1 Johannes 5,7 Thi de ere tre, som vidne: i Himlen, Faderen og Ordet og den Helligaand; og disse tre ere til eet;1 Johannes 5,8 og der er tre, som vidne paa Jorden: Aanden og Vandet og Blodet.
(oversættelsen fra 1866)
I min gamle Bibel fra 1866, er der et enkelt sted, der tilsyneladende beviser det omstridte dogme, Treenigheden — det såkaldte Johannæiske Komma / Comma Johanneum:
1 Johannes 5,7 Thi de ere tre, som vidne: i Himlen, Faderen og Ordet og den Helligaand; og disse tre ere til eet;
1 Johannes 5,8 og der er tre, som vidne paa Jorden: Aanden og Vandet og Blodet.
(oversættelsen fra 1866)
Her står der jo klokkerent, at Faderen, Sønnen (=Ordet) og Helligånden er én og samme skikkelse. Men i moderne Bibler mangler denne yderst vigtige oplysning. Sådan ser de to vers ud i den autoriserede oversættelse fra 1992:
1 Johannes 5,7 For der er tre, som vidner:
1 Johannes 5,8 Ånden og vandet og blodet, og de tre bliver til ét.
(oversættelsen fra 1992)
Versene er jo unægteligt krympet en del mellem de to oversættelser, og dermed falder det eneste bevis for Treenigheden bort. Hvordan kunne det ske, og hvorledes kan denne ændring være autoriseret af Dronning Margrethe II?
|
| Biblia Pauperum - Typer på Treenigheden. |
Sagen er den enkle, at teksten var et falskneri. Omkring år 400 har en kirkefader manglet et bevis for at kunne vinde en diskussion og har derfor tilføjet et par sætninger. Ved senere afskrifter og afskrifters afskrift er ændringerne blevet en del af Bibelen.
Falskneriet er fjernet fra stort set alle Bibler, der er blevet trykt i de sidste hundrede år. Det skyldes, at der er masser af tekniske beviser på, at der er tale om et falskneri:
|
| Forsiden af Erasmus' første oplag, 1516. |
Hvordan er Comma'et overhovedet kommet ind i de danske Bibler? "Vi" er jo protestanter, så hvordan kan et falskneri i katolikkernes latinske Vulgata påvirke os?
I 1516 udgav Erasmus af Rotterdam den tekst, der senere skulle blive kendt som Textus Receptus d.v.s. den græske "originaltekst" til Det Nye Testamente. Denne tekst havde ikke det famøse Comma med, hvilket udløste en storm af protester.
I andet oplag fra 1519 blev utallige fejl rettet, men Comma'et blev stadig ikke taget med. Erasmus skrev, at han ikke kunne medtage Comma'et, da han ikke havde fundet noget græsk manuskript, der indeholdt denne tekst.
Den slags indirekte udfordringer skal man ikke komme med i kristent selskab. En franciskansk munk fra Oxford ved navn Roy producerede omkring 1520 et græsk manuskript (Codex 61). Erasmus accepterede manuskriptet (formentlig, fordi han godt ville sælge sine bøger), og i 3. oplag i 1522 var Comma'et med.
Samme år udgav Martin Luther sin oversættelse af Det Nye Testamente, men da Luther havde brugt Erasmus' 2. oplag fra 1519, slap tyskerne for Comma'et:
1 Johannes 5,7 Denn drey sind die da zeugen, der geyst, vnd das Wasser, vnd das blut,
1 Johannes 5,8 vnd die drey sind eynis,
(Martin Luthers oversættelse fra 1522 - ingen Treenighed)
I resten af Europa var skaden sket. Stort set alle udgivere af græske "originaltekster" kopierede kritikløst Erasmus' tekst, og snart bredte Treenigheden sig gennem Europas Bibler.
I dag er falskneriet dog fjernet igen, og hvem ved? Måske fjerner Bibelselskabet en dag nogle af de andre falsknerier? F.eks historien med den der lever uden synd skal kaste den første sten, — eller Jesus, der sveder blod — eller de sidste 12 vers af Markusevangeliet.
(1) Manuskripter . . .:Comma'et optræder i 4 gamle manuskripter, nemlig 221 (fra det 10. århundrede), 88 (fra det 12. århundrede), 429 og 636. I alle disse 4 manuskripter er Comma'et imidlertid kun tilføjet i marginen.
Comma'et optræder i selve teksten i manuskripterne 61 (som omtales på denne side), 918, 2473 og 2318. Disse er alle meget nye — fra det 16-18 århundrede.
Tilbage er der et enkelt manuskript, nummer 629, der er fra det 14. århundrede (altså stadig relativt nyt), og i dette manuskript afviger Comma'et flere steder fra Textus Receptus.
