med hende, uden at hendes mand ved det, og uden at det bliver opdaget, skønt hun er blevet uren, og der ikke er noget vidne imod hende, fordi hun ikke blev grebet på fersk gerning,
[.. .. ..][. . .]
4 Mosebog 5,17 Præsten skal så tage helligt vand i en lerskål, og han skal tage noget af støvet på gulvet i boligen og komme det i vandet.
[.. .. ..][. . .]
4 Mosebog 5,21 præsten tager nu kvinden i ed med forbandelseseden og siger til hende - »så skal Herren gøre dig til en forbandelse og besværgelse i dit folk ved at lade dine hofter skrumpe og din mave svulme.
4 Mosebog 5,22 Når dette vand, der bringer forbandelse, kommer ned i dine indvolde, skal din mave svulme og dine hofter skrumpe«. Og kvinden skal sige: »Amen, amen.«
[.. .. ..][. . .]
4 Mosebog 5,27 Han skal give hende vandet at drikke, og hvis hun er blevet uren og har været sin mand utro, så vil hendes mave svulme og hendes hofter skrumpe, når bitterhedens vand, der bringer forbandelse, kommer ind i hende, og så bliver kvinden til forbandelse i sit folk.
4 Mosebog 5,28 Men hvis kvinden ikke er blevet uren, men er ren, skader det hende ikke, og hun vil kunne få børn.

Så hvis den uhygiejniske blanding af "vand, der bringer forbandelse" og snavs fra hytten får kvindens mave til at svulme op (og hendes hofter til at skrumpe), er hun skyldig i hor. At fosteret ikke vil overleve den forgiftning, siger sig selv.

Typisk for Bibelselskabet bliver tingene pakket ind. Lad os se på en mere pålidelig bibeloversættelse, New Revised Standard Version, hvor teksten oversættes mere bogstaveligt og meget dramatisk:

4 Mosebog 5,27 When he has made her drink the water, then, if she has defiled herself and has been unfaithful to her husband, the water that brings the curse shall enter into her and cause bitter pain, and her womb shall discharge, her uterus drop, and the woman shall become an execration among her people.
(New Revised Standard Version)

Vandet, der bringer forbandelse, vil få hendes moderskød til at udstøde og hendes livmoder til at falde væk. Det kan man da kalde effektiv abort!

Konklusion: Lader de små Børn komme til mig!

Yderligere information


Op til Hvad Siger Bibelen